O5: Oftalmologi - Nethindens sygdomme + glaslegeme Flashcards
(93 cards)
1
Q
Amotio retinae
Hvad?
A
Nethindeløsning
2
Q
Amotio retinae
Typer
A
- Rhegmatogen amotio
- Traktions amotio
- Serøs amotio
3
Q
Amotio retinae
Rhegmatogen amotio - beskriv
A
Hyppigste årsag til netihindeløsning 600/år
Forstadier er:
* Glaslegeme sammenfald
→ retinalt hul
→ amotio (nethindeløsning)
Nogle får kun glaslegemesammenfald eller retinalt hult. Men altid i denne rækkefølge
4
Q
Amotio retinae
Traktionsamotio - årsag
A
Skyldes proliferativ diabetisk retinopati
5
Q
Amotio retinae
Serøs amotio
A
Medicinsk sygdom som følge af:
* våd AMD,
* diabetisk makulært ødem,
* retinal veneokklusion
Kræver ikke OP, men derimod behandle
tilgrundliggende årsag.
6
Q
Glaslegemesammenfald
Beskriv kort
A
Aldersbetinget (alle vil få det, men ikke
alle oplever det).
Største adhæsion af glaslegemet er fortil ved corpus ciliare
(oftest rifter her).
På et tidspunkt: Falde sammen,
tilkommer vakuoler → krøller sig
sammen. Det sker uprovokeret og kan være uden symptomer
Glaslegemet er en klar
masse som fylder øjenhulen ud.
7
Q
Glaslegemesammenfald
Symptomer
A
Ofte asymptomatisk
Mouches volantes (bevægelige myg eller
spindelvæv i synsfeltet).
* Disse symptomer vil forsvinde efter mdr
når glaslegemet langsom er faldet ned.
8
Q
Glaslegemesammenfald
Udredning
A
Kontrol inden for nogle dage (max 14)
- 10% med symptomatisk glaslegemesammenfald vil få huller og rifter
9
Q
Retinalt hul
Hvad? Symptomer? Udredning?
A
Glaslegemet trækker i nethinden fordi
den er faldet sammen
→ lysglimt!!!
→ akut henvisning + lig pt på ryggen.
10
Q
Retinalt hul
Behandling
A
Profylaktisk laser: 4-5 rækker rundt om
hullet, gives samme dag, nedsætter risiko
for amotio.
11
Q
Rhegmatogen amotio retinae
Risikofaktorer
A
- Alder
- Myopi - langt øje
- Traumer
- Intraokulær kirurgi (fx katarakt)
12
Q
Rhegmatogen amotio retinae
Hvornår visiteres der?
A
VIGTIGT!
13
Q
Rhegmatogen amotio retinae
Symptomer
A
- Langsomt voksende stationær skygge (svarerende til løsning af perifere områder
- Skyggen spreder sig langsomt
→ Svært synstab når macula afløses
14
Q
Rhegmatogen amotio retinae
Undersøgelser
A
- Visus
- Synsfelt - VIGTIGT (skygger)
- Oftalmoskopi
- UL
15
Q
Rhegmatogen amotio retinae
Profylaktisk behandling
A
Profylaktisk laserbehandling
* 4-5 rækker omkring hullet (hæfter retina på plads)
* Gives samme dag
* Nedsætter risiko for amotio
16
Q
Rhegmatogen amotio retinae
OP
A
Der findes 2 typer
1) Intern (Vitrektomi = fjerner glaslegemet, hullet forsegles internt med gas eller
silikoneolie, at holde nethinden på plads, mens den healer.).
- Olie bruges til mest
komplicerede, skal fjernes efter.
2) Ekstern (hullet forsegles eksternt
med plombe og cerclage).
2) Ekstern (Plombe og Cerclage):
Hvad er det? Ved denne metode forsegles hullet i nethinden udefra ved at trykke nethinden ind mod det område, hvor hullet er.
Hvordan foregår det?
Kirurgen syr et bånd (cerclage) rundt om øjet for at give det en lidt anden form og mindske trækket i nethinden.
Derefter placeres en lille silikonepude (plombe) på ydersiden af øjet ud for hullet i nethinden.
Plomben syes fast, så den trykker nethinden ind mod det underliggende væv og dermed lukker hullet.
17
Q
Rhegmatogen amotio retinae
Prognise
A
Ubehandlet → blindhed.
Afhænger af hvorvidt macula er afløst
Tilliggende macula
* Opereres førstkommende
hverdag
* Oftest god prognose
Afløst macula
* OP i løbet af få dage.
* Synstab forventeligt
Altså hvis macual stadig er på plads, alver man hurtig OP fordi man kan undgå synstab.
Hvis den allerede er afløst er der ikke noget akut i det, da synstab er forventeligt alligevel.
18
Q
AMD
Hvad? Hvor mange? Alder?
A
Aldersrelateret makuladegeneration
* Hyppigste årsag til synstab hos ældre i DK.
* Degenerativ makulær lidelse, som afficere centralsynet.
- Ca. 40.000 pt’er i DK - stigende pga. flere ældre
- Rammer sjældent før 50 år.
19
Q
AMD
Ætiologi
A
- Alder
- Rygning
- Genetik (især med afficering af komplementfaktor systemet).
Genetikken forklarer over 50% af tilfælde.
20
Q
AMD
Progression
A
Man mener at alle med våd AMD har haft haft tør AMD forinden.
21
Q
AMD
Typer, hvor mange har hvert?
A
Tør AMD= 80%
Våd AMD = 20%
22
Q
Tør AMD
Patogenese
A
- Slidtage af nethinden pga. ophobning af
affaldsstoffer fra nethindens
energiomsætning
→ druser
→ tab af fotoreceptorer
→ atrofi
→ Kan progredierer til våd AMD.
23
Q
Tør AMD
Typer
A
Drusinoid
* Små aflejringer mange steder (tv.)
Geografisk atrofi
* Slidtage et helt område af retina, hvor man kan se underliggende choroidalkar og sclera under (th.)
24
Q
Tør AMD
Symptomer
A
- Gradvist (ofte bilat) synstab, langsomt indsættende.
- Farvesynstab
- Evt. grålig forandring centralt i synsfeltet
(centrale skrotomer).
Symptomer minder meget om katarakt - derfor vigtig at kigge på linse og nethinden for at differentiere.
25
**Tør AMD**
Diagnose
* Oftalmoskopi
* Fundusfoto (billede af nethinden)
* OCT
## Footnote
Symptomer minder meget om katarakt - derfor vigtig at kigge på linse og nethinden for at differentiere.
26
**Våd AMD**
Årsag
Høj konc af VEGF
→ neovaskulært gennembrud af Buchs membran (kar fra choroidea, der vokser til retina)
→ Medfører blødning og retinalt ødem
→ synstab.
27
**Våd AMD**
Symptomer
* **Pludselig synsforværring!!!**
* **Metamorfopsier** – linier bliver bølgede!!!
* **Centralt synstab!!!**
28
**Våd AMD**
Diagnose
Diagnosticeres ved:
* OCT (scanning af nethindens stukturer → kan vise væskeophobning)
* Fluoresceinangiografi
29
**Våd AMD**
Hvad ses der på i øjet?
* Druser + karnydannelse→ blødning/ødem.
* Papil velafgrænset, mørk bremme.
* **Macula ikke velafgrænset, ødematøs,**
→ **hæmoragier**, karnydannelse, druser (lys)
## Footnote
Papillen er det sted, hvor synsnerven forlader øjet. En velafgrænset papil med en mørk bremse er et normalt fund. Det tyder på, at synsnerven er sund.
30
Hvordan kan man selvteste for AMD?
Amsler-kort
31
**Flouresceinangiografi**
Hvad kan der ses?
