Infektiøse luftvejslidelser

Question 1

Hvad kan prædisponere for bronkopneumoni og pleuritis hos heste?

Answer 1

Kommer sjældent ud af det blå; ofte af transport, man mener det giver immunændringer. Bind hovedet lavt. Kan også være anæstesi, evt. aspirationspneumoni

Question 2

Hvad er patogenesen bag bronchopneumoni og pleuritis hos hest?

Answer 2

Stress/transport/osv -> inflammationsrespons med neutrofile og div. mediatorer -> skader lungeparenchym og endothelceller, spredes til lungerne og evt. pleura

Question 3

Nævn det hyppigste agens involveret i bronchopneumoni hos hest, samt andre eksempler

Answer 3

Streptococcus equi sp zooepidemicus
Derudover Pasteurella, Actinobacillus, Klebsiella, Pseudomonas. Anaerobe giver ofte mere alvorlige tilfælde: Clostridium, Mykoplasmer. Lungeorm

Question 4

Hvad er de kliniske symptomer på bronchopneumoni hos hest (mild, svær)?

Answer 4

Mild: nedsat præstation, hoste under/efter arbejde, næseflåd
Svær: feber, anoreksi, næseflåd, vægttab, tachypnø, dyspnø, pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)

Question 5

Hvad kan høres ved auskultation på hest med bronchopneumoni? Perkussion?

Answer 5

Forstærkt vesikulær, ru, bronchøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde. Rebreathing bag: hoste.
Perkussion: dæmpninger ofte ventralt (væskeakkumulering/atelektase)

Question 6

Hvad kan erkendes ved endoskopi og trachealskyl af hest med bronchopneumoni?

Answer 6

Endoskopi: mucopurulent flåd i trachea
TA: celletal, neutrofili, intracellulære bakterier. Foretag mikrobiologisk undersøgelse

Question 7

Hvad kan erkendes ved ultralyd af hest med bronchopneumoni?

Answer 7

Kan ikke lede gennem luft, så man scanner egentlig lungehinden. Skal normalt være helt lige og fin. Man kan bl.a. se væske der står i thorax, fibrin der sejler rundt, byldeagtige strukturer, pleuraforandringer, atelektase (lungerne fyldes med ødem, væske, celler osv)

Question 8

Hvad er behandlingen for bronchopneumoni hos hest?

Answer 8

AB: penicillin ved Streptococcus equi sp zooepidemicus! Gram -: Sulfa-TMP, evt. gentamycin. Anaerobe: metronidazol (dyrk fra abscesser). NSAID, evt. intranasal O2, bronchiedilator (Clenbuterol), sondefodring ved anoreksi, pleural lavage ved store mængder pleuraeffusion

Question 9

Hvad er prognosen og overlevelsen ved bronchopneumoni hos hest?

Answer 9

Prognose afhænger af sværhedsgrad og sek. komplikationer: abscesser, bronchopleurale fistler, adhæræncer til toraxvæg, pericarditis, laminitis, thrombophlebitis.
Overlevelse ca. 75%, nogle får kronisk hoste

Question 10

Hvad er ætiologi og patogenese for neonatal (< 1 mdr) pneumoni hos føl?

Answer 10

Ætiologi: E. coli, Klebsiella, Actinobacillus equuli, Salmonella, Streptococcus
Patogenese: ofte systemisk infektion/sepsis erhvervet i utero eller perinatalt.

Question 11

Hvad er de hyppigste patogener for pneumoni hos føl (1-6 mdr)?

Answer 11

Streptococcus equi sp zooepidemicus og Rhodococcus equi er de hyppigste. Ellers Klebsiella, Salmonella osv. Svampe er sjældent i DK

Question 12

Hvad er de kliniske symptomer for pneumoni hos føl? Diagnose og terapi?

Answer 12

Nyfødte viser sjældent tegn i tidlige stadier. Auskultation varierer meget (pibelyde, rallelyde). Dyspnø i svære tilfælde. Svag, nedstemt, nedsat sutterefleks, anoreksi, evt. feber, sjældent hoste
Diagnostik: thorax røntgen, blodgas analyse, TA/BAL, blodprøver. Pose over mulen får dem til at trække vejret dybere og kan bedre høre lungelyde
Terapi: opretholde iltspænding (nasal ilttilførsel), AB, bronchiedilator (clenbuterol).

Question 13

Hvad er epidemiologien for Rhodococcus equi?

Answer 13

Naturligt forekommende i jorden og i GI kanalen. Konc af bakterier i luften er høj i fx stalde ift. på fold

Question 14

Hvad er patogenesen for Rhodococcus equi?

Answer 14

Føllene smittes 1-4 uger gamle, primært via inhaleret støv. Sjældnere PO eller navlestreng. Invaderer og multiplicerer i makrofager, som brister -> spredes til det omgivende væv. Virulens afhænger af VapA-genet, som muliggør multiplikation i makrofager

Question 15

Hvad er de tidlige og sene kliniske symptomer, samt ekstrapulmonære symptomer, for Rhodococcus equi?

Answer 15

Tidlige: let feber, let tachypnø
Senere: feber, tachypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, evt. hoste og næseflåd. Auskultation varierer. Føl kan findes døde eller m svær dyspnø
Ekstrapulmonært: kolik, diarre (multifokal ulcerativ enterocolitis + lymfadenitis i GI, ca. 50% af føl ved post mortem), ledeffusion i flere led, evt halthed. 1/3: abscesser i huden og andre steder. Osteomyelitis

Question 16

Røntgen og UL er begge gode metoder ved Rhodococcus equi. Hvad er parakliniske fund?

Answer 16

Røntgen: tidligt stadium: interstitiel pneumoni, ingen abscesser (øgede tegninger).
Moderat: interstitiel p., < 5 abscesser, < 10 mm store
Svært: interstitiel p., < 5 abscesser
Blod: leukocytose m neutrofili, hyperfibrinogenæmi.
UL: abscesser i pleurahinden

Question 17

Hvad er terapi ved Rhodococcus equi? Hvad skal man være yderst opmærksom på ved behandlingen?

Answer 17

Kombinationsbehandling, AB skal over 3 steder: lunger, absces, makrofager.
Makrolid (erythromycin) og rifamycin (rifampicin). Gives PO i 4-6 uger. Kan give diarre hos føl. Mere alvorligt er diarre hos hoppen, da hoppen får AB fra føllets fæces -> påvirker hoppens tarmflora, Cl. difficile vokser frem og slår hoppen ihjel

Question 18

Prognose for rhodococcus equi?

Answer 18

Reserveret til slet. Negative er øget puls og resp, ledhævelse og halthed, fibrinogen, svære røntgenforandringer

Question 19

Hvad er profylakse for Rhodococcus equi?

Answer 19

Daglig febermåling og resp.frekvens, evt TA i føl uden symptomer, ingen vaccination, undgå tørre og støvede folde, fjern gødning fra folde, nedsat belægningsgrad, isoler inficerede føl

Question 20

Hvad er den generelle behandling af luftvejsvirus hos hest?

Answer 20

Symptomatisk behandling. NSAID, ro i 2-4 uger, evt. AB ved mistanke om sekundære infektioner

Question 21

Hvad er patogenesen for influenza? Hvad er symptomer?

Answer 21

Inkubationstid 2 dage. Virus replikeres i luftvejsepithel -> celledød og ødelagt ciliefunktion -> risiko for sekundære infektioner. Tager 3 uger at regenerere
Symptomer: høj feber, hoste, næseflåd

Question 22

Nævn de to vigtigste herpestyper hos hest og deres symptomer

Answer 22

EHV1: abort, neurologiske symptomer, luftvejssymptomer
EHV4: luftvejssymptomer

Question 23

Hvilke heste angribes især af herpesvirus og hvad er prædisponerende?

Answer 23

Ungheste under 3 år

Mange heste samlet, stress fx transport

Question 24

Hvad er epidemiologi og patogenese for herpesvirus?

Answer 24

Smitter via aerosol, kræver tæt kontakt. Abortmateriale meget smitsomt! Let at desinficere. Smitter via luftveje, invaderer T-lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter

Question 25

Hvad er epidemiologi og patogenese for equin viral arteritisvirus (EVA)?

Answer 25

Overlever kun få dage udenfor værten. Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer. Smitter via aerosol og venerisk. Let at desinficere. Invaderer resp.vejene, via lungemakrofager til de regionale lymfeknuder -> leukocytassocieret viræmi til bl.a. lever, testikler og endothelceller

Question 26

Hvad er symptomer og profylakse for equin viral arteritisvirus?

Answer 26

Ofte asymptomatisk. Høj feber, hoste, ødem, conjunktivitis. Føl: fatal pneumoni. Hopper: abort
Profylakse: vaccination og kastration af hingste. Anmeldepligtig type 2

Question 27

Hvad er ætiologi og patogenese for kværke?

Answer 27

Streptococcus equi sp equi.
Kan ramme alle, men pga aldersimmunitet er det oftest unge heste. Syge dyr eller raske smittebærere smitter via kontakt til mund/svælg. Spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer. Udskilles via næsehule 2-3 dage efter start på feber, varer 2-3 uger; længere hvis spredt til luftpose.

Question 28

Hvad er symptomerne på kværke?

Answer 28

Feber, op til 40/41. Purulent næseflåd, initielt hævelse af lymfeknuder. Senere abscesdannelse i lymfeknuder.

Question 29

Hvordan stilles diagnosen for kværke?

Answer 29

Ofte sandsynlighedsdiagnose. Næsesvaber 2-3 dage efter feber for at påvise bakterien. Skylleprøve fra næsen endnu bedre. Dyrkning + PCR = aktiv infektion. PCR kan bruges til asymptomatiske bærere, tjek inden transport

Question 30

Hvad er terapi og prognose for kværke?

Answer 30

NSAID (metacam). Varm vask af abscesser, kamfersalve på. Ro, ingen træk. Tilbydes varmt, let spiseligt foder. Penicillin er førstevalg; dem der skal have det er heste i akutte stadie uden abscesdannelse og heste med komplikationer. Ikke til heste m abscesdannelse, da heling protraheres.
Prognose god hvis ukompliceret

Question 31

Hvornår må man flytte heste ind og ud igen efter et kværkeudbrud?

Answer 31

Tidligst 3 uger efter sidste syge hest er rask.

Question 32

Hvad kan være komplikationer til kværke?

Answer 32

Vandrende kværke, brandfeber (purpura hæmorrhagica), luftposeempyen, luftposesten, strubepibning

Question 33

Hvordan behandles vandrende kværke, hvad er prognosen?

Answer 33

Spredning til kroppens andre lymfeknuder og evt indre organer (lunger, lever, milt, nyrer, CNS).
Langvarig penicillin
Prognose: reserveret-slet (ca 50-70% dør)

Question 34

Hvad er brandfeber (purpura hæmorrhagica), symptomer, diagnostik, terapi og prognose?

Answer 34

Aseptisk nekrotiserende vasculitis, menes at være deponering af immunkomplekser i endothelet. Ofte efter pusdannende bakterieinfektion, fx kværke.
Symptomer: INGEN feber, ødem under brug, lemmer, præputium, hudnekrose, pettechier/echymoser (slimhinder), symptomer fra GI, lunger, muskler pga vaskulitis
Diagnostik: symptomer
Terapi: dexametason og evt penicillin, støttende terapi
Prognose: reserveret til slet (fleste dør)

Question 35

Hvad er og hvornår kommer luftposeempyem og chondroide ifm. kværker? Symptomer, diagnostik, terapi og prognose?

Answer 35

Kan komme op til et helt år efter kværke. Chondroider er størknet pus. Evt. utrivelighed, intermitterende feber, ditto næseflåd. Diagnostik: endoskopi
Terapi: penicillin og drænering af luftpose, støttene.
Prognose: reserveret

Question 36

Hvad er de overordnede kliniske tegn på bronchopneumoni hos drøvtyggere?

Answer 36

Nedstemt, feber, tegn på sepsis, forandrede lungelyde kranioventralt

Question 37

Hvad er de overordnede kliniske tegn på og agens for interstitiel pneumoni hos drøvtyggere?

Answer 37

Ofte noninfektiøs (inhalation af toksiner/allergen). Ofte ikke helt så nedstemte, afebrile, forandrede lungelyde diffust udbredt. Dårlig respons på AB

Question 38

Hvad er de overordnede kliniske tegn på metastatisk pneumoni hos drøvtyggere? Agens?

Answer 38

Embolisk spredning af fx mastitis via sepsis. Minder om bronchopneumoni og ofte diffuse lungeforandringer ved auskultation

Question 39

Hvilke bakterier er ofte involveret i bronchopneumoni hos drøvtyggere?

Answer 39

Mannheimia hæmolytica, P. multocida, Mycoplasma bovis (stigende problem i DK), Histophilu somni, T. pyogenes

Question 40

Hvilke parasitter og vira er ofte involveret i bronchopneumoni hos drøvtyggere?

Answer 40

IBR (anmeldepligtig), BRSV, BVD, PI3, Maedi-Visna (får, anmeldepligtig)
Lungeorm

Question 41

Hvilke symptomer vil ofte ses i en besætning med luftvejssymptomer?

Answer 41

Feber, fald i mælkeydelse, anoreksi, tachypnø, hoste, næseflåd, evt. tåreflåd (serøst/mucøst/mukopurulent), dyspnø, fremstrakt hals/hoved

Question 42

Hvilke prøvemateriale kan man udtage ved luftvejssymptomer i en besætning?

Answer 42

Næsesvaber (god til virus), trachealskylleprøve, lunger til dyrkning, parrede blodprøver. Enten direkte påvisning eller indirekte ved antistofidentifikation og -titerstigning

Question 43

Hvordan behandles drøvtyggere for luftvejssymptomer?

Answer 43

NSAID (metacam, romefen, finadyne), evt. AB - penicillin er førstevalg. Isolering af syge dyr i sygeboks

Question 44

Hvad er ætiologi for IBR (infectious bovine rhinotracheitis)? Hvilke sygdomsmanifestationer ses?

Answer 44

Bovine Herpesvirus type 1, anmeldepligtig type 2.

Luftveje (IBR), konjunktivitis, infektiøs pustulær vulvovaginitis (IPV), abort, encephalomyelitis, mastitis

Question 45

Hvad er de kliniske symptomer ved IBR?

Answer 45

Især voksne dyr, feber, anoreksi, fald i mælkeydelse, pythialisme, hoste, næseflåd, dyspnø. Hyperæmi og pustler på muleplade (red nose). Konjunktivitis, corneaødem, evt. abort

Question 46

Hvad er patogenesen for IBR?

Answer 46

Direkte kontakt eller aerosol -> invaderer epithelceller i luftveje -> nekrose i luftvejsepithel -> sekundære bakterielle infektioner. Invaderer lymfocytter -> immunosuppresion. Latent infektion i nerveganglier. Virus udskilles når infektionen reaktiveres af stress/glucokortikoider

Question 47

Beskriv patogenesen for interstitiel pneumoni sekundært til bronchopneumoni. Hvad er de kliniske tegn? Prognose?

Answer 47

Kraftig hoste -> alveoler brister og luft pumpes ud i interstitiet -> interstitialrum bliver tykke og respirationen bliver besværet.
Klinisk: akut opståen, smertefuld respiration, undertrykt hoste, emfysem spredes via mediastinum til subcutis (krepiterende områder over ryggen), tryk over lunger føles som sne
Reserveret prognose

Question 48

Hvad ses klinisk (akut/kronisk) ved allergisk emfysem, og hvad er terapi?

Answer 48

Akut: pludselig påstået nedstemthed, mælkeydelse falder, hoste, tachypnø, dyspnø, evt. rallelyde ved auskultation, evt. utikaria, evt. emfysem
Kronisk: snigende symptomer med vægttab, fald i mælkeydelse, hoste, pibe, knitrelyde ved auskultation
Terapi: fjern muggent foder, Dexametason

Question 49

Hvad er patogenesen for fog fever?

Answer 49

Omdannelse af L-tryptofan i vommen til lungetoxin. Kvæg på græs, der flyttes til nyt græs

Question 50

Hvilken lungeorm ses hyppigst hos kvæg, og hvad er livscyklus?

Answer 50

Dictyocaulus viviparus. Æg lægges i trachea/bronchier -> L1 hostes op, synkes ned i GI -> L3 larver udvikles i fæces -> L3 larver indtages via foder -> L4 larver modnes i mesenterielle lymfeknuder -> L4 larver spredes via blod til lungerne, hvor de bliver kønsmodne og lægger æg

Question 51

Hvornår ses verminøs bronchitis hos kvæg og hvad er symptomerne?

Answer 51

Våde somre, engområder, ungkreaturer på græs
Præpatenstid 3 uger. Larvernes første vandring i lungerne giver hoste/dyspnø ved massive infektioner. Voksne orm i lungerne giver de sværeste symptomer: hoste, rallelyde, emfysem, dyspnø, vægttab
Reinfektionssyndrom: immunologisk reaktion sfa. første larvepenetration: svær dyspnø, cyanose, feber, forpint

Question 52

Hvad er diagnostik, terapi og prognose for verminøs bronchitis hos kvæg?

Answer 52

Diagnostik: gødningsprøver (frisk): Baermann. Trachealskyl: æg med L1 larver. Hæmatologi: eosinofili.
Terapi: Ivermectin, mexidectin, levamisol. Straks hoste opdages. Tages på stald i 3 uger. AB ved sekundære bakterielle pneumonier
Prognose: reserveret, bedring efter 5-6 uger hvis ukompliceret. Reinfektionssyndrom: mortalitet 20-30%

Question 53

Hvornår ses verminøs bronchitis hos hest, hvad er agens?

Answer 53

Dictyocaulus viviparus. Hos heste der græsser med æsler. Ca. 6% af hestene er kronisk inficerede. >50% af æsler er kronisk inficerede

Question 54

Hvad er symptomer, diagnose, terapi og profylakse for verminøs bronchitis hos hest?

Answer 54

Symptomer: kronisk hoste, næseflåd, dyspnø, forandrede lungelyde ved auskultation (ikke alle heste)
Diagnose: modificeret Baermann, larveudskillelse meget lav! Intet specifikt hæmatologisk
Terapi: Moxidectin, ivermectin (inkl. æsler)
Profylakse: adskil heste og æsler

Question 55

Hvad er ætiologi og patogenese for Maedi-Visna hos får og ged (ovine progressive pneumonia)?

Answer 55

Ætiologi: kronisk progredierende pneumoni (Maedi) eller demyeliniserende hjernesygdom (Visna) hos ældre får (> 2 år), som skyldes et Lentivirus (retrovirus).
Patogenese: smittes aerogent/kontakt/kropsvæsker/mælk (diegivning). Virus invaderer makrofager og monocytter, der spredes til lunger, lymfeknuder, milt, knoglemarv og yver

Question 56

Hvad er de kliniske symptomer og diagnose for Maedi-Visna?

Answer 56

Inkubationstid er 1-2 år. Lungeform (hyppigst): snigende udvikling, vægttab, anstrengelsesudløst dyspnø (forværres over måneder), svag/undertrykt hoste. Ingen feber.
Hjerneform (sjælden): ataksi, snubler; senere udvikles parese, evt. kløe
Diagnose: symptomer, ELISA, tunge lunger (2-3 x normalvægt), lungerne falder ikke sammen pga interstitiel celleinfilration

Question 57

Hvordan bekæmpes og kontrolleres Maedi-Visna?

Answer 57

Anmeldepligtig type 2. M1, M2 og M3 status (M3 = fri). Blodprøver med 12 mdrs intervaller og ejererklæringer, Mindst to år for at opnå M3

Question 58

Hvad anbefales i tilfælde af influenza udbrud?

Answer 58

Besætning: karantæne mindst 10 dage efter sidste feberdag

Nærliggende besætninger: giv booster

Question 59

Hvad anbefales i tilfælde af herpes udbrud?

Answer 59

Besætning: karantæne mindst 3 uger

Ingen vaccination grundet risiko for at udløse paralyse/abort

Question 60

Hvad anbefales i tilfælde af EVA udbrud?

Answer 60

Karantæne af bestæning i 30 dage