Orthopædi hest Flashcards Preview

MKR Store Husdyr > Orthopædi hest > Flashcards

Flashcards in Orthopædi hest Deck (151):
1

Hvad kaldes laminitis også?

Forfangenhed.

2

Hvad er definitionen af laminitis?

Inflammation af hovvæggens laminae, som resulterer i degeneration og nekrose.

3

Hvilke faktorer kan være skyld i laminitis?

- EMS
- overload af kulhydrater
- septiske lidelser
- corticosteroid induceret
- traumatisk ved overbelastning
- toksiner

4

Hvad er patogenesen for laminitis?

Af hæmodynamisk/enzymatisk/inflammatorisk/ endokrin/traumatisk => degenreation/nekrose i lamina ødelægger forbindelse mellem hornvæg og hovben => laminært ødem => tromber => iskæmi => nekrose => løsning af hovbenet.
Og når så der kommer træk i den dybe bøjesene, dislokerer hovben.

5

Hvad er de akutte kliniske symptomer på laminitis?

- fortil afvigende belastning, forhove oftest værst
- forstærket pulsation og varme hove, laminær ødem
- ømhed i tå for visitering, øm ved bank på hornvæg dorsalt
- højgradig halthed, vil ikke bevæge sig, liggende
- nedstemt
- forhøjet puls og resp.
- drejning af hovben (på vej til kronisk)

6

Hvad er de kroniske kliniske symptomer på laminitis?

- halthed i varierende grad
- kan godt have symptomer som akut
- dobbelt hovslag, lander meget på dragten først
- ikke parallelle vækstlinjer i hoven
- flad sål - fuldhov
- bred hvid linje
- hovben drejet

7

Hvorfor bliver den hvide linje bredere ved kronisk laminitis?

Fordi der kommer større afstand fra hovben til hornvæg, når hovbenet drejer.

8

Hvordan diagnosticeres laminitis?

Røntgen.

9

Hvordan behandles laminitis?

Fjern den udløsende årsag (fx fedme)
Behandl ved at aflaste/mindske træk i den dybe bøjesene
- sko med vægtbæring på stråle og bageste del af sålen
- aflastning af tåen
- tykt lag strøelse, gerne sand
Ved beskæring/beslag
- forebygge yderligere rotation
- langsigtet genopret hovfunktion
Smertebehandle med NSAID; phenylbutazon/flunixin

10

Har hesten højere risiko for at få laminitis, når den har haft det en gang før?

Ja.

11

Hvilken slags hest skal man være specielt opmærksom på ifh.t. laminitis?

Ponyer, da de hurtigt får for meget energi.

12

Hvad er prognosen for laminitis?

Reserveret til slet afhængig af sværhedsgraden.

13

Hvornår går man ind og afliver en hest med laminitis?

- ved manglende kontrol af smerter
- ved manglende respons på terapi
- ved penetration af hovben gennem sålen

14

Hvad er den hvide linje?

Det er forbindelsen mellem den insensitive hornvæg og sålehornet.

15

Hvad kan ses ved White line disease?

Separation af hovvæg fra lamina.

16

Hvad er de disponerede faktorer for white line disease?

- meget fugt (mudrede folde)
- meget tørre omgivelser
- dårlig hovkvalitet, revnede hove
- kronisk laminitis, bred hvid linje

17

Hvordan diagnosticeres white line disease?

- inspektion og undersøgelse
- røntgen

18

Hvad er de kliniske symptomer for white line disease?

- revne i den hvide linje
- tør eller nekrotisk debris
- ofte ingen smerte

19

Hvordan behandles white line disease?

- fjern al løst og revnet horn
- beslag som afløser området med problem
- desinficering med iod og salicylsyre af område indtil tørt
- opbygning med kunstigt horn

20

Hvad er prognosen for white line disease?

- hvis der er god respons på behandling, er prognosen god
- ofte recidiv hvis; dårlige hove, bred hvid linje

21

Hvad er sur stråle?