Man kan se væskeansamlinger
32
**Behandling af tør AMD**
* Ikke kurativ behandling, men man kan sænke progression
* **Rygestop!**
* **Vitamintilskud!**
## Footnote
Vitamintilskud (antioxidanter, zink,
kobber), til moderat/svær tør AMD.
**Synshjælpemidler: briller, lup, cc tv.**
33
**Behandling af våd AMD**
**Opstartes i løbet af få uger (max 14 dage)**
* Repetitiv steril**anti-VEGF** injektioner i glaslegeme
(hæmmer karnydannelse). → Ambulant hver 4.-8. uge
* Behandlingen er livslang eller hos nogle:
lang årrække.
**Alternativ** - Man kan give laser direkte i macula
## Footnote
Hurtig behandlings opstart kan bremse udviklingen og bedre syn!
Bedste effekt i løbet af 14 dage efter symptom debut.
1/3 får bedre visus, 1/3 får stabilt visus, 1/3 får aftagende visus.
34
**Prognose ved VÅD AMD**
* Yderligere synstab forhindres hos 90%
* Visus bedring ved 40%
35
**Diabetisk retinopati**
Hyppighed
**Hyppigste årsag til erhvervet blindhed blandt unge og midaldrende**
* Hyppigste komplikation til DM – alle DM
pt. skal screenes livslangt.
* Pt med DM2 kan have retinopati
allerede på diagnose tidspunkt.
36
**Diabetisk retinopati**
Hvem er i højest risiko, DMI eller DMII?
DM type I
37
**Diabetisk retinopati**
Hvilke veje er der?
1) Iskæmi
→ nonproliferativ retinopati
→proliferativ retinopati
2) Taber pericytter (de sidder som
muskelceller uden på karene)
→ øget karpermeabilitet
→ diabetisk makulært ødem.
38
**Diabetisk retinopati**
Klassifikation
Opdeles i Grad 1 til Grad 4.
Grad 1-3 → Ikke-proliferativ (røde og hvide pletter)
Grad 4 → Proliferativ
39
**Diabetisk retinopati**
Klassifikation - Grad 1
**Non-proliferativ**
Mikroaneuismer → små punktformede røde pletter, utætte kar og iskæmi.
40
**Diabetisk retinopati**
Klassifikation - Grad 2
**Non-proliferativ**
* **Blødninger**, hårde eksudater (ringformede gullige læsioner i macula området, kan være ass. med ødem).
* Veneforandinger
41
**Diabetisk retinopati**
Klassifikation - Grad 3
**Non-proliferativ**
**Intraretinale mikrovaskulære abnormaliteter,
IRMA**
→ tegn på svag iskæmi
* Små kar begynder at bugte sig, men
respekterer andre kar.
42
**Diabetisk retinopati**
Klassifikation - Grad 4
**Proliferativ diabetisk retinopati**
- (PDR = reaktion på, der ikke er ilt nok)
→ Øgning i → **VEFG!!!**
→ karrene vokser på kryds og
tværs, **vildtvoksende kar**, corpus blødning fra proliferende kar, der brister.
* Karrene vokser oven på nethinden
→ **respekterer ikke andre kar.**
* Proliferationerne kan sidde på syns nerven eller i prolifererende kar, der brister
43
**Diabetisk retinopati**
Klassifikation - Grad 4
Komplikationer
Kan give **traktionsamotio**, da karerne medfører at der også dannes binde væv
→ trækker i retina.
44
**Diabetisk retinopati**
Hvem skal screenes, hvem skal behandles?
**Grad 1-3** → Screening
**Grad 4** → Behandles
**Diabetisk makulært ødem** → Behandles
45
**Diabetisk makulært ødem**
Ved hvilke grader kan det optræde?
Maculært ødem – kan optræde ved alle grader
46
**Diabetisk makulært ødem**
Hvad?
