Politik (2 & 4) // samf 1g

Question 1

Enhedslisten

Answer 1

Et socialistisk parti, der arbejder for at afskaffe kapitalismen og skabe en økonomisk lige og retfærdig samfundsmodel. De fokuserer på klima, social retfærdighed, og stærk offentlig velfærd. De ønsker at fordele rigdommen mere ligeligt gennem højere skatter på de rige og støtte til de fattige, samt at styrke arbejdstagerrettigheder og beskytte miljøet.

Question 2

SF

Answer 2

SF er et socialistisk og grønt parti, der kombinerer miljømæssige spørgsmål med social retfærdighed. De arbejder for en bæredygtig omstilling af samfundet, både økonomisk og miljømæssigt. SF støtter velfærdsstaten, social lighed, bedre forhold for arbejdstagere og investeringer i uddannelse og sundhed. De ønsker også en aktiv klimapolitik med fokus på vedvarende energi.

Question 3

vigtig

Socialdemokratiet

Answer 3

Socialdemokratiet er et socialdemokratisk parti, der kombinerer socialistiske værdier med markedsøkonomi. Partiet prioriterer velfærdsstaten højt og ønsker at forbedre velfærden frem for at give skattelettelser. De arbejder for et trygt samfund med fokus på arbejdsmarkedet, især for lavtuddannede – fx gennem Arne-pensionen.

Partiet fører en stram udlændingepolitik, der minder om Venstres og Dansk Folkepartis linje. Klimapolitisk er de mere moderate og lægger vægt på, at grøn omstilling ikke må ramme de svageste.

De ønsker at styrke provinsen ved at flytte arbejdspladser og velfærdstilbud ud af storbyerne. Udenrigspolitisk støtter de NATO, EU og FN, men er blevet mere skeptiske over for EU’s indflydelse under Mette Frederiksen.

Question 4

Alternativet

Answer 4

(socialliberale og venstreorienterede værdier.) Et grønt parti med hovedfokus på klima og bæredygtighed. Alternativet ønsker en fundamental omstilling af samfundet, så det bliver mere bæredygtigt både socialt, økonomisk og miljømæssigt. De støtter grøn energi, økologisk landbrug, og en 30-timers arbejdsuge. Partiet fremmer også en ny politisk kultur, hvor borgerinddragelse og direkte demokrati spiller en større rolle.

Question 5

Radikale venstre

Answer 5

Et centrum-venstre parti, der fokuserer på menneskerettigheder, uddannelse, økonomisk ansvarlighed og internationalt samarbejde, især i EU. De ønsker at fremme globaliseringen og et stærkt europæisk samarbejde. Radikale Venstre arbejder for bedre integration, frihandel, ligestilling og social mobilitet, og de støtter også miljøbeskyttelse og grønne løsninger.

Question 6

Liberal alliance

Answer 6

Et liberalt parti, der prioriterer lavere skatter, mindre statslig indblanding og øget personlig frihed. De ønsker en markedsøkonomi, hvor erhvervslivet har færre restriktioner og skatter. Liberal Alliance arbejder for at reducere den offentlige sektor, privatisere flere områder og styrke individets frihed til at vælge i alle aspekter af livet, herunder sundhed, uddannelse og erhverv.

Question 7

Det konservative folkeparti

Answer 7

Et konservativt parti, der fokuserer på økonomisk ansvarlighed, lavere skatter, og en stærk privat ejendomsret. Partiet værner om traditionelle værdier som familien, lov og orden, og nationalstaten. De støtter også en stærk erhvervssektor og mener, at den offentlige sektor skal være effektiv og målrettet. Miljøet er også vigtigt for Det Konservative
Folkeparti, men de ønsker en balanceret tilgang, hvor økonomisk vækst og miljøhensyn går hånd i hånd.

Question 8

vigtig

Venstre

Answer 8

Venstre kalder sig Danmarks liberale parti og bygger på liberalisme, hvor individuel frihed og fri markedsøkonomi er centrale værdier. Samtidig ønsker partiet et socialt sikkerhedsnet, hvilket gør dem til bløde liberalister.

