hjerte Flashcards
1
Q
hvad er hjerterytmen (HR)
A
antal hjerteslag/min
2
Q
hvad får hjerterytmen til at stige? hvad kaldes det
A
sympaticus (epi, ne)
positive kronotroper
3
Q
hvad får hjerterytmen til at falde? hvad kaldes det
A
parasympaticus (acetylcholin)
negative kronotroper
4
Q
Hvad er cardiac output (CO)?
A
minutvolumen
Den mængde blod der pumpes ud af hver ventrikel per minut
5
Q
Hvad er afterload?
A
det tryk/modstand ventriklerne skal overkomme under systole
6
Q
hvad øger afterload?
A
øget modstand (R) - ex vasokonstriktion
7
Q
hvad er preload?
A
den mængde blod der fyldes i ventriklerne under diastole
8
Q
hvad indvirker på preload?
A
BV
atriel kontraktion
venøst tilbageflow
9
Q
hvad er slagvolumen (SV)
A
den mængde blod der pumps ud per slag
10
Q
hvad er kontraktilitet?
A
hvor hårdt myokardiet kontraherer med en given preload
11
Q
hvad øger kontraktiliteten og hvad kaldes det?
A
sympatius (epi, ne)
positive inotroper
12
Q
hvad reducerer kontraktiliteten og hvad kaldes det?
A
parasympaticus (acetylcholin)
negative inotroper
13
Q
hvad er mislyde?
A
ændringer i viskositet/turbulens
14
Q
hvilke systoliske mislyde er der?
A
Holo/pan systolisk
crescendo-decresendo
15
Q
hvilke diastoliske mislyde er der?
A
decrescendo
16
Q
Holo/pan systolisk mislyd
- hvilket problem er der?
A
et lukkeproblem
17
Q
crescendo decrescendo systolisk mislyd
- hvilket problem er der?
A
et åbneproblem
18
Q
Decrescendo mislyd
- hvilket problem er der?
A
lukkeproblem
19
Q
hvilke hjertesygdomme giver holo/pan systolisk mislyd?
A
mitralklap regurgitation eller tricuspidalklap
20
Q
hvilke hjertesygdomme giver cresendo-decrescendo mislyd?
A
aorta og pulmonalstenose
21
Q
hvilke hjertesygdomme giver decrescendo mislyd?
A
aorta og pulmonal regurgitation
22
Q
hvad er en kontinuerlig mislyd?
A
bloodflow shunts fra højt mod lavt tryk gennem sytole og diastole
23
Q
hvilken hjertesygdom giver kontinuerlig mislyd?
A
persisterende ductus arteriosus
24
Q
Hvad er galoplyde?
A
Ekstra hjertelyde
25
hvilke ekstra hjertelyde er der?
S3 og S4
26
S3 galoplyd kaldes også..
hvad skyldes det
hvornår høres den
ventrikelgalop
volumenoverload
lige efter anden hjertelyd
27
S4 galoplyd kaldes også..
hvad skyldes det?
hvornår høres den
atriegalop
trykoverload
lige før første hjertelyd
28
Er S3 patologisk?
normalt hos unge dyr, patologisk hos ældre
29
Er S4 patologisk?
altid
30
Hvad er arytmier?
forstyrrelse i hjertets elektriske system - så det slår for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt
31
hvad er normal hjerterytme?
sinus rytme (depolarisering starter i SA knuden
32
Hvad er sinusarytmi?
cyklisk slowing og speeding af sinusrytmen
ofte ass. med respiration - speeder ved inspiration og slower ved ekspiration
alm og normal hos hunde og kan forekomme hos katte i hvile
33
hvad er ektopiske rytmer?
| hvor kan de forekomme?
```
impulser der forekommer udenfor sinusknuden
atriet
junctionelt
supraventrikulært
ventrikulært
```
34
hvad er en præmatur rytme?
impuls før næste forventede sinusimpuls
| hvis over 3 i træk -> takykardi
35
Hvad er præmature ventrikulære komplekser (PVC)?
ekstrasystoler: ekstra impuls i en af ventriklerne før næste hjerteslag
36
Hvad er præmature supraventrikulære komplekser (PVC)?
ekstra impuls over AV knuden
37
hvad er atrieflimmer?
kaotiske impulser forskellige steder i atrierne - så de ikke kan trække sig ordenligt sammen og står og vibrerer
38
hvad er atrieflagren?
samme som atrieflimmer men mindre kaotisk
39
hvad er ventrikelflimmer?
kaotiske impulser i ventriklerne
| dødelig rytme
40
hvad kan takykardi føre til?
reduceret fyldningsgrad -> nedsat slagvolumen
| -> svag/fraværende puls
41
hvad er AV-blok?
en ledningsfortyrrelse
| forlænget, sporadisk eller fraværende
42
hvad er supraventrikulær takykardi?
over 3 supraventrikulære komplekser (over Av knuden)
43
supraventrikulær takykardi
| - hvad er symptomerne
palpitation, angst, brystsmerte, dyspnø, svimmelhed, synkope
44
supraventrikulær takykardi
| - dx
ks
EKG (men det kan komme og gå så EKG kan være normal - mål EKG over flere dage
vil give et smalt QRS kompleks
45
Hvad er ventrikulær takykardi?
over 3 præmature ventrikulære komplekser
46
ventrikulær takykardi
- ks
- dx
palpitation, brystsmerte, dyspnø, svimmelhed, synkope
dx: Ks, EKG brede QRS komplekser
47
ventrikulær takykardi - pat
Fokal: irriterede ventrikelceller der "overfyrrer"
Reentry: arvæv - ledningen ledes rundt om arret og fyrer ud
48
ventrikulær takykardi
| hvad er der fare for?
Emergency!
| Risiko for ventrikelflimmer -> red. CO -> død
49
hvad er det Ventrikelflimmer
Kaotisk rytme i ventriklerne - ventriklerne spasmer og kan ikke kontrahere - dødelig rytme
50
Ventrikelflimmer - ks
bevidsthedstab, ingen puls, brystsmerte/armsmerte, bleg/cyanose
51
Ventrikelflimmer - dx
skæve linjer vvvvvvvvv
52
hvad er Atrieflimmer
kaotisk rytme i atrierne - kan ikke rigtig trække sig sammen og står og vibrerer
53
Atrieflimmer - EKG
forskellig afstand mellem R og R
| ingen særskilt P
54
hvad er der risiko for ved atrieflimmer?
strokes
| blodet clotter i atriet -> embolus -> hjernen
55
Hvad er hypertension?
Højt blodtryk
56
Hypertension - pat
øget flow (volumen) -> P stiger
| øget modstand (R) -> P stiger
57
Hypertension
- isoleret systolisk
- isoleret diastolisk
systolisk: ofte ældre, underlig. kardiovask. sygdom
diastolisk: ofte yngre, ex obesitet, men ikkem nødv. kardiovask. sygdom
58
Hypertension - dx
```
Blodtryksmåling
EKG: høj R tak (hypertrofi)
Røntgen: hypertrofi
Blodprøve (organskade, underlig. årsag)
- urea/bun, kreatinin
- glukokortikoider
- blodglukose
- lipider
```
59
Hvad er primær hypertension?
ideopatisk
| risikofaktorer (ex obesitet, diæt, inaktivitet)
60
hvad er sekundær hypertension?
sek. til kendt årsag ex nyresygdom, cushings...
61
Hypertension tx
livsstil
medicinsk:
- diuretika
- aldosteron-antagonister
- vasodilatorer (Ace-in., ca-kanal blok, angiotensin-receptor blok)
62
hypertension -ks
ofte ingen ks
| ved meget højt blodtryk: hovedpine, sløret syn, svimmelhed, disorientering
63
hvad er hjertesvigt
nedsat evne til at pumpe blodet rundt i kroppen og levere den ilt og næring den kræver / utilstrækkeligt CO til at opretholde vævsmetabolismen
64
hjertesvigt kan være..
systolisk / diastolisk dysfunktion
| højresidigt/venstresisigt
65
hvad er systolisk dysfunktion?
tybd ventrikelvæg, stort volumen
-> nedsat kontraktilitet
uddrivningdefekt
66
hvad er diastolisk dysfunktion?
tyk, stiv væg, lille volumen
endsat compliance
fyldningsdefekt
67
hvad er højresidigt hjertesvigt? og ks
forward failure
blodet står i kø i kroppen
ascites, kongestion
v. jugularis stase
68
hvad er venstresidigt hjertesvigt? og ks
bacward failure
blodet står i kø i lungerne
lungeøde, hoste, takypnø
69
hjertesvigt - dx
```
thorax-r:
-forstørret hjerte
- kongestion i lungerne
UL
- pumpeevne
- uddrivningsfraktion
blodprøver
- BNP: udskilles i respons på ventrikel stræk
Stress-test
- respons og symptomer på øget aktivitet
```
70
hjertesvigt -tx
tidlige stadier (ingen symptomer men risikofaktorer som hypertension, diabtes):
- mition, red. saltindtag
- medicinsk: vasodilatorer og B-blokkere
sene stadier (+symptomer)
formål at reducere BT, forebedre kontraktilitet og kontrollere HR
- diuretika: furosemid/aldosteronant.
- vasodilatorer: Ace-in.
- positive inotroper: ex digoxin eller pimobendan
- antiarytmetika: B-blokkere/calcium-kanalblok.
71
Kongenitale hjertesygdomme - hvilke mest almindelige?
| hvad har de tilfælles?
Aorta/subaortalstenose
pulmonalstenose
persisterende ductus arteriosus
ventrikelseptumdefekt
Involverer ofte hjerteklapper eller abnorm kommunikaiton mellem den systemiske og pulmonære cirkulation.
Alle risiko for CHF.
72
Aorta/subaortalstenose
hvad er det
hvilket problem giver det
hjerteklapsygdom
forsnævring af/under klappen
et åbneproblem
73
hvilken mislyd giver aorta/subaortalstenose?
systolisk crescendo-decrescendo (kontraktion mod lukkede klapper)
74
Aorta/subaortalstenose
| - forekomst og æt
store hunderacer, relativt sjældent
Kongenitalt: bicuspidklap i stedet for tricuspid
alders/livsstilsrelateret: kalcifikation
75
Aorta/subaortalstenose
| - hvad sker der med hjertet
kontraktion mod lukkede klapper LV
- > LV trykoverload
- > koncentrisk hypertrofi (væggen bliver tykkere og volumen mindre)
- > større O2 behov
76
Aorta/subaortalstenose -ks
milde grad ofte ingen ks, systolisk crescendo-decrescendo mislyd m/u. uddrivningsklik
sværere grad: SAD
synkope, angina, dyspnø
hvalpe: pludselig død
77
Aorta/subaortalstenose - dx
Ausk: systolisk crescendo-decrescendo mislyd (uddrivningsmislyd)
UL og R: hypertrofi
EKG: venstresidigt forstørrelsesmønster
Doppler: blodets hastighed
78
Aorta/subaortalstenose - tx
```
mild grad: ingen
svær:
antiarytmetika: b-blokkere
støttebehandling: Q10, taurin, omega3
nedsat motion
profylaktisk AB ved alle OP.
```
79
Pulmonalstenose
| hvad er det
Hjerteklapsygdom
| forsnævring af pulmonalklappen el truncus pulmonalis
80
Pulmonalstenose - f
mest små hunde
81
Pulmonalstenose - hvad gør det ved hjertet
kontraktion mod lukkede klapper -> HV ovrload -> koncentrisk hypertrofi
82
Persisterende ductus arteriosus
| hvad er det
arteriovenøse shunts
ductus art. (kanalen mellem aorta og a. pulmonalis) vedbliver at være åben efter fødslen
-> shunts fra aorta til a. pulmonalis -> pulmonal overcirkulation i venstre side af hjertet -> trykket i venstre side og lungerne stiger
-> LV koncentrisk hypertrofi
83
Persisterende ductus arteriosus
| - f
hyppigste kongenitale hjertelidelse hos hund
84
Persisterende ductus arteriosus - ks
motionsintolerance
hoste(lungeødem)
dyspnø
hyperkinetisk puls
85
Persisterende ductus arteriosus - hvilken mislyd
kontinuerlig mislyd
86
Persisterende ductus arteriosus - dx
Ausk: kontinuerlig (maskinlydagtig) mislyd
hyperkinetisk puls
EKG: venstresidigt forstørrelsesmønster
UL og R: hypertrofi, turbulent flow, mild mitralreg.
87
Persisterende ductus arteriosus - tx
medicinsk:
- diuretika
- vasodilatorer: Ace-in.
- positive inotroper: ex digoxin
- Antiarytmetika: B-blok/calciumkanal-blok
kirurgisk: lukning af ductus med ligatur
88
Ventrikelseptumdefekt
| hvad er det
defekt i septum -> shunts fra LV til RV
| dvs. oxygeneret blod kommer forbi lungerne igen
89
Ventrikelseptumdefekt
| f og ks
relativt alm hos prædisp. racer
hvis lille hul ofte asymptomatisk
hvis stort?
90
Ventrikelseptumdefekt
| hvilken mislyd
Holo/pansystolisk
91
Erhvervede hjertesygdomme
hvilke
hvad har de til fælles
```
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)
Dilateret kardiomyopati (DCM)
Hypertrogisk kardiomyopati (HCM)
```
alle fører til nedsat hjertefunktion, nedsat CO og øget sympaticus + øget RAS
92
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)
| hvad er det
indlejring og fortykkelse af AV klappen -> kan ikke lukke ordenligt ->
mitralregurgitation - tilbageløb af blod til venstre atrie under systolen
kaldes også kronisk deg. AV-klar sygdom/endokardiose
93
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD)
| hvad gør det ved hjertet
volumenoverload -> excentrisk hypertrofi - væggen bliver tyndere, volumen større
pulmonal venøs kongestion - lungeødem
forstørret LA -> tryk på bronkierne
94
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) forekomst
små hunderacer, den mest alm. årsag til hjertesvigt hos hunde, og næsten alle små raer udvikler det i nogen grad med alderen
95
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) ks
pulmonal venøs kongestion og lungeødem → dyspnø
forstørret venstre atrie → tryk på bronkier → hoste
nedsat CO + neurohormonelle mekanismer bevirker takykardi → svag og hurtig puls
96
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) - hvilken mislyd?
holo/pansystolisk
| lukkeproblem
97
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) - dx
UL
98
Myxomatøs mitralklapsygdom (MMVD) - tx
standard trippel terapi:
- diuretika (furosemid)
- Vasodilatorer: Ace-in. (benazepril)
- positive inotroper: pimobendan
99
Hvad er dilateret kardiomyopati?
DCM
et stort slapt hjerte hos store hunderacer
venstre/ og eller højre ventrikel er udvidet (ofte begge), væggen er slap
-> nedsat kontraktilitet -> uddrivningsdefekt
100
dilateret kardiomyopati - ks
begge sider i hjertet
- v: lungeødem, hoste, dyspnø
- h: ascites, ødemer, fyldte jugularvener
101
dilateret kardiomyopati - dx
```
Blod: BNP (biomarkør, hjertehormon)
Ausk: S3 galoplyde, atrieflimmer
Røntgen: kardiomegali, lungeødem
UL: dilatiiom, lav uddrivningsfraktion, forkert blodstrøming v. doppler.
EKG: uspecifik abnormal
```
102
dilateret kardiomyopati - tx
Diuretika
Vasodilatorer: Ace-in.
positive inotroper: pimobendan
103
Hypertrofisk kardiomyopati
| hvad er det
stiv hjertemuskulatur, lille volumen
| -> nedsat compliance - fyldningsdefekt (diastolisk)
104
Hypertrofisk kardiomyopati
| f og æt
visse katteracer
| Arvelig? -> fibrose eller infiltration ex amyloidose
105
Hypertrofisk kardiomyopati - pat
æt -> fibrose/infiltrationer -> væggen stiv og volumen lille -> nedsat fyldning
- > hjertet kan ikke slappe af -> rytmeforstyrrelser
- > blodet komemr ikke videre -> hyperkoagulabilitet - trombedannelser
106
Hypertrofisk kardiomyopati - ks
dyspnø, synkope, pludselig død, lammelse i baben
107
Hypertrofisk kardiomyopati - dx
```
Ausk: S4 galop
Røntgen: kardiomegali, lungeødem, hjerteformet i DV projektion
UL: hypertrofi
EKS: forstørrelsesmønster
BLod: BNP
```
108
Hypertrofisk kardiomyopati - tx
Diuretika
antirytmetika: B-blokkere
Blodfortyndende: acetylsalicylsyre
109
Kardiomyopatier
- hvad er det
- hvilke typer
sygdom i hjertemuskulaturen hvilket fører til nedsat CO
Dilateret
Restriktiv
Hypertrofisk
110
hvad kendetegner dilateret kardiomyopati
stort volumen, tynd muskel -> nedsat kontraktilitet -> uddrivningsdefekt
111
hvad kendetegner restriktiv kardiomyopati
lille volumen, stiv væg -> nedsat compliance -> fyldningsdefekt
112
hvad kendetegner hypertrofisk kardiomyopati
hypertroferet væg særligt septum -> uddrivningdefekt
