Metaboliske lidelser hos drøvtyggere Flashcards

1
Q

Hvad er de kliniske symptomer på mælkefeber?

A

Ataksi, ufysiologiske stillinger (muskulaturen virker ikke korrekt), parese - liggende, kan ikke rejse sig, lette muskelsammentrækninger, fjern hjertelyd, kolde ekstremiteter, normal eller lav rektaltemp., let trommesyge (få eller ingen vomkontraktioner), pupilrefleks nedsat/væk, hovedet langs side, S-formet hals

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er den typiske patient ved mælkefeber?

A

1-2 dage efter kælvning, ældre køer (mindre aktivt knoglevæv), Jersey (høere Ca niveau i mælk) mere end Holstein. OBS: alvorlige infektioner/endotoxæmi (fx mastitis/metritis) -> hypocalcæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Både kramper og muskellammelse er til stede ved mælkefeber samtidigt. Hvordan det?

A

Lav ekstracellulær calcium -> hyperexcitabilitet -> muskelfascikulationer, kramper
Acetylcholin frigivet fra motorneruoner er afhængig af ekstracellulær calciumkoncentratrion.
Lav calcium -> svagere muskelkontraktion/lammelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad regulerer calciumkoncentrationen i blodet, og hvad sker der ved for lidt calcium?

A

Er reguleret af Gl. parathyreoidea + gl. thyreoidea
For lidt calcium -> PTH sekretion -> calcium resorberes i nyrerne, resorption af knoglevæv, produktion af 1,25 dihydroxy-vitamin D i nyrer -> stimulerer produktionen af calciumbindende protein og calciumpumper i tarmepithelet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er patogenesen for mælkefeber? Hvad er teorien bag problemet med for højt kalcium i foder inden kælvning?

A

Mælkeproduktion -> 20-30 g calcium/dag i tidlig laktation. Calcium fra foder og reabsorption af knogler kan ikke erstatte tabet
Højt Ca i foder inden kælvning -> atrofi af gl. parathyreoidea -> langsomt respons på pludseligt lavl Cl i starten af laktationen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Alle normale køer har subklinisk hypokalcæmi efter kælvning. Beskriv effekten af dette

A

Nedsat vommotilitet og foderindtag, klinisk normale. Nedsat muskeltonus i ringmuskler + nedsat immunitet -> øget risiko for mastitis, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse og uterusprolaps

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan behandles mælkefeber?

A

Så hurtigt som muligt! Liggende køer kan få trykskader efter få timer. Langliggerko får muskelnekroser.
Calcium-salte IV, 2 g Ca/ 100 kg kropsvægt, 1 g/min IV
For hurtig injektion kan medføre arytmi og død! Auskulter hjerte under behandling
Kan også gives SC, men ikke godt til akut behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilken respons på behandling med mælkefeber ses hos koen?

A

Opræbning, da koen kan begynde at arbejde på sin vomatoni. Muskelrystelser, forbedring i puls og hjertelyde, sved på mulen, fæcesafgang

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er prognosen for mælkefeber? Hvad er differentialdiagnoser?

A

Tidlig behandling: god
Liggende over 4 timer: mindre god
Diff.diagnoser: fraktur, dystoki (tryk på nerver i bækkenet), luxation (fx hofteled, “udskridning”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kan give kronisk hypocalcæmi, og hvad er symptomerne på dette?

A

Kronisk dårlig fodring.
Afkalkning af knoglevæv (fibrøs osteodystrofi). Unge dyr væksthæmmes, hævede og bløde vækstlinjer, frakturer.
D-vitaminmangel medfører samme symptomer (Rachitis, engelsk syge)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår ses hypocalcæmi hos kødkvæg og får? Hvordan kan det forebygges?

A

Ofte tvillingedrægtigheder, stort forbrug/behov for Ca til fostervækst sidst i drægtigheden. Østrogen -> nedsat osteoklastaktivitet.
Forebyggelse: øget Ca i foder sidst i drægtigheden. Problem hos dyr der ikke æder nok. Drægtighedssyge og hypokalcæmi er ofte til stede samtidigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er de kliniske symptomer på græstetani (hypomagnesæmi)?

