Spørgsmål 5 - Omgørelse af forvaltningsakter

Question 1

Hvad er en retsakt?

Answer 1

Hovedtyper af retsakter:

• Anordninger
• Forvaltningsakter
• Tjenestebefalinger
• Planer
• Forhåndsbesked
• Forvaltningens aftaler

Question 2

Hvad betyder omgørelse?

Answer 2

Genoptagelse af forvaltningsakter

Question 3

Tilbagekaldelse

Answer 3

Hvor en forvaltningsmyndighed ex officio omgøre sin egen gyldige afgørelse

Question 4

Ophævelse/annullation

Answer 4

Hvis en forvaltningsakt lider af sådanne retlige mangler, at den må anses for ugyldig.

Question 5

Ændring/rettelse

Answer 5

Efter almindelige forvaltningsretlige regler vil den myndighed, der har truffet afgørelse som altovervejende hovedregel kunne ændre den trufne afgørelse til fordel for parten.

Question 6

Hvor kan forvaltningen have hjemmel til omgørelse?

Answer 6

Både lovbestemt og ulovbestemt adgang

Question 7

Lovebestemt adgang til tilbagekaldelse

Answer 7

Følger af lovgivningen. Tilbagekaldelse kan ske uden udtrykkelig lovhjemmel. Om tilbagekaldelse er til ugunst for adressat kan ske i en konkret sag beror på en afvejning.
Afvejningen beror på en helhedsvurdering, hvor navnlig to hovedhensyn gør sig gældende:
Adressatens berettigede forventninger vs. Modstående (typisk offentlig) interesse i ophævelse.

Question 8

Ulovbestemt adgang til tilbagekaldelse

Answer 8

Tilbagekaldelse kan ske uden udtrykkelig lovhjemmel. Om tilbagekaldelse er til ugunst for adressat kan ske i en konkret sag beror på en afvejning.
Afvejningen beror på en helhedsvurdering, hvor navnlig to hovedhensyn gør sig gældende:
Adressatens berettigede forventninger vs. Modstående (typisk offentlig) interesse i ophævelse.
Før tilbagekaldelse kan ske, skal myndigheden:
1) have en relevant saglig grund (inddeles i 3: stærk, svag og mellem kategori
a. Stærk (Afgørende hensyn): Menneskeliv, sundhed og velfærd
b. Svag (hensyn til lighed): vedr. lighed og konsekvens i forvaltningens administration og offentlig økonomi – ikke særligt tungtvejende
c. Mellemkategorien: hensyn, der efter den enkelte lovgivning er væsentlige eller har særlig prioritet, fx miljømæssige hensyn, udenrigspolitiske hensyn eller sociale beskyttelseshensyn
2) myndigheden må overveje intensiteten af tilbagekaldelsen
3) de faktiske oplysninger bør også indgå
4) samt ændringer i retlige forhold
5) Var tilbagekaldelsesårsagen til stede da myndigheden udstedte forvaltningsakten
6) Tilbagekaldelsens uberegnelighed
7) Fejl på adressatens side

Question 9

Hvem kan omgøre en forvaltningsafgørelse og hvad er de formelle betingelser for, at det kan ske?

Answer 9

Omgørelse af en forvaltningsakt kan ske af samme myndighed både lovbestemt og ulovbestemt adgang.

Question 10

Overordnet myndighed.

Answer 10

HR at den overordnede kun kan omgøre i samme omfang som den underordnede ville kunne have gjort det efter almindelige tilbagekaldelsesregler.
U: Hvis en anden myndighed skal godkende et forvaltningsorgans beslutning er kompetencen i en vis forstand delt mellem to myndigheder og hvis det fremgår af loven at godkendelse skal ske må borgeren finde sig i at en afgørelse der måske fejlagtigt er meddelt ham, ikke er endelig og kan nægtes godkendt.
UU: intern godkendelsesordning: såfremt godkendelsesordningen er noget rent internt, fx som led i en delegationsordning, vil borgeren normalt kunne støtte ret på en afgørelse meddelt af det underordnede organ uden godkendelse. Der kan derfor ikke i forbindelse med den senere godkendelse ske tilbagekaldelse.
UUU: Hvis der i afgørelsen er taget forbehold om et andet organs godkendelse