Det er en bakteriel infektion i strålefuren eller dragtgruber.
Karakteriseret ved sort, ildelugtende nekrotisk materiale.

22

Hvad er ætiologien for sur stråle?

Ofte F. necrophorum.

23

Hvad er de disponerende faktorer for sur stråle?

- balleforskydning
- deformeret stråle
- fugtige omgivelser
- dårlig hovhygiejne
- dårlig hovkonformitet

24

Hvad er de kliniske symptomer for sur stråle?

- evt. Halthed
- dyb øm strålefure
- mørk ildelugtende materiale i strålefuren
- ødelagt stråle

25

Hvad er behandlingen for sur stråle?

- fjern disponerede faktorer
- tør stald
- skære strålen ren for dårlig strålehorn
- oprens strålefure og desinfektion
- udtørring og pak med iod eller salicylsyre og vat

26

Hvad er prognosen for sur stråle?

God hvis tidlig behandling.

27

Hvad er en hyppig årsag til akut halthed hos hest?

Hovbyld.

28

Hvordan kan hovbyld opstå?

- kan skyldes penetration af sålen
- traume på sålen med knusning/blødning i corium

29

Hvad er de kliniske symptomer på hovbyld?

- ofte højgradig halt, "fraktur" halt
- forstærket digital puls
- ømhed for visitering i det afficerede område af sål
- opbrud i kronranden

30

Hvordan diagnosticeres en hovbyld?

Ved kliniske symptomer.
Evt. røntgen.

31

Hvordan behandles en hovbyld?

- skab drænage
- fjern alt undermineret horn
- varme sæbebade
- bandagering indtil udtørring
- ved store læsioner lægges en "hospital plate"
- sko med såler og pakning
- er der infektion i dybere strukturer -> systemisk antibiotika og NSAID

32

Hvad skal man huske at tjekke ved behandling af hovbyld?

Hestens tetanusstatus.

33

Hvad er prognosen for hovbyld?

God hvis ikke der er involvering af dybere strukturer.

34

Hvad er lower foot pain?

En gruppe af skader/sygdomme, der alle er karakteriseret ved en positiv ramusblokade.

35

Hvilke strukturer involverer skaderne lower foot pain?

Skader involverer hovsenebenet og strukturer relateret hertil, dvs. skade i et eller flere af strukturerne; hovseneben, hovbenets ligamenter (impar og collaterale), bursa podotrochlearis, den dybe bøjesene.

36

Hvilke strukturer kan være involverede i skaderne ved lower foot pain, men har ikke direkte noget at gøre med hovsenebenene?

Distale anular ligament, hovleddet, hovleddets kollaterale ligamenter, den elastiske ballepude, hovens dragter og sål.

37

Hvor stor en del af haltheder udgør lower foot pain?

Det udgør 1/3 af alle forbenshaltheder.

38

Forekommer lower foot pain uni- eller bilateralt?

Det kan forekomme både uni- og bilateralt.

39

Hvad er ætiologien for lower foot pain?

Det er ikke sikker, men der er en vaskulær og en biomekanisk teori.
Den vaskulære mangler dog evidens.
Den biomekaniske siger, det kan skyldes:
- degenerative forandringer i hovsenebenet og relaterede strukturer opstår sfa. abnorme belastninger på disse strukturer.
- kompression af hovsenebenet fra den dybe bøjesene.
- stort træk i ligamenter.

40

Hvilke heste får oftest lower foot pain?

Quarterhorse, fuldblods og varmblodsheste.
Sjældent ponyer.

41

Hvilke konformationer ses ofte ved lower foot pain?

- bagtil brudt tåakse
- lang tå / lav dragt / underløbne dragter
- ubalancerede hove
- asymmetri mellem hove

42

Hvad kan ses ved langvarig halthed?

Forsnævrede hove med høje dragter og tendens til fortil brudt tåakse pga. aflastning.

43

Hvilke kliniske undersøgelser skal laves ved lower foot pain?

- digital pulsation, øget
- palpation af tåen
- rørstilling
- hovvisitering
- mønstring og longe (værre på longe på hårdt underlag)
- bøjeprøve
- kileprøve
- analgesier (ramusblokade, hovledsanalgesi, analgesi bursa podotrochlearis)

44

Hvad er den anamnese, ejeren oftest fortæller?

Intermitterende halthed eller rideproblemer.
Hovedsageligt problem på forben først og sidst i beslagperioden.

45

Hvilke diagnostiske tests kan laves ved lower foot pain?

Billeddiagnostik med:
- røntgen; ser på hovled, hovseneben, cystiske forandringer (man kan altså ikke se seneskader).
- ultralyd; ser på prox. kollaterale ligamenter til hovled, distale bøjesene, impar ligament gennem strålen (kræver nedskårede stråler og våd bandage i 24 timer inden.
- MRI; giver de bedste/fleste informationer om strukturer i regionen med sene/ligamentskader, intraosseøs væske.
- CT; god til knogle 3D, ikke egnet til brusk.
- scientigrafi; høj sensitivitet, men uspecifik lokalisering.

46

Hvordan behandles lower foot pain?

- Boksro eller kontrolleret motion i 3-6 uger.
- Ved akut skade på ligament eller dybe bøjesene gives ro i 6-12 mdr.
- NSAID.
- Beskæring/beslag for balance og lettet overrulning er vigtig!
- intraartikulær behandling af hovled, evt. bursa med methylprednisolon, hyaluronsyre.
- systemisk behandling med hyaluronsyre, PSGAG.

47

Kan man behandle lower foot pain kirurgisk?

Ja ved neurektomi (kan ikke mærke, hvis de træder et søm op i hoven) eller desmotomi af hovsenebenets kollaterale ligamenter, men det er sjældent disse bruges.

48

Hvor forekommer tendinitis oftere?

- hyppig lidelse hos sportsheste.
- oftere superficielle bøjesene end dybe bøjesene.
- oftere forben end bagben.
- oftest midt pibe region.

49

Hvad er de kliniske symptomer på tendinitis i den superficielle bøjesene?

- konveks palmar kontur
- hævelse
- varme
- ømhed ved palpation
- halthed primært ved alvorlige læsioner

50

Hvad er de kliniske symptomer på tendinitis i den dybe bøjesene?

- moderat halthed
- diffus hævelse
- hvis læsion er distal i hovregion --> ingen hævelse
- hævelse af distale seneskede

51

Hvad er de kliniske symptomer på desmitis i støttebåndet til den dybe bøjesene?

- tydelig hævelse
- akut moderat til højgradig halthed

52

Hvad er de kliniske symptomer på desmitis i støttebåndet til den superficielle bøjesene?

- hævelse og effusion i den proksimale seneskede

53

Hvilke diagnostiske undersøgelser foretages ved mistanke om tendinitis?

- diagnostiske analgesier
- ultralydsskanning (skal have skannet senen både på langs og tværs)
- MRI (de distale dele i hovregionen er utrolig svære at skanne --> nemmere her med MRI)

54

Hvad er målet med behandling af tendinitis?

Opheling med god fiberstruktur.

55

Hvordan behandles tendinitis?

- Ved akut tendinitis: NSAID, kulde, ro, bandagering
- kontrolleret motion med gradvis øgning
- kan tage mdr. op til 1 år
- kontrol hver 2. mdr. med klinisk undersøgelse og ultralyd
- opdeling styrer motionsprogram!
- korrektiv beskæring ved dybe bøjesene (kiles op i dragten i den akutte fase for at tage trykket her)
- kirurgi ved desmotomi af anular ligamentet (støttebåndet til den superficielle bøjesene) eller tenoskopi af distale seneskede

56

Hvad er prognosen for tendinitis?