De mener, at den offentlige sektor er for stor, og ønsker besparelser, men vil stadig bevare velfærdsstaten – dog med mere valgfrihed og private løsninger.

Venstre fører en stram udlændingepolitik og ønsker en grøn omstilling i samarbejde med erhvervslivet. I ligestillingsdebatten lægger de vægt på personlige valg frem for statslig styring.

Udenrigspolitisk støtter de EU, NATO og international frihandel.

Question 9

DF

Answer 9

Dansk Folkeparti er et nationalkonservativt parti, der fokuserer på dansk selvstændighed, kultur, kongehuset og folkekirken. Partiet er især kendt for en meget stram udlændingepolitik, herunder stop for indvandring og bekymring for parallelsamfund.

DF prioriterer velfærd for ældre og lavtlønnede og ønsker, at skattelettelser skal gavne dem med de laveste indkomster. De har overtaget flere socialdemokratiske holdninger på dette område.

Partiet går ind for hårdere straffe og lov og orden, men har ikke markeret sig stærkt på klimaområdet. I familiepolitikken støtter de traditionelle kønsroller og kernefamilien.

DF er kritiske over for EU og frygter, at Danmark mister selvbestemmelse i et mere integreret Europa.

Question 10

Nye borgerlige

Answer 10

Et nationalkonservativt parti, der går ind for en meget stram udlændingepolitik, lavere skatter og en stærkt reduceret offentlig sektor. De ønsker at reducere statens rolle i samfundet, med mere ansvar til individet og mindre til det offentlige. Nye Borgerlige prioriterer dansk kultur og suverænitet, og de er stærkt kritiske over for EU og international indflydelse på dansk politik.

Question 11

Danmarks demokraterne

Answer 11

Et nyere højrefløjsparti med fokus på dansk kultur, stram udlændingepolitik, og decentralisering af magten fra København til resten af landet. De arbejder for at styrke Danmarks nationale interesser og ønsker at bevare dansk identitet i globaliseringens tidsalder. Partiet er kritisk over for EU’s indflydelse, men går ikke nødvendigvis ind for en dansk udtræden.

Question 12

vigtig

Moderaterne

Answer 12

Moderaterne er et socialliberalt parti, der ønsker at bygge bro mellem rød og blå blok og støtte regeringer på tværs af midten. De kombinerer ideer fra både liberal og socialistisk ideologi.

Økonomisk vil partiet bevare velfærdsmodellen, men samtidig sænke skatten og åbne for mere privat velfærd. De mener, at velfærdssystemet skal støtte individets frihed og fleksibilitet i livsvalg.

For at bekæmpe unges mistrivsel foreslår de mere fokus på fritidsaktiviteter og feedback frem for karakterer.

I udlændingepolitikken er de positive over for indvandrere, der bidrager til samfundet. Klimapolitisk satser de på teknologi og private løsninger.

De støtter både EU og NATO og ønsker et styrket europæisk samarbejde om sikkerhed, klima og handel.

Question 13

hvilke partier ligger i blå blok?

Answer 13

Venstre (V)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (C)
Dansk Folkeparti (DF)
Danmarksdemokraterne (DD)

Question 14

Hvilke partier ligger i råd blok?

Answer 14

Socialdemokratiet (S)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (Ø)
Radikale Venstre (RV)

Question 15

Højre- og venstreorienterede fordelingspolitik

Answer 15

Venstreorienteret fordelingspolitik fokuserer på at hjælpe de svageste i samfundet. Det kan være:
- Skattelettelser til lavtlønnede
- Højere dagpenge
- Forhøjet folkepension
- staten skal blande sig

Højreorienteret fordelingspolitik gavner typisk de højtlønnede og indebærer ofte:
- Skattelettelser til de rigeste
- Nedskæringer i sociale ydelser
- staten skal ikke blande sig særlig meget

Question 16

Hvad er et “catch-all” parti

Answer 16

Et catch all-parti er et parti, der appellerer bredt til vælgerne,og som forsøger meget aktivt at indfange vælgere på tværs af sociale klasser.

Question 17

Hvad er forskellen på en kernevælger og en marginalvælger?

