Kalvesygdomme + mastitis Flashcards

1
Q

Hvad er lovgivningen bag hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg?

A

Kalve skal opholde sig sammen med koen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12t efter fødslen
Kalven og koen kan adskilles tidligere end 12t hvis en dyrlæge har vurderet, at koens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet
Når koen adskilles fra kalven, skal koen flyttes til et produktionsafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve?

A
  1. Kreatur på indtil 6 mdr
  2. Når de opstaldes flokvis skal der være tilstrækkelig plads til at de kan vende sig og lægge sig uden hindring - kalve >3 mdr bør opstaldes i fællesbokse med strøet liggeareal
  3. Hver kalv skal kunne se andre kalve, med undtagelse af kalve, der er isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst samt pattekalve, der holdes hos moderen
  4. Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal rengøres og desinficeres på passende måde for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer
    - gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte, som nødvendigt for at forhindre lugt, og for at forhindre at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes
  5. Alle kalve skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed
  6. Kalvene må ikke forsynes med mundkurv
  7. kalve >8u må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet
  8. enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve. dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr
  9. kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert fald inden for de første 6 levetimer
  10. kalves suttebehov skal dækkes i forb med mælkeoptagelse, kan foretages vha pattespand, pattebar eller mælkeautomat, eller narresut placeret i umiddelbart nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller løstliggende flydende sut i skål, spand eller kar
    mindst 1 sut pr kalt, og den skal være tilgængelig i mindst 20 min efter mælketildeling
  11. kalve må ikke sondefodres, medmindre det er pga sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er kolostrum?

A

Tildeling 2-3 L med det samme (før 2 timer)
6 L indenfor 6t
Sikres med kalvesonde

Kvalitet kan testes vha kolostrometer, refraktometer eller glutaraldehyd test

Skal indeholde ml 75 og 50 mg/ml IgG - koens serum konc er 20 mg/ml IgG
Ved god passive transfer opnår kalven en serum konc efter 24t på 20 mg/ml IgG
36t begynder kalven selv at producere IgG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan skal kalve fodres korrekt?

A

Mælke - bollerende skal aktiveres (sutterefleks, protein, forventning - adfærd)
Rent vand
Stråfoder
Kraftfoder

Kan først begynde at nedbryde stivelse efter 7d
Fungere helt efter ca 3u
Fravænning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor meget mælk bør kalve få?

A

(stor race)

0-4u: 8-10L mælk pr kalv pr dag
5-7u: 5-6L pr kalv pr dag
Gradvis skift fra høj til moderat mælkemængde fx med 1 L pr dag
Kun en mælkefodring den sidste uge før fravænning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er trommesyge hos kalve?

A

To typer:

Rumen bloat:
fejlgæring
vomalkalose/vomforrådnelse
behandling ofte med god effekt:
- sondering
- trokarisering (sulfo ved skum!!)
- vompodning
- optimere mælkefodring
Abomasal bloat:
akut opstået
ukendt årsag, fodring og opformering af bakterier
behandling ofte udsigtsløs
shock og død
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en navleinfektion hos kalve?

A
Mangelfuld navledesinfektion
Mangelfuld hygiejne i kælvningsboks
- navle absces
- systemisk infektion (septikæmi, abscesser i hjerte, hjerne, øje, lever og led)
Terapi: antibiotika, NSAID
Prognose er slet ved systemisk infektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er arthritis hos kalve?

A
"joint ill", polyarthritis
Unge kalve (altid tænk kolostrum!!)
Infektiøs - fra navlebetændelse
Strep, E. coli, Staph, A. pyogenes (Str. zooepi)
Hygiejne!
Antibiotika og NSAID
Prognose slet!!

Udvoksede - fotest fra infektion i klove

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er bovint respiratorisk syncytielt virus (BRSV) hos kalve?

A

Rhinitis, tracheitis, bronkitis, broncheolitis, interst. ødem og emfysem
Interstitiel pneumoni
Grupper af dyr - hoste - dyspnø - feber - tørre rallelyde
Sek. emfysem
Sek. bakteriel pneumoni
Letalitet er i ukomplicerede tilfælde 1-2%
Prævalens i DK besætninger 84%
Subkliniske infektioner er alm!
Påvises ved antistofpåvisning (parrede prøver)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan er patologien ved enzoonotisk kalve pneumoni?

A
Kronisk progressive læsioner
Purulent eller exudativ bronchopneumoni
Cranioventral distribution
Absces dannelse, nekrose og bronchiektasi
Konsolidation (hepatization)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan præsenterer hhv interstitiel pneumoni og fibrinøs pneumoni sig hos kalve?

A

Interstitiel:
feber, anorexi, serøs næse- og øjenflåd, røde konjunktivalslimhinder, let hoste, normale auskultations- og perkussionsfund

Fibrinøs:
dyspnø, påvirket kredsløb, evt cyanotiske slimhinder, bronchøs resp i kranioventrale lungeafsnit + mislyde (knitre-, pibe-, gnidelyde)
dorsal emfysem, ventrale dæmpninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan diagnosticeres lungelidelser hos kalv?

A

Diagnostiske obduktioner
Indsendelse af kadavermateriale til VET-DTU
Trans-tracheale skylleprøver
Tracheale skylleprøver
Næsesvaberprøver (virus)
Blodprøver (titerstigning i parrede blodprøver)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan udføres en trans-tracheal aspiration på kalve?

A
Sedation
Lege artis forberedelse af 3x3 cm område 7-10 cm distal for larynx
Lokal anæstesi med 0,5-5 ml lidocain
Vertical incision (1 cm) ud for trachea
Perforation af trachea med et intraflon-12G kateter
Et hanhunde urintateter føres ned i trachea gennem det ilagte kateter

2-3 ml skyllevæske opsamles
Skylning med 30-60 mL steril isotonisk NaCl efterfulgt af øjeblikkelig aspiration
Prøvevæske overføres til to sterile rør (plain serum og EDTA)
Såret lukkes med skin stables

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er kalvedifteritis?

A

= calf diphteria, necrotic stomatitis

Lokal nekrobacillær nekrose i mund/svælg
Kalve fra 2u til 3mdr
Opportunistisk sygdomskim
Fusobacterium Necrophorum/funduliforme (G-, anaerob, -sporedannende)

Patogenese:
toksiner -->
bakterier/virus/Vit A mangel/tandskifte/halm!! -->
dårlig hygiejne, fugtig-varmt klima -->
toksinæmi/bakteriæmi
Symptomer:
slimhindenekroser
stinkende stomatitis, blødninger og salivation
alment påvirket, feber, nedsat æde- og drikkelyst
spredning
fedekalvebesætning
halitosis
karakt. hoste
trachealkollaps
aspirationspneumoni
mors

Behandling:
antibiotika
NSAID
Lokal jodbehandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan diarre hos kalve være tegn på?

A

Definition:
Øget frekvens af fæces afgang
Nedsat viscositet af tarmindhold
Øget volumen af tarm indhold

Symptom på primær lidelse i tarmkanalen
Uspecifikt respons på sepsis
Symptom på lidelse i andet organ system
Iatrogen

Årsager:
normal bevægelse af væske ind og ud af GI kanalen er forstyrret
To former for forstyrrelse:
- normal sekretion ind i tarmen, reduceret reabsorption (malabsorption) - fleste infektiøse agens
- øget sekretion (hypersekretion) ind i tarmen, normal reabsorption - e. coli K99, cholera

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er mekanismerne ved diarre?

A
Malabsorption
Osmotisk aktive stoffer i lumen
Øget blod til lumen hydraulisk tryk
Nedsat passage hastighed
Inflammation
Øget sekretion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er resultaterne af diarre?

A

Tab af kropsvæske –> dehydrering

  • hudtugor øges, gingiva ikke fugtig, ekstremiteter er kolde, øjne er indsunkne
  • urinsekretion falder og stopper i svære tilfælde

Tab og ubalance i kroppen

  • hjerte og skelet muskulatur påvirkes (ved svær ubalance –> hjertestop)
  • depression
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er de typiske årsager til diarre hos kalve?

A

Bakterier - E. coli og salmonella
Vira - rotavirus og coronavirus
Protozoer - cryptosporidier og coccidier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er baggrunden for diarre sfa cryptosporidium parvum hos kalve?

A

Ubiquitær organisme der overlever måneder i miljøet
Ingen praktiske antibiotika er effektive
Overlever de fleste desinfektionsmidler
Komplet udtørring dræber cryptosporidier
Det er en zoonose, især for immunkompromiterede

20
Q

Hvad er baggrunden for diarre sfa corona og rotavirus hos kalve?

A

Virus dræber celler i tarmvilli, medfører malabsorption
Kalven udskiller 10^11 virus pr gram fæces 3 dage efter infektion
Raske smittebærere (køer) udskiller lavt antal virus
Virus overlever i miljøet i ugevis
Vaccine er mulig
Antibiotika er ineffektive (virus)

21
Q

Hvad er karakteristika for en diarre-infektion med E. Coli hos kalve?

A
Normal tarmflora hos alle pattedyr
E. Coli er alle vegne
Tre sygdomsformer:
- coliseptikæmi - alle stammer
- enterotoxigenisk - specifikke stammer
- Enteropatogenetisk - specifikke stammer
En almindelig årsag til kalvedødelighed
Antibiotika er som regel ikke effektive
22
Q

Hvad er coliseptikæmi?

A

Infektion med (alle) E. Coli
Spredes gennem kalvens krop og giver abscesser i hjerne, øjne, nyre og led
Opstår når kalven indtager gødning, mudder eller andet før eller samtidig med kolostrum
Stort set umulig at behandle
Forebyggelse ved hygiejne, rene kælvningsbokse, rene yvere og sikre “ren” kolostrum

23
Q

Hvad er enterotoxigenisk E. coli? (ETEC)

A

Specifik stamme (K99) sætter sig på tarmvilli og forårsager hypersekretorisk diarre - toxin tænder cellens væske pumpe
Næsten den eneste diarre indenfor de første 3 levedøgn, ofte første dag
Forebygges med kolostrum indeholdene K99 antistoffer
Ko vaccine mulig

24
Q

Hvad er enteropatogenisk E. coli? (EPEC)

A

E. coli stamme sætter sig på tarmvæggen og udskiller toxiner
Forårsager både øget sekretion, malabsorption og har en generel systemisk effekt på kalven
Ingen vaccine

25
Q

Hvad er salmonella diarre?

A

Kalve udskiller bakterier i fæces, urin, spyt og næseflåd
Kontaminerer ALT de røre ved og ALT der rører ved dem (hænder, kalvesonder, inventar…)

Salmonella overlever i miljøet i måneder
Kun direkte sollys dræber salmonella i miljøet
Som regel resistent mod antibiotika

Antibiotika:
- hæmmer normal bakterie flora, gør kalven mere modtagelig for infektion og forlænger diarreen
- måske indikeret ved systemisk infektion
Effekt af vacciner usikker
Det er en ZOONOSE!!!

26
Q

Hvilke midler er der til behandling af diarre hos kalve?

A

Høj energi elektrolytter med glycin (entrolyte HE og resorb)
Oral rehydrering solutions (ORS) - indeholder dextrose, natrium bicarbonat, glycin, osv
Kalvesonde til tvangsfodring/behandling af kalve, så væsken kommer sikkert i løben uden at sutte

27
Q

Hvordan gradinddeles væsketab? (diarre)

A

Tidlig <5% legemsvægt

  • stående
  • hudfold står i <4 sek
  • øje er klare, udtryk er frisk
  • mundslimhinde er fugtig
  • kalven har sutterefleks og vil drikke fra flaske
  • hold kalven på mælk og giv 0,5L elektrolyt fodringer pr dag indtil diarre aftager

Moderat 7% legemsvægt

  • sløv, men ligger i brystleje
  • hudfold står i 5 sek
  • øjne lidt indsunkne
  • lemmer er kolde
  • mundslimhinde er varm men klistret
  • 2 L varm højenergi elektrolyt med sonde 2 gange med timers mellemrum
  • flyt til varmt område, hvor den kan observeres

Svær >9% legemsvægt

  • liggende fladt på siden, komatøs
  • hudfold bliver stående
  • øjne er meget indsunkne og kan blive helt tørre
  • mundslimhinde er kold, bleg og tør
  • kun IV kan redde kalven
  • oral væske vil ikke absorberes, da cirkulationen er for dårlig
28
Q

Hvordan beregnes væsketerapien?

A

Erstatte tabet:
Vægt (kg) x % dehydrering

Daglig vedligehold
50 ml/kg

Løbende tab:
omkring det samme som vedligehold 50 ml/kg

29
Q

Hvorfor er det mastitis er så vigtig? Hvordan påvirker mastitis besætningens økonomi?

A

Et af de største problemer i mælkeproduktionen!
1/3 af forbruget går til mastitisbehandling

Økonomisk tab:
direkte omkostninger ved behandling
tabt mælkeydelse (nedsat + tilbagehold)
øget ufrivillig afgang eller dødelighed
reduceret udbetaling fra mejerier pga høj SCC

Nedsat mælkekvalitet
Øget antibiotikaforbrug
Større arbejdsbyrde
Nedsat fertilitet

30
Q

Hvad er mastitis?

A

Inflammation i yvervævet og/eller infektion med mastitispatogener = yverbetændelse

Måder at beskrive mastitis:

  • ætiologisk: mastitispatogen
  • apostematøs, brandig (nekrotiserende), katarrhalsk
  • perakut, akut, subakut (mild), kronisk
  • klinisk eller subklinisk
  • kun lokal eller lokal + systemisk
  • nyinfektion eller kronisk
  • opportunistisk/miljøbetinger eller kontagiøs/smitsom
31
Q

Hvordan præsenterer mastitis sig som hhv klinisk og subklinisk?

A

Klinisk:
inflammation i yverkirtlen med synlige sekretforandringer og/eller kirtelforandringer
Hævelse, ødem, rødme, ømhed
kan være mild, moderat eller alvorlig
kan være lokal eller systemisk
alvorlige tilfælde: feber, anoreksi, agalacti
typiske patogener: E. coli, klebsiella, S. uberis, S. dysgalactia

Subklinisk:
Skjult mastitis, betændelsesreaktion uden synlige kliniske forandringer i kirtel eller mælk ved inspektion og palpation
Betændelsesreaktion opdages fx ved: CMT - celletalsmålinger - ledningsevne - pH-papir
Ætiologisk diagnose, når patogen kan påvises samtidig med forhøjet celletal
OBS: der kan ikke påvises patogener hos alle køer med forhøjet celletal
Typiske patogener: S. aureus, koagulase-negative stafylokokker (CNS), S. agalactiae

32
Q

Hvordan præserer hhv akut, perakut og kronisk mastitis sig?

A

Akut mastitis - moderat klinisk mastitis:
pludselig opståen
rødme, ømhed, hævelse (hård)
meget tydelige forandringer i mælk
ydelsesfald
typiske patogener: S. uberis, S. dysgalactia, E. coli, Klebsiella sp

Perakut mastitis:
alvorlig yverbetændelse med systemisk påvirkning med nedstemthed, høj puls, dehydrering og diarre
hastig udvikling
endotoxæmi
typiske patogener: E. coli, klebsiella, clostridier, alpha-toksin staph. aureus

Kronisk mastitis:
vedvarende inflammation
tiltagende fibrosering af yvervæv
tilsvarende fald i ydelse
flare-ups (exacerbation)
typiske patogener: S. uberis, S. aureus, CNS
33
Q

Hvad er baggrunden for en mastitis infektion med staphylokokker og streptokokker (S. aureus)?

A

Typisk subklinisk infektion inden kliniske symptomer bliver synligt
10% klinisk, hovedsageligt subklinisk
Perakut hvis alfa-toksin dannes, brandig mastit, hud og patterne involveret
Intracellulær - vanskelig at behandle
Vigtig ko-risikofaktor: læsioner på patterne - malkemaskinen - manglende hudpleje
Inficeret mælk er en vigtig smittekilde
OBS: S. aureus penicillinresistent

For at reducere forbruget af antibiotika starter man med 3 dages lokal behandling mod staph. aureus og strep, og så kontrolleres effekten med en ny mælkeprøve
Der er ingen grund til systemisk behandling hvis ikke koens generelle velbefindende er svært påvirket.

34
Q

Hvad er baggrunden for en mastitisinfektion med koagulase-negative stafylokokker/CNS (tidligere mikrokokker)?

A

Hyppig isoleret hos kvier inden og omkring kælvning, lakterende køer og goldkøer
Naturlig forekommende på pattehud/hud - hyppigst forekommende patogen i besætninger
Flere species med forskellig epidemiologi og virulens
Minor pathogens: hovedsagelig mild forøgelse af celletallet - få kliniske mastitter, hovedsageligt milde
Diskussion om beskyttende mod major pathogens (Fx S. aureus, S. uberis, E. coli)

35
Q

Hvad er baggrunden for en mastitisinfektion med Strep. uberis?

A

Flere mønstre
Akut, mild (<15% klinisk)
Kort varighed, kan blive kronisk, svær at behandle
Subklinisk inden klinisk
Hyppigste fund ved nyinfektioner hos goldkøer
Udskillelse af store mængder bakterier
Vigtig ko-risikofaktor: brede pattekanaler
Vigtig miljøfaktor: renhed af gulve og liggearealer (dybstrøelse)
Findes i fæces, rumen og vagina

36
Q

Hvad er baggrunden for mastitisinfektion med Strep. agalactia, Strep. dysgalactia og T. pyogenes?

A

Strep. agalactia (B-streptokokker):
Meget smitsom! omsætningsrestriktioner
Ofte subklinisk (langvarig infektion)

Strep. dysgalactia:
Kliniske mastitter
Sår mv. på patterne øger risikoen for infektion

T. pyogenes:
Sommermastitis/fluestikmastitis
Stikflue som vektor
Rammer særligt kvier på græs
Typisk kun én kirtel, men alvorligt destruktion af væv --> store indkapslede bylder
37
Q

Hvad er baggrunden for mastitisinfektion med mycoplasma bovis?

A

Kan give også lungebetændelse, ledbetændelse og mellemørebetændelse (OBS smitte til kalve)
Alle fire kirtler typisk angrebet
Markant ydelsesfald
Der er en dårlig effekt af behandlingen

38
Q

Hvad er baggrunden for en gramnegativ akut/perakut mastitis med E. coli og klebsiella?

A

Ofte akut fald i mælkeydelse fra fx 20-30L til 1-2L
Ofte total ophør af foderindtag og diarre
Ofte køer med forudgående lavt celletal
Lav hudtemperatur på krydset
Ofte feber første 10 timer efter infektionens opståen
Kliniske symptomer først 10-12t efter infektionens opståen, hvor rektaltemperaturen ofte vil være subnormal
Endotoxæmi

Sekretforandringerne:
mælken tynd og vandig de første timer (strømningsfigurer)
senere ved alvorlige gram-negative: serøs, evt let blodfarvet
mildere: efter 12-14t efter infektion (= 2-6t efter begyndende klinik): hævelse af kirtel aftager og store klumper optræder i mælken. senere yoghurt agtig)

E. coli kan også give helt milde mastitter!!

Ved infektion med disse bør der være fokus på understøttende behandling (væske og NSAID)
Antibiotikaterapi anbefales ikke til milde eller moderate tilfælde da der er høj selvhelbredelsesrate i milde og moderate tilfælde

39
Q

Hvilke overvejelser er der i behandlingen af mastitis?

A
Landmandens mål:
hurtig aftagning af kliniske symptomer
hurtigt fald i celletal
opretholdelse mælkeproduktion
forebyggelse af tilbagefald
kort tilbageholdelsestid

Dyrlægen tænker desuden på:
bakteriologisk helbredelse
forhindring af yderligere ødelæggelser i kirtlen
behandling i overensstemmelse med DK lovgivning/retningslinjer/forebyggelse resistensdannelse
koens velfærd
reduktion af smittespredning

40
Q

Hvad er behandlingsmulighederne for mastitis?

A
Lade vær at gøre noget!
Behandle med antibiotika (systemisk og/eller intramammært)
Behandle med andet end antibiotika
Golde kirtlen/koen
Sætte koen ud

De fleste kliniske symptomer forsvinder i de fleste tilfælde efter 4-5d, behandlet eller ej
Men fordi kliniske symptomer er væk betyder det ikke at koen er rask
For de fleste patogener er spontane helbredelsesrater endnu lavere end helbredelsesrater efter antibiotikabehandling
VELFÆRD!!

41
Q

Hvordan kan man antibiotikabehandle mastitis?

A

Det er svært for AB at trænge gennem kirtelvævet - høj andel fedt, lav pH værdi, masser cellulær og inflammatorisk debris kan blokere
Det ideelle AB for systemisk behandling er en svag base med høj biotilgængelighed, lidt proteinbinding og er opløselig i fedt

Systemisk: svært at opnå terapeutiske konc i yveret, penethamat hydroiodidester med benzylpenicillin: svag base, lipofil, god fordeling i yveret!

Intramammært: høj konc. af antibiotika i dele af yveret opnås med lav dosis, svært at penetrere blokerede gangarealer

De fleste yverinfektioner i DK er forårsaget af penicillin-følsomme bakterier, penicillin er første valg!
målrettet lab diagnostik sænker antibiotikaforbruget og øger helbredelsesrater
lab skal indgå i en anerkendt løbende kvalitetsordning

42
Q

Hvordan differentieres mild, moderat og alvorlig klinisk mastitis?

A

Mild klinisk mastitis:
forandret mælk med farveændring eller klatter uden hævelse i yveret

Moderat klinisk mastitis:
forandret mælk og samtidig hævelse i yveret evt lidt feber, men koen har ikke påvirket almenbefindende (normal ædelyst og mælkemængde lidt-moderat reduceret)

Alvorlig klinisk mastitis:
forandret mælk, hævelse i yveret og påvirket almenbefindende med nedsat ædelyst, kraftig nedsat mælkeydelse; koen kan have feber eller være kold og have svært ved at rejse sig

43
Q

Hvad er tommelfingerreglerne for behandling af mastitis?

A

Behandling af alle kliniske mastitter
Behandling af alle systemisk syge køer
Behandling af mastitter i tidlig laktation kan som regel betale sig
Goldkobehandling ved mastitter i sen laktation

Ikke anbefalet at behandle kroniske tilbagefald
Ikke anbefalet af behandle kun pga højt SCC

44
Q

Hvilke køer bør selekteres til goldkobehandling?

A
Forhøjet SCC
Forhistorie om klinisk mastitis
Klinisk mastitis ved goldningstidspunktet
Positiv CMT på goldningstidpunktet
Positiv dyrkningssvar af mælkeprøve!

Goldbehandling med antibiotika må kun finde sted hvis der indenfor de seneste 42d er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr

Blanket dry therapy er altså IKKE tilladt i DK!

45
Q

Hvad er NMC’s 10-punktsplan for mastitis?

A
  1. mål for yversundhed
  2. rent, tørt og komfortabelt miljø
  3. passende malkeprocedurer
  4. passende vedlighed og brug af malkeudstyr
  5. gode registreringer
  6. passende håndtering af klinisk mastitis i laktationen
  7. effektiv goldkohåndtering
  8. smittebeskyttelse ved smitsom mastitis
  9. overvågning af yversundhed
  10. periodisk revurdering af mål for yversundhed