A

Hypereksitabilitet, små fibrillære sammentrækninger af muskler (ansigt, ører, øjne, skulder, flanke), tetani (intermitterende muskelspasmer), kramper/rystelser (fx tyggemuskler), fråde, tænderskæren, øget salivation, nystgamus, stjernekiggen, padlen med benene, ataksi, hypermetri, pludselig død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er de kliniske tegn på subklinisk hypomagnesæmi?

A

Nedsat foderindtag, nedsat ydelse, nedsat mælkefedt, nervøsitet. Overses let

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke 3 ting kendetegner forholdene hos den typiske patient med græstetani?

A

Tidlig laktation, frodigt græs (høj K, N, lav Mg og Na), køligt vejr (forår, efterår)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan stilles diagnosen for græstetani?

A

Blodprøve: mG i blod forøges ofte under krampeanfald pga muskelskade - kunstigt højt
Cerebrospinalvæske og corpus vitrum-væske påvirkes ikke af kramper
Hvis Mg er til stede i rigelige mængder udskilles de i urinen, giver mulighed for overvågning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan behandles græstetani?

A

Hurtig behandling nødvendig. Magnesiumsalte IV, ro efter behandling (jages ikke op), effekt ses efter ca. 1 time afhængigt af længden på symptomer, genbehandling ofte nødvendig, evt. oral Mg (efter synkerefleks er normal)
NB: besætnings-/fodringsproblem! Tjek resten af besætningen med urinprøver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er risikofaktorerne for at udvikle græstetani?

A

Lav Mg i foderet, pH over 6,5 nedsætter opløseligheden af Mg, organiske stoffer i grovfoder kan lave uopløselige salte med Mg, højt K niveau i vommen nedsætter aktiv Mg-transport over vomvæggen. Græs -> hurtig passagetid -> nedsat absorption (for kort tid)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan kan græstetani forebygges?

A

Optimere Mg niveau i foder før og efter kælvning, sikre passiv transport over vomvæggen ved høj Mg-koncentration i vommen (peroralt tilskud). Undgå for højt K-niveau

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad får får ofte sammen med græstetani, hvornår får de det, hvad er symptomer og hvad er behandling?

A

Ofte både hypomagnesæmi og hypocalcæmi- 2-4 uger efter læmning med mere end et lam. Nedstemt, hænger med hovedet, aptisk -> kramper. Behandling som hos kvæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er de kliniske symptomer på ketose?

A

Ofte svage og uspecifikke, let til moderat nedstemt, ikke meget for at bevæge sig, nedsat foderindtag (ofte over flere dage), ofte nedsat vommotilitet, vægttab og nedsat ydelse, tør, fast fæces, pica, acetonelugt. NB: ofte andre sygdomme til stede

21
Q

Hvad er de kliniske tegn på nervøs ketose?

A

Ataksi, blindhed, hovedpressen, slikken, savlen, kramper, forøget respiration. Anfald af 1-2 timers varighed. Tilbagevendende efter 8-10 timer

22
Q

Hvad er den typiske ketose-patient? Hvilke andre sygdomme er ofte til stede, som leder til nedsat foderindtag?

A

Første 6 uger efter kælvning, ældre ko, høj ydelse, godt i stand, ketose tidligere
Andre lidelser: løbedrejning (ketose øger risikoen for VSLD), mastitis, metritis, peritonitis, mælkefeber, osv

23
Q

Hvad er patofysiologien for ketose?

A
Køer fremavlet til høj ydelse. Mælkeproduktionen topper før kapaciteten for foderindtag. Negativ energibalance -> forbrug > indtag. Stort forbrug af laktose i mælkeproduktionen, hypoglykæmi, fedt og protein fra kroppen metaboliseres -> vægttab på 30-100 kg.
Ketogene stoffer (fedt, acetat, butyrat) kan omsættes via Krebs' cyklus, hvis der er nok glukogene stoffer (glukose, propionat, laktat, pyrovat). Lakterende køer bruger store mængder glukogene stoffer (propionat) til mælkeproduktion. En hvis grad af ketose er normalt hos køer, ketonstoffer kan bruges som energikilde efter tilvænning. Det bliver sygeligt når ketonstoffer ophobes og ikke kan blive nedbrudt
24
Q

Hvad er årsag til primær og sekundær ketose?

A

Primær: koens behov for energi til mælkeproduktion er større end den mængde energi den er i stand til at indtage
Sekundær: primær sygdom/tilstand -> nedsat foderindtag. Indtag af ketonstoffer i fx ensilage. Coboltmangel (essentiel som cofaktor i Krebs’ cyklus). Cobolt er med i alle mineralblandinger, så dette er sjældent problemet.

25
Q

Hvordan stilles diagnosen for ketose?

A

Diagnose: ketonstoffer i urin, mælk og blod

26
Q

Hvordan behandles ketose?

A

Øg tilgængeligheden af glukose/precursere. Nedsat fedtmobilisering. Glukose IV, glukose precursers PO. Propylenglykol i 2 dage. Glycerol op til 10 dage.
Corticosteroider (dexa/betamethason): øger lever glukoneogenese, hæmmer glukoseoptag i perifere væv, nedsætter mælkeydelse, appetitstimulerende
B12 vitamin: co-faktor i omsætningen af proprionsyre
Xylazin: sedativ effekt ved nervøs ketose (kontraktion af uterus, brug ikke under drægtighed).
TLC, godt foder, motion, godt underlag, vompodning (god måde at frigive de frie fede syrer på uden at ændre vomflora)

27
Q

Hvordan behandles sekundær ketose?

A

Behandling af primærårsag, hvis den kan findes. Godt foder af god kvalitet + smager godt. Evt. glukose, precursers osv. Skift for tynd/dårlig ensilage

28
Q

Hvilke negative effekter kan ketose have på koen?

A

Nedsat foderindtag -> ond cirkel. Øget risiko for infektioner, ovariecyster og dårlig reproduktion, nedsat ydelse

29
Q

Hvordan kan ketose forebygges?

A

Passende huld ved kælvning, opnået i sidste del af laktationen, holdt på samme niveau i goldperioden. Ikke for fed, ikke for tynd. Optimalt indtag af foder i tidlig laktation, ikke overbelægning ved foderbord, minimere omrokeringer (stress). Overvågning af ketonstoffer i urin og mælk de første 2 mdr.

30
Q

Beskriv ketose type 1 og 2

A

Type 1: glukoseomsætning på fuldt tryk - tilførsel alt for lav. Typisk 3-6 uger efter kælvning, hvor ydelsen topper
Type 2: glukoseomsætning ikke fuldt stimuleret, NEFA -> triglycerider. Typisk lige efter kælvning, fede køer, fedtlever

31
Q

Hvad er de kliniske symptomer på fedtlever?

A

Nedstemt, nedsat/ophørt ædelyst, nedsat vommotilitet, nedsat ydelse, vægttab. Kan også være slanke køer der holder op med at æde, de vil tids nok få fedtlever

32
Q

Hvad er den typiske patient med fedtlever?

A

Post partum-periode. Fede/for god foderstand, ikke separat goldkofodring, dårlig reproduktion -> langt kælvningsinterval. Negativ energibalance (nedsat foderindtag). Andre sygdomme fx tilbageholdt efterbyrd, metritis, mastitis, mælkefeber, løbedrejning (kan være subklinisk/milde symptomer)

33
Q

Hvordan diagnosticeres fedtlever?

A

Forstørret leverfelt - perkussion!!
Ingen gide konklusive laboratoriefund. Leverbiopsi med fedtindhold: < 15% normal, 15-32% post partum, > 34% klinik.
“Normale” post partum køer har ofte de samme forandringer som syge

34
Q

Hvordan behandles fedtlever?

A

Behandle primær lidelse, vende negativ energibalance. Effektiv indsats nødvendig! Glukose IV, cortikosteroider. Godt foder, vompodning. E-vitamin, selen

35
Q

Hvordan forebygges fedtlever?

A

Undgå fede køer sidst i laktationen/i goldperioden. Kælvningsinterval bør være 12-13 mdr. Tilpas fodring til behov, godt grovfoder, gradvis opstart af kraftfodertildeling 2-4 uger før kælvning. Tidlig og effektiv behandling af andre sygdomme omkring kælvning

36
Q

Hvad er prognosen for ketose og fedtlever?

A

Ketose: god, hvis tidlig og effektiv behandling. Succesfuld behandling af primær lidelse
Fedtlever: mere reserveret, kræver intensiv behandling

37
Q

Hvad er de kliniske tegn på drægtighedssyge/ketose/twin lamb disease hos får og geder?

A

Nedsat/ophørt foderindtag (ikke afhængigt af ydelse, men af fostrets/fostrenes krav), nedstemt, svage/liggende (kan ofte ikke redes - gå igang med de får der er stående, da betingelserne givet vis er de samme for alle dyrene).
Neurologiske tegn: blindhed, rystelser, opistotonus (stjernekigger), inkoordination/ataksi, går i cirkler, tænderskæren

38
Q

Hvad er differentialdiagnoser til drægtighedssyge hos får og geder ?

A

Hypocalcæmi, mastitis, cerebrocortikal nekrose, forgiftning

39
Q

Hvad er den typiske patient der får drægtighedssyge? Hvad kan prædisponere?

A

Sidste 2-4 uger af drægtigheden, får med mere end 1 lam, geder med mere end 2 kid. Negativ energibalance, dårlig kvalitet foder, kulde, mangel på motion, stress, fede i starten af drægtigheden

40
Q

Hvordan stilles diagnosen for drægtighedssyge?

A

Klinik, ketonuri, blod: frie fede syrer, evt. acidose, hypocalcæmi, neutrofili

41
Q

Hvordan behandles drægtighedssyge? Prognose?

A
Fjerne fostre (inducere læmning med steroider eller kejsersnit), glukose IV, propylenglykol/glycerol PO, acidose og hypoCa/Mg korrigeres, B-vitamin (appetitstimulerende)
Prognose: god ved tidlig behandling (stående), dårlig ved sen behandling (komatøse)
42
Q

Hvordan kan drægtighedssyge forebygges?

A

Passende huld ved indgang til 3. trimester. Passende mængder højkvalitets grovfoder til behov, supplér med kraftfoder og mineraler.
Scanning efter antal fostre.

43
Q

Hvad er de kliniske tegn, behandling og prognose for underforsyning af energi/protein hos kødkvæg?

A

Klinik: vågen og opmærksom, tynd/afmagrede, langhårede, evt. liggende/kan ikke rejse sig
Behandling: intensiv IV og PO energi
Prognose: ofte dårlig

44
Q

Hvad er de kliniske symptomer/typiske patient for subakut vomacidose (SARA)?

A

Nedsat/svingende ædelyst og ydelse, nedsat vommotorik, huldtab, dårlig trivsel. Tidlig eller peak laktation, høj/svingende ydelse er typisk.
Diagnose: pH måling i vommen

45
Q

Hvad er de kliniske symptomer for akut vomacidose?

A

Nedstemt, ophørt/voldsomt nedsat ædelyst, vomatoni, forøget TPR. Ko der harforædt sig, blandefejl, hul i hegnet

46
Q

Hvad er patofysiologien for akut vomacidose?

A

Øget produktion af VFA OG laktat, voldsomt ændret vomflora

47
Q

Hvordan behandles akut vomacidose?

A

PO bicarbonat, aktivt kul, olie, IV væske, rumentomi (udtømning af vomindhold)

48
Q

Hvad er differentialdiagnoser for liggende ko?

A

Hypocalcæmi, hypomagnesæmi, hypofosfatæmi, ketose, toxæmi (fx alvorlig mastitis), uterustorsion, dystoki, fraktur, luxation, blødning

49
Q

Hvad er differentialdiagnoserne for en ko der ikke æder?

A

Ketose, fedtlever, moderat/subklinisk mineralmangel, subakut vomacidose, løbedrejning, traumatisk reticuloperitonitis, mastitis, tilbageholdt efterbyrd, klovlidelser