Spørgsmål 16 - De forvaltningsretlige regler Flashcards
Hvad er de forvaltningsretlige regler?
De forvaltningsretlige principper er regler, som alle forvaltningsmyndigheder er underlagt.
Magtfordrejningsgrundsætning
Grundsætningen om magtfordrejning indebærer, at forvaltningen ved sin afgørelse alene må inddrage saglige hensyn. Hvilke hensyn, der er saglige i forhold til den konkrete lov, afhænger af en fortolkning. Det afgørende for, i hvilket omfang et hensyn kan betragtes sagligt, er, i hvilken sammenhæng, hensynet inddrages.
Legalitetsprincippet
Uskrevet princip både i forvaltningsretten og dansk ret generelt. Princippet tilskriver, at en afgørelse ikke må være i strid med lov, samt at den skal have hjemmel i lov. Legalitetsprincippet kaldes også ”den formelle lovs princip”. Princippet vedrører forholdet mellem loven og regulering på et lavere niveau end loven. Det følger af den formelle lovs princip, at hvis et forhold først er reguleret ved lov, kan den kun ændres ved lov.
Proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet er et grundlæggende princip, der betyder, at et indgreb skal være både nødvendigt og forholdsmæssigt for at være lovligt. Det vil med andre ord sige, at der ikke skal anvendes mere indgribende midler, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Som følge heraf begrænser proportionalitetsprincippet i et vist omfang forvaltningens skønsmæssige vurderinger.
Derudover indeholder proportionalitetsprincippet også et krav om, at den pågældende forvaltningsafgørelse skal være egnet.
Lighedsgrundsætningen
Lighedsgrundsætningen har sammenhæng med forbuddet mod diskrimination, som er et princip, der findes i både skreven og uskreven ret. Inden for forvaltningsretten beror lighedsgrundsætningen primært på uskrevne retsgrundsætninger. Lighedsgrundsætningen indebærer, at forhold, der i det væsentligste er lige, også skal behandles lige.
God forvaltningsskik
Princippet om god forvaltningsskik er i høj grad etableret af FOB. Princippet handler grundlæggende om, at forvaltningen skal optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne. Dette indebærer blandt andet vejledning, hurtig sagsbehandling lignende foranstaltninger.
God forvaltningsskik er en norm, der rækker udover, hvad der retligt kan forlanges af forvaltningsmyndighederne. Princippet understøtter hensynet til at styrke tilliden til den offentlige forvaltning.
Officialprincippet
Forvaltningen er underlagt et uskrevet undersøgelsesprincip. Undersøgelsesprincippet betegnes også officialmaksimen. Princippet indebærer, at den offentlige forvaltning skal sikre, at alle relevante oplysninger for afgørelsen af en sag tilvejebringes. Princippet står dermed i modsætning til forhandlingsprincippet, der anvendes ved retsplejen. Omfanget af officialprincippet afhænger af den konkrete sag og dens omstændigheder
Hjemmelskravet
Hjemmelskravet indebærer overordnet set, at forvaltningen alene kan handle, når den er bemyndiget hertil gennem en lovbestemmelse. Det er i udgangspunktet forvaltningen selv, der afgør, hvilet hjemmelsgrundlag, der skal være til stede ved den konkrete afgørelse. I sidste ende kan spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget prøves ved domstolene, jf. GRL § 63.
Skærpet hjemmelskrav: jo mere indgribende en forvaltningsafgørelse er for den enkelte borger, desto strengere krav kan der stilles til hjemmelsgrundlaget. Dette kaldes også intensitetssynspunktet.
Habilitet
Habilitet er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der er reguleret i FVL §§ 3-6. habilitet indebærer, at den person, der udøver offentlig forvaltning, skal være upartisk. Reglerne om habilitet har således til formål at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes ud fra saglige hensyn. Der sondres grundlæggende mellem almindelig habilitet og speciel habilitet, hvor det alene er den specielle habilitet, der reguleres i FVL.
Oplysningspligt
Forvaltningens oplysningspligt er hjemlet ved FVL § 31. Pligten indebærer, at en forvaltningsmyndighed skal viderebringe oplysninger til en myndighed, såfremt denne myndighed har brug for dette, samt at forvaltningsmyndigheden er berettiget til at udlevere oplysningerne. Princippet om oplysningspligt har forbindelse til officialprincippet, idet pligten understøtter, at alle nødvendige og relevante oplysninger lægges til grund for en afgørelse.
Partshøring
Partshøring er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der indebærer, at forvaltningen har pligt til på eget initiativ at foretage høring af parterne om en sags faktiske omstændigheder, inden der træffes afgørelse. FVL § 19, stk. 1 indeholder minimumsregler for, hvornår en myndighed er forpligtet til at foretage partshøring. Ved bestemmelser gælder fire betingelser, for hvornår partshøring skal foretages. Ud over den lovbestemte regulering af partshøring i FVL § 19, gælder der endvidere ulovbestemte regler om partshøring der kan udvide anvendelsesområdet.
Vejledningspligt
Forvaltningens vejledningspligt er et grundlæggende princip, der er reguleret i FVL § 7. Pligten indebærer, at den offentlige forvaltning i ”fornødent omfang” skal vejlede og hjælpe borgere, der retter henvendelse. Rækkevidden af forvaltningens vejledningspligt varierer fra sag til sag.
Generelt kan det siges, at forvaltningens pligt til at vejlede alene gælder ved sager, hvor der træffes afgørelse. Det betragtes dog som ”god forvaltningsskik” også at vejlede mere processuelle beslutninger – det man med andre ord kan kalde faktisk forvaltningsvirksomhed
Administrativ rekurs
Administrativ rekurs giver mulighed for at påklage en forvaltningsafgørelse til en højere forvaltningsmyndighed. Administrativ rekurs er således udtryk for to-instansprincippet. Muligheden for administrativ rekurs er en retssædvane, og adgangen til administrativ rekurs er således ikke betinget af en lovhjemmel. Det vil derimod kræve en udtrykkelig lovhjemmel at afskære muligheden for administrativ rekurs.
Begrundelsespligt
Når forvaltningen træffer en afgørelse, der ikke giver parten fuldt ud medhold, og denne afgørelse meddeles skriftligt, er forvaltningen underlagt en begrundelsespligt. Denne forpligtelse følger af FVL § 22.
Kravene til begrundelsens indhold følger af FVL § 24. begrundelsen skal indeholde henvisninger til de retsregler og hensyn, der ligger til grund for afgørelsen.
Endvidere følger det af FVL § 23, at en part kan kræve at få skriftlig begrundelse ved en mundtlig afgørelse, såfremt denne ikkegiver parten fuld ud medhold.
Det administrative skøn
Anvendes i tilfælde, hvor lovteksten ikke er fuldstændig præcis. I dette tilfælde kan forvaltningen i et mere frit omfang vælge, hvilke hensyn der skal lægges til grund for afgørelsen samt med hvilken intensitet. Dette kaldes også ”det frie skøn”.
