Samfundsøkonomiske mål (12) // samf 1g Flashcards
(12 cards)
Hvilke samfundsøkonomiske mål er der?
Rimelig social fordeling, balance på valutaregnskabet, hensyn til miljøet, fuld beskæftigelse og stabile priser
ideologi og økonomien
Socialister og socialliberale ønsker mindre forskel mellem rig og fattig. Liberale mener, at forskelle er naturlige og gavnlige for økonomien.
Mange socialister mener, at staten skal sørge for, at produktionsfaktorerne dirigeres til at lave det, der er mest hensigtsmæssigt. Staten skal spille en vigtig rolle i samfundsøkonomien.
Liberalisterne er uenige i dette. De mener, at samfundsøkonomien af sig selv vil finde de bedste løsninger, uden at staten blander sig.
redegør for fuld beskæftigelse
Fuld beskæftigelse = så mange som muligt i arbejde
Der er stadig lidt arbejdsløshed (3–4 %)
Arbejde er vigtigt for individet
Giver indkomst og mening i hverdagen
Langvarig arbejdsløshed → mistrivsel og svær tilbagevenden
Vigtigt for samfundet
Øger produktion
Mindsker udgifter til dagpenge og kontanthjælp
3–4 % arbejdsløshed = regnes som fuld beskæftigelse
Pga. midlertidig ledighed (fx nyuddannede, jobskifte)
For høj arbejdsløshed
Lavere produktion
Højere offentlige udgifter
Sociale problemer
For lav arbejdsløshed
Mangel på arbejdskraft
Lønpres og inflation
Risiko for overophedning af økonomien
Balance på valutaregnskabet
Udenrigshandel → betaling i udenlandsk valuta
Eksport = vi tjener valuta (fx dollars)
Import = vi bruger valuta til at købe varer
Balance i valutaregnskabet er vigtig
Kaldes også betalingsbalancens løbende poster
Underskud = vi har købt mere end vi har solgt
Mangler valuta
Må bruge valutareserve eller låne i udlandet
Gentagne lån → udlandsgæld og renteudgifter
Overskud = vi har solgt mere end vi har købt
Kan betale gæld
Kan opbygge udlandsformue
Udlandsformue = hvad Danmark ejer i udlandet minus hvad udlandet ejer i Danmark
Danmark har haft overskud i mange år
Især pga. eksport fra medicinalindustrien
Fx Novo Nordisk
Redegør for rimelig social fordeling af goderne
Historisk ulighed: Få rige, mange fattige
Moderne Danmark: Hjælp til de svageste (ældre, syge, arbejdsløse)
Velfærdsstatens grundlag
Hjælp via skattesystemet
De rigeste betaler mest (Robin Hood-princip)
Gratis uddannelse og sundhed → lige adgang
For stor ulighed skader samfundet
Tab af talenter fra fattige familier
Lav social mobilitet (svært at være mønsterbryder)
Uligheden er steget de sidste 20–30 år
Fattigste: ca. 158.000 kr. i disponibel indkomst
Rigeste: ca. 656.000 kr. → over 4 gange så meget
Indkomstudvikling i 2010’erne
Rigeste: +25 %
Fattigste: +5,9 %
Velstandsstigning gavnede især de rigeste
Hensyn til miljøet
Stigende bekymring for forurening: Flere mennesker er bekymrede over stigende forurening
Mange mener at vi skal passe bedre på kloden, men det kan være svært, hvis man gerne vil have af eksporten og produktionen stiger.
Der er forskel på, hvor meget man går op i klima efter hvilket parti man holder med.
Stigning i produktionen
Vores velstand er afhængig af, om vi kan producere en masse varer og tjenesteydelser. Hvis vi vil øge vor velstand, må vi øge produktionen. Dette er også med til at sætte flere i arbejde.
Derfor er det et vigtigt samfundsøkonomisk mål at få øget produktionen af varer og serviceydelser. Økonomerne bruger ofte udtrykket økonomisk vækst.
Et lands samlede produktion betegnes som bruttonationalprodukt (BNP). Målet om økonomisk vækst er altså ensbetydende med, at BNP helst skal stige hvert år.
Takket være den teknologiske udvikling øges Danmarks produktion hvert år med ca. 1½ pct. i gennemsnit på længere sigt
stabile priser
inflation. Økonomer foretrækker stabile priser med kun små stigninger, da høj inflation gør opsparing mindre værd, skaber usikkerhed og gør vores eksportvarer dyrere, så udlandet holder op med at købe dem.
I Danmark stiger priserne i ‘normale’ tider ca. 1-3 pct. hvert år. I 2022 nåede inflationen dog op på 4-5 procent som følge af coronakrisens efterdønninger og krigen i Ukraine.
PARTIERNE OG DE SAMFUNDSØKONOMISKE MÅL
Hvilke samfundsøkonomiske mål man prioriterer højest, afhænger ofte af politisk ståsted. Selvom partierne generelt er enige om målene, er de uenige om, hvilke der er vigtigst, og hvordan de skal nås.
Borgerlige partier (som Venstre, Konservative og Nye Borgerlige) lægger vægt på økonomisk vækst, betalingsbalance og i stigende grad balance på statsbudgettet. De tillægger miljø og social fordeling mindre vægt.
Venstreorienterede partier (som Enhedslisten og SF) prioriterer bekæmpelse af arbejdsløshed, miljøhensyn og hjælp til de svageste.
Nogle af målene modarbejder hinanden.
Man kan sjældent opnå alle samfundsøkonomiske mål på én gang, fordi der ofte opstår målkonflikter. Det betyder, at man må prioritere, hvilke mål der er vigtigst – fx om betalingsbalancen er vigtigere end arbejdsløshed, eller om miljøet vejer tungere end økonomisk vækst.
Der findes ikke ét rigtigt svar – det afhænger af personlige og politiske holdninger.
Hvordan kan hensynet til miljøet og hensynet til betalingsbalancen gå ud over hinanden?
Når produktionen stiger, kan det føre til øget forurening, hvilket forringer miljøet. Samtidig kan det kræve mere import, da man har brug for materialer, som kan forringe betalingsbalancen. Dermed har øget produktion både miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
Hvordan kan målet om et renere miljø og betalingsbalancen gå ud over hinanden?
miljøkrav (som fx krav om mindre forurening) kan gøre produktionen dyrere, da omkostningerne stiger. Når det sker, bliver danske varer mindre konkurrencedygtige på det internationale marked, hvilket kan føre til lavere eksport og dermed en forringelse af betalingsbalancen.