Answer 17

kernevælgere er dem, der er meget loyale overfor det samme parti, hvor de altså over flere valg stemmer på det samme - hvorimod, at marginalvælgere skifter parti hver valg.

Question 18

Hvad betyder det at “ issue-vote”

Answer 18

issue-voting betyder, at vælgeren sætter sit kryds på baggrund af enkeltsager.

Question 19

begrebet issue-ownership

Answer 19

Issue-ownership er, når et politisk parti af vælgerne opfattes som det med de stærkeste holdninger til en bestemt politisk sag eller emne.

Question 20

Hvad vil det sige at være henholdsvis venstreorienteret og højreorienteret i forhold til værdipolitik?

Svar også på hvad værdipolitik er

Answer 20

Værdipolitik - venstreorienteret:
Mere lempelig indvandringspolitik
Uændrede eller lavere straffe
Mere ulandshjælp
Øget vægt på klimapolitik

Værdipolitik - højreorienteret:
Strammere i udlændingepolitik
Højere straffe
Mindre ulandshjælp
Mindre vægt på klimapolitik

Værdipolitik handler om holdninger og værdier i samfundet, og hvordan disse påvirker lovgivning og politiske beslutninger. Det drejer sig om spørgsmål som etik, moral, kultur og samfundets normer.

Question 21

Hvilke styreformer findes der?

Answer 21

Anarki
Diktatur
Teokrati
Demokrati

Question 22

Hvad gjorde grundloven i forhold til styreformer

Answer 22

Med Grundloven i 1849 blev Danmark til et slags demokrati, nu skulle magten deles mellem Kongen og befolkningen.

Question 23

Hvad er anarki

Answer 23

Anarkisme er en politisk ideologi, der går ud på, at den bedste styreform er ingen styring. Ifølge anarkister bør ingen have magt over andre, fordi magt fører til misbrug. intet land i verden nogensinde har indført anarki som officiel styreform.

Question 24

Diktatur

Answer 24

Diktatur er en styreform, hvor magten er samlet hos én person eller en lille gruppe – ofte en diktator eller et politisk parti. Lederne bestemmer alt, og borgere, der ikke adlyder, risikerer straf. Den enkelte har ingen reelle rettigheder eller indflydelse på beslutningerne.

Diktatur kaldes også autokrati, og der findes forskellige grader.
Personligt diktatur: Én leder har al magt (fx Nordkorea, Kim Jong-Un).
Partistyret diktatur: Et politisk parti styrer alt (fx Kina).
Militærdiktatur: Militæret har magten (fx Myanmar).

Mange lande kalder sig demokratier – også selvom de ikke lever op til grundlæggende demokratiske principper som frie valg og ytringsfrihed. Nogle bruger endda ordet “demokratisk” i deres navn, som fx Den Demokratiske Republik Congo, selvom styret reelt ikke er demokratisk.

Question 25

Teokrati

Answer 25

Her er det religiøse repræsentanter, der leder landet på vegne af Gud. I praksis kan teokrati minde meget om diktatur. Talibanstyret i Afghanistan er et teokrati, hvor ledelsen af landet begrundes i en streng tolkning af Koranen.

Question 26

Demokrati

Answer 26

Demokrati betyder folkestyre. I et demokrati træffes beslutninger ved flertalsafstemning, men det kan føre til flertalsdiktatur, hvor flertallet undertrykker mindretallet. For at undgå det, har demokratiet indbyggede borgerrettigheder som: Ytringsfrihed Religionsfrihed Trykkefrihed

Question 27

Hvornår fik kvinder og fattige stemmeret

Answer 27

1915

Question 28

Hvad er direkte demokrati

Answer 28

Danmark anvender vi direkte demokrati i forbindelse med folkeafstemninger. De fleste store beslutninger omkring vort EU-medlemskab har således været lagt ud til befolkningen at stemme om. I tilfælde af ændring af Grundlovsændringer er der også direkte demokrati.

Question 29

Hvad er Repræsentativt demokrati

Answer 29

Repræsentativt demokrati er en styreform, hvor borgerne vælger repræsentanter til at træffe politiske beslutninger på deres vegne, i stedet for at deltage direkte.

Question 30

Hvem er den lovgivende, dømmende og udøvende magt?

Answer 30

Den lovgivende magt (Folketinget med 179 og regeringen i forening). Den udøvende magt (regeringen, IKKE POLITIET, de hjælper bare med at udøve). Den dømmende magt (domstolene).

Question 31

Hvilken regering har vi lige nu?

Answer 31

S-V-M regering , officielt kendt som Frederiksen II-regeringen. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det er første gang i over 40 år, at Socialdemokratiet og Venstre, som traditionelt er rivaliserende partier, har dannet regering sammen.

Question 32

hvad er en løsgænger

Answer 32

En løsgænger i dansk politik er et medlem af Folketinget, der ikke tilhører noget parti.

Question 33

Spærregrænse og adgang til Folketinget

Answer 33

For at et parti kan blive valgt ind i Folketinget, skal det som udgangspunkt opnå mindst 2 % af alle stemmer på landsplan. Det kaldes spærregrænsen og sikrer partiet omkring fire mandater. Spærregrænsen varierer fra land til land: I Danmark: 2 % I Norge og Sverige: 4 % I Tyskland: 5 % (Et parti eller en løsgænger kan vælges direkte i en storkreds med ca. 15.000–20.000 stemmer – også selvom spærregrænsen ikke nås nationalt.) En høj spærregrænse – som i Tyskland – begrænser antallet af små partier og gør det lettere at danne stabile regeringer. En lav eller ingen spærregrænse giver derimod bedre mulighed for, at små partier og minoritetsgrupper bliver repræsenteret i parlamentet.

Question 34

Flertalsvalg vs. Forholdstalsvalg

Answer 34

I mange lande bruges flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor hvert område vælger én repræsentant – og kun kandidaten med flest stemmer vinder. Det betyder, at mange stemmer går tabt, og at kun de største partier får pladser i parlamentet. Derfor har mange lande kun 2–3 partier repræsenteret. I Danmark bruger vi i stedet forholdstalsvalg, hvor mandaterne fordeles efter, hvor mange stemmer partierne får. Det giver en mere retfærdig repræsentation og betyder, at vi ofte har 8–10 partier i Folketinget. Selvom vi bruger forholdstalsvalg, har vi stadig lokale opstillingskredse. Det sikrer, at kandidaterne har en lokal tilknytning – ligesom i flertalsvalgssystemer.

Question 35

Hvor mange medlemmer (MF'ere) sidder der i Folketinget?

Answer 35

I Folketinget sidder der 179 medlemmer, og de er alle valgt af befolkningen. De 175 er valgt i den 'sydlige' del af rigsfællesskabet, mens der er valgt to på Færøerne og to i Grønland. Der går højest 4 år mellem valg.

Question 36

Parti-hopper

Answer 36

En partihopper er en politiker, der skifter fra ét parti til et andet, mens vedkommende stadig sidder i Folketinget eller et andet politisk organ.

Question 37

Hvilke opgaver har Folketinget?

Answer 37

Arbejdet med love er Folketingets vigtigste opgave. Behandle lovforslag og vedtage love

Question 38

'bredt flertal hen over midten'

Answer 38

Det betyder, at når vigtige lovforslag skal vedtages, så prøver regeringen ikke blot at skaffe 90 mandater i Folketinget, men den forsøger at få alle eller næsten alle partier med. Jo mere opbakning en lov har i Folketinget, des større er chancen for, at også befolkningen accepterer loven og ikke modarbejder den.

Question 39

ministerium

Answer 39

Et ministerium er en statslig institution, der hjælper en minister med at styre og udvikle politik inden for et bestemt område.

Question 40

Hvilke typer af regeringer findes der?