* Svag karvæg
→ Øget karpermabilitet
→ hæmorrhagier, hårde ekssudater (lipidudfældning)
**Maculært ødem** → Risiko for svært synstab, hvis fovea påvirkes
47
**Diabetisk retinopati**
**ICDR skalaen** - Hvad er det?
**Gradinddelingen af diabetisk retinopati**
48
**Diabetisk retinapati**
Paraklinik
**Generelt**
* Visus
* Synsfelt
* Oftalmoskopi
→ Velafgrænset papil, dilaterede kar, formindsket makulaområde, ødem. Eksudater (lyse) Hæmorragier
**Øjenundersøgelse årligt**
49
**Diabetisk retinapati**
Screening, hvordan?
ALLE DM-pt.er skal have øjenundersøgelse typisk
en gang årligt, men det er individuelt nu, hvor ofte
**Inkluderer**
- Visus
- Retinafoto
- Flouroscensangiografi (ved
mistanke om at karrene har taget
skade).
- OCT: kigger efter ødem.
## Footnote
Screeningen skal indeholde
Dil af pupil à min. to fundus foto. OCT.
50
**Diabetisk retinopati**
Første screening, hvornår?
- DM1 = 5 år efter diagnose
- DM 2 = ved diagnosen
## Footnote
* Pt skal screenes for at finde dem med
grad 4 DR.
* Pt med grad 4 behøves ikke
at have synsnedsættelse.
* Alle pt med DM skal screenes
regelmæssigt og indberettes til DiaBase.
51
**Diabetisk retinopati**
Hvorfor udføres screening?
52
**Diabetisk retinopati**
Behandling - Hvornår er det indiceret?
* Ved proliferativ diabetisk retinopati (grad 4)
* Ved diabetisk makulært ødem
53
**Diabetisk retinopati**
Behandling - Muligheder
**Proliferativ diabetisk retinopati**
* Panretinal laserbehandling (bred)
* 2. valg er Anti-VEGF
**Diabetisk makulært ødem**
* Central laserbehandling
* + Anti VEGF injection eller steroid injection
**Derudover**
* Optimer metabolisk kontrol - Streng **glykæmisk kontrol!**
* BT-behandling
**Ved større blødninger eller traktionsamotio**
* Evt. vitrektomi (fjernelse af glaslegeme)
## Footnote
Laserbehandling halverer risikoen for synstab ved synstruende retinopati
Panretinal laserbehandling - **Kan give tab af nattesyn, ødelægger stavceller i periferien**
54
**Diabetisk retinopati**
Komplikationer
**Blødning i corpus vitreum**
* Indtræder pludseligt, er uden smerter
* Blodet opløses almindeligvis inden for et par uger, men den tilgrundliggende proliferative retinopati forårsager gentagne blødninger og tiltagende
**Nethindeløsning**
* skyldes træk på nethinden fra bindevæv i de nydannede blodkar.
**Us:** oftalmoskopi og UL
* Akut blødning behandles med
vitrektomi!
55
**Makulære sygdomme**
Nævn øvrige makulære sygdomme
* Makulært hul
* Epiretinal fibrose
* Central serøs chorioretinopati
56
**Makulært hul**
Hvad?
Hyppighed?
* Gradvist **opstående hul centralt i fovea**, ofte som følge af glaslegemesammenfald.
* Hyppigst hos **kvinder 60-70 år**, ca. 500/år i DK.
57
**Makulært hul**
Symptomer
* Visustab
* Mikropsi (ting ses mindre end de er)
58
**Makulært hul**
Behandling og prognose
* **Vitrektomi med gas**→ god prognose.
* Gassen skubber folderne omkring hullet på plads → lukker hullet.
59
**Epiretinal fibrose**
Hvad og hyppighed?
* Gradvis dannelse af **bindevævsmembran** som
sidder **på overfladen af nethinden** i makula
* Kommer typisk som følge af
glaslegemesammenfald.
* 2-5% af 60-70 årige.
60
**Epiretinal fibrose**
Symptomer
Visustab
Metamorphopsier
61
**Epiretinal fibrose**
Behandling
Vitrektomi med gas.
God prognose.
62
**Central serøs chorioretinopati**
Hvad og hyppighed?
* **Serøs nethindeløsning.**
* Der kommer væske ind under nethinden. Kan udløses af stress eller steroid behandling.
* Hyppigst yngre mænd.
63
**Central serøs chorioretinopati**
Symptom
Visustab
64
**Central serøs chorioretinopati**
Behandling
* Selvlimiterende hos 90%.
* Hvis sympt >3-6 mdr → kold laser.
* God prognose.
65
**Retinitis pigmentosa**
Hvad og hyppighed?
* Samling af mange progressive arvelige autosomalt recissive sygdomme som **påvirker nethindens periferie, altså stavcellerne**.
* Mange forskellige arvegange.
* I DK omkring 2000 pt i denne kategori.
66
**Retinitis pigmentosa**
Symptomer
* Tiltagende synstab af periferi (tunnelsyn)
→ tiltagende natteblindhed
→ Makula påvirkes til sidst
→ svært visustab
→ evt. blindhed.
67
**Retinitis pigmentosa**
Objektivt (fundusfoto)
* Perifere spikulae (sorte områder).
* Tynde kar.
* Bleg synsnerve (den er atrofisk).
68
**Retinitis pigmentosa**
Behandling
* Genterapi til udvalgte patienter
69
**Retinitis pigmentosa**
Prognose
Dårlig :(
70
**Hypertensiv retinopati**
Hvad? Behandling?
* Ses ved svær hypertension, sjældent i DK.
* Der ses **forsnævring og kalibersveksling af retinale
arterioler,** arteriovenøse karkrydsninger, retinale
blødninger, hårde og bløde eksudater og **papilødem**.
**Behandling**: Behandl underliggende hypertension →Ofte god prognose.
71
**Intraokulære tumorer**
Hvilke typer findes der?
**Benigne**
* Choroidalt naevus (hyppigst)
**Maligne**
* Choroidalt malingt melanom
* Retinoblastom
* Metastaser
72
**Intraokulære tumorer**
Choiroidalt naevus - Beskriv
* Hyppighed
* Symptomer
* Fundusfoto fund
* Behandling
**Godartet** proliferation af melanocytter.
* 10-15% af befolkningen har dem.
* Asymptomatiske.
* Man ser en flad, pigmenteret læsion på fundusfoto
* Man observerer dem og det er sjældent de udvikler sig.
73
**Intraokulære tumorer**
Choroidalt malignt melanom - Beskriv
1) Hvad
2) Hyppighed
3) Symptomer
4) Udredning
5) Behandling
6) Prognose
1) **Malignt tranformerede melanocytter.**
2) 60/år/DK - Behandles i århus og kbh.
3) Langsomt tiltagende **synsfelttab**, efterfølgende visustab. Minder lidt om amotio (**langsomt voksende skygge**).
4) Man laver **UL.**
5) Plaquebehandling (stråling) eller fjernelse af øjet
6) 50% overlever efter 5 år, afhænger af om
tumoren er metastaseret på behandlingstidpunkt.
74
**Intraokulære tumorer**
Metastaser - Beskriv
* Hvor fra?
* Hyppighed
* Symptomer
* Behandling
* Prognose
* Overvejende fra bryst og lunge cancer.
* Hyppigste intraokulære tumorer.
* Symptomerne afhænger af lokalisation af tumor.
* Overveje strålebehandling
* Generelt dårlig prognose.
75
**Stasepapil**
Hvad?
Stasepapil, også kendt som **papilødem**, er en tilstand, hvor synsnervepapillen (den del af synsnerven, der er synlig ved en øjenundersøgelse) fremstår **hævet og utydelig.**
76
**Papilødem**
Årsag
Typisk pga. forhøjet intracerebralt tryk
## Footnote
Årsag kan være:
**Hjernetumorer**: En tumor i hjernen kan øge trykket ved at fylde plads eller blokere for normal drænage af cerebrospinalvæske (væsken, der omgiver hjernen og rygmarven).
**Hjerneblødning**: Blod i hjernen kan også øge trykket.
**Hjernebetændelse** (encephalitis) eller meningitis: Disse infektioner kan få hjernen til at hæve, hvilket øger trykket.
**Hydrocephalus**: En tilstand, hvor der er for meget cerebrospinalvæske i hjernen.
**Idiopatisk intrakraniel hypertension** (pseudotumor cerebri): En tilstand, hvor trykket i hjernen er forhøjet uden en kendt årsag.
77
**Papilødem**
Symptomer
* Ofte bilateral
* Hovedpine, kvalme og opkast
* Dobbeltsyn (abducentpåvirking)
* Pulsativ tinnitus
* Lysfænomener
* Normal central syn (synstab sent i forløbet
78
**Papilødem**
Hvad skal mistænkes?
ALLE patienter med bilat. ødem = **tumor cerebri** indtil andet er bevist.!!!
* Yngre overvægtige kvinder - overvej **idiotpatisk intrakraniel hypertension**
79
**Retinale karokklusioner**
Typer
Arterie og veneokklusioner
- Opdeles i gren eller central okklusion
80
**Retinale karokklusioner**
Typisk symptom
Hurtigt indsættende **smertefri monokulært synstab.**
81
**Retinale karokklusioner**
Incidens og hyppighed
**Incidens:**
* Veneokklusion = 2% af alle i løbet af 15 år.
* Arterielle: 1/100.000/år – sjældnere.
Oftest mænd >50-60 år.
82
**Retinale karokklusioner**
Vigtigste diff. diag. til retinal arterie okklussion
**Arteritis temporalis:** anterior iskæmisk opticusneuropati hvor synsnerven går til grunden grundet manglende blodforsyning.
* Kan give retinal arterie okklusion (typisk central).
* **Sympt**: træthed, muskelsmerter.
* Vigtig med hurtig udred + behandling for at undgå irriversibelt synstab på modsatte øje (det afficerede øje
går typisk til grunde alligevel).
* Behandles med **højdosis prednisolon** på klinisk mistanke.
* Lav SR, CRP for diag + temporalis biopsi indenfor 7 dage.
83
**Retinale karokklusioner**
Udredning
**Vigtigt at afdække risikofaktorer for nyt event.** * Systemisk kard udredning: BT, BP (lipider, DM),
* Trombofili, SR, CRP (ift. art. Temp), EKG, EKKO, duplex scan.
84
**Retinal arterieokklusion**
* Disponerende faktorer
* Ætiologi
**Disponerende faktorer**
* Alder, atrieflimmer, atherosclerose.
**Ætiologi**
* Emboli fra hjerte eller carotider (hyppigst).
* Atherosclerotisk thrombe.
* Arteritis temporale (kan give sygdom på modsatte side).
85
**Retinal arterieokklusion**
Symptomer
Fundusfoto:
* Bleg, iskæmisk nethinde i afficeret område.
86
**Retinal arterieokklusion**
**Central (CRAO)**
Beskriv symptomer, objektive fund og behandling
**Symptomer**
* Hurtigt indsættende synstab på ét øje
* Ofte svært irreversibelt synstab (håndbevægelser eller værre).
**Objektivt**
* RAPD
* Bleg, iskæmisk nethinde.
* Cherry red spot (foveas kar). blodforsyning kommer fra de coroidale
**Behandling**
* Ingen virksom
* Bulbusmassage (for at kvase okklusionen, skal ske hurtigt)
* Udeluk arteritis temporalis (undgå at miste andet øje)
## Footnote
RAPD (Relative Afferent Pupillary Defect): Dette er en test, hvor man lyser på det ene øje og observerer, hvordan pupillerne i begge øjne reagerer. Ved en CRAO vil pupillen i det afficerede øje ikke trække sig sammen så kraftigt som pupillen i det raske øje, når lyset skinner på det. Dette skyldes, at nethinden ikke reagerer normalt på lyset på grund af blodproppen.