Afhænger af skadet struktur, omfanget af skade og hestens brug.
- den superficielle har bedre prognose end den dybe bøjesene
- desmitis af støttebåndet til den dybe bøjesene har god prognose
- desmitis af støttebåndet til den superficielle bøjesene har reserveret prognose

57

Hvilken funktion har gaffelbåndet?

Understøttelse af koden ved vægtbæring.

58

Hvor forekommmer desmitis af gaffelbåndet?

- hyppig skade hos sportsheste
- både på forben og bagben
- kan være bilateral
- optræder proksimalt, midbody og i gaffelbåndsgrene

59

Hvad er de kliniske symptomer på akut gaffelbåndsdesmitis?

- hævelse
- varme
- øm for palpation

60

Hvad er de kliniske symptomer på traumatisk akut gaffelbåndsdesmitis?

- 4-5 grader halt
- hyperekstenderet kode = dropped fetlock

61

Hvad er de kliniske symptomer på kroniske gaffelbåndsdesmitis?

- varierende grad af halthed, OBS tydeligst med benet udvendigt på longe
- fortykket gaffelbånd
- ejer oplever pludselig, at når hesten skal ind og lave nogle sværere øvelser, så kan den simpelt hen ikke bære sig selv i øvelsen

62

Hvilke diagnostiske undersøgelser foretages ved mistanke om gaffelbåndsdesmitis?

- diagnostisk analgesi hvis skade ikke kan lokaliseres ved kliniske symptomer
- ultralyd
- røntgen (mhp. knogleforandringer)
- MRI (dyr)
- scientigrafi (udpege det problematiske område)

63

Hvordan behandles akut gaffelbåndsdesmitis?

Dæmp inflammation ved NSAID, kulde, bandage, kontrolleret motion.

64

Hvordan behandles kronisk gaffelbåndsdesmitis?

- monitorering ved ultralyd hver 2. mdr.
- rehabilitering over mdr. op til 1 år
- behandling af griffelbensfraktur

65

Hvordan behandles traumatisk akut gaffelbåndsdesmitis?

- skinneforbinding/fiberglas gips til at forhindre fleksion af kodeleddet
- sygebeslag, der understøtter koden

66

Hvordan behandles degenerativ gaffelbåndsdesmitis på bagben?

- boksro
- sko forlænget bagud
- aflivning hvis forværring trods behandling

67

Hvad er prognosen for gaffelbåndsdesmitis generelt?

Afhænger af graden af skaden og skadens placering.
Forben har bedre prognose end bagben.

68

Hvad er prognosen for ukompliceret gaffelbåndsdesmitis med minimal forandring?

- kan hele og vende tilbage til tidligere atletisk funktion

69

Hvad er prognosen for kompliceret, kronisk, tilbagevendende gaffelbåndsdesmitis?

- dårlig prognose
- bagben; kirurgisk behandling forbedre prognose

70

Hvad er prognosen for degenerativ gaffelbåndsdesmitis på bagben?

Meget dårlig prognose.

71

Hvad er prognosen for gaffelbåndsdesmitis med traumatisk ruptur?

Kan reddes til avl, men ikke til atletisk funktion.

72

Hvad er traumatisk arthritis?

Det er en betegnelse, der dækker bredt og kan inddeles i undergrupper:
- type 1: synovitis og capsullitus, inkl. distorsioner.
- type 2: traume med skade på ledbrusk og/eller ruptur af leddets støttestrukturer. Underinddeles i:
- type 2A: alvorlige forvridninger, ledbåndsskader, ledkapselrupturer.
- type 2B: meniskskader.
- type 2C: intraartikulære frakturer.
- type 3: posttraumatisk osteoarthritis.

73

Hvordan opstår traumatisk arthritis?

Sfa. et traume og/eller gentagne mikrotraumer.

74

Hvad er symptomerne på traumatisk arthritis?

- halthed
- ledeffusion (galle)
- varme
- periartikulært ødem
- ømhed

75

Hvad kan man gøre diagnostisk ved traumatisk arthritis?