Answer 40

Hvis regeringen dannes af ét eneste parti, tales der om en ét-partiregering. Hvis flere partier går sammen om regeringsmagten, har vi en flerpartiregering. En flertalsregering har mindst 90 mandater i Folketinget (ud af 179). Det betyder, at regeringen har et flertal og kan normalt få sine forslag vedtaget uden hjælp fra andre partier. En mindretalsregering har under 90 mandater og er derfor afhængig af støtte fra andre partier for at få flertal. Den skal hele tiden forhandle og søge opbakning for at gennemføre sin politik. Som regel har vi mindretalsregeringer i Danmark. Det parlamentariske princip gør jo, at en regering ikke behøver at have et flertal bag sig i Folketinget, den må bare ikke have et flertal imod sig. Det er svært at danne flertalsregeringer i Danmark. Ofte vil det kræve, at tre-fire partier slår sig sammen, hvis de skal have flertal. Det er i mange tilfælde helt umuligt, fordi partierne har meget forskellige holdninger. Når en regering ikke har flertal for sin politik, må den altid forhandle med de andre partier i Folketinget for at skaffe et flertal.

Question 41

Hvem holder øje med regeringen? Hvordan holder de øje?

Answer 41

Medierne Folketinget Domstolene (dømmende) De holder øje ved at folketinget stiller en masse spørgsmål både mundtligt og skriftligt

Question 42

Mistillidsvotum

Answer 42

Folketinget kontrollere og afskedige regeringen ved at vedtage et mistillidsvotum til statsministeren. Men statsministeren har også mulighed for at 'afskedige' Folketinget. Det kan hun gøre ved at udskrive folketingsvalg. Hvis statsministeren føler, at Folketinget ikke bakker op om regeringens politik, kan hun true med at udskrive valg. Nogle af de partier, der ligger dårligt i meningsmålingerne, vil så ofte prøve at bakke regeringen op, da disse partier er bange for at miste stemmer ved valget. Hvis statsministeren i en meningsmåling kan se, at hendes parti har stor opbakning i befolkningen, kan hun også vælge at udskrive valg.

Question 43

Kredsmandater

Answer 43

135 af Folketingets medlemmer er valgt ind på et kredsmandat, som tildeles de største stemmeslugere i de forskellige valgkredse og sikrer, at alle dele af landet bliver repræsenteret.

Question 44

Tillægsmandater

Answer 44

Tildeling af de 40 tillægsmandater sikrer, at mandatfordelingen afspejler partiernes andel af samtlige stemmer.

Question 45

Redegør for grøn ideologi

Answer 45

Grøn ideologi: I de seneste årtier er klima og miljø blevet så vigtige samfundsproblemer, at man taler om en grøn ideologi – også kaldet økologisme. Den grønne ideologi kritiserer vores fokus på forbrug og økonomisk vækst og ønsker i stedet et samfund baseret på bæredygtighed. Den grønne ideologi afviser liberalismens og socialismens fokus på økonomisk vækst og ønsker i stedet et samfund, hvor produktion sker med respekt for naturen og klimaet.

Question 46

Hvordan går en ide til en lov?

Answer 46

Idé og udarbejdelse En politiker får en idé til et lovforslag og kontakter embedsmænd i det relevante ministerium. Embedsmændene har viden om gældende lovgivning og udarbejder selve lovteksten. Høring Inden forslaget fremsættes i Folketinget, kan det sendes i høring, hvor interesseorganisationer og andre kan give deres mening til kende. 1. behandling i Folketinget Her diskuteres forslaget i store træk. Hvis det godkendes, sendes det videre til et udvalg. Udvalgsarbejde Et udvalg på typisk 29 medlemmer, som er et slags 'mini-Folketing' (sammensat efter partiernes størrelse i Folketinget) arbejder videre med forslaget. De hører eksperter og interessenter og kan bruge flere måneder på arbejdet. 2. behandling Forslaget vender tilbage til Folketinget, hvor man kan foreslå ændringer. Det skal vedtages igen. Det kan evt. sendes tilbage til udvalget, men ofte går det videre. 3. behandling Her stemmes der endeligt om lovforslaget. Hvis det vedtages, er det klar til at blive en lov. Underskrift og offentliggørelse Loven skal underskrives af den den minister loven hører under og dronningen senest 30 dage efter vedtagelsen. Derefter offentliggøres den i Lovtidende og kan træde i kraft.

