Spørgsmål 1 - Hjemmelskravets område og styrke Flashcards
Hvad vil det sige at forvaltningen skal have hjemmel?
Udgangspunktet er, at forvaltningen skal have hjemmel, dvs. lovhjemmel, da forvaltningens virksomhed er afledet i forhold til lovgivningsmagten. En afgørelse skal derfor have fornøden bemyndigelse (hjemmel) i loven.
Hvoraf udledes hjemmelskravet?
Det er naturligt i et moderne demokrati, at det er lovgiver, der – i modsætning til forvaltningen – har et demokratisk fundament, som fastlægger rammerne for, hvad forvaltningen kan foretage af reguleringer af borgernes forhold. Dette demokratisynspunkt harmonerer også med den fortolkning som anlægges af GRL § 3 om magtadskillelsen. Dette giver en retsbeskyttelse af borgerne (retsbeskyttelsessynspunktet).
Derfor er det naturligt, at forvaltningens afgørelser skal være afledt af en bemyndigelse fra lovgiver, og dermed at der er et krav om hjemmel.
Retsgrundsætning på grundlovsniveau.
Lovgivers enekompetence
Hovedopfattelsen, der også ligger til grund for pensum, er at lovgivers enekompetence afgrænses ud fra legalitetsprincippet. Det betyder, at det kun er regulering af borgernes forhold, der kræver lovhjemmel, ikke den interne regulering af forvaltningens forhold. Det antages, at der er et område, hvor forvaltningen kan handle uden lovhjemmel, betegnet selvstændig anordningsmyndighed. Her kan forvaltningen udsteder regler (anordninger) og træffe afgørelser/beslutninger i kraft af den bemyndigelse, der ligger i GRL § 3, 2. pkt. om udøvende magten.
Kan fx følge direkte af GRL, fx § 43, § 20 og § 73 og legalitetsprincippet.
Lovgivningsmagtens almindelige kompetence
Med respekt for Grundloven og retssædvaner på grundlovsniveau kan lovgivningsmagten vedtage hvad som helst.
Legalitetsprincippet
Legalitetsprincippet rummer to elementer.
Det ene element er den formelle lovs princip, som er et negativt krav til forvaltningsakter i form af, at forvaltningsakter ikke må stride mod lovgivningen (den retlige trinfølge, og fravigelse af loven ved derogation og dispensation kræver lovhjemmel). Endvidere gælder, at områder, der én gang er reguleret ved lov, også fremover alene kan reguleres ved lov.
Det andet element er hjemmelskravet, også betegnet det materielle lovbegreb (den materielle lovs princip). Dette er et materielt (indholdsmæssigt kriterium, der i særdeleshed bygger på et intensitetskriterium med særlig fokus på, at afgørelser, der direkte eller væsentligt berører borgernes retsstilling, kræver lovhjemmel. Det er altså et positivt krav om, at forvaltningsakter skal have bemyndigelse i lovgivningen.
Hjemmelskravet som variabel størrelse
Kravene til hjemlen varierer. Det betyder, at der er forskel på, hvilken retskilde der skal til for at opfylde kravet, og hvilken klarhed der kræves. Hjemmelskravet medfører, at hjemlen skal være i en lov. Der kan dog forekomme hjemmel i andre retskilder
Lovregler kan variere i præcision, og de hovedinddeles i 3 kategorier:
1) Præcise lovregler
2) Vage, elastiske lovregler
3) Meget upræcise eller ”tomme” lovregler
Det almindelige hjemmelskrav
Kræver lovhjemmel, men upræcise lovregler er nok.
Det skærpede hjemmelskrav
Kræver præcise lovregler. Skærpelsen går altså ud på, at lovreglerne skal være klare og præcise. Hjemlen skal være sikker
Eksempler på områder med skærpet hjemmelskrav:
- Indgreb i frihedsrettigheder (personlig frihed, ytringsfrihed mv.), økonomiske byrder, ekspropriation, straf, tilbagevirkende kraft, indgreb i erhvervsforhold (alt efter tyngde). Også afvigelse fra almindelige retsgrundsætninger kræver klar hjemmel.
Det lempede hjemmelskrav:
Her behøver der ikke være lovhjemmel. Derfor kan meget upræcise lovregler selvfølgelig også accepteres. Forholdets natur kan være kilde.
Eksempler på områder med lempet hjemmelskrav:
Regulering af forvaltningens interne forhold omfattes ikke af hjemmelskravet. Regulering af brugen af offentlige institutioner (anstaltsforhold) kræver ikke lovhjemmel, da reguleringen følger af selve brugsforholdets natur.
Hjemmel for gebyrer og betalingskrav
Økonomiske byrder, betalingskrav, dækker så mange forskellige områder, at det ikke er muligt at håndtere alt under en skabelon, men nogle hovedsynspunkter kan anføres. (Gebyr-sagen)
Skatter og afgifter (fiskale formål)
Kræver direkte lovhjemmel. GRL § 43
Omkostningsgebyrer
Ved udstedelse af forvaltningsakter kræves lovhjemmel. Et gebyr er en betaling for en ekspedition eller tjeneste, der udføres af det offentlige. Et gebyr er begrebsmæssigt ikke en skat efter grundloven, da et gebyr er en betaling til det offentlige for en konkret modydelse.
Andre betalingskrav ved udstedelse af forvaltningsakt
Kræver også lovhjemmel. Dette gælder i al fald, hvor forvaltningsakten er et nødvendigt eller sædvanligt led i den retlige regulering af borgernes forhold – også i ansøgningssager. I nogle tilfælde kan ”formålsbestemte afgifter” opkræves selv på grundlag af upræcise regler.
I nogle situationer, hvor betalingskravet ikke angår forvaltningsakter, men er led i faktisk forvaltningsvirksomhed eller service, kan krav om betaling ske uden lovhjemmel. Dette kaldes ”særlige ydelser”. Spørgsmålet om reel frivillighed i antagelse af ydelsen spiller ind i vurderingen.
Hjemmelskravet ved serviceydelser
Serviceydelser kræver normalt ingen hjemmel, smh. sagen om P og T’s kuverteringsbureau, FOB 1990.605 – her krævedes dog hjemmel, men en bred og upræcis hjemmel var nok. Her var der tale om almindeligt hjemmelskrav.
Hjemmel i andre retskilder end formel lov
Førkonstitutionelle forskrifter, Retssædvane, Retspraksis, Forholdets natur eller stiltiende hjemmel, Analogi, Grundsætning om nødret