Billeddiagnostik som:
- røntgen (frakturer, luksationer)
- ultralyd (evaluering af ledkapsel, ledbånd, synovialmembran)

Undersøgelse af synovi makroskoprisk, se efter:
- nedsat viskositet
- blodtilblanding
- klar/uklar
Undersøgelse af synovi ved lab. us., se efter:
- forhøjet protein
- forhøjet leukocyttal
- diff. tælling

Det kan være svært at se, om det er en septisk eller traumatisk arthritis.

76

Hvordan behandles traumatisk arthritis ved distorsion?

- Boksro eller kontrolleret motion.
- kulde 24-48 timer
- varmt omslag de følgende 5-7 dage
- systemisk NSAID som flunixin, meloxicam, phenylbutazon, firocoxib

77

Nævn 3 behandlingsformer ved traumatisk arthritis intraartikulær terapi?

- intraartikulær terapi med hyaluronsyre eller triamcinolon.
- hæmathron (skylning af led).
- artroskopi (ekstirpation af evt. knoglefragmenter).

78

Hvordan behandles traumatisk arthritis ved skade på ledkapsel/ledbånd?

- immobiliserende forbinding / fiberglas gips.

79

Hvordan behandles traumatisk arthritis ved fraktur?

Intern fixering.

80

Hvad er et mål ved behandling af traumatisk arthritis?

At få genoprettet en plan ledflade.

81

Hvad er prognosen for traumatisk arthritis?

Afhængig af traumets omfang.

82

Hvad kaldes osteoarthritis OA også?

Degenerative joint disease.

83

Hvad er definitionen på osteoarthritis?

Ledlidelse præget af nedbrydning af ledbrusk, ledbruskdegeneration og fibrose af ledkapsel, ofte ledsaget af synovitis ( deraf navnet osteoarthritis, der refererer til en inflammatorisk tilstand).

84

Hvad deles osteoarthritis op i?

Primær OA: en forudgående udløsende faktor kan ej identificeres.
Sekundær OA (traumatisk arthritis type 3): opstår sfa. anden ledlidelse fx traumatisk arthritis type 1 + 2, septisk arthritis, stillingsanormalier, osteochondrose.

85

Hvor forekommer OA?

Kan forekomme i alle led.

86

Giv eksempler på high-motion led?

Kodeled, carpalled.

87

Giv eksempler på low-motion led?

Kronled, hasens glideled.

88

Hvad er patogenesen for OA?

Traumatisk påvirkning => inflammationsrespons => frigivelse af inflammationsmediatorer (cytokiner, metalloproteinaser => ledbrusk-degeneration, vævsskade => fibrillering og udtynding af brusk, sklerosering af det subcondrale knoglevæv.

89

Hvad kan synovitis medføre?

Nedbrydning af brusk.

90

Hvad er ringfod?

Betegnelse for OA i kronled/hovled.
Her kan ses kraftig periartikulær knoglenydannelse (fast ringformet hævelse).

91

Hvad er spat?

Betegnelse af OA i hasens glideled.
Hyppig lidelse hos sportsheste, ofte bilateral.

92

Hvad er en spatknude?

En fast hævelse omkring led (ved udtalt periartikulær knoglenydannelse).

93

Hvad er de kliniske symptomer på OA?

- Halthed
- der kan være tendens til, at hesten "varmer" sig ud af haltheden
- evt. ledeffusion
- spatknude
- nedsat bevægelighed, stift led (fibrose i ledkapsel)

94

Hvordan diagnosticeres OA?

- ofte positiv bøjeprøve
- diagnostiske analgesier
- røntgen (ses først når der er alvorlige forandringer i ledbrusken
- ultralyd
- scientigrafi (dyr)
- CT (dyr)
- MRI (dyr)
- diagnostisk artroskopi

95

Hvad kan ses på røntgen ved OA?