Question 47

Hvad krav til et godt demokrati

Answer 47

Lige politiske rettigheder Alle skal have valgret og adgang til frie valg. Flertalsafstemninger skal respekteres, men mindretallet skal beskyttes (konkurrence Fri og åben debat Alle skal have adgang til information. Politikere og myndigheder må ikke skjule vigtige oplysninger. Lige deltagelsesmuligheder Ingen må være så fattige eller udsatte, at de ikke kan deltage i demokratiet. For store sociale forskelle svækker demokratiet. Fælles værdier og tillid En vis samhørighed og fælles kultur styrker demokratiet. Tillid og tolerance gør det lettere at acceptere politiske nederlag. En ansvarlig offentlig sektor Myndighederne skal følge de love, som politikerne har vedtaget. Demokratiske beslutninger skal føres ud i livet.

Question 48

Jürgen Habermas og den demokratiske samtale

Answer 48

Man bør formulere sig på en måde, så andre har mulighed for at forstå og kunne deltage i samtalen på et ligeværdigt niveau. Man bør formulere sig sandfærdigt og oprigtigt i en samtale. Man må ikke opfinde sine egne fakta og man skal mene det man siger. Man bør acceptere uenighed og andres ret til at argumentere imod alt, hvad man siger. Man bør leve sig ind i andres synspunkter og evt. være villig til at lade sig overbevise af det 'gode' argument.

Question 49

Fordelingspolitik | Svar også på hvem der er venstre og højre orienteret

Answer 49

Partierne kan også opdeles ud fra fordelingspolitik – altså hvordan samfundets goder skal fordeles. Fordelingspolitik kan være enten venstre- eller højreorienteret: **Venstreorienteret fordelingspolitik** fokuserer på at hjælpe de svageste i samfundet. Det kan være: Skattelettelser til lavtlønnede Højere dagpenge Forhøjet folkepension Venstreorienteret fordelingspolitik handler om, at staten skal spille en større rolle, de sociale ydelser skal være højere og skatten for de rigeste skal være højere. **Højreorienteret fordelingspolitik** gavner typisk de højtlønnede og indebærer ofte: Skattelettelser til de rigeste Nedskæringer i sociale ydelser Højreorienteret fordelingspolitik handler om, at staten skal være mindre, de sociale ydelser skal være lavere og skatten skal sættes ned. | Kig billede på telefon

Question 50

Gør rede for værdi politik

Answer 50

** Fordelingspolitik - venstreorienteret :** høj skat: flere skatter for de rige. Mere lempelig indvandrepolitik Uændrede eller lavere straffe støtte til svage: hjælp til arbejdsløse, syge, og ældre. Mere fokus på klima **Fordelingspolitik - højreorienteret : **Lav skat: Lavere skatter og mere privat ejerskab. Strammere i udlændingepolitik Højere straffe Fokus på vækst: Økonomisk vækst og arbejdspladser. Mindre fokus på klima

Question 51

# Vigtig Hvem er højre og venstre orienterede

Answer 51

**højre** Venstre (liberalt parti) Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti (nationalkonservativt) Nye Borgerlige **venstre** Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti (SF) Enhedslisten Alternativet

Question 52

demokratisk perspektiv

Answer 52

Sociale medier kan styrke demokratiet ved at engagere flere borgere og mobilisere til politisk deltagelse, som fx under Black Lives Matter. Men de kan også skabe polarisering, ekkokamre og hård tone, som skræmmer folk væk fra debatten. Mange bruger primært sociale medier til underholdning og undgår politik af frygt for kritik eller at skille sig ud.

Question 53

# vigtig Hvad er et støtteparti? | Husk det ikke findes

Answer 53

HUSK: Der findes ikke nogle støttepartier fordi s-v-m er flertalsregering, og alle andre partier i folketinget er derfor oppositionspartier (Støttepartier er partier, der ikke selv er med i regeringen, men som støtter regeringen i vigtige afstemninger - De gør det muligt for regeringen at få flertal i Folketinget)

Question 54

Hvad er opposition

Answer 54

HUSK: Der findes ikke nogle støttepartier fordi s-v-m er flertalsregering, og alle andre partier i folketinget er derfor oppositionspartier (Oppositionen består af de partier, der ikke er med i regeringen og ikke støtter den. De forsøger ofte at kritisere regeringens politik og komme med alternative forslag. Oppositionen spiller en vigtig rolle i demokratiet ved at holde regeringen ansvarlig og skabe debat.)