Inflammation

Question 1

Hvad igangsætter inflammation?

Answer 1

Lokal cellebeskadigelse (fysisk, kemisk, mikroorganisme, vævsnekrose), irritation eller allergisk reaktion.

Question 2

Hvad definerer den kroniske inflammation?

Answer 2

Akkumulation af lymfocytter, plasmaceller og makrofager dagevis efter start på akut inflammation eller de novo.

Question 3

Hvilke 4 komplikationer kan den inflammatoriske proces medføre?

Answer 3

Hypersensitivitet.
Abscesser.
Kronisk inflammation.
Heling med arvæv.

Question 4

Hvad er hovedkomponenterne i inflammation?

Answer 4

Ændring i blodkargennestrømning.
Ændring i vaskulær permeabilitet.
Cellulær reaktion (ekssudation af leukocytter, fagocytose).

Question 5

Karakteriser den akutte inflammation.

Answer 5

Vævsbeskadigelse fører til frigørelse af kemiske mediatorer, der øger karpermeabiliteten (smerte, hævelse) og kardilatation (rødme, varme).

Question 6

Nævn 5 former for ekssudater.

Answer 6

Serøs. Forbrændinger, forkølelse.
Fibrinøs. Pleuritis, pleurocarditis.
Hæmoragisk (erythrocytter). Meningokoksepsis.
Suppurativ (dødt væv). Pyogene bakterier så som stafylokokker.
Pseudomembranøs. Clostrider. Flegmone hører til her (rosen).

Question 7

Transsudat vs ekssudat ved inflammation.

Answer 7

Transsudat: lavt proteinindhold = øget hydrostatisk tryk.
Ekssudat: højt proteinindhold = øget karpermeabilitet.

Question 8

Nævn de 4 dele af akut inflammation.

Answer 8

Hyperæmi.
Ekssudation.
Rekrutering og adhæsion af leukocytter (I-CAM).
Fagocytose og intracellulær degradering.

Question 9

Hvad er de hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige virkninger af akut inflammation?

Answer 9

• Hensigtsmæssige: neutraliserer skadelige stoffer, danner ved for antistofinfiltration, fibrinogen forsegler området, fremmer fagocytose, immunstimulation.
• Uhensigtsmæssige: suppurativ betændelse, abces, flegmone, empyem, spredning af infektion via lymfe, hævelse/tumordannelse, hypersensibilitetsreaktion, ardannelse (ved udtalt celledød), kronisk infektion.

Question 10

Hved hvilke to kroniske inflammationstilstande kan man se sekundær amyloidose?

Answer 10

Tuberkulose.

RA.

Question 11

Hvornår er en inflammation kronisk?

Answer 11

Når den varer ved uger til måneder efter den oprindelige vævsskade.

Question 12

Karakteriser granulomatøs inflammation.

Answer 12

Makrofager danner granulomer omgivet af en bræmme af lymfocytter og fibroblaster. Sammensmeltning af makrofager danner kæmpeceller.

Question 13

Nævn 3 tilstande, hvor der forekommer granulomatøs inflammation.

Answer 13

Tuberkulose.
Morbus Crohn.
Sarkoidose (smal bræmme af lymfocytter, ingen central nekrose).

Question 14

Hvilke 2 former for heling er der?

Answer 14

Heling med resolution.

Heling med arvævsdannelse (fibrose).

Question 15

Hvad er de 4 betingelser for at en inflammation afsluttes med heling ved resolution?

Answer 15

Fjernelse af årsag til inflammation.
Fjernelse af ekssudat.
Begrænset vævsbeskadigelse og celledød.
Tabt ECM og vævsceller kan erstattes.

Question 16

Hvil ke 3 forskellige celletyper er der i kroppenog hvad er forskellen på dem?

Answer 16

• Labile: hud- og tarmepithel. Celler der hele tiden deler sig.
• Stabile: epithel i lever og pancreas samt fibroblaster. Kan dele sig, hvis der er behov for det.
• Permanente: nerve- og muskelceller. Har tabt evnen til at dele sig.

Question 17

Hvorfan forsøger kroppen at opnå opheling af skadet væv under den kroniske inflammation?

Answer 17

Via angiogenese.

Via erstatning af destrueret væv med BV-dannelse (fibrose).

Question 18

Nævn to organer hvor opheling ALTID sker ved arvævsdannelse og IKKE resolution.

Answer 18

Hjerne.

Hjerte.