- periartikulær eksotoser (osteofyter)
- forsnævret ledspalte (udtynding af brusk)
- subcondral sklerosering

96

Hvordan behandles OA?

Konservativ
- nedsat arbejdsbelastning
- evt. periode med boksro og kontrolleret motion
Medicinsk
- systemisk med NSAID, PSGAG
- intraartikulær behandling
- orale chondroprotectiver
Korrektiv beslag
- balance, stødabsorberende
- lette overrulning
Kirurgisk
- curretage
- grafting

97

Hvad er prognosen for OA?

Afhænger af flere faktorer
- initierende faktor
- graden af ledforandringer
- hvilket led, der er afficeret
- forventet brug af hesten
- tidlig behandling øger mulighederne for at vende tilbage til atletisk funktion

98

Hvad er septisk arthritis?

Infektion i synovialhule = synovitis.

99

Hvilke patogeneser er der for septisk arthritis?

Hæmatogen eller lokal penetration.
Sker ved traume eller iatrogent.

100

Hos hvem ser man ofte hæmatogen septisk arthritis?

Føl.

101

Hvilke risikofaktorer er der ved hæmatogen septisk arthritis?

Bakteriæmi eller septikæmi.

102

Hvad ses ofte ved hæmatogen septisk arthritis?

Polyarthritis.
Kan forekomme sammen med osteomyelitis.

103

Hvilke typer osteomyelitis kan der være med hæmatogen septisk arthritis?

- type S: synovial
- type E: subchondral knogle i epifysen
- type P: physis på metafysesiden
- type T: tarsal/carpal knogler
- type I: invasion fra periartikulære strukturer

104

Hvad er de kliniske symptomer på et septisk synovitis føl?

Der kan komme en akut hævelse af led natten over, så ejer tror, hoppen har trådt på føllet!

Ved hæmatogen:
- varierende grad af halthed, OBS flere led, flere ben
- hævelse, varme, ømhed omkring led
- evt. feber
- evt. andre infektiøse foci fx navle, luftvej, GI
- bakteriæmi/septikæmi

Ved lokal penetration:
- lavgradig halthed i indledende fase
- højgradig halthed i senere fase
- hævelse, varme, ømhed
- evt. feber

105

Hvilke diagnostiske tests bruges ved septisk synovitis?

- Røntgen: se efter osteomyelitis i physis/epiphysis/tarsus/carpus
- analyse af ledvæske: se efter nedsat viskositet, koagulerer, uklar, forhøjet proteinindhold, forhøjet total leukocyttal, mange neu. gran.
- artroskopi: se efter skader på ledbrusk
- blodprøver: se efter infektionstegn, IgG-niveau (denne MEGET vigtig)

106

Hvad er prognosen for septisk arthritis?

I bedste fald reserveret ved tilstedeværende infektion.
Jo hurtigere behandling igangsættes, jo bedre prognose.
Kommer an på lidelsens varighed, antallet af afficerede led.
Det er vigtigt, at føllet kommer op og stå, så den ikke får liggesår, hvilket kan give osteomyelitis.

107

Hvad er målsætningen med behandling af septisk arthritis?

- fjerne bakterier
- fjerne skadelige inflammationsprodukter
- aggressiv og hurtigt indsættende terapi nødvendig

108

Hvordan behandles septisk arthritis?

- antibiotika: systemisk, intraartikulært eller ved regional perfusion
- NSAID (OBS på mavesår!)
- fjern inficeret ledvæske
- liggende gennemskylning (lavage) af leddet (bedst ved indlæggelse, men kan også gøres stående hjemme)

109

Hvilke former for vækstforstyrrelser er der?

- physitis
- mangelfuld forbening --> vinklingsanormali
- fleksordeformiteter
- uens længdevækst --> vinklingsanormali
- osteochondrose

110

Et andet navn for physitis?

Vokseværk.

111

Hvilke to vækstforstyrrelser kan give carpus rebus?

