GI Flashcards
(104 cards)
1
Q
symptomer ifbm mundhulelidelser
A
Dysfagi, asymmetrisk tygning, savlen, anoreksi, vægttab, halitose
2
Q
symptomer fra spiserøret
A
regurgitation, dysfagi, ptyalisme, anoreksi, vægttab
3
Q
symptomer fra ventriklen
A
Vomitus, emesis, anoreksi, vægttab
4
Q
symptomer fra tyndtarmen
A
vomitus, diarre, forøget volumen, melena, vægttab
5
Q
symptomer fra tyktarmen
A
diarre, hyppig frekvens, blod, slim, tenesmus
6
Q
hvornår er det akut/kronisk vomitus?
A
under / over 3 dage
7
Q
vomitus- ætiologi
A
inflammation (mucosaødelæggelse, syreudskillelse, histamin)
aktivering af vomituscenteret i medulla
- emetogene substanser via kemoreceptor triggerzone
- vestibulært (køresyge)
- kvælning (forsøg på at rense luftvejene=
- abdominal visceral smerte
8
Q
vomitus - tx
A
retter sig efter årsagen
stoppe vomitus (antiemesis): maropitant eller metochlopramid
væske (ringer chlorid eller 0.9 % NaCl)
inducerer emesis: apomorfin til hund og azepromacin til kat
9
Q
Akut gastritis - forekomst og æt
A
hyppig hos hund og kat
ÆT: ofte forkert/fordærvet foder
fremmedlegemer, infektion, intox., medicin, hårboller, sek. til systemisk sygdom
10
Q
akut gastritis - patogenese
A
ødelæggelse af mucosabarrieren -> syreudskillelse og histaminfrigørelse -> inflammation og ødem
11
Q
akut gastritis - ks
A
vomitus, emesis, anoreksi
elektrolytforstyrrelser: hypochloridæmi, hypokaliæmi, hyponatriæmi
alkalose
12
Q
akut gastritis: dx
A
anamnese
milde symptomer: fæcesundersøgelse og udvalgte test
alvorligere symptomer: MDB, UL, kontrastrøntgen, gastroskopi, fæces
13
Q
akut gastritis: tx
A
milde symptomer: symptombehandling
- væske (ringers chlorid, 0,9%NaCl)
- antieemesis (maropitant/metochlopramid)
- mucosabeskyttelse (H2 antagonister/protonpumpehæmmere)
- faste i 12 timer herefter skånekost
- alv. symptomer:
systemisk /metabolisk årsag? - specifik terapi
positiv kontrastrøntgen (fremmedlegeme) -> OP
intox -> emetika (apomorfin hund eller xylazin kat), aktivt kul, ventrikelskylning, laktasiver, væske (fremme diurese)
14
Q
typer af diarre
A
osmotisk (vandopl. stoffer der ikke optages og binder vand)
sekretorisk (stim. af mucosa kirtler)
exudativ: øget permeabilitet/ hydrostatisk tryk, blødning
motilitetsforstyrrelser: hypo > hypermotilitet
15
Q
akut diarre - årsager
A
foder, stress, bakterier, virus, obstruktion
16
Q
diarre kan stamme fra
A
tyndtarmen eller tyktarmen
17
Q
tyndtarmsdiarre vs. tyktarmsdiarre
A
tyndtarm: vomitus, diarre, forøget volumen, melena, vægttab
tyktarm: diarre, hyppig frekvens, blod, slim, tenesmus
18
Q
akut diarre - dx mildt / alv.
A
mildt(grad 1 altså uforstyrret almenbef.) : se tiden an 1-2 dage med med rehydrering og skånekost
alv: grad 2-3 (påvirket almenbef. dehydr./kredsløbsp):
MDB, røntgen, fæcesu. osv.
diff. mellem primær og sek. (metabolisk) GI probl.
19
Q
akut diarre - tx
A
rehydrering faste og herefter skånekost stoppende midler antiemetika (maropitant eller metrochlopramid) probiotika analgesi/AB?
grad 3: + shockterapi
20
Q
hvad er akut hæmorragisk diarre syndrom?