Question 11

Domstolene

Answer 11

HR: Retlige spørgsmål om en forvaltningsakt kan ikke uden videre indbringes for domstolene.
For at indbringe retlige spørgsmål om en forvaltningsakt for domstolene må en række betingelser (procesforudsætninger) være opfyldt. Disse omfatter:
o Søgsmålsret (HR: Søgsmålsret kræver retlig interesse)
o Udnyttelse af rekurs,
o Overholdelse af søgsmålsfrist,
o Sagens parter,
o Procesmåden i prøvelsessager,
o Nova,
o Opsættende virkning

Question 12

Administrativ rekurs

Answer 12

UP er at det ikke er en betingelse for indbringelse af en sag for domstolene, at administrativ rekurs er udnyttet forinden. U: Nogle lovbestemmelser stiller krav om udnyttelse af administrativ rekurs inden domstolsprøvelse
- Procesforudsætninger:
o Klageberettigelse: Væsentlig, individuel interesse + relevant
o Klagefrist
o Klagens form og indhold

Question 13

Folketingets Ombudsmand

Answer 13

Fører tilsyn med den offentlige forvaltningen, men kan ikke omgøre en sag af en drift. Han kan opfordre til, at sagen bliver hjemvist til fornyet behandling.

Question 14

Forventningsprincippet

Answer 14

Forventningsprincippet indgår ved fortolkning af lovgivning (ligesom ligheds- og proportionalitetsbetragtninger) og er derfor et fortolkningsprincip. Princippet går ud på, at en borger skal kunne indrette sig i tillid til forvaltningens afgørelser, interne regler, eller lovgivning. Det er ikke enhver forventning, der skal anses for berettiget. Det er en forudsætning for, at en forventning kan være retsbeskyttet, at der foreligger e grundlag, der objektivt set giver grundlag for en berettiget forventning.
UP er at det beror på et skøn, om der er anledning til at tilbagekalde en afgørelse. Herefter er det et retligt spørgsmål om adressatens berettigede forventninger er til hinder for tilbagekaldelse i det konkrete tilfælde

Question 15

Berettigede forventninger

Answer 15

der skal være et grundlag, der objektivt set giver grundlag for en berettiget forventning. Om dette grundlag er til stede beror på en konkret vurdering. Der er ofte ikke overensstemmelse med de af borgeren påståede berettigede forventninger, og de forventninger domstolene anser for berettiget at have i tillid til forvaltningens udsagn eller handlemåde. For det andet skal borgeren være i god tro. Selvom en borger har en berettiget forventning, er det ikke ensbetydende med, at borgerens forventning ikke lovligt kan skuffes, fx ved at en afgørelse omgøres. Der skal foretages en afvejning af hensynet til borgerens indrettelse i tillid til berettigede forventninger over for de hensyn, som taler for at træffe en afgørelse, der skuffer borgerens forventninger. Denne afvejning prøves til bunds af domstolene

Question 16

Konsekvenser af berettigede forventninger (U 2009.1202/2 H)

Answer 16

Trafikselskabet, T retter henvendelse til kommunen, K med forespørgsel om hvorvidt anvendelse af grunden til opførelse af en værksteds- og administrationsbygning til busser gav K anledning til principielle bemærkninger. Til dette svarede K benægtende. Herefter orienterer T K om et notat, der indeholder beregning af ekstern støj fra et busanlæg og T spørger om den skitserede anvendelse af ejendommen giver anledning til principielle bemærkninger fra K’s side. K svarer, at man umiddelbart mente, at bus- og garageanlægget kunne etableres på ejendommen. T køber ejendommen af ejendomsselskabet E. T anmoder om dispensation fra byplanvedtægtens til at etablere en jordvold som støddæmpende foranstaltning. K nedlægger forbud mod dispensationen i medfør af planlovens § 14. T og E anlægger sag mod K med påstand om, at forbuddet er ugyldigt. Til støtte for påstand siger de at K’s to besvarelser er bindende forhåndstilsagn
Landsret og Højesteret frifinder K. Højesteret udtaler bl.a. at T’s to henvendelser ikke fremtræder som ansøgninger om forhåndstilladelser til den påtænkte anvendelse af det pågældende areal til garageanlæg, men som en forespørgsel om, hvorvidt K i plan og miljømæssig henseende havde principielle indvendinger mod den påtænkte anvendelse. K’s svar herpå fremtrådte ikke som en forhåndstilladelse til den påtænkte anvendelse.

Question 17

Kan forventningsprincippet (eller lighedsgrundsætningen) berettige et krav i åbenbar modstrid med loven? U 2013.207 H

Answer 17

Kraftvarmeværket D og andre værker har betalt for lidt i afgift og afgiftsmyndighederne har i en årrække ikke grebet ind over for dette. Den afgiftsberegning D og andre værker har foretaget er i strid med lovgivningen 
Spørgsmålet i sagen er derfor om D kan have en berettiget forventning om at fastholde en retsstilling, der er i (åbenbar) modstrid med lovgivningen. 
Landsretten fastslår, at 1) at myndighederne i en årrække ikke greb ind over for kraftvarmeværkernes fejlagtige betaling af afgift, kan ikke sidestilles med en administrativ praksis og 2) at andre værker i samme periode som følge af myndighedernes manglende indgriben, har betalt for lidt i afgift, ikke ud fra lighedsgrundsætningen kan begrunde at D har krav på afgiftsberegning i strid med loven. 
Højesteret er enig med landsretten i ovenstående pkt. 1 og 2 og fastslår endvidere at den afgiftsberegning D har benyttet ”klart var i strid med loven og myndighedernes udmeldinger. Myndighederne har på intet tidspunkt truffet afgørelse eller givet værket nogen meddelelse, som kunne understøtte en forventning om, at fremgangsmåden ville blive accepteret.” 

Så hverken lighedsgrundsætningen eller forventningsprincippet kan berettige et krav i åbenbar modstrid med loven.

Question 18

Ugyldighed

Answer 18

Ved ugyldighed forstås at afgørelsen ikke får retsvirkninger i overensstemmelse med sit indhold. (at afgørelsen ikke gælder). Domstolens vigtigste reaktionsmulighed over for fejlbehæftede forvaltningsafgørelser kan samles i begrebet ugyldighed. Et bredt begreb, der kan antage flere former (annullation, hjemvisning, ændring)

Question 19

Retsgrundlaget for tilsidesættelse af afgørelser pga. ugyldighed

Answer 19

Ulovbestemt og udviklet gennem retspraksis

Question 20

Ugyldighed som koblingsbegreb

Answer 20

Knytter sig til den usikkerhed der er forbundet med begrebet ”ugyldighed”. Ugyldighed er et vidt begreb og der er derfor usikkerhed omkring begrebet. Ugyldighed kan opfattes som et koblingsbegreb, hvor man først interesserer sig for grundene og dernæst virkningerne

Question 21

Hvilke offentlige institutioner kan tilsidesætte en forvaltningsakt som ugyldig?

Answer 21

Samme forvaltningsmyndighed, overordnet forvaltningsmyndighed og Domstolene

Question 22

Anfægtelighed vs. Nullitet

Answer 22

Anfægtelighed: Ugyldighedsindsigelsen skal gøres gældende, førend ugyldigheden indtræder.
Nullitet: en afgørelse kan være ugyldighed, hvis den er lovstridig eller opnået ved svig.
Domstolene afgør i sidste ende om noget er en nullitet. Nullitet er den stærkeste ugyldighed.

Question 23

Ugyldighedsbetingelser

Answer 23

Der skal foreligge en retlig mangel (ulovlighed)
Retlig mangel: hvor en sagsbehandlingsregel er blevet tilsidesat eller, hvor en afgørelse er truffet i strid med legalitetsprincippet.
Manglen skal være væsentlig: Er den generelt væsentlig eller konkret væsentlig? Har manglen haft betydning?
Der må ikke foreligge særlige forhold, der afgørende taler imod ugyldighed (tertiære momenter): Afgørelsens karakter, adressatens gode/onde tro, adressatens berettigede forventninger

Question 24

Væsentlighedsvurderingen

Answer 24

Garantiforskrift: Sagsbehandlingsregler, der har til formål at sikre, at afgørelsen får et materielt korrekt indhold – dvs. efterlevelsen betragtes som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse. De fleste af FVL’s bestemmelser er garantiforskrifter.

Ordensforskrift: er i modsætning til garantiforskrifter sagsbehandlingsregler, der ikke har til formål at garantere, at en afgørelse er korrekt og lovlig. Tilsidesættelse af ordensforskrifter kan pr. definition ikke påvirke afgørelsens indhold – dvs. er hverken generelt eller konkret væsentlige – og kan derfor som altovervejende hovedregel ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

Generel: når den tilsidesatte regel kan have påvirket afgørelsens indhold

Konkret: når den tilsidesatte regel faktisk har påvirket afgørelsens indhold

Modificeret generel væsentlighedsvurdering: Udgangspunktet er herefter at afgørelsen falder, men forvaltningen har muligheden for at godtgøre sagsbehandlingsfejlen ikke har haft betydning for sagens afgørelse.

Question 25

U 1995.495/2H (hjemmelsmangel)

Answer 25

Sagen handler om ugyldighed pga. hjemmelsmangel. Udgangspunktet er, at hjemmelsmangler som minimum fører til annullation. Hjemmelsmangler anses nemlig så godt som altid for væsentlige

Question 26

U 2007.225/2H (Sagsbehandlingsfejl)

Answer 26

Dommen er et eksempel på en sag, hvor domstolen foretager en konkret væsentlighedsvurdering af en sagsbehandlingsfejl (manglende partshøring af borger), idet domstolen vurderer om tilsidesættelsen af reglen konkret har medført at sagen blev forkert. Dommen er et eksempel på, at ugyldighed ikke blot indtræder fordi det kan konstateres at der er tilsidesat en sagsbehandlingsregel – denne tilsidesættelse må også have medført at sagen er blev afgjort forkert, og da dette ikke var tilfældet i sagen, tilsidesatte domstolen ikke forvaltningsafgørelsen som ugyldig.

Question 27

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – hvorfor altid væsentlig fejl?

Answer 27

Myndigheden skal anvende den mindst indgribende foranstaltning til at opnå målet. Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet er særligt indgribende

Question 28

Tilsidesættelse af andre grundsætninger

Answer 28

Er grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen) ikke overholdt, fx ved at den udstedende myndighed ved udstedelsen af en afgørelse, har varetaget et usagligt hensyn, er UP at afgørelsen er ugyldig. Som eks kan nævnes U 2005.3346/2 H. Hvis afgørelsen har bygget på både saglige og usaglige grunde kan det ud fra en konkret væsentlighedsvurdering forekomme at afgørelsen opretholdes som gyldig, såfremt de saglige grunde i sig selv kan begrunde resultatet
Tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen udgør som regel en væsentlig fejl. Dog samme U som ovenfor (konkret væsentlighedsvurdering, hvis saglig grund kan begrunde resultat)
Har forvaltningen tilsidesat det pligtmæssige skøn (forbuddet mod skøn under regel) er dette normalt en væsentlig mangel. Dog samme U som ovenfor (konkret væsentlighedsvurdering, hvis saglig grund kan begrunde resultat)

Question 29

Hvad er hjemmelsmangel?

Answer 29

Der foreligger en hjemmelsmangel hvis en forvaltningsafgørelse strider mod anordninger, love eller alm. retsgrundsætninger. En forvaltningsafgørelse skal have hjemmel i lov el tilsvarende.
UP er at en forvaltningsafgørelse skal have hjemmel i lov eller tilsvarende retligt grundlag. En hjemmelsmangel er som UP i sig selv væsentlig. Hvis forvaltningen har begået den fejl at den uden hjemmel fx har givet et forbud, hvor loven kræver tilladelse, er denne fejl pr. definition væsentlig, fordi den indebærer et retsstridigt indhold af afgørelsen. U: Man kan undlade at statuere ugyldighed trods hjemmelsmanglen når den påberåbte hjemmel for en afgørelse viser sig ikke at være korrekt men den samme afgørelse kunne være truffet i hht. Anden bestemmelse.

Question 30

Tertiære momenter

Answer 30

Tertiære momenter kan fx være at adressaten eller evt. tredjemand i udpræget grad har indrettet sig på afgørelsen, fx ved udnyttelse af en tilladelse. Endvidere indgår om tilladelsen har været udnyttet i lang tid. Ligeledes er det et tertiært moment, om den retlige mangel først gøres gældende lang tid efter, at den er blevet kendt (passivitet). Adressatens gode tro er også af betydning. Hensynet til at undgå værdispild kan også være et tertiært moment. kan føre til, at en forvaltningsafgørelse bliver stående som gyldig trods en hjemmelsmangel. Dette sker dog kun undtagelsesvist hvilket hænger sammen med at det er svært at acceptere at en afgørelse, der strider mod loven eller er uden hjemmel i lov skal være gældende. Tertiære momenter kan dog føre til at en afgørelse kan opretholdes som gyldig trods manglende hjemmel og/eller modstrid med loven jf. herved Læbæltedommen. (god tro, berettigede forventninger og indrettelse samt tid)

Question 31

Er der forskel på bebyrdende og begunstigende forvaltningsakter

Answer 31

Som udgangspunkt er der ikke forskel. Manglende lovhjemmel må som udgangspunkt også medføre at begunstigende forvaltningsakter annulleres.

Question 32

Særlige følger af ugyldighed

Answer 32

Hvis en forvaltningsafgørelse erklæres ugyldig kan der opstå nogle særlige spørgsmål som følge heraf. Er fx en byggetilladelse eller en dispensation fra en lokalplan ugyldig, kan der opstå tvivl om, om konsekvensen heraf fx er nedriving. Svaret beror på en konkret vurdering.
Spørgsmålet er oppe i Bilka dommen (U 2004.849 H). I denne afsiger Højesteret dom om, at den tilladelse, kommunen har givet til opførelse af en Bilka forretning, havde krævet en ny lokalplan og at det lå uden for kommunens beføjelse til dispensation. Tilladelsen erklæres derfor ugyldig. Herefter søgte kommunen at søge forholdet retligt lovliggjort ved at tilvejebringe et regionplangrundlag, som gav mulighed for at etablere et varehus som det eksisterende. Den retlige lovliggørelse af Bilka varehuset blev indbragt for domstolene (U 2011.1712 H). Højesteret fandt at regionplangrundlaget var gyldigt. Højesteret fandt, at myndighederne lovligt kunne lægge vægt på bygherrens gode tro og det samfundsmæssige værdispild ved en nedrivning.

Question 33

Sondringen mellem tilbagekaldelse og ugyldighed

Answer 33

Tilbagekaldelse anvendes traditionelt som betegnelse for den situation, hvor en forvaltningsmyndighed ex officio omgøre sin egen gyldige afgørelse.
Tilbagekaldelse er karakteriseret ved tre forhold:
1) Spørgsmålet om ændringen rejses af den pågældende myndighed selv,
2) Ændringen foretages af den pågældende myndighed selv og ikke af en anden forvaltningsmyndighed eller domstolene,
3) Tilbagekaldelse angår forvaltningsafgørelser som er gyldige

At en afgørelse bliver ugyldig betyder, at indholdet af afgørelsen bortfalder, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold.
Kræver:
-	Retlig mangel
-	Retlig mangel skal være væsentlig
-	Der må ikke være tertiære momenter

Question 34

U 2001.191 vedr. sondringen mellem tilbagekaldelse og ugyldighed

Answer 34

Der er tale om en hjemmelsmangel, da myndighederne giver en tilladelse efter momslovens § 51, men hvor betingelserne efter bestemmelsen ikke er opfyldt.
Da tilladelsen er en begunstigende forvaltningsakt for borgeren er der tale om annullation af en begunstigende forvaltningsakt.

Question 35

Hjemmel for tilbagekaldelse

Answer 35

Både lovbestemt og ulovbestemt. Tilbagekaldelse kan ske uden udtrykkelig lovhjemmel. Om tilbagekaldelse til ugunst for adressat kan ske i en konkret sag beror på en afvejning. Afvejningen beror på en helhedsvurdering hvor navnlig to hovedhensyn gør sig gældende:

1) Adressatens berettigede forventninger vs.
2) modstående (typisk offentlig) interesse i ophævelse.

Question 36

Forhold der har betydning for tilbagekaldelsesadgangen

Answer 36

Nye forhold: faktiske forhold, retlige forhold
Partsforhold: 3. mands interesser er stærke i forhold til adressat, jf. FOB 1985.125
Fejl på adressatens side

Question 37

Udvidelse af tilbagekaldelsesadgangen

Answer 37

Den forvaltningsmyndighed, der ønsker at tilbagekalde sin oprindelige afgørelse til ugunst for adressaten, kan ved forskellige dispositioner imødekomme og påvirke adressatens forventninger på en sådan måde, at tilbagekaldelsesadgangen udvides.
Der gælder ikke en generel adgang til at indsætte et tilbagekaldelsesforbehold i en afgørelse. Det beror på en individel vurdering om et forbehold er relevant og påkrævet
Man kan indsætte tidsbegrænsninger i begunstigende forvaltningsakter.
Giver forvaltningen et varsel, eller fastsætter en frist for tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt, taler det for at der kan ske tilbagekaldelse. Varsel og lange frister kan imidlertid ikke i sig selv skabe fri adgang til at tilbagekalde. Der skal altid foreligge en tungtvejende saglig begrundelse som kan opveje adressatens berettigede forventninger.

