Misbrug Flashcards
<p>E19</p>
<p>Hvor hurtigt opbruger en totalt fastende person sit depot af thiamin?</p>
<p>a. Ca. 18 dage</p>
<p>b. Ca. 28 dage</p>
<p>c. Ca. 38 dage</p>
<p>d. Ca. 48 dage</p>
<p>e. Ca. 58 dage</p>
<p>a. Ca. 18 dage</p>
<p>E19</p>
<p>Når thiamin anvendes som injektion ved mistanke om Wernickes encefalopati hos personer med alkoholmisbrug, skyldes det, udover at sikre hurtig distribution af præparatet, at: </p>
<p>a. Patienterne næsten altid har reflux</p>
<p>b. Der er stor risiko for opkastning</p>
<p>c. For at sikre compliance</p>
<p>d. For at undgå fejlsynkning</p>
<p>e. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt</p>
<p>e. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt</p>
<p>E19</p>
<p>46-årig kvinde henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i psykiatrien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget irritabel og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celcius), tåreflåd og dilaterede pupiller. Giver udtryk for, at hun ikke har sovet i flere nætter pga. rygsmerter. Har fået smertestillende medicin ved egen læge igennem længere tid.</p>
<p>Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer?</p>
<p>a. En angstlidelse, som kræver akut beroligende medicin</p>
<p>b. Benzodiazapin abstinenssymptomer</p>
<p>c. Morfika abstinenssymptomer</p>
<p>d. En virusinfektion</p>
<p>e. En bakterieinfektion</p>
<p>c. Morfika abstinenssymptomer</p>
<p>E19</p>
<p>Hvor hurtigt opbruger en totalt fastende person sit depot af thiamin?</p>
<p>1. Ca. 18 dage</p>
<p>2. Ca. 28 dage</p>
<p>3. Ca. 38 dage</p>
<p>4. Ca. 48 dage</p>
<p>5. Ca. 58 dage</p>
<p>1. Ca. 18 dage</p>
<p>E19</p>
<p>Når thiamin anvendes som injektion ved mistanke om Wernickes encefalopati hos personer med alkoholmisbrug, skyldes det, udover at sikre hurtig distribution af præparatet, at:</p>
<p>1. Patienterne næsten altid har reflux</p>
<p>2. Der er stor risiko for opkastning</p>
<p>3. For at sikre compliance</p>
<p>4. For at undgå fejlsynkning</p>
<p>5. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt.</p>
<p>5. Længerevarende alkoholmisbrug har negativ indvirkning på de transportmekanismer der skal sikre optagelse af thiamin gastrointestinalt.</p>
<p>E19</p>
<p>46-årig kvinde henvender sig i Psykiatrisk Akutmodtagelse en søndag morgen. Er ikke kendt i psykiatrien. Klager over kulderystelser, indre uro, appetitløshed og kvalme. Fremtræder noget irritabel og vredladen. Gaber meget. Har feber (37,8 grader celcius), tåreflåd og dilaterede pupiller. Giver udtryk for, at hun ikke har sovet i flere nætter pga. rygsmerter. Har fået smertestillende medicin ved egen læge igennem længere tid.</p>
<p>Hvad er den mest sandsynlige årsag til patientens symptomer?</p>
<p>1. En angstlidelse, som kræver akut beroligende medicin</p>
<p>2. Benzodiazapin abstinenssymptomer</p>
<p>3. Morfika abstinenssymptomer</p>
<p>4. En virusinfektion</p>
<p>5. En bakterieinfektion</p>
<p>3. Morfika abstinenssymptomer</p>
<p>F19</p>
<p>58-årig mand, (patient i denne case) henvender sig i skadestuen sammen med en ven, der ikke har haft kontakt med patienten de sidste fem til seks år. Patienten er skiftevis grædende, vred og udskældende. Han er svedende og rød i ansigtet. Virker forvirret.</p>
<p>Hvilket spørgsmål er mindst relevant i akut fase?</p>
<p>1. Oplysninger om tidligere psykisk sygdom</p>
<p>2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese</p>
<p>3. Oplysninger om alkoholindtag</p>
<p>4. Oplysninger om indtag af illegale rusmidler</p>
<p>5. Oplysninger om brug af benzodiazepiner</p>
<p>2. Oplysninger om tidligere og nuværende sociale anamnese</p>
<p>F19</p>
<p>Vennen mødte tilfældigt patienten uden foran Netto søndag eftermiddag. De faldt i snak, og efterhånden gik det op for vennen, at patienten ikke havde det godt og ikke kunne klare sig uden hjælp. Derfor besluttede han at ledsage han til skadestuen, hvor de så er lige nu. Patienten falder lidt til ro og kan samarbejde til undersøgelser, men han svarer forkert med hensyn til ugedag, og han kan ikke huske, hvor han bor. Da han får læst adressen op fra sit sygesikringskort siger han: ”Nåe ja…det ved jeg da godt”.</p>
<p>Hvilken undersøgelse er ikke relevant at overveje på nuværende tidspunkt?</p>
<p>1. Urinstix for tegn på infektion</p>
<p>2. Blodprøver</p>
<p>3. MRC</p>
<p>4. CTC</p>
<p>5. Neurologisk undersøgelse</p>
<p>3. MRC</p>
<p>F19</p>
<p>På vej fra venteværelset til undersøgelsesrummet bemærker du, at patienten er usikker på benene, og at der er påfaldende stor afstand imellem hans fødder, når han går. Han ryster så meget på hænderne, at der er svært for ham at drikke af det glas med vand, sygeplejersken har stillet frem til ham.</p>
<p>Med baggrund af det du ved nu, hvilket af nedenstående spørgsmål er det vigtigste at stille patient og vennen?</p>
<p>1. Brug af centralstimulerende stoffer</p>
<p>2. Alkoholforbrug</p>
<p>3. Cannabisforbrug</p>
<p>4. Benzodiazepinforbrug</p>
<p>2. Alkoholforbrug</p>
<p>F19</p>
<p>Patienten benægter tidligere og nuværende medicinforbrug, men du kigger alligevel i ”fælles medicinkort”. Her fremgår det, at der flere gange i løbet af de sidste syv år er ordineret antabus hos egen læge, og herefter vedgår han, at han har et betragteligt problem med at styre sit alkoholindtag. Du undersøger hans øjenbevægelser og bemærker rykvise øjenbevægelser til siden.</p>
<p>Hvilken diagnose mistænker du?</p>
<p>1. Alkoholabstinens</p>
<p>2. Subduralt hæmatom</p>
<p>3. Korsakoff-syndrom</p>
<p>4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose</p>
<p>5. Organisk delir</p>
<p>1. Alkoholabstinens</p>
<p>F19</p>
<p>Hvilken diagnose bør mistænkes sekundært til alkoholabstinenser ud fra det samlede symptombillede?</p>
<p>1. Alkoholabstinens</p>
<p>2. Wernickes encefalopati</p>
<p>3. Korsakoff-syndrom</p>
<p>4. Akut polymorf – nonskizofreniform psykose</p>
<p>5. Organisk delir</p>
<p>2. Wernickes encefalopati</p>
<p>F19</p>
<p>På mistanke om Wernickes encefalopati skal startes behandling med?</p>
<p>1. Glucose iv og fenemal</p>
<p>2. Klopoxid (benzodiazepin) og t. tiamin og b-combin stærk</p>
<p>3. Fenemal og inj. tiamin og b-combin stærk im</p>
<p>4. Fenemal og tiamin iv</p>
<p>5. Tiamin iv</p>
<p>5. Tiamin iv</p>
<p>F19</p>
<p>For behandling af afhængighed af opioider gælder:</p>
<p>1. Effekten af kognitiv adfærdsterapi er almindeligvis den medicinske behandling overlegen</p>
<p>2. Ved indikation for medicinsk behandling er sublingual buprenorfin (evt. med naloxon i kombinationspræparat) førstevalg</p>
<p>3. Da princippet for opioid substitutionsbehandling er binding til den opioide my-receptor, kan præparaterne (metadon, buprenorfin, naltrexon) problemfrit veksles fra dag til dag efter patientens præference</p>
<p>4. Efter endt behandling er risikoen for nyt opioidmisbrug på niveau med befolkningsgennemsnittets</p>
<p>5. Består misbruget af intravenøst heroinindtag, vil den primære indsats som hovedregel være visitation til heroinbehandling i en heroinklinik</p>
<p>2. Ved indikation for medicinsk behandling er sublingual buprenorfin (evt. med naloxon i kombinationspræparat) førstevalg</p>
<p>F19</p>
<p>For afhængighed af opioider gælder:</p>
<p>1. Diagnosen stilles ved påvisning af fysisk skade forårsaget af stofindtaget</p>
<p>2. Diagnosen stilles ved påvisning af opioider i en urinprøve</p>
<p>3. Abstinenssymptomer udgør en alvorlig helbredsrisiko og skal altid behandles medikamentelt</p>
<p>4. Sensibiliseringen aftager markant efter blot en kortere pause</p>
<p>5. Toleransen aftager markant efter blot en kortere pause</p>
<p>5. Toleransen aftager markant efter blot en kortere pause</p>
<p>E20</p>
<p>Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioidafhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:</p>
<p>a. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres</p>
<p>b. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen</p>
<p>c. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed</p>
<p>d. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning</p>
<p>e. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioiddoser opstår efter blot få dages pause</p>
<p>e. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioiddoser opstår efter blot få dages pause</p>
