Mastitis Flashcards
Hvad er forekomsten for mastitis?
Ca. 30% af alle malkekøer vil få mastitis i deres laktation
Hvilke konsekvenser har mastitis?
- Velfærdsproblem: meget smertefuldt
- Økonomisk tab: fald i mælkeproduktion og tab som følge af dyrlægeregninger, medicin og dødelighed
- Mælkekvaliteten falder
- Større antibiotikaforbrug - det meste AB til kvæg bruges på mastitis
- Større arbejdsindsats kræves af personalet
- Økologiske besætninger må ikke selv behandle
Hvad er mastitis?
Infektiøs betændelse i yverkirtlen (yverbetændelse)
Ætiologi?
De smitter enten via:
Miljø: oppertunistiske:
- E. coli
- Klebsiella
- Strept. uberis
- Strept. dysgalacticae (både miljø og ko-ko)
Fra ko til ko:
- Staph. aureus (primært denne i DK)
- Strept. agalacticae
- Mycoplasma spp.
- Strept. dysgalacticae (både miljø og ko-ko)
Immunforsvaret er vigtigt - dette er nedsat ved drægtighed og kælving.
Hvordan deles de kliniske symptomerne ind i grader?
Mild klinisk mastitis:
- Forandret mælk med farveændring eller klumper
- Ingen hævelse i yveret
Moderat klinisk mastitis:
- Forandret mælk
- Hævlse i yveret
- Evt. lidt feber
- Ikke påvirket almentbefindende (ædelyst)
- Mælkemængde let/moderat nedsat
Alvorlig klinisk mastitis:
- Forandring i mælk
- Hævelse i yveret
- Påvirket almentbefindende (nedsat ædelyst)
- Kraftigt nedsat mælkemængde
- Kan have feber eller være kold
- Kan have svært ved at rejse sig
Hvilke symptomer ses ved perakut/Gram-negativ mastitis?
Ætiologi: Klebsiella og E. coli
- Ofte akut fald i mælkeydelse fra f.eks 20-30 liter til 1-2 liter
- Ofte total ophør af fødeindtagelse
- Ofte køer med forudgående lavt celletal
- Ofte diarre
- Nedstemt og smerteadfærd (lavthængende ører, indsunkne øjne, ingen næsetoilette og dilaterede nares)
- Takykardi
- Dehydrering
- Lav hudtemperatur på krydset
- Ofte feber første 10 timer efter infektionens opståen
- Mælken tynd og vandig de første timer (strømningsfigurer)
- Senere ved alvorlige Gram-negative: serøs, event. let blodfarvet
- Mildere: Efter 12-14 t efter infektion (= 2-6 t efter begyndende klinik): Kirtelsvulst aftager og store klumper optræder i mælken. Senere yoghurtagtig
Der kan ses:
• Vaskulære skader
• mikrorcirkulationsforstyrrelser
• Hvilke ofte skyldes: E. coli og Klebsiella (Clostridier/S. aureau)
• Denne er altså nekrotiserende, og dele af yveret og kirtlen kan mistes - aflivning?
Hvilke symptomer ses ved staph. aureus mastitis?
- Der er typisk en subklinisk infektion, inden de synlige symptomer kommer frem - kun 10% bliver klinisk
- Kronisk infektion med progressiv udvikling af arvæv og nedsættelse af mælkeydelse. Kan blusse op under stress.
- Den er dog perakut, hvis der dannes alfa-toksiner –> brandig mastitis, hvor hud og patter er involverede.
- Subklinisk: ingen forandringer i mælk eller yver, men der opdages et forhøjet celletal i mælken (fx i mælkerobotten) - denne type infektion kan også ses ved koagulase-negative staphylokokker (CNS) og S. agalactiae
Risikofaktorer til staph. aureau mastitis?
- Læsioner på patterne
- Malkemaskinen - dårlig hygiejne
- Manglende hudpleje
- Inficeret mælk er vigtigste smittekilde
Symptomer ved Strep. uberis/dysgalactiae mastitis?
– Mild (<15% klinisk)
– Akut: Pludselig røme og hævelse, hårdhed og smerte, meget unormal mælk og nedsat mælkeydelse.
– Kort varighed, kan blive kronisk
– Subklinisk inden klinisk
– Hyppigste fund ved nyinfektioner hos goldkøer
– Udskillelse af store mængder bakterier
Patogenese/risikofaktorer ved Strep. uberis/dysgalactiae mastitis?
- Patogenerne opholder sig typisk i strøelsen (fæces)
- Risikofaktorer: brede pattekanaler og dårlig hygiejne
Koagulase-negative staphylococcer (CNS) - forekomst/epidemiologi?
- Hyppig isoleret hos kvier inden og omkring kælvning, lakterende køer og goldkøer
- Naturlig forekommende på pattehud/hud (specielt i patogen-besætninger)
- Kaldes for en “minor pathogen” (mild forøgelse af celletal - sjældent kliniske symptomer)
- Det diskuteres, om “minor pathogens” beskytter mod “major pathogens” såsom S. aureus, S. uberis og E. coli. Nyere forskning viser dog, at det gør det ikke.
Koagulase-negative staphylococcer (CNS) - Symptomer?
Er subklinisk - dvs. ingen symptomer
Spontan helbredelse
Hvornår er risikoen for mastitis højest (klinisk og subklinisk)?
- Ved goldning
- Lige inden kælving
- De første par dage efter kælving
Her skal der være fokus på forebyggelse
Hvad betyder goldning?
- Koens hvileperiode og forberedelse til kælving
- Foderreduktion og gradvis ophør af malkning
- Goldperioden varer typisk 7-8 uger
Hvornår må der goldkobehandles?
Hvis der inden for de seneste 35 dage er påvist sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mindst én kirtelprøve fra det pågældende dyr. Påvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal ledsages af en resistensundersøgelse.
- Kan erstattes af PCR-undersøgelse og β-lactamase test.
Mycoplasma spp. - patogenese?
- Er associeret med otitis media hos kalve, infektioner i urogitalvejene, arthritishos kalve og køer, pneumoni og mastitis.
- Hvis der er udbredt luftvejs-lidelse i besætningen, skal dette kædes sammen med mastitis
Mycoplasma spp. - Symptomer?
Subklinisk - dvs. ingen symptomer
Responderer ikke på AB (mangler en cellevæg) - det bedste er udsættelse.
Hvilke andre patogener kan ses ved mastitis?
- Pasteurella multocida: som regel associeret med luftveje, men dette kan smitte til yveret via næseflåd. Giver subklinisk mastitis - kan ikke AB behandles.
- Prototheca: En alge - kan ske ved intramammær infusion/patteforsegling - Giver subklinisk eller mild klinisk mastitis (kronisk). Kan ikke behandles - skal sættes ud i stedet - forbedring af hygiejne.
- T. pyogenes: Akut, purulent mastitis (sommermastitis). Behandling ineffektiv - dårlig prognose.
Hvorfor goldko-behandle?
- 50% af nye infektioner sker under goldperioden
- Goldkobehandling er effektivt til at behandle subkliniske mastitter og til at forebygge.
- Tilbageholdelsestid efter kælvning: 5 dage for mælk
- Giver bedre helbredelsesrater
Hvilke alternativer findes der til goldkobehandling?
Inter patteforsegling: OrbeSeal eller TeatSeal - tyktflydende gel, som holder bakterier ude. Skal kun gøres på køer uden infektion, og der skal være høj hygiejne! Skal malkes ud efter kælving - forvekles ikke med klumper i mælken!
Ekstern patteforsegling: Stronghold eller DryFlex - tyktflydende pattedyp - skal gentages.
Hvordan udføres en klinisk US af en mastitis-ko?
Tjek koens almentbefindende
Inspektion og palpation: Yver, hud, patter og pattespids
Sekretundersøgelse:
- Tilblandinger, lugt, misfarve
- Bromtymolpapir: målet mælkens pH (normalt 6,5-6,7 - er ved mastitis på op til 7,4)
- California mastitis test (CMT) - måler celletal og danner gel ved forhøjet - bliver derudover lilla ved mastitis (basisk)
- Dyrkning af mælkeprøve
Hvilke udfordringer er der ved behandling af mastitis?
- AB har svært ved at trænge helt ud i kirtelvævet (høj andel af fedt, lav pH og tonsvis af cellulært og inflammatorisk debris)
- AB-resistens er et stigende problem
- Helbredelsesrate efter AB-behandling er lav - især ved S. aureus (lever intracellulært)
Hvilke behandlingsmuligheder er der?
- Ingen behandling: de fleste kliniske symptomer forsvinder efter 4-6 dage. Dette betyder dog ikke, at koen er rask.
AB:
- Oftest penicillin (kort tilbageholdelsestid) i 3-5 dage
- Systemisk og/eller intramammært
- Forhindrer yderligere smitte
- Dårlig effekt ved kroniske tilfælde og S. aureus
- God effekt ved streptokokker og koagulase-negative stafylokokker
Anden behandling:
- NSAIDs
- Væske
- Massage: Milde eller kroniske mastitter - kan også bruges som støtteterapi
- Vaccination: til E. coli - nedbringer sværhedsgraden, men forhindrer den ikke. God effekt i besætninger med store problemer.
- Hyppig udmalkning (evt. med oxytocin)
- Godlning af kirtel: godt til kroniske eller ulcerative mastitter.
- Slagt af koen: sidst i laktationsperioden
Hvilke retningslinjer er der for AB-behandling?
- I akutte tilfælde, hvor koen er syg (feber, hævelse, ømhed etc.), påbegyndes behandling straks. Som udgangspunkt benyttes penicillin
- Ved kraftig mistanke om colimastitis evt. behandling med bredspektret antibiotika.
- Så snart laboratoriesvar (inkl. resistensundersøgelse) foreligger, genovervejes valget af antibiotika.
- Behandling ved milde og subkliniske tilfælde kun efternøje vurdering af udsigten til bakteriologisk helbredelse henholdsvis med og uden behandling inkl. koens forhistorie. Laboratoriediagnose!
- Støttende terapi meget vigtigt især ved alvorlige tilfælde
