Neuro perifer Flashcards
F16
En 55-årig mand har i mange år haft et alt for stort alkoholforbrug. De seneste
10 år har det nok været 20-30 genstande dagligt. Han bor alene og får ikke nogen
sund kost. Det sidste år har han været plaget af brændende smerter i begge fødder
og de sidste 3 måneder er gangen blevet betydeligt usikker. Ved neurologisk
undersøgelse har man bl.a. fundet manglende achillessenereflekser, usikre hælknæ-forsøg, lidt bredsporet usikker gang med antydet dropfodstendens. På fødderne
var der nedsat stik- og berøringssensibilitet. Kraft ved dorsalfleksion af fødderne
nedsat (MRC kraft 4+).
Hvad vil der mest sandsynligt være fundet ved en undersøgelse af nerveledning?
a. Aksonal sensorisk motorisk polyneuropati
b. Normal perifer nerveledning
c. Demyeliniserende sensorisk motorisk polyneuropati
d. Bilateral demyeliniserende læsion i n. peroneus
e. Aksonal læsion af begge suralisnerver
a. Aksonal sensorisk motorisk polyneuropati
F16
Du sidder som praksisreservelæge og undersøger en 42-årig kvinde som det
sidste halve år har haft tiltagende gener med sovende, snurrende og jagende
fornemmelse i højre hånds 2., 3. og lidt af 4. finger. De sidste par måneder har hun
været oppe om natten flere gange og ryste hånden på grund af generne ligesom det
også er begyndt at gøre ondt i håndleddet. Hun kan ikke lyne lynlåsen på sin frakke
og for nylig tabte hun pludselig mælkekartonen ud af højre hånd, selvom hun syntes
hun havde godt fat i den. Hun har de sidste 12 år arbejdet på en
fiskefileteringsfabrik, hvor der udskæres fileter af torsk og sej. Hun arbejder på linjen
med grov-filetering. Grov-fileteringen er delvis maskinel, hvor hun sætter fisken ind i
en maskine som afskærer hovedet på fisken. Det foregår ved at fisken sættes medhovedet opad ind imellem to metalkæber som skærer hovedet af fisken. Fiskene til
fileteringen vejer omkring 1 kg og hun sætter 80 fisk ind i maskinen pr. minut på
akkorden. Hun tager fisken med venstre hånd/arm fra venstre side og lægger fisken
over i højre hånd medens hun drejer fisken så hovedet vender opad og fører fisken
ind i mellem metalkæberne med højre hånd/arm med en vridebevægelse i højre
håndled. Løftebyrden er ca. 80 kg. i minuttet eller 4,8 tons i timen. Den effektive
arbejdstid er 6 timer idet der er 10 minutters pause indlagt for hver time, derudover
kaffe-ryge-pause og frokost. Hun er ryger med 20 cigaretter daglig og fik for 3 år
siden påvist type II diabetes, men efter kostomlægning og vægttab med reduktion af
BMI fra 34 til 29 ligger HbA1c tilfredsstillende. Både hendes mor og mormor led af
myxødem, men hun har ikke selv symptomer på dette. Du undersøger hende klinisk
objektivt, og hun spørger dig herefter om, hvad du mener hun fejler, om det skyldes
hendes arbejde og om der kan gøres noget ved?
Hvad svarer du din patient? (sæt kun eet kryds)
a. Du vurderer at symptomerne skyldes komplikationer til hendes type II
diabetes og henviser hende til øjenlæge-vurdering og bestiller blodprøver
med kontrol af nyrefunktionen
b. Du forklarer hende, at hendes symptomer er tegn på nervepåvirkning på
grund af begyndende lavt stofskifte – så du anbefaler at hun får taget
blodprøve med stofskifteprøver og derefter tablet behandling med
stofskiftehormoner som hedder Eltroxin
c. Du fortæller hende, at hendes arbejde sandsynligvis er grunden til hendes
gener og anbefaler at hun straks sygemeldes i 4 uger og derefter skifter
arbejde til noget mindre belastende
d. Du fortæller hende, at generne tyder på en afklemning af nerven i
håndleddet, også kaldet Karpaltunnel Syndrom, og skyldes hendes overvægt,
alder og køn, da denne sygdom ses langt hyppigere hos overvægtige kvinder
i 40-50 års alderen og kan klares med en lille operation hos ortopædkirurgen,
som du gerne henviser hende til
e. På grund af hendes arbejde med Ensidigt Gentaget kraftbetonet Arbejde
og belastning mod højre håndled, hendes symptomklager og dine fund ved
undersøgelsen af hende, mener du, at hun har sygdommen højresidig
karpaltunnel syndrom. Hun henvises til en nerveledning hastigheds
undersøgelse, ENG, og får taget blodprøver for at udelukke anden
gigtsygdom, sygdommen anmelder du til Arbejdsskadestyrelsen, og derefter
skal hun undersøges af en ortopædkirurg
e. På grund af hendes arbejde med Ensidigt Gentaget kraftbetonet Arbejde
F16
En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker,
at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask.
Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges,
kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og
finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC
score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateraltPatienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom,
der ikke blev undersøgt nærmere.
Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og
nerveledning (ENG).
Kan disse undersøgelser altid afklare diagnosen?
a. Ja
b. Nej
b. Nej
F16
En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker,
at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask.
Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges
kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og
finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC
score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt
Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom,
der ikke blev undersøgt nærmere.
Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og
nerveledning (ENG).
Svar: Nej, både spinalvæskeundersøgelse og ENG kan være normale i den akutte
fase og kan derfor ikke altid afklare diagnosen.
Er der behov for akut MR-scanning af columna totalis for at udelukke en påvirkning
af medulla spinalis?
a. Ja
b. Nej
b. Nej
F16
En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker,
at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask.
Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges
kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og
finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC
score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt
Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom,
der ikke blev undersøgt nærmere.
Svar: Nej MR-scanning af collumna er ikke nødvendig her, da der ud over
ekstremitetsparesen også er perifer påvirkning af kranienerver, dermed kan
tilstanden ej forklares ved sygdom i medulla eller spinalkanal og tilstanden kan med
meget høj sandsynlighed diagnosticeres som Guillain Barré syndrom.
Du lægger patienten på vagtstue til observation.
Hvilke observationer vil du bede personalet gøre som det mest væsentlige?
a. Puls, blodtryk og temperatur
b. Respirationsfrekvens, puls og blodtryk
c. Vitalkapacitet, respirationsfrekvens, puls og blodtryk
d. Neurologiske udfald i ekstremiteterne
c. Vitalkapacitet, respirationsfrekvens, puls og blodtryk
F16
En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker,
at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask.
Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges
kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og
finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC
score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt
Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom,
der ikke blev undersøgt nærmere.
Svar: Observation af respiration inklusiv måling af vitalkapacitet og måling af puls og
blodtryk er alle væsentlige da der både er fare for udvikling af respirationspåvirkning
og autonome forstyrrelser (hjerterytme og blodtryk).
Efter patienten har været observeret på vagtstuen i 5 timer er hans vitalkapacitet
faldet fra 5 liter til 2 liter.
Hvordan vil du vurdere prognosen mht. behov for respiratorbehandling?
a. Der er stor risiko for at patienten ender i respirator pga den hurtige
udvikling
b. Da der stadig er stor reservekapacitet endnu til respirator “grænsen” på
vitalkapacitet ca. 1 til 1,5 liter er risikoen lille, da der ikke er sket mere på 5
timer
c. Generelt er risikoen for behov for respirator ved Guillain Barré syndrom
25% og denne patient har ikke indikatorer som ændrer på dette
a. Der er stor risiko for at patienten ender i respirator pga den hurtige
F16
En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker,
at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask.
Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges
kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og
finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC
score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt
Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom,
der ikke blev undersøgt nærmere.
Svar: Patienten vil med stor sandsynlighed få behov for respiratorbehandling pga.
meget hurtig generel sygdomsudvikling og den hurtigt faldende vitalkapacitet.Du får dagen efter indlæggelsen svar på ENG, der viser tegn på aksonal påvirkning
af både motoriske og sensoriske nerver. Spinal protein er normalt.
Du overvejer, hvordan langtidsprognosen for denne patient vil være med hensyn til
at genvinde fuld funktion i arme og ben, samt hvor hurtigt tilstanden vil bedres:
a. Prognosen er god med hensyn til både tid og fuldstændighed
b. Prognosen er middel med hensyn til både tid og fuldstændighed
c. Prognosen er dårlig med hensyn til både tid og fuldstændighed
d. Prognosen er dårlig med hensyn til tid, men god med hensyn til
fuldstændighed
d. Prognosen er dårlig med hensyn til tid, men god med hensyn til
F16
En 35 årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker,
at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask.
Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges
kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og
finder følgende:
- Kan ikke gå uden støtte
- Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC
score 3 og kraft over fodled MRC score 2.
- Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE
- Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt
- Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt
Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom,
der ikke blev undersøgt nærmere.
Svar: Prognosen er dårlig med hensyn til både tid og fuldstændighed, idet patienten
har haft forudgående diarré sygdom, tilstanden har udviklet sig meget hurtigt og der
er tegn på aksonal skade.
Hvilken behandling vil du tilbyde?
a. Ingen
b. Højdosis intravenøs immunglobulin
c. Højdosis binyrebarkhormon
b. Højdosis intravenøs immunglobulin
E19
En 55 årig overvægtig pladesmed møder op i din konsultation og klager over føleforstyrrelser i fingrene og tendens til hvide fingre i kulde. Han har arbejdet som pladesmed siden han startede på læretiden som 18 årig. Arbejdet består i udskæring af ødelagt plade og tilskæring af ny plade med vinkelsliber, svejsning, spartling og slibning.
Hvad er den mest sandsynlige arbejdsbetingede diagnose?
a. Karpaltunnelsyndrom
b. Diabetes mellitus
c. Thromboangiitis obliterans
d. Hånd-armvibrationssyndrom
e. Primær mb. Raynaud syndrom
d. Hånd-armvibrationssyndrom
E19
En 56-årig mand har bemærket langsomt indsættende, tiltagende og relativt udtalt muskelsvaghed overvejende i ekstremiteterne. Ved neurologisk undersøgelse er der tegn på skade af nedre motorneuron bilateralt og ingen sensoriske udfald. Ved histologisk undersøgelse af en muskelbiopsi findes fibertypegruppering. Hvilken af de nedenstående diagnoser er mest sandsynlig?:
a. Duchennes muskeldystrofi
b. Spinal muskelatrofi type 1
c. Amyotrofisk lateral sklerose
d. Cerebralt infarkt i primær motorisk cortex
c. Amyotrofisk lateral sklerose
E19
En 45-årig kvinde kommer i neurologisk ambulatorium, da hun i 6 måneder har haft sviende og brændende smerter i fødderne. Smerterne er til stede hele tiden og forværres, når hun kommer op og stå og går omkring, idet det føles som at stå på eller gå på glødende kul. Når hun først kommer i gang, kan hun godt gå længere distancer. Den neurologiske undersøgelse er normal bortset fra, at der findes hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni på fødderne. Achillessene reflekserne er normale og der er normal muskelstyrke.
Patienten er kendt med bindevævssygdom i form af Mb. Sjøgren. Hun får ingen behandling for denne sygdom.
Hvilken diagnose finder du mest sandsynlig?
a. Multipel sklerose
b. Sensorisk polyneuropati
c. Vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
d. Lumbal spinalstenose
b. Sensorisk polyneuropati
E19
Der er mest sandsynligt tale om sensorisk polyneuropati.
Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du foreslå for at afklare tilstanden yderligere ?
a. Undersøgelse af nerveledning i ekstremiteterne (ENG)
b. Biopsi af nervus suralis
c. Blodprøver for bindevævsmarkører
d. MR-scanning af de perifere nerver
a. Undersøgelse af nerveledning i ekstremiteterne (ENG)
E19
Du får udført undersøgelse af nerveledning (ENG). Undersøgelsen viser normal sensoriske og motorisk nerveledning med hensyn til både ledningshastighed og amplituder af motoriske og sensoriske signaler.
Hvilken overvejelse vil være mest korrekt i denne situation ?
a. Patient har ikke polyneuropati og bør undersøges for multipel sklerose
b. Patienten fejler antagelig ikke noget organisk og skal ikke undersøges yderligere
c. Diagnosen lumbal spinalstenose skal genovervejes og MR-scanning collumna lumbalis udføres
d. Der kan være tale om small fiber neuropati og der bør udføres hudbiopsi
d. Der kan være tale om small fiber neuropati og der bør udføres hudbiopsi
E19
Du tænker, at der kan være tale om small fiber neuropati og får udført en hudbiopsi. Hudbiopsien viser nedsat intraepidermal nerve fiber densitet, hvilket bekræfter diagnosen. Du finder det sandsynligt at polyneuropatien er forbundet med patientens MB. Sjøgren.
Du henviser patienten til opfølgende vurdering hos rheumatologen med henblik på, om der er indikation for start af behandling for patientens Mb. Sjøgren.
Kategorien af patientens smerter er:
a. Centrale neuropatiske smerter
b. Nociceptive smerter
c. Perifere neuropatiske smerter
d. Uspecifikke komplekse smerter
c. Perifere neuropatiske smerter
E19
Du vil gerne tilbyde patienten behandling af de perifere neuropatiske smerter.
Hvilken behandling vil du i første omgang foreslå til denne form for smerter og når det tages i betragtning at patienten har Mb. Sjøgren ?
a. Mildt analgetika i form af paracetamol
b. Antidepressivum i form af ældre tricyklisk præparat f.eks. imipramin eller amitriptyli
c. Antiepileptikum i form af gabapentin eller pregabalin
d. Morfinpræparat
c. Antiepileptikum i form af gabapentin eller pregabalin
F18
Du er praksisreservelæge og har en 55-årig mand i din konsultation som de sidste par år har
haft tiltagende gener i højre hånd med snurrende, sovende fornemmelse i 1.-3. finger, tiltagende
smerter i håndleddet og han begynder nu også at tabe ting ud af højre hånd. Han er oppe om
natten 3-4 gange på grund af generne og må op og ryste hånden for at få liv i den igen, hvilket
medfører, at han er træt og uoplagt om dagen. Han ryger ikke, drikker <7 genstande om ugen og
er i god almen tilstand, BMI 24,7. Han får ingen medicin og er fraset aktuelle gener sund og rask.
Du undersøger patienten og dine kliniske objektive fund er forenelige med højresidigt
karpaltunnelsyndrom, som du får verificeret ved eng-undersøgelse der viser nedsat
ledningshastighed over n. medianus i højre karpaltunnel. Du henviser til neurokirugisk vurdering,
og der opereres med løsning af nerven i højre karpaltunnel med god effekt, så både smerter og
føleforstyrrelse svinder.
Patienten er sygemeldt i forløbet og spørger til om der evt. er nogen økonomisk kompensation fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af indtægtstab i sygemeldingsperioden og udgifter til
genoptræning, ligesom han er bekymret for om der skulle komme følger senere i forløbet. Som
læge har du pligt til at anmelde mistænkte og diagnosticerede erhvervssygdomme!
Hvilket af følgende fag er det mest sandsynlige din patient arbejder indenfor?
a. Han er skovarbejder og arbejder mange timer dagligt med kraftigt vibrerende motorsav
b. Han er bager og ælter dej nogle timer dagligt med kraftfulde hånd-arm bevægelser
c. Han er elektriker og foretager dagligt mange skruebevægelser, som dog ikke er udtalt
kraftfulde
d. Han er datamatiker og arbejder med mus på sin pc 7-8 timer dagligt
e. Han er lastbilchauffør og kører i lastbil med tung ratstyring og lettere vibrationer i rattet
a. Han er skovarbejder og arbejder mange timer dagligt med kraftigt vibrerende motorsav
F18
En patient med prostatacancer har fået påvist metastase svarende til corpus af vertebra TH4.
Metastasen påvirker medulla spinalis på dette niveau. De neurologiske tegn svarende hertil vil
typisk være?
a. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og slap parese i benene
b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene
c. Sensibilitetsgrænse svarende til umbilicalniveau og spastisk parese i benene
d. Slap parese i armene og spastisk parese i benene
b. Sensibilitetsgrænse svarende til papilniveau og spastisk parese i benene
F18
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene,
og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver
værre.
Hvilken sygdom overvejer du?
a. Det er en dermatologisk sygdom.
b. Det kan være en sygdom af musklerne
c. Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemetd. Det kan være kun en sygdom af centralnervesystemet, ikke en sygdom af perifere
nerver.
c. Det kan være en sygdom af perifere nerver eller centralnervesystemetd. Det kan være kun en sygdom af centralnervesystemet, ikke en sygdom af perifere
F18
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene,
og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver
værre.
Hvordan går du videre? Hvilke spørgsmål stiller du?
a. Har du problemer med vandladning?
b. Har du føleforstyrrelser i ansigtet?
c. Har du hjertebanken?
d. Har du problemer med vejrtrækningen?
a. Har du problemer med vandladning?
F18
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene,
og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver
værre:
Hun fortæller dig, at hun har urge ved vandladning, og har svært ved at starte vandladningen. Hun
fortæller også, at hun har føleforstyrrelser fra navlen og ned. Hun har siden i går haft problemer
med at gå op ad trapper. Hun har ikke noget problem med armene.
Hvor vil du lokalisere læsionen?
a. Occipitallappen i begge hemisfærer.
b. Den thorakale rygmarv
c. Den cervikale rygmarv.
d. Lumbosacral plexus
b. Den thorakale rygmarv
F18
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene,
og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver
værre.Du finder nedsatte abdominale reflekser, øgede Achilles reflekser, bilaterale Babinski reflekser og
normal undersøgelse af overekstremiteterne, der understøtter læsion af medulla thoracalis.
Hvilken undersøgelse vil du bestille?
a. EEG
b. Visual evoked potential (VEP)
c. MR-skanning af medulla spinalis
d. CT-skanning af columna thoracalis.
c. MR-skanning af medulla spinalis
F18
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene,
og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver
værre.
Du finder torakal læsion på MR med gadolinium opladning.
Hvad mener du?
a. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken
b. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge CRP og leukocytter.
c. Det er usandsynligt at læsionen er ansvarlig for symptomerne.
a. Det kan være betændelse, og jeg bør undersøge cerebrospinalvæsken
En 75-årig kvinde henvender sig til egen læge, idet hun er generet af sviende og brændende smerter omkring brystkassen på højre side. Hun havde for ½ år siden først betydelige smerter i det samme hudområde og udviklede efter få dage små væskefyldte blærer, der efterfølgende bristede og der dannedes små sår. Smerterne var udtalte i hele denne periode med hudforandringer for ½ år siden. Huden helede op i løbet af nogle uger, men der blev ved med at være smerter i området. Ved den objektive undersøgelse findes sensibilitetsforstyrrelse som indtegnet nedenfor. I det
markerede hudområde er der hyperalgesi og dynamisk mekanisk allodyni.
Patienten er i øvrigt tidligere rask og har normale blodprøver og EKG.
Hvad vil du gøre?
a. Sætte patienten i behandling med tricycklisk antidepressivum for
smerterne
b. Henvise til MR-scanning af collumna thorakalis
c. Indlede behandling med aciclovir for herpes virus infektion
d. Udføre lumbalpunktur med henblik på undersøgelse for Borrelia infektion
a. Sætte patienten i behandling med tricycklisk antidepressivum for
smerterne
F18
Du er praksisreservelæge og modtager i din konsultation en 38-årig isolatør, som for 3 år siden fik konstateret for lavt stofskifte. Han er lidt urolig over at han gennem de sidste 3 måneder, har haft flere tilfælde, hvor hans 2., 3. og 4. finger på højre hånd pludselig bliver hvide og hvidfarvningen når helt ned over mellemleddene. Han har ikke tænkt så meget over det, for som han siger “det hører vel med til jobbet”. Flere af hans kolleger har samme symptomer. Anfaldet med de hvide
fingre varer op til en halv time og derefter bliver fingrene helt røde og det snurrer og gør rigtig ondt.
Han har flere gange tabt ting ud af højre hånd. Du spørger ind til hans arbejde som isolatør, og han fortæller, at han arbejder med en beton-slagboremaskine til at bore hul i betonen til montering af ophænget til ventilationsskakterne. Han bruger mindst 4 timer om dagen en kraftig
slagboremaskine af mærket Hilti TE-S 35 med en vibrationsbelastning på 10 m/sek2. Han fortæller endvidere, at han har arbejdet med denne slagboremaskine i de sidste 8 år; under arbejdet holder han med højre hånd på maskinens bagerste håndtag. Han ryger mellem 12-15 cigaretter daglig og deler en ½ flaske rødvin med kæresten til aftensmaden næsten hver aften, i hvert fald i weekenderne. Af medicin får han tabl. Eltroxin 100 mikrogram daglig.
Nedenstående graf viser den estimerede 10 %-prævalens af hvide fingre for antal år med 8 timer daglig eksponering for håndvibrationer (y) for forskellige vibrationsniveauer (x): (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO – A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag)
Din patient spørger dig om de hvide fingre skyldes hans arbejde og om det kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse, hvad svarer du ?
a. Nej, hvide fingre eller Raynaud sygdom ses stort set kun hos personer med gigtsygdomme
b. Det er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt det skyldes dit stofskifte og cigaretrygning, som du i øvrigt bør holde op med
c. Det kan godt skyldes dit arbejde med slagboremaskinen, men der skal mindst 10 års udsættelse til før det kan siges at være arbejdsbetinget
d. Det kunne godt skyldes dit arbejde, men den vibrationsbelastning du har været ude for er ikke stor nok til at få anerkendt sygdommen hvide fingre
e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre
e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre
