Policyinstrumenter

Question 1

policyinstrument tilgange

Valg vs. ressource policyinstrument tilgange

Answer 1

valg: de valg regeringer kan træffe - inkluderer at gøre ingenting
–> 4 klassifikationer - kontinuummet fra frihed til kontrol/regulering

ressource: regeringen beslutter at gøre noget aktivt - der skal bruges ressourcer på det

(Vedung)

Question 2

policyinstrument tilgange

Maximalist vs. minimalist

Answer 2

Ty måder at indrette en typologi over policyinstrumenter på.

Maximalist: En lang liste over alle mulige politiske instrumenter

Minimalist: to eller tre grundlæggende typer, som alle specifikke former for politiske instrumenter kan kategoriseres under.

Den mest minimalistiske tilgang er mellem positiv/negativ (for at forbyde eller foreskrive/tilskynde). Den kan dog nemt overse information og øko. incitamenter, som ikke straffer noget.

(Vedung)

Question 3

Hvem snakker om valg vs. ressource tilgangen, samt Maximalist vs. minimalist tilgangen

Answer 3

Vedung

Question 4

Politiske værktøjer - positiv/ fremmende vs. negativ/ begrænsende

Answer 4

Negativ: forbyde en handling f.eks. sanktioner
* mindsker den politiske legitimitet

Positiv: tilskynde til en handling f.eks. skattefritagelser og facilitative foranstaltninger
* øger den politiske legitimitet og accept

Question 5

Mangler ved positiv vs. negativ værktøj?

Answer 5

Information passer ikke ind
* involvere ikke sanktioner eller incitamenter

Økonomiske omkostninger passer ikke ind
* kan man sidestille økonomiske omkostninger med straffe og negative sanktioner

Question 6

Etzioni tredobbelte klassifikation - magt

Answer 6

Skelner mellem tre former for magt
1. Tvang magt:
* anvendelsen af truslen om anvendelse af fysiske sanktioner såsom påføring af smerte, deformitet eller død; generering af frustration gennem begrænsning af bevægelsesfrihed; eller med magt kontrollere tilfredsstillelsen af behov som f.eks. mad, sex, komfort og lignende.

2. Indbringende/remunerative magt:
* Lønningsmagt er baseret på kontrol over materielle ressourcer og belønninger gennem tildeling af lønninger og bidrag, “frynsegoder”, tjenester og varer.

3. Normativ magt
* Normativ magt hviler på tildeling og manipulation af symbolske belønninger og afsavn gennem anvendelse af ledere, manipulation af massemedier, tildeling af prestigesymboler, administration af ritualer og indflydelse på distributionen af “accept” og “positiv respons”

Question 7

Vedungs tre klassifikationer

Answer 7

Basically: Regulering, økonomiske virkemidler, information
/ kæppen, guleroden og prædikenen / tvang, betaling, overtalelse

1. Regler: regulation/ regler er foranstaltninger, der træffes af statslige enheder for at påvirke folk ved hjælp af formulerede regler og direktiver, der bemyndiger modtagere til at arbejde i overensstemmelse med, hvad der er påbudt i disse ruter og direktiver.
* ofte forbundet negative sanktioner
* forholdet er autoritativt, hvilket betyder, at de kontrollerede personer eller grupper er forpligtet til at agere på den måde, som kontrollørerne har angivet.

2. økonomiske midler:: uddeling eller fratagelse af materielle ressourcer, hvad enten de er i kontanter eller naturalier.
* Modtageren er imidlertid ikke forpligtet til at træffe de pågældende foranstaltninger, hvilket gør økonomiske instrumenter grundlæggende anderledes end forordninger.
* Modtagerne kan beslutte ikke at gøre brug af et statsligt incitament - f.eks. et særligt tilskud - fordi de tøver med at træffe de nødvendige foranstaltninger for at få det.

3. Information:: også kaldet “moralsk overtalelse” eller formaning, dækker over forsøg på at påvirke folk gennem overførsel af viden, kommunikation af begrundede argumenter og overtalelse.
* Men der tilbydes ikke andet end overførsel af viden eller overbevisende ræsonnement

Question 8

Beskriv Vedungs klassifikation ud fra hvilken tilgang det er

Answer 8

**Valg vs. ressource **–> ressourcetilgang - antagelse, at der er truffet en beslutning om, at en eller anden form for regeringsindgreb er berettiget

Maximalist vs. minimalist –> minimalist - Det hævdes også, at denne trikotomi ikke kan reduceres yderligere; den kan ikke kollapses i en dobbelt plan uden et uopretteligt tab af indsigt.

Question 9

Schneider og Ingrams klassifikation af policyinstrumenter

Answer 9

Autoritet: Disse værktøjer forudsætter, at borgere er motiverede til at overholde love og regler uden direkte, håndgribelige incitamenter. Lydighed mod autoritet er motiveret af en følelse af pligt.

Incitamenter Værktøjer, der antager, at individer er nyttemaksimerende og vil ændre adfærd i overensstemmelse med ændringer i de håndgribelige fordele, situationen tilbyder. Det omfatter både belønninger og straffe.

Kapacitet Disse værktøjer fokuserer på at give information, træning, uddannelse og ressourcer for at sætte individer, grupper eller agenturer i stand til at træffe beslutninger eller udføre aktiviteter. Det antages, at der kan være barrierer på grund af mangel på information, færdigheder eller andre ressourcer, og ikke på grund af manglende motivation.

Symbolsk / Hortatorisk: Disse værktøjer forsøger at påvirke adfærd gennem symboler, værdier, overtalelse og appel til følelser, snarere end gennem direkte tvang eller incitamenter. De antager, at individer motiveres indefra, og at politik kan fremkalde ønsket adfærd ved at manipulere symboler og værdier.

Læring: Disse værktøjer antager at agenter kan lære og ændre adfærd gennem feedback og refleksion. Politik kan fremme læring gennem evalueringer, feedbackmekanismer, deltagelse og eksperimentering.

Question 10

Hvad indfanger Vedungs klassifikation ikke?

Answer 10

Nudging

Question 11

Behavioral økonomi

Answer 11

Adfærdsøkonomer studerer, hvordan folk forsøger at vælge den bedst mulige løsning, herunder de tilfælde, hvor folk på trods af deres bedste indsats begår fejl.

Question 12

Seks principper for adfærdsøkonomi

Answer 12

1. Folk forsøger at vælge den bedst mulige løsning, men nogle gange lykkes det ikke
   
   • erfaring og træning giver bedre valg
2. Folk bekymrer sig (delvist) om, hvordan deres omstændigheder er sammenlignet med referencepunkter
   
   • Tab får langt mere vægt end gevinster, hvilket kaldes tabsaversion
3. Folk har problemer med selvkontrol
4. Selvom vi bekymrer os mest om vores egne materielle udbytter, bekymrer vi os også om andres handlinger, hensigter og udbytter, selv mennesker uden for vores familie.
5. Nogle gange får markedsudveksling psykologiske faktorer til at ophøre med at betyde noget, men mange psykologiske faktorer betyder noget selv på markeder.
6. I teorien kan begrænsning af folks valg delvist beskytte dem mod deres adfærdsmæssige fordomme, men i praksis har hårdhændet paternalisme en blandet track record og er ofte upopulær. - regeringsaktører er tilbøjelige til at begå de samme slags fejl, som alle andre begår - for eksempel overdreven selvtillid.

Question 13

Hvad er et økonomisk incitament? og hvordan virker det?

og antagelser

Answer 13

Et incitament er en regel, der knytter økonomiske belønninger til bestemte handlinger

PA teori - antagelser
Principalen kan bruge økonomiske incitamenter til at tilskynde agenten til adfærd, der gavner principalen

**Antagelser: **
Agenten værdsætter principalen betaling + agenten er individuelt rationel → agenten vil udføre arbejde, hvis belønning>omkostninger

Risikoasymmetri: Principalen har nemmere ved at håndtere risiko, fordi han typisk har flere aktiver –> mindre risiko for principalen

Informationsassymmetri: Der er en vis graf af informationsassymmetri mellem agenten og pricinpalen, dvs. principalen kan ikke observere/forstå alt, hvad agenten foretager sig

(Andersen et al, 2010)

Question 14

Hvad er informativ incitament og hvordan virker det?

