Sociale mønstre og levevilkår (11) // samf 1g Flashcards
(9 cards)
Redegør for hvad sociale klasser er
opdele befolkningen i sociale klasser baseret på uddannelse, arbejdsmarkedets position og indkomst. Disse klasser er:
Overklasse
Højere middelklasse
Middelklasse
Arbejderklasse
Uden for arbejdsmarkedet
Mennesker besidder forskellige ressourcer som penge, viden, uddannelse og sociale netværk, som kan forbedre deres livssituation. Disse forskelle kaldes social ulighed, som opstår, når nogle har flere ressourcer end andre.
Er der geografisk forskelle
Geografisk bor personer fra arbejderklassen og uden for arbejdsmarkedet i stigende grad uden for de store byer som København, Århus, Odense og Aalborg, hvor højere middelklasse og overklasse dominerer. Personer uden for arbejdsmarkedet bor ofte på Vest- og Sydsjælland, Lolland og Sydjylland.
Med hensyn til ligestilling er der en næsten lige fordeling af mænd og kvinder i alle sociale klasser, undtagen overklassen, hvor mænd dominerer med over fire ud af fem.
ja
Redegør for social arv (negativ og positiv) samt inddrag velfærdsstaten
Velfærdsstat i Danmark
Gratis uddannelse
Lige muligheder for alle
Social arv
Introduceret af Gustav Jonsson
Oprindeligt: kriminalitet som arveligt
Nu: bredere betydning – social ulighed
Social position og børns liv
Forældres sociale klasse påvirker børns fremtid
Øvre klasse → større chance for succes
Lavere klasse → risiko for fastholdelse
Typer af social arv
Positiv social arv: videreførelse af gode livsvilkår
Negativ social arv: gentagelse af problemer og svære vilkår
At bryde den sociale arv
Opnå et liv markant anderledes end forældrenes
Ofte gennem overvindelse af negative omstændigheder
uddannelse og social arv
Uddannelsessystemet udbygget siden 1960’erne
Flere uddannelser og studiepladser
Mål: Lige muligheder for alle
Folkeskolen og social baggrund
Forældres uddannelse påvirker børns trivsel
Veluddannede forældre → børn klarer sig bedre
Uddannelsesvalg påvirkes af forældre
Ufaglærte forældre → børn får lavere karakterer
Færre børn i gymnasiet fra lavere klasser
Statistik:
5,3% med forældre uden job får lang uddannelse
43,0% med overklasseforældre får lang uddannelse
Opdragelse og motivation
Veluddannede forældre motiverer til uddannelse
Ufaglærte tror ofte, man kan klare sig uden
Økonomisk støtte spiller en rolle
Begavelse er vigtig, men ikke alt
Kvinders uddannelsesniveau steget siden 1990’erne
Flere kvinder end mænd på universiteter
Mange kvinder fra arbejderklassen bryder arv
Drenge uden boglige evner har det svært
Selv simple job kræver læse- og IT-færdigheder
Piger får højere karakterer
Mænd tjener stadig mere efter uddannelse
Sociologien har også undersøgt den sociale arvs betydning for andre forhold end indkomst og uddannelse som f.eks.
Børn med kriminelle forældre har større risiko for selv at blive kriminelle.
Hvis forældrene har været arbejdsløse i længere tid, er der større risiko for, at barnet vil opleve længerevarende arbejdsløshed som voksen.
Man gifter sig ofte inden for samme sociale klasse.
Den sociale arv påvirker også demokratisk deltagelse.
ja
chanceulighed
Nogle forskere bruger begrebet “chanceulighed” for at understrege, at ikke alle har lige chancer for et godt liv.
Forskellige forhold påvirker, hvordan ens liv bliver. Man påvirkes af personer og miljøer, man møder i livet, som familien, daginstitutioner, nærmiljøet, sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Disse påvirkninger bestemmer, hvor godt det vil gå en senere i livet.
Den sociale arv spiller en rolle, men det enkelte individ kan også selv handle og ændre sin situation.
redegør for SOCIAL MOBILITET OG MØNSTERBRYDERE
Selvom mange mennesker forbliver i samme socialklasse som deres forældre, er der i Danmark større social mobilitet end i mange andre lande. Social mobilitet betyder, at en person bevæger sig op eller ned på den sociale rangstige, og sådanne personer kaldes mønsterbrydere. Mønsterbrydere gentager ikke deres forældres livsvilkår, men får en anden indkomst, uddannelse eller position på arbejdsmarkedet.
Samfundsøkonomisk er det også en fordel, da jobs med specielle færdigheder besættes af kvalificerede personer, hvilket udnytter menneskelige ressourcer effektivt og tilpasser samfundet til forandringer som globalisering. Dog er den samlede sociale mobilitet i Danmark ikke blevet større i de senere år.
SOCIAL ARV (PIERRE BOURDIEU) og kapital (kom med et eksempel.
Den franske sociolog Pierre Bourdieu mener, at vi konstant konkurrerer om de bedste positioner i samfundet, og de ressourcer vi har med fra opvæksten, bestemmer vores muligheder. Bourdieu bruger begrebet kapital, som han deler op i tre typer:
Økonomisk kapital: Indkomst og pengeressourcer, der kan forbedre en persons position i samfundet.
Kulturel kapital er de ressourcer, man får gennem opvækst, uddannelse og kulturel viden. Det handler om sprog, dannelse, evnen til at tilegne sig viden og at begå sig i sociale sammenhænge – fx at vide, hvad man skal sige, hvordan man siger det, og hvordan man bruger sit kropssprog.
Social kapital: Ressourcer fra familie, venner og netværk, der kan forbedre livssituationen. For eksempel kan gode venner, der er dygtige til matematik, hjælpe dig, hvis du har svært ved faget.
Disse kapitalformer kan ombyttes og investeres. For eksempel kan økonomisk kapital fra forældre bruges til at få en god uddannelse (kulturel kapital), som igen kan føre til en bedre økonomisk position. Økonomisk kapital kan også ombyttes til social kapital ved at deltage i arrangementer og udbygge netværk.
Den sociale arv spiller en rolle, men det enkelte individ kan også selv handle og ændre sin situation.