Question 38

Retsgrundsætninger om tilbagekaldelse

Answer 38

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet gælder, at jo mere tilbagekaldelsen griber ind i borgernes forhold, jo mere tungtvejende må begrundelsen for tilbagekaldelsen være.
Saglighedskravet: år det skal overvejes om der kan ske tilbagekaldelse, må myndigheden for det første gøre sig klart, om den har 1) en relevant saglig grund (stærke, svage, mellemkategori) for det indgreb, det jo er at tilbagekalde en forvaltningsakt.

Question 39

Andre problemstillinger ved tilbagekaldelse

Answer 39

Tilbagekaldelse til gunst
- HR: Der er adgang til at tilbagekalde eller ændre til gunst for adressat (der er jo ikke et modståede hensyn til adressatens berettigede forventninger). Kravene herfor er derfor: saglig grund til tilbagekaldelse og at loven ikke er til hinder herfor. Dog obs. hvis negative virkninger for andre
Løbende retsforhold:
- Der er generelt videre adgang end normalt til at ændre den forvaltningsakt, som ligger til grund for et løbende retsforhold, for så vidt tilbagekaldelsen har virkning for fremtiden. Er der tale om, at indgrebet i det løbende retsforhold også vedrører fortiden og dermed får tilbagevirkende kraft, f.eks. Således at allerede udbetalte beløb skal tilbagebetales er adgangen til tilbagekaldelse eller ændring ganske snæver (for så vidt angår den del af afgørelsen som vedrører fortiden).
Pligt til tilbagekaldelse?
- Gælder der sommetider på ulovbestemt grundlag en pligt til tilbagekaldelse? Der kan undtagelsesvist opstå en pligt til tilbagekaldelse, fx hvis der efter miljøbeskyttelsesloven er meddelt en virksomhed tilladelse til udledning af stoffer og disse viser sig at være langt mere skadelige for naturen end antaget.
Tilbagebetaling af beløb:
- Tilbagebetaling af beløb er ikke en automatisk følge af tilbagekaldelse af den forvaltningsakt, der ligger til grund for udbetalingen af beløbet. Det kan dog ske hvis loven hjemler

Question 40

U 1993.137 H (tilbagekaldelse pga. grov overtrædelse af bestemmelserne om hyrevognskørsel)

Answer 40

Sagen drejer sig om tilbagekaldelse af 6 hyrevognsbevillinger uden varsel fordi adressaten havde tilsidesat en betingelse om, at bevillingshaver var ejer af køretøjet. En del af disse var nemlig blevet overført til hustruen samt andre, mens adressaten forblev registreret som ejer. Landsretten fandt tilbagekaldelsen ugyldig, da myndighederne skulle have givet adressaten en frist til at bringe ejerforholdet i overensstemmelse med betingelsen. Højesteret fandt derimod at adressaten havde gjort sig skyldig i en så grov overtrædelse af forskrifterne for hyrekørsel, at bevillingerne kunne tilbagekaldes uden varsel. 


Question 41

U 1993.835 H

Answer 41

Sagen handler om tilbagekaldelse af en natbevilling. Tilbagekaldelse var sket ud fra ordens- og miljømæssige hensyn. 
Restauratøren påstod tilbagekaldelsen kendt ugyldig, fordi der manglede hjemmel. Af (tidligere) beværterlov § 30, stk. 2, fremgår at ”en natbevilling til enhver tid kunne tilbagekaldes af politiet, såfremt dens benyttelse gav anledning til uorden eller ulemper.” Ny lov indeholder ingen bestemmelser om hvorvidt der kan ske tilbagekaldelse. Af forarbejder til loven fremgår imidlertid ikke at dette skulle indebære begrænsning af adgang til tilbagekaldelse. Selvom tilbagekaldelsesadgang ikke var omtalt i loven, måtte det derfor antages at natbevillinger fortsat kunne tilbagekaldes af politiet.
Spørgsmålet om saglige hensyn er fremme i dommen. Politiet varetog ved tilbagekaldelse politimæssige hensyn til opretholdelse af lov og orden. Tilbagekaldelsen er således båret af ordens- og miljømæssige hensyn.