*Retsmedicin: Varmepåvirkning og elektricitetsdødsfald (24/4 - podcast) Flashcards

1
Q

Læringsmål: Den studerende skal kunne redegøre for omstændigheder, patofysiologi og patologi ved branddødsfald og elektricitetspåvirkning.

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ved hvilke typer af dødsmåder ser man brand?

A

Alle 4 dødsmåder:
Naturlig død, drab, selvmord og ulykker.
Ulykker er den hyppigste dødsmåde ved brand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er den hyppigste ulykkestype, der er årsag til brand?

A

Tobaksrygning. Specielt ved sengerygning i alkoholpåvirket tilstand eller handicappede, der kom til at antænde beklædningsgenstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er dødsårsagerne ved branddød?

A
  • Røgforgiftning (CO, cyanid): Over halvdelen dør af røgforgiftning.
  • Forbrænding: Jo yngre man er, desto bedre kan man klare forbrændinger.
  • Kaster sig ud af vindue: Meget få.

Ofte er varmen fra bygningsbrande ikke stor nok til, at hele liget forsvinder. De indre organer er ofte fuldstændig velbevarede.

Tarmslyngerne ses ofte helt lyserøde ved kulilteforgiftning, da kuliltehæmoglobin er meget lyserødt i farven.
Sod i luftvejene: Personen har været i live under branden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv karakteristiske forandringer ved ligets forbrænding.

A
  • Varmepåvirkning får huden til at flække
  • Fægterstilling (Menes at opstå i afkølingsstadiet. Fleksormuskulaturen er stærkest, hvorfor kroppens lemmer flekteres)
  • Beklædning som væge: Lig kan nærmest brænde helt lokalt, uden omgivelserne egentlig brænder. Det menes at skyldes, at beklædningen fungerer som væge, hvor kroppen indenunder kan brænde nærmest fuldstændigt op. I 1800-tallet troede man på self-combustion-myten, hvor man troede, at man kunne udbryde i brand, hvis man havde drukket for meget alkohol. Det skyldes at branden var så lokal, at kun liget brændte væk.
  • Pseudohæmatom: En blødning over den hårde hjernehinde. Går på tværs af kraniesømmene i modsætning til det epidurale hæmatom, der er afgrænset af disse. Blodet ‘koger’ ud af kraniet. Oftest bagtil i kraniet, hvor blodet så får en helt murstensrød farve.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv knoglefarverne ved forskellige temperaturer.

A

300 grader: Sort
600 grader: Gråt
+800 grader: Hvidt - calcineret. Calciumkrystallerne omlejres i knoglerne og de bliver helt hvide.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv faktorer der har betydning for farligheden af elektricitet.

A
  • Elektricitetsmængde
  • Strømmens passage gennem legemet (farligere hvis den fx. går gennem hjertet, end hvis den går ind og ud af samme arm.)
  • Strømstyrke
  • Modstand
  • Kontaktfladens størrelse - desto mindre kontaktflade, desto mindre chance for stor elektricitetsmængde.
  • Spænding - Højspænding er farligere end lavspænding.
  • Veksel/jævnstrøm - vekselstrøm er farligst, idet det får kroppen til at krampe, hvorfor det kan være svært at komme væk fra den strømgivende kilde. Desuden forårsager den arytmier.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Benævn dødsårsager ved elektricitetspåvirkning.

A
  • Termisk påvirkning (højspændingsulykker)
  • Ventrikkelflimmer
  • Lammelse af respirationscentret

Hvis vedkommende overlever et strømstød, skal man indlægges og observeres med EKG, idet man efterfølgende kan udvikle arytmier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly