Spørgsmål 8 - Domstolskontrol med forvaltningen Flashcards
Grundlaget for domstolskontrol
Domstolens kontrol med forvaltningen er et vigtigt element i magtens tredeling, jf. GRL § 3 om magtens tredeling.
Adskiller sig fra kommunaltilsynet og ombudsmandens prøvelse, da domstolene ikke har mulighed for at tage en sag op af egen drift.
Domstolsprøvelse er desuden underlagt forhandlingsprincippet og ikke officialprincippet
Hjemmel for domstolskontrol
Den almindelige hjemmel for domstolskontrol med forvaltningen følger af GRL § 63, stk. 1, hvorefter domstolen er berettiget til at prøv ethvert spørgsmål om forvaltningens grænser.
U: Hvis der er en endelighedsbestemmelse i særlovgivningen, hvorefter domstolsprøvelse afskæres
UU: Hvis der foreligger sagsbehandlingsfejl eller andre særlige omstændigheder, der taler for domstolsprøvelse
“Ethvert spørgsmål om forvaltningens grænser”
Domstolene kan prøve ethvert spørgsmål og forvaltningens grænser jf. GRL § 63, stk. 1. Ikke begrænset til afgørelsessager
U: Endelighedsbestemmelser
Domstolenes prøvelsesret kan være afskåret ved en såkaldt “endelighedbestemmelse” i særlovgivningen, hvorefter myndighedernes afgørelser er endelige.
Udlændingelovens § 56, stk. 8, hvorefter Flygtningenævnets afgørelser er endelige.
Domstolsprøvelse af sådanne afgørelser er begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse.
Procesforudsætninger
En sagsøger skal have søgsmålsret og overholde en evt. søgsmålsfrist for at kunne anlægge sag mod en myndighed ved domstolene. I visse tilfælde gælder endvidere et krav om, at administrative rekursmuligheder skal være udnyttet
Søgsmålsret
HR: Sagsøgeren skal have retlig interesse. Afhænger af to momenter:
- Om det spørgsmål der ønskes stillingtagen til, er aktuelt og konkret nok, og
- Om den pågældende har tilstrækkelig tilknytning til eller interesse i sagen
U: Lovhjemmel.
I visse tilfælde følger det af lovgivningen, hvem der er berettiget til at anlægge en sag.
Søgsmålsfrist
HR: Der gælder ingen søgsmålsfrist. I tilfælde, hvor der ikke gælder søgsmålsfrister, må det antages, at almindelige passivitetsbetragtninger efter omstændighederne kan føre til frifindelse af forvaltningen, hvis der er gået urimeligt lang tid.
U: Lovhjemmel
I tilfælde, hvor loven fastsætter en frist for indbringelse af en forvaltningsafgørelse for domstolene, og denne frist overskrides, vil domstolene normalt afvise sagen. Der kan dog undtagelsesvis ses bort fra denne frist.
Forvaltningen er forpligtet til at vejlede borgeren om søgsmålsfristen.
Afgørelser om aktindsigt, har umiddelbart ingen søgsmålsfrist.
Udnyttelse af administrativ rekurs
HR: Der gælder ikke i almindelighed et krav om, at administrativ rekurs skal være udnyttet for at domstolene kan prøve en forvaltningsmyndigheds beslutning.v.
U: Et sådant krav følger i visse tilfælde af lovgivningen. Hvor det er tilfældet vil domstolen afvise sagen.
UU: Det kan udledes af Højesterets præmisser i U 1997.1345/3 H, at visse stærke indsigelser må kunne prøves ved domstolene selv om administrativ rekurs ikke er udnyttet
Opsættende virkning
HR: Sagsanlæg har ikke opsættende virkning, jf. GRL § 63, stk. 1, 2. pkt., hvorefter sagsøger ikke ved at indbringe sagen for domstolene kan “unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling”
U: Opsættende virkning kan være lovhjemlet.
U2: Domstolene kan efter begæring beslutte at tillægge sagsanlæg opsættende virkning
(må bero på en konkret vurdering)
Sagens ramme
For domstolsprocessen gælder forhandlingsprincippet. Det er således parterne i sagen, der er ansvarlige for sagsoplysningen. Domstolene må derfor afgøre tvisten på grundlag af det faktum, parterne forelægger.
Nova og mellemkommende fakta
Forvaltningsafgørelsen skal som udgangspunkt bedømmes i forhold til retstilstanden på afgørelsestidspunktet jf. bl.a. U 2000.179 H, hvor flertallet statuerede, at tidspunktet for afgørelsen - og ikke for ansøgningen - var afgørende for tilkendelse af almindelig førtidspension. normalt kan også frit inddrages mellemkommende fakta, dvs. faktiske oplysninger, der er fremkommet efter afgørelsestidspunktet.
Bedømmelsesgrundlag
Domstolenes bedømmelsesgrundlag er gældende ret, jf. GRL § 63, dvs. en efterprøvelse af retlige spørgsmål. Domstolene prøver alle spørgsmål om forvaltningens lovlighed, hvorimod spørgsmål om hensigtsmæssigheden af forvaltningens dispositioner falder uden for domstolenes prøvelsesadgang.
Faktiske grundlag
Domstolene prøver faktum, der efter parternes påstande og anbringender er anledning hertil
Det retlige grundlag
Domstolene påser om forvaltningens virksomhed er i overensstemmelse med gældende ret, og der gælder således ingen begrænsninger med hensyn til, hvilke retsregler domstolene prøver. Prøver både det materielle indhold og om de formelle krav ifbm. sagsbehandlingen
Reaktionsmuligheder
Domstolene har en meget bred vifte af reaktionsmuligheder, men er i modsætning til andre prøvelsesorganer bundet af parternes påstande, idet retten følger RPL § 338 ikke kan gå ud over parternes påstande.