Mangelfuld forbening og uens længdevækst.

112

Hvad er physitis?

Forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i vækstlinjen.
Ikke en inflammatorisk tilstand, men dysplasi i vækstlinjen fx fraktur, der udløser de klassiske inflammationstegn.

113

Hvad er ætiologien for physitis?

- Genetisk
- nutritionel
- traumatisk
- sekundært til andre lidelser

114

Hvor forekommer physitis?

Hos unge hurtigtvoksende heste.
Ofte ved growth spurts.

115

Hvad er de kliniske symptomer på physitis?

- hård hævelse omkring physis
- evt. ømhed ved dyb palpation
- evt. varme
- halthed fra let stiv gang til svær grad

116

Hvordan diagnosticeres physitis?

Røntgen. Ses irregulært fortykkede vækstlinjer, sklerose af knoglevæv omkring vækstlinje, læbedannelse.

117

Hvordan behandles physitis?

Foderanalyse:
- reducer energi
- korrekt mængde
- tilstrækkelig mineraltilskud
- korrekt forhold mellem mineraler
Boksro, restriktiv motion.
NSAID (smertestillende)

118

Hvilke ernæringsmæssige faktorer kan indvirke på knogleudviklingen?

Energi og protein:
- for højt energiindtag kan give vækstforstyrrelser
- pludselig stigning i energiindtag kan give forstyrrelser
- proteinmangel giver dårlig knogle kvalitet

Kobber og zink:
- vigtigt for dannelse af kollagen
- for høj zink kan gå ud over vækst, da det tager kobbers plads, og kobber skal til for vækst

Calcium og fosfor:
- for højt fosforindhold hæmmer calciumoptagelsen
- forhold mellem Ca:P skal være 1 1/2:1

119

Hvad er prognosen for physitis?

God hvis tidlig behandling.

120

Hvad er ætiologien for vinklingsanormalier?

Ikke reponible
- uens længdevækst
Reponible (medfødte)
- mangelfuld/inkomplet forbening
- slappe ledbånd/ledkapsel

121

Hvordan diagnosticeres vinklingsanormalier?

- inspektion
- manipulation
- halthedsundersøgelse
- røntgen

122

Grunde til uens længdevækst som kan give vinklingsanormalier?

Uens belastning
- lejring i uterus
- arvelig disponering
- halthed på kontralaterale ben
Skade på vækstlinje
- physitis
- direkte traume
- fraktur i vækstlinje

123

Hvordan behandles vinklingsanormalier med uens længdevækst?

Man ønsker at øge væksten i den korte side.
- Boksro/kontrolleret motion på hårdt underlag med evaluering efter 2-3 uger
- beskæring til balance, trimmes hver 14. dag
- evt. limsko med vinge, OBS kan påvirke andre led
- kirurgi

124

Hvad er prognosen for vinklingsanormalier med uens længdevækst?

God hvis behandling i tide.
Afhænger af sværhedsgraden.
Varus deformiteter har har dårligere prognose end valgus.

125

Hvad er problemet ved vinklingsanormalier med mangelfuld ossifikation?

De små knogler i forknæ og has er af blød brusk og kan sammentrykkes ved vægtbæring, hvilket giver risiko for kollaps af knogler.

126

Hvordan behandles vinklingsanormalier med mangelfuld ossifikation?

Man vil undgå trykning og kollaps af knogler indtil der er tilstrækkelig ossifikation.
- boksro (føl skal gerne ligge ned)
- forbinding
- røntgenkontrol

127

Hvordan behandles vinklingsanormalier med instabilitet i ledkapsel?

Man vil styrke de slappe strukturer omkring leddet.
- boksro
- let kontrolleret motion med hoppen 10-20 min dgl.
- behandling af evt. traume

128

Hvad er prognosen for vinklingsanormalier med mangelfuld ossifikation?

Reserveret til god.
Hvis kollaps af knogler -> dårlig.

129

Hvad er prognosen for vinklingsanormalier med instabilitet i ledkapsel?

God.

130

Hvad kan fleksordeformiteter inddeles i?

I hovled, kodeled, carpus, tarsus.
Medfødt og erhvervet.

131

Hvor findes de medfødte fleksordeformiteter ofte?

I carpus og kodeled på forben.

132

Hvor findes de erhvervede fleksordeformiteter ofte?

Hovled på forben.
Også kodeled på forben.

133

Hvordan vil fleksordeformitet i hovled se ud?

- tåvæggen er stejlere end normalt
- tåaksen er fortil brudt
- svævende dragter/bukkehov

134

Hvordan vil fleksordeformitet i koden se ud?

- kodevinkel er større end normalt
- tåaksen er bagtil brudt
- koden kan være skudt så langt frem at føllet/hesten koder over (kan ikke bære vægt)

135

Hvordan vil fleksordeformitet i carpus se ud?

Vinklet i kranial retning.

136

Hvordan diagnosticeres medfødte fleksordeformiteter?

Manipulation.
Røntgen.

137

Hvordan diagnosticeres erhvervede fleksordeformiteter?

- klinisk
- røntgen
- palpation

138

Hvordan behandles medfødte fleksordeformiteter?

- bandagering med skinne (pas på med trykninger)
- Smertestillende medicin, NSAID
- limsko/kunsthorn
- oxytetracyklin 3 g i.v.
- let motion på fast underlag (den bedste måde at strække senerne på er at få hesten til at selv at stå og lave trykket)
- kirurgi ved overskæring af støttebånd (sjældent nødvendigt)

139

Hvordan behandles erhvervede fleksordeformiteter?

- korrektiv beskæring/limsko/kunsthorn
=> forlængelse af tå ved hovled
=> forhøjelse af dragter ved kodeled
- motion på fast underlag
- smertestillende, NSAID
- kirurgi ved overskæring af støttebånd
- behandle udløsende problem
- evt. foderkorrektion

140

Hvad er prognosen for medfødte fleksordeformiteter?

God hvid manuelt reponible.

141

Hvad er prognosen for erhvervede fleksordeformiteter?

I hovled god-slet.
I kodeled reserveret-slet.

142

Hvornår udvikles osteochondrose OCD?

Udvikles tidligt ved 0-6 mdr. alderen, symptomer ses oftest først senere.

143

Hvad er OCD?

En forstyrrelse af den endochondrale ossifikation i epifysen.

144

Hvad er patogenesen for OCD?

Vækstforstyrrelse => fortykket brusk, nekrose i dybden => revner/defekter i brusk eller retention => dannelse af bruskflap eller cyste => forbening af bruskflap => ocd = ledmus.

145

Hvor forekommer OCD hyppigst?

I tarsocruralled, femoropatellarled og kodeled.
Ses hyppigt i flere led.

146

Hvad er ætiologien for OCD?

- genetisk
- fejl i vaskularisering i epifysen
- fodringsbetinget (energi, protein, Ca/P, kobber, zink)
- biomekanisme

147

Hvad er de kliniske symptomer for OCD?

- opstår oftest i 1/2-3 års alder
- ledeffusion
- ingen til mild halthed
- nogle får aldrig kliniske symptomer

148

Hvordan behandles OCD?

- ro og kontrolleret motion
- foderanalyse
- NSAID eller intraartikulær behandling
- kirurgisk ved artroskopi, curretage af knoglecyster

149

Hvad er prognosen for OCD?

- afhænger af læsionens sværhedsgrad og placering.
- Er der osteoarthritis? Store ledmus kan give osteoarthritis.
- hestens alder.

150

Hvordan diagnosticeres OCD?

- halthedsundersøgelse med analgesi
- røntgen
- ultralyd
- artroskopi

151

Nævn 5 hovlidelser!

- Lower heel disease
- laminitis
- White line disease
- hovabsces
- sur stråle