87
**Retinal arterieokklusion**
**Gren (BRAO)**
Årsag, symptomer, objektive fund, behandling
**Årsag**
* Næsten altid embolier – udred grundigt.
**Symptomer**
* Pludselig, smertefrit udfald af en del af
synsfeltet
**Objektivt**
* Synsfeltsudfald i afficeret område
* Bleg, iskæmisk nethinde i afficeret område, evt. inspicerbar trombe.
**Behandling**
* Ingen virksom
88
**Retinal veneokklusion**
* Disponerende faktorer
* Opdeling
* Symptomer
* Alder, hypertension, rygning, hyperkolerostæmi, DM, åbentvinkles glaukom, trombofili (yngre), p-pille brugere.
* Opdeles i **non-iskæmisk** (75%) og **iskæmisk** (25%).
**Symptomer**
* Blødning (flammehav)
* snoede dilaterede kar
* cotton wool spots
* hårde eksudater
* papilødem,
* makulært ødem (kræver OCT scanning)
## Footnote
Iskæmisk fordi arterien er blevet stiv → trykker på venen og okkluderer den til sidst = dårlig prognose.
89
**Retinal veneokklusion**
**Central (CRVO)**
Beskriv symptomer og objektive fund
**Symptomer**
* Synstab på et øje udviklet over timer til
dage (i varierende grad)
* Ingen smerter
**Objektive fund (fundusfoto)**
* Kompliceres ofte af mukulært ødem (der ses blødning)
* Cotton wool spot, venolerne bliver
snoede. (små hvide pletter)
* Papil ødem.
* Der kan ses hårde eksudater i centrum.
* Kan se meget forskelligt ud.
## Footnote
Klassisk vågner pt. med et dårligt øje,
eller kommer til at holde sig for det ene
øje og opdager at det andet er blevet
dårligt.
90
**Retinal veneokklusion**
**Central**
Behandling og prognose
**Behandling**
* Anti-VEGF injektioner ved persisterende makulært ødem.
* Panretinal laserbehandling ved karproliferation (iskæmi)
**Prognose**
Afhænger af graden af iskæmi
* Hvis iskæmisk = svært synstab
* Non-iskæmisk = brugbart syn hos de fleste
* Risiko for udvikling af **neovaskulært glaukom** + svær synstab hos pt. med iskæmi.
## Footnote
Klassisk vågner pt. med et dårligt øje,
eller kommer til at holde sig for det ene
øje og opdager at det andet er blevet
dårligt.
91
**Retinal veneokklusion**
**Central**
Beskriv neovaskulært glaukom
**Karvækst i iris grundet iskæmi**
→ hæmmer afløb for kammervæske
→ tryk øges
**Behandles med tryksænkende
øjendråber, laser, OP, evt fjerne øjet.**
**Prognose**: svært synstab, blindhed.
92
**Retinal veneokklusion**
**Gren (BRVO)**
Symptomer, objektive fund, behandling, prognose
**Symptomer**
* Synstab af afficeret område.
* Visustab, hvis der er makulært ødem
**Objektive fund**
* I det afficerede område, samme fund
som ved centralveneokklusion
**Behandling**
* Oftest initielt observation.
* Sektorformet laserbehandling ved
karproliferation (ligesom ved diabetisk makulært ødem)
* Central laserbehandling eller anti-VEGF
ved makulært ødem.
**Prognose**
* Afhænger af om der er makulært ødem.
* Ofte god, hvis makulært ødem holdes i skak
93
**Retinal arterieokklusion**
**Central**
**Ameurosis Fugax** - beskriv
* **Forbigående** smertefrit monokulær blindhed.
* Skyldes emboli i retinal arterie som opløses. (ligesom TCI)
**Behandling**:
* Akut oftalomologisk og neurologisk vurdering.
* Opstart af magnyl.
* Udrede m EKG, EKKO, duplex scan.
* Udeluk arteritis temporalis.
**Diff diag**: okulær migræne, retinale
karspasmer, retinal karokklusion, art.
temp.
