*Kræft: Akutte onkologiske tilstande (9/5) Flashcards
Læringsmål: Mål: Kunne identificere, diagnosticere og behandle de hyppigste akutte onkologiske tilstande.
Hvilke cancersygdomme ser man hyppigst akutte onkologiske tilstande ved?
- Lungecancer
- Mammacancer
- Prostatacancer
- Myelomatose
>80% af de akutte onkologiske tilstande ses ved patienter med disse tilstande.
Medullært tværsnitssyndrom
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Hovedparten skyldes metastaser i ryghvivlerne, som giver tryk på rygmarven.
Forekomst:
- 5-10% af kræftpatienter -> Ses især hos brystkræft, prostatakræft, lungekræft, lymfom og myelomatose (tænk knoglemetastaser).
Symptomer:
- Afhænger af placeringen -> Oftest thoracale, men afhænger af tumor.
- 1. symptom er typisk smerter i ryggen med radikulært præg -> Smerter forekommer i gennemsnit 3 måneder før neurologiske symptomer.
- Senere ses neurologiske udfald, kraftnedsættelse, føleforstyrrelser, sphinctersymptomer og inkontinens.
Hvordan stilles diagnosen?
- MR-skanning -> Hvis kontraindikationer så kan der laves CT-myelografi.
Behandling: Er altid AKUT
1. Steroid (prednisolon 100-300 mg dagligt) -> Mindsker ødem.
2. Operation
- Få niveauer
- Mangel på histologisk diagnose.
- God AT
3. Strålebehandling
- Postoperativt -> Gives altid efter OP for at undgå recidiv.
- Flere niveauer
- Dårlig AT
4. Kemoterapi
- Enkelte patienter med meget kemoterapi følsomme tumorer (eks. lymfomer, lungecancer og germinative tumorer) kan behandles med primært kemoterapi.
På hvilket niveau ser man typisk medullært tværsnitssyndrom i rygmarven?
70% Thoracale -> Især pga. c.pulmonis og c. mammae
20% Lumbosacrale -> c. prostata
10% Cervicale
Cerebrale metastaser
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Forekomst:
- Ses hos ca. 10-30% af alle cancer patienter
- Hyppigst ved lunge-, bryst-, nyre-, kolorektal-, og pancreascancer
Symptomer:
- Fokale neurologiske udfald
- Kramper
- Forhøjet ICP -> Kvalme, opkastning, hovedpine
Hvordan stilles diagnosen?:
- CT- eller MR-skanning -> MR er mest sensitiv især i fossa posterior og ved små metastaser.
Behandling:
1. Symptomatisk
- Højdosis steroid -> Indledes straks år diagnosen er stillet.
- Antiepileptika -> Hvis der er tegn på et fokalt epileptisk anfald.
2. Solitære hjernemetastaser
- Kirurgi-> Ofte ved svære neurologiske symptomer.
- Stereotaktisk strålebehandling -> Ofte ved mildere symptomer.
3. Strålebehandling
- Gives typisk efter OP
- Hvis >4 cerebrale metastaser -> Helhjernebestråling.
4. Kemoterapi
- Kan overvejes ved kemofølsomme tumorer -> Men kan være besværligt pga. blod/hjernebarrieren.
Meningeal karcinomatose (MK)
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Er spredning af tumorceller til meninges omkring hjernen eller rygmarven.
Prognosen er alvorlig og overlevelsen kort (median overlevelse <3 mdr)
Forekomst:
- 5-8% hos cancer patienter
- Ses hyppigst ved lymfomer, brystkræft, lungekræft og malignt melanom
Symptomer:
- Spredte neurologiske udfald -> Ingen systematik
Hvordan stilles diagnosen?:
- Cytologisk undersøgelse af spinalvæsken -> Tumormarkører i CSF (afhængig af primær tumor)
- MR-skanning med kontrast
Behandling:
- Steroid
- Evt. kemoterapi -> Kan gives intraspinal (via lumbalpunktur eller intrathecal (Via såkaldte Ommaya-reservoir) -> Kemoterapi direkte til steder hvor der er brug for det.
- Evt. strålebehandling -> Patienter med MK har ofte avanceret sygdom og derfor vil strålebehandling typisk være at foretrække ved symptomgivende områder.
Billede: Ommaya-reservoir
Vene cava superior-syndrom
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Obstruktion af blodgennemstrømningen gennem v. cava superior -> Skyldes oftest tryk på den tyndvæggede vene fra tumorer i mediastinum.
Forekomst:
- Hyppigst småcellet lungecancer, men også højmaligne lymfomer, thymomer og germinative tumorer.
- Kan også skyldes trombose i venen -> Typisk pga. CVK.
Symptomer:
- Dyspnø
- Ødem, rødme/cyanose af ansigt/hals/øvre truncus/overekstremiteter
- Hoste og dysphagi
- Smerter
- Accentueret venetegning -> Blodet søger gennem kollateraler (fx. v. azygos i nedre del af oesophagus) med udvikling af varicer, samt subkutant med drænering til umbilicus og v. umbilicalis, hvilket giver dilaterede vener ind mod navlen (Caput Medusae).
Hvordan stilles diagnosen:?
- CT-skanning af thorax
- Til diagnostik bruges -> Bronkoskopi eller EBUS -> Dette er vigtigt i forhold til behandling, og hvis man ikke ved hvilken tumor der er tale om.
Behandling:
- Steroid
- Stent -> Genopretter normal blodgennemstrømning i v. cava superior -> Kan bruges hvis der er behov for hurtigt lindring af symptomer.
- Kemoterapi -> Bruges til kemofølsomme tumorer som småcellet lungecancer, lymfomer og germinative tumorer.
- Strålebehandling -> Bruges til mindre kemofølsomme tumorer.
Hypercalcæmi
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Defineres som ioniseret s-calcium >1.35 mmol/l.
Kan skyldes:
1. Knogledestruktion -> Knoglemetastaser
2. Paraneoplastisk syndrom -> Tumorproducerende stoffer med øget produktion af PTH-lignende substanser.
Forekomst:
- Forekommer hos 20-30% af patienter med kræft.
- Ses ofte ved lunge-, nyre, hoved-hals-kræft og myelomatose.
Symptomer:
- Symptomerne er i højere grad afhængig af hvor hurtig S-calcium stiger end ved den absolutte værdi
- Konfusion og bevidsthedspåvirkning
- Kvalme/opkastning/obstipation
- Hyppige vandladninger -> Dehydrering
- Arrytmier -> Forkotet QTc, brede T-takker, hjerteblok og asystoli.
Behandling:
- Rehydrering -> Isotonisk NaCL
- IV Bisfosfonat -> Hæmmer osteoklastaktivitet
- Antineoplastisk behandling -> Mange forskellige muligheder alt efter symptomer og tumortype.
Hvilke 3 forskellige maligne effusioner ses hos patienter?
- Pleural effusion
- Perikardieexsudat
- Ascitis
Malign pleural effusion
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Normalt flyder 5-10 liter væske gennem pleurahulen dagligt, men ved pleural karcinose obstrueres de lymfekar der normalt drænerer pleurahulen, hvilket medfører væskeansamling.
Forekomest:
- Er til stede hos ca. 10% af kræftpatienter ved diagnosetidspunktet
- Ses hyppigst ved lunge-, bryst-, ovarie-, ventrikel-, lymfomer og malignt mesoteliom.
Symptomer:
- Tiltagende åndenød evt. tykkende fornemmelse ved brystet.
_Hvordan stilles diagnosen?:
- st.p. -> svækket eller ophævet respirationslyd samt dæmpning ved perkussion.
- Rtg. thorax -> Udslettelse af costofreniske vinkel ved små effusion. Større effusioner giver sløring af lungefeltet + evt. mediastinal overskydning til kontralaterale.
- CT-skanning er mere præcis og kan bruges ved tvivl.
Behandling:
- Pleuracentese (pleurapunktur) -> Udtømning af væske fra pleurahulen. Her anlægges et pleuradræn (grisehalekateter). Væske tages fra til undersøgelse for tumorceller
- Ved svær sygdom og recidiverende effusioner kan pleurodese (limning af lungehinderne) med infusion overvejes -> Dette indgreb har lav succesrate.
Malign perikardieexsudat
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Perikardiesækken rummer normalt 15-50 ml væske, der dræneres til det højre pleurale rum og til lymfekar. Ved obstruktion kan der opstå væskeophobning hvilket øger det intraperikadrielle tryk.
Forekomst:
- Ofte tegn på avanceret sygdom -> Sjældent debutsymptom
- Ofte ved patienter med lunge-, bryst-kræft, maligne melanomer, lymfomer og leukæmier.
Symptomer:
- Hvis hjertetamponade -> Dyspnø, kolde/klamme ekstremiteter og halsvenestase.
Hvordan stilles diagnosen?:
- St.c. -> Fjerne hjertelyde
- Rtg. thorax -> Teltformet -> Kan verificeres ved EKKO som også kan fortælle om størrelsen samt den hæmodynamiske betydning af exsudatet.
- EKG -> low voltage
Behandling:
- Ved hjertetamponade udføres akut perikardiecentese.
- Ved recidiv -> Subxiphoid perikardiestomi (perikardielt vindue)
Malign ascites
- Årsag
- Forekomst
- Symptomer
- Hvordan stilles diagnosen?
- Behandling
Årsag:
- 50% af tilfældene spredning af cancer til peritoneum
- Obstruktion af drænerede lymfekar
- Portal venøs kompression -> Ved f.eks. levermetastaser.
Forekomst:
- Ses hos 10% af alle kræftpatienter
- Ses hyppigst ved æggestokke-, bryst-, colorektal-, ventrikel-, og pancreas-cancer.
Symptomer:
- Øget abdominalomfang
- Vekslende afføringsmønster
- Åndenød -> Ved svær ascitis.
Hvordan stilles diagnosen?
- Dæmpning ved perkussion, der flytter ved stillingsskift
- Kan bekræftes med UL eller CT
Behandling:
- Paracentese -> Fjernelse af væske i bughulen
- Evt. spironolakton -> Ved portal hypertension
- Evt. VEGF-hæmmer -> Kan forsøges ved malign ascites.
Hvilket betydning har vascular endothelial growth factor (VEGF) ved maligne effusioner?
VEGF er en vækstfaktor, der har potentiale til at stimulere væksten af nye blodkar (angiogenese) og øge vaskulær permeabilitet. Øget produktion af VEGF kan derfor være en medvirkende årsag til dannelse af maligne effusioner:
Ved indikation for dette kan man benytte bevacizumab som er en VEGF-hæmmer.