Answer 14

“informationskategorien omfatter foranstaltninger, der er iværksat for at påvirke modtagere gennem overførsel af viden, kommunikation af velbegrundede argumenter, overtalelse, rådgivning, moralske appeller og så videre.” (Vedung, 1998: 48)

forsøger at opnå resultater uden at ændre incitamenter eller autoritetssystemer.

Question 15

Hvad er Weiss og Tschirharts fire hovedingredienser for informationskampagner, der leverer de intenderede policyresultater?

Answer 15

1. Fange det rigtige publikums opmærksomhed
2. Levere et forståeligt og troværdigt budskab
3. Levere et budskab, der påvirker opfattelser eller forståelse blandt publikum
4. Skabe en social kontekst, der leder til det ønskede resultat

De første to er vigtigste ellers mislykkedes de - kampagner kan godt overleve uden de sidste 2

Question 16

Hvad er nudging? og hvordan fungerer det?

Answer 16

Nudging: Ændring i beslutningsarkitektur, der ikke ændrer incitamenterne eller forbyder nogen handlinger
* ændrer i rammerne for beslutningerne man kan tage, men ændrer ikke i incitamenter eller laver regler)

Question 17

Hvilke aktørantagelser kan vi have om individer i forbindelse med nudging?

Answer 17

Pointe: Nudging kan godt virke, folk er begrænset rationelle, men det betyder ikke at folk ikke i det hele taget er rationelle - derfor kan incitamenter virke

Mennesket er begrænset rationelt - Staten kan tilrettelægge beslutningssituationer så de gør de ønskede beslutninger mere sandsynlige

Mennesker forsøger at optimere (nyttemaksimere) - MEN det lykkes bare ikke altid helt

Referencepunkter er vigtige:
Symbolsk kommunikation betyder ikke så meget - MEN referencepunkter (udgangspunktet for beslutningen) betyder noget nogle gange => loss aversion, endownment effect, negativity bias

Mennesker planlægger hvad de vil gøre – MEN får det ikke altid gjort

Mennesker bekymrer sig mest om egeninteresse (specielt når der er meget på spil) – MEN sociale præferencer er også reelle

På markedet betyder psykologiske faktorer ikke så meget – MEN alligevel nogle gange
Man skal være varsom med at tro at man ved bedre end folk selv og derfor begrænse deres valgfrihed (paternalisme) – MEN der findes eksempler nudges som ændrer adfærd og bevarer valgfrihed

Question 18

Fire policyinstrumenter

(H2)

Answer 18

Incitament: Økonomiske midler
Autoritet: Regulering
Kapacitet: Information (kan også være økonomi)
Symbolsk: Nudging

Dem før : er Schneider og Ingram
De første tre efter : er Vedung
Nudging er bare nudging

Question 19

Udfordringer ved information som policyinstrument

Answer 19

At få folk til at “lytte” i stedet for bare at udlede noget uhensigtsmæssigt.
Barrierer: Rationelle egeninteresser + begrænset rationalitet

Question 20

Offentlige politiske instrumenter/public policy instruments

Answer 20

det sæt teknikker, hvormed de statslige myndigheder udøver deres magt i forsøget på at sikre støtte og gennemføre eller forhindre sociale ændringer.

(Vedung 1998)

Question 21

Vedung taler om to hensyn, man skal opveje i udformningen af en taksonomi for policyinstrumenter

Answer 21

“valg versus ressource-tilgang”
I valget versus ressource-tilgangen er spørgsmålet, om instrumenter bør klassificeres ud fra de grundlæggende valg, som regeringen kan træffe (valget om at “gøre ingenting” inkluderet), eller om klassificeringen bør baseres på den situation, at regeringen allerede har besluttet at gøre noget, og at kategorierne er kategorier for de ressourcer, som regeringen så kan bruge.