A
akut vomitus og blodig diarre
unge hunde
udelukkelsesdiagnose
21
Q
akut hæmorragisk diarre syndrom - dx
A
udelukke differentialdiagnoser: parvovirus, giardia, fremmedlegeme..
MDB, fæces, røntgen, UL
kan ses forhøjet hæmatokrit uden nedsat hudelasticitet
22
Q
akut hæmorragisk diarre syndrom - tx
A
tx) mildt uden påvirket almenbefindende: symptomatisk og skånekost
ellers shockterapi
23
Q
Akut pancreatitis -æt
hvornår er det kronisk?
A
ideopatisk men fedtholdig mad (hyperlipæmi), infektioner, medicin mm. Har indflydelse.
Ved skade på pankreas – danner ikke enzymer nok .- kronisk pankreatitis
24
Q
akut pancreatitis - pat
A
aktivering af fordøjelsesenzymer i pankreas - autodigestion - inflammation
25
akut pankreatitis - ks
vomitus, diarre, adominalsmerter (bedende stilling), feber. ofte efter et fedtholdigt måltid.
26
akut pankreatitis - dx
cPLI/fPLI (pankretic lipase)
amylase/lipase men ikke altid sensitive slet ikke hos kat
UL
27
akut pankreatitis - tx
afhænger af graden.
mild (ødematøs): selvbegrænsende og kan styres med fodring. faste, analgesi, antiemetika
alv. (hæmorrgasisk): kræver intensiv behandling og har reserveret prognose.
faste, analgesi, antiemetika, væske, +/- AB, shock-terapi/blod
28
Kronisk GI
| - def.
lidelser i GI over 3-4 uger
29
Kronisk GI - dx
Udeluk først metaboliske/systemiske tilstande: hæm, biokemi, UA osv: nyrer, lever, pankreas, thyroidea, hjerte, CNS....
hvis lok. til GI:
- infektiøst, inflammatorisk, neoplastisk, fremmedlegm., andet?
- kontrastrøntgen: onstruktion, motilietsforstyrrelser?
- røntgen/UL/biopsi: neoplasi, hernier?
- endoskopi/eksplorativ laparotomi, laparoskopi
30
kronisk gastritis
| hvordan adskiller det sig fra akut gastritis?
samme patogenese men længerevarende påvirkning -> celleinfiltrationer og fibroseringer i mucosa og submucosa
31
kronisk gastritis
| - hvilke forskellige forandringer (5)
```
atrofisk
hypertrofisk
eosinofil
histiocytær/granulomatøs (makrofager)
lymfoplasmacytær (non-specifik)
```
32
kronisk gastritis - ks
ofte uspecifikke
abdominalsmerter (savbuk)
vomitus, anoreksi, vægttab
33
kronisk gastritis - dx
biokemi
kontrastrøntgen: ulden mucosa (patognomonisk)
endoskopi og biopsi: patologiske forandringer (atrofi, hypertrofi, celleinfiltrationer)
34
kronisk gastrits - tx
anti-emetika (maropitant, metochlopramid)
H2 antagonister, protonpumpehæmmere (omeprazol/ranitidin)
mucosabeskyttelse (sucralfat(antepsin)
diæt
glukokortikoider -obs mavesår
35
Mavesår -ulcus ventrikuli
Æt
direkte skade, syre, proteolytisk aktivitet, galdereflux, NSAIDs, glukokortikoider
36
Mavesår - ks
vomitus med blod, abd. smerter, melena, nedsat appetit
37
Mavesår - dx
endoskopi
38
mavesår - tx
antiemetika (maropitant eller metochlopramid)
mucosabeskyttelsee: sucralfat (antepsin)
syrehæmmere: omeprazol/ranitidin
letfordøjeligt foder
39
Gastriske neoplasier - forekomst
| hvilke hos hund og hvilke hos kat
sjældent
hund: adenocarcinomer der metasteserer
kat: lymfomer
40
Gastriske neoplasier - ks
vomitus, hæmatemesis, melena, anoreksi
| mistænk gamle hunde og kronisk vomitus
41
Gastriske neoplasier - dx
endoskopi, biopsi
42
Gastriske neoplasier
kirurgisk fjernelse, stråling, kemo (CHOP)
43
Oesophagitis - æt
reflux, persisterende vomitus, fremmedlegemer, lokal irritation/ætsning, medicin (kat tetracyklin)
44
Osesophagitis - ks
smerte cran abdomen, ptyalisme, anoreksi
45
Oesophagitis - dx
endoskopi?
46
Oesophagitis - tx
mucosabeskytter: sucralfat(antepsin)
H2receptorblokker: ranitidin
protonpumpehæmmer: omeprazol
47
Kronisk hypoproteinæmi
- æt
nedsat produktion / øget tab
Primær eller sek. GI problem
Nedsat produktion:
- lever
- malabsorption, hunger
Øget tab:
- nyrer (øget udskillelse)
- parasitter, intestinal neoplasi (blødning)
- proteintabende enteropati (PLE)
48
Kronisk hypoproteinæmi - ks
KS: forårsaget af nedsat kolloidosmotisk tryk → perifere ødemer, ascites, hydrothrorax
tab af andre plasmaproteiner: koagulationsfakttorer, fibrinogen, gobuliner
49
Kronisk hypoproteinæmi - dx
tx
```
Dx) abdominocentese – transudat
fæces
abdominal UL
Nyrer: Protein:kreatinin-ratio
Lever-tarmbiopsier
```
tx retter sig efter primær årsag
50
IBD - hvad er det
kronisk inflammatorisk bowel disease
gruppe af sygdomme med ideopatisk enteritis - udelukkelsesdiagnose
51
IBD - lidelserne grupperes efter.. ?
celleinfiltrationstypen og hvilket tarmafsnit; tyndtarm eller tyktarm
52
IBD - er responsiv på..?
Foder, AB, steroider
53
IBD
katte: hvilket tarmafsnit og hvilke ks?
hunde: hvilket tarmafsnit og hvilke ks?
Katte: hyppigest tyndtarm. Hoved ks vomitus.
| Hund både tyktarm og tyndtarm. Hovedsymptom diarre.
54
IBD- patogenese
Primær patogense hypotese:
multifaktorielt immunmedieret – bakterier eller anitgener.
Faktorer som miljø, genetik, det mukosale immunsystem spiller ind.
55
IBD - ks
diarre, vomitus, luft i maven, abdominale smerter.
56
IBD - dx
```
alle andre tarmlidelser udelukkes.
Fodertrial
Fæcesu.
MDB: særligt TLI, B12, folinsyre,
cPLI og fPLI
T4, FeLV, FIV (kat)
basal cortisol og ACTH-stim. Test
UL abdomen
Endelig diagnose: endoskopi og Biopsi: infiltration af betændelsesceller som ikke kan forklares med anden lidelse.
```
57
IBD - de 4 typer
```
4 typer:
1. Lymfoplasmacytær enteritis/colitis
2. Eosinofil enteritis/colitis
3. Lymfangieektasi
medfødt misdannelse af lymfekar eller erhvervet ved obstruktion
4. Histiocytær (granulomatøs) colitis
Boxer: ”histiocytær ulcerativ colitis”.
KS: hæmorrhagisk, mucustilblandet diarre
Ved koloskopi ses inflammation og ulcerationer. Histologi: makrofager
Æ: E. coli
```
58
IBD - tx
Diæt, probiotika og Prednisolon
For histiocytær (granulomatøs) colitis + AB metronidazol.
Prøve sig frem med: er det foder-repsonsivt, steroidresponsivt eller AB-responsivt?
59
Leveren
| - skelne mellem...? hvordan?
Skelne mellem præhepatisk, hepatisk og posthepatisk
Hæmogram, klinisk kemi, UA, FIV/FELV, T4 (kat > 6 år), ACTH- stimulationstest, galdesyrestimulationstest
60
Leveren - ks
Specifikke ks: ikterus, lys afføring, øget bugomfang, blødningstendens, adfærdsændring
Uspecifikke ks: anoreksi, vægttab, PU/PD, vomitus, diarre, dehydrering…
61
Leveren - dx
Paraklinisk:
Koagulationstid øget
```
ALAT/ASAT
BASP, GGT
albumin ned
bilirubin op
galdesyrer op
carbamid/bun/urea ned
```
UA: bilirubinuri
Røntgen, UL, CT
62
Hepatiske vaskulære anomalier hos hund
forekomst
typer
```
primært små hunderacer
- Portosystemiske vaskulære anomalier (medfødt/erhvervet): Portosystemiske shunts - abnormal vaskulær kommunikaitn mellem den portale og systemiske cirkulaiton
intrahepatisk eller ekstrahepatisk
- Mikrovaskulær dysplasi
- portal hypoplasi
- Non-cirrhotisk portal hypertension
```
63
Hepatiske vaskulære anomalier hos hund - ks
```
Unge dyr ved medfødt lidelse (<2 år)
Retarderet vækst
Intermitterende nedsat appetit
Pica – spiser gerne grøntsager
PU/PD
Ændret adfærd, ofte i forbindelse med fodring (hepatisk encephalopati)
Evt. asymptomatisk
```
64
Hepatiske vaskulære anomalier hos hund - dx
Dx) MDB: anæmi, levertal..
| Røntgen og portografi. UL og doppleru.
65
Hepatiske vaskulære anomalier hos hund - tx
kirurgisk korrektion hvis muligt
leverdiæt: nedsat P, øget fibre
Lactulose
AB: metronidazol/amoxicillin
66
Cholangiohepatitis
hvad er det
ætiologi
inflammation i lever og galdegange
| ÆT: infektion, tumorer, forgiftninger
67
Cholangiohepatitis - ks
bugsmerter, nedsat appetit, forværret pelskvalitet, opkastning og diarré, ikterus, feber
68
Cholangiohepatitis - dx
Dx) MDB: levertal og galdesyrer, hypoalbuminæmi, anæmi
UL
Leverbiopsi
69
Cholangiohepatitis - tx
væske, næring, tilskud, skånediæt. Evt analgesi. sj. Bakteriel inf. Som årsag så sjældent AB.
70
Felin hepatisk lipidose
hvad er det
æt
ophobning af fedt i leveren.
| Sfa anoreksi → fedtmetabolisme – fedt mobiliseres og lagres i leveren
71
Felin hepatisk lipidose - ks
KS: nedstemthed, opkast, diarre, spisevægring, dehydrering, ikterus
72
Felin hepatisk lipidose - dx
levertal og biopsi
73
Felin hepatisk lipidose - tx
skal spise. Senere leverdiæt
| væske, B-vit., antiemetika
74
Fyldte analsække / perianale sacculi
| æt
ÆT: tynd afføring kan medføre at analsæksekretet ikke presses ud. Eller bændelorm proglottider.
75
Fyldte analsække / perianale sacculi - ks
gnubber perianalregionen mod jorden, bider ved haleroden – evt. dermatitis.
Forstørrede, spændte, ømme analsække ved palpation
76
Fyldte analsække / perianale sacculi - tx
presser indholdet dorso-medialt
AB lokal evt systemisk ved infektion (der ses et vandigt, guk/grønt sekret, stinkende indhold)
evt. OP hvis risiko for fibrose
77
Perianale fistler
| forekomst og ætiologi
hanhunde
| ukendt årsag – immunmed./genetisk
78
Perianale fistler - ks
Ks: tenesmus, forstoppelse, biden/slikken i analregionen.
Evt. blødning fra retum. Stinkende, mucupurulent flåd – tilsmudsning. Fækalinkontinens.
Fistelkanalåbninger i ulerationer og nekrose
79
Perianale fistler - tx
tx) kirurgisk fjernelse så tidligt som muligt
| hvis ej muligt holde det nede med systemisk AB , ”modsatte” kønshormoner og hygiejne.
80
Ventrikeltorsion (mavedrejning)
| - forekomst
oftest ældre hanner, store hunderacer
81
Ventrikeltorsion
æt og pat
Æ: Multifaktoriel. luftproduktion (især CO2) og manglende afløb → ventrikeldilatation → slaphed i ligamenterne (især lig. Hepato-gastica) → rotation omkring længdeaksen
P: dilatation → obstruktion af pylorus → manglende afløb
milten følger passivt med → venobstruktion → splenomegali
volvulus ventriuli → obstruktion af v. cava og v. porta → visceral kongestion → shock
82
Ventrikeltorsion - ks
tympani med smerter ved palpattion
hyperpnø
kløgning uden vomitus
shocksymptomer
83
Ventrikeltorsion - dx
røntgen (obs efter initial shockbehandling og fjernelse af ventrikeltrykket)
84
Ventrikeltorsion - tx og forebyggelse
Forebyggelse) små hyppige måltider uden motion lige efter.
Tx)
initialt dekompression af ventriklen med følsonde eller trokarisering. Ventriklen tømmes ved sug.
Væske: Ringer laktat
Kortikosteroider
AB
Efter dekompression og kredsløbet er stabiliseret udføres OP: repositionering af ventriklen, evt. fjernelse af milten, og pyloromyotomi. For at forhindre recidiv foretages cirum-costal gastropexi eller gastrocolopexi.
85
Tarmobstruktion
forekomst og æt
F: ofte unge dyr
Æ: ofte fremmedlegemer
kan også være invagination, volvulus, hernier med inkarceration, adhæsioner eller strilturer efter traume, absesser, neoplasi osv.
86
tarmobstruktion - ks
KS: jo mere oral og komplet obstruktionen er des kraftigere er symptomerne.
smerte ved palpation, abdominale masser, fri væske, gas. Tegn på ileus (passagehindring).
I pylorus/duodenum: akut persisterende opkast med ufordøjet føde
jejunum, ileus, colon: langsommere opståen, intermitterende vomitus, metabolisk påvirkning (dehydrering, vægttab)
87
tarmobstruktion - dx
dx) palpation og røntgen. Abdominocentese og cytologi hvis mistanke om perforationer.
88
tarmobstruktion - tx
tx) retter sig efter ætiologien. I de fleste tilfælde vil det kræve OP.
Fremmedlegeme: intestinal resection og anastomose
89
Urinvejsobstruktioner - hvad?
æt og pat
Urethrolithiasis
Æ og PAT: organiske eller uorganiske mineralforbindelser – hyppigst struvitter (magnesium-ammonium fosfater)
udfældning når urinen er mættet med salte og der forefindes et nidus hvor det kan foregå.
Flere faktorer som pH, mineralindhold og bakterier spiller ind.
Struvitter ses ofte sammen emd bakteriel cystitis og neutral/basisk urin.
90
Urethrolithiasis - ks
KS: stranguri, hæmaturi, andre symptomer fra nedre urinveje.
Er der obstruktion i urethra – postrenal uræmi → kan blive akut.
91
Urethrolithiasis - dx
Dx) anamnese, ks, røntgen, UL, kateterisering (konkrementer kan sonderes – typisk krepiterende fornemmelse), UA (krystalluri).
92
Urethrolithiasis - tx og prognose
Tx) kirurgisk eller medicinsk.
Alene struvitter, urater og cystein kan fjernes medicinsk: urolitholyse og behandling af cystitis. Andre typer kræver kirurgi med hydropulsion.
Profylaktisk kontrol af urinsalte.
P) tendens til recidiv.
93
Prostataabscesser
| forekomst
F. ældre hunde
Prostatasygdomme ses især hos ældre intakte hunde og sjældent hos katte.
ddx) cyster, neoplasi
94
Prostataabscesser - klinisk billede
Klinisk billede: Inden udvikling af prostataabsces dysuri med hæmaturi, blødning eller flåd fra urethra og senere dominerer tenesmus, feber og påvirket (ofte stærkt påvirket) almenbefindende.
95
Prostataabscesser - dx
dx) symptomer, ku: rektal digital eksploration (prostatamegali, smerte, asymmetri), røntgen (prostatamegali, utydelige rande), UL(hyperekkogene områder), prostatalavage, FNASP, eksplorativ laparotomi, UA
ofte samtidig cystitis
96
Prostataabscesser - tx
Tx) ofte kritisk (risiko for SIRS)
Prostataabscesser omentaliseres. Der gives perioperativ antibiotikaprofylakse og post-operativ antibiotikabehandling med potenseret sulfonamid eller fluorquinolon.
Varierende grad af urininkontinens kan ses efter omentalisering af prostata. Kastration reducerer muligvis recidivrisiko.
97
Brok- hvad er det
Brok (hernia)
fremfald af organer fra en kropshule gennem en præformeret eller nydannet åbning i bugvæggen.
Diafragmabrok eller fremfald af bughuleorganer som efter fremfald ligger under huden.
98
Brok (hernia) - 5 typer
```
navlebrok (hernia umbilicalis)
lyskebrok (hernia inguinalis)
mellemkødsbrok (hernia perinealis)
bugbrok (hernia ventralis)
diafragmabrok (hernia diafragmatica)
```
99
navlebrok (hernia umbilicalis)
F, æt/dx, tx
F: hvalpe og killinger
Æ: evt. arveligt. Der ses en mangelfuld lukning af bugvæggen på navlestedet efter fødslen.
KS: blød flukturerende hævelse på navlestedet – tarmslynger og/eller fedtvæv. De fleste lader sig let reponere men fremfald ses hurtigt derefter. Brokporten kan palperes ved reponiple brok.
Medmindre der er ikarceration ingen ømhed eller varme.
Tx)
Reponibelt brok med lille brokport: hyppig reponering kan resultere i spontan lukning.
Ved større brokport: OP da risiko for inkarceration.
100
Lyskebrok (hernia inguinalis)
F, æt/dx, tx
F: primært tævehunde
ÆT: vid lyskekanal og veludviklet proc. Vaginalis.overvægt pga øget intraabdominalt tryk.
KS: hævelse bag bagerste mælkekirtler bi-eller unilateralt. Ved palpation lokaliseres hævelsen til kirtelvævet. Kan reponeres ved palpation men recifiverer når hunden stilles på bagebenene med eleveret forpart.
Tx) operation.
101
Mellemkødsbrok (hernia perinealis)
F, æt/dx, tx
F: oftest ældre hanhunde
ÆT: hormonel ublance med forstørret prostata, svækkelse af bækkenbundsbmuskulaturen og ampulaagtig udvidelse af rectum med tendens til obstipation (øget intraabdominalt tryk ved trængninger ved defækation) – presser indhold ud gennem den svækkede muskulatur.
KS: uni-eller bilat. Hævelse lateralt for anus og halerod. Trængninger ved defækation. Ampuldannelse i rektum med indtørret fæces.
Tx: Op med præop. Faste og tømning.
102
Bugbrok (hernia ventralis)
F, æt/dx, tx
F: sjældent
Æ: traume – svækkelse af bagvægsmuskulaturen
KS: skut opstået hævelse undr huden
tx: OP
103
Diafragmabrok (hernia diafragmatica)
F, æt/dx, tx
F: sjældent
Æ: oftest traumatisk – fremfald af abdomenindhold gennem revne i diafragma til thorax,
KS: anstrengt pumpende abdominal respiration evt. peristaltiske lyde fra thorax.
Dx) anamnese, ks, røntgen af thorx/abdomen
Tx. Akut OP – adhærencer i thorax.
104
Akut abdomen
def? ks
dx
pludseligt indsættende alvorlige kliniske tegn der kan tilskrives abdomen
- abdominal distention
- abdominal smerte
- diarre
- vomitus
dx) Anamnese, klinisk US (DR. ABCD), laboratorieanalyser, røntgen, ultralyd, abdominocentese, diagnostisk peritoneal lavage.