“maksimalistisk versus minimalistisk tilgang”.
I den maksimalistiske versus minimalistiske tilgang er kontroversen, om der skal gives en lang liste over alle mulige politiske instrumenter eller om at skabe to eller tre grundlæggende typer, som alle specifikke former for politiske instrumenter kan kategoriseres under.

Question 22

Charles W. Andersons typologi af policyinstrumenter

(Vedung, 1998)

Answer 22

Defineret ud fra “kontinuummet fra frihed til kontrol” (I hvor høj grad regeringen kontrollerer eller frisætter begivenheder/valg/handlinger). Det er derfor defineret ud fra valg frem for ressourcer.

Obs: Klassificering er en kategorisering af brede regeringsvalg mere end en kategorisering af regeringsværktøjer, fordi et af alternativerne er ikke at gøre noget.

Når vi står over for et offentligt problem, er der i virkeligheden kun fire slags ting, vi kan gøre ved det. Valget afhænger af passende tvang.

1: Markedsmekanismer (regeringen gør intet)
2: Strukturerede optioner (regeringen indfører flere frivillige valgmuligheder)
3: Forudindtagede/biased muligheder (giver muligheder fordele og ulemper, så det frie valg guides)
4: Regulering (kontrol - forbud, krav, tilladelser - begrænsning af det frie valg)

Vedungs kritik af typologien
Er regeringens ikke-indblanding virkelig et regeringsværktøj? Han reserverer værktøjskonceptet til den situation, hvor regeringer har besluttet at handle aktivt.
Når den vælger ikke at handle, kan andet end kun markedet desuden gøre det i stedet.

Question 23

Typologien af policyinstrumenter fra Etzioni

(Vedung, 1998)

Answer 23

Defineres ud fra tre former for magt, man kan bruge til at få folket til at indordne sig.

Magt = “en aktørs evne til at tilskynde eller påvirke en anden aktør til at udføre sine direktiver eller andre normer, han støtter”
Magten varierer efter dens midler: fysiske, materielle eller symbolske.

De tre typer:
1: Tvangsmagt (trussel eller virkning på fysisk sikkerhed, bevægelsesfrihed, fysiske behov)
2: Indbringende/remunerative magt (materielle ressourcer - belønninger, tjenester osv)
3: Normativ magt (omtale, manipulation, symboler, overtalelse…)

Question 24

Regulering/regler som policyinstrument

Answer 24

forholdet er autoritativt, hvilket betyder, at de kontrollerede personer eller grupper er forpligtet til at agere på den måde, som kontrollørerne har angivet.

Ofte trusler om straf for brud, men ikke altid.
(Vedung, 1998)

Question 25

Økonomiske midler som policyinstrument

Answer 25

enten uddeling eller fratagelse af materielle ressourcer, hvad enten de er i kontanter eller naturalier Gør nogle handlinger billigere/dyrere. Ulig forordninger/regulering, fordi de ikke forpligter. De kan både være monetære og ikke-monetære/naturalier (Vedung, 1998)

Question 26

Information som policy-instrument

Answer 26

også kaldet "moralsk overtalelse" eller formaning, dækker over forsøg på at påvirke folk gennem overførsel af viden, kommunikation af begrundede argumenter og overtalelse der tilbydes ikke andet end overførsel af viden eller overbevisende ræsonnement for at påvirke folk til at gøre noget. Kan både være et instrument selv og et metapolitisk instrument, der spreder kendskab til andre instrumenter. Kan opdeles i interpersonel og medieret overførsel afhængigt af, om man møder folk eller kun gennem medier. (Vedung, 1998)

Question 27

Udfordringer for brug af økonomiske incitamenter

Answer 27

1. Målbarhed: Kan agentens indsats måles med tilstrækkelig validtet og realiabilitet? 2. Flere principaler med forskelligartede interesser 3. Kollektive handlingsproblemer på gruppeniveau: Er incitamentet rettet mod individer eller grupper/organisationer? 4. Troværdighed: Tror agenten på, at han modtager betalingen? Politikeres løfter kan fx være flygtige, hvis omstændighederne påvirker deres sandsynlighed for genvalg. 5. Motivation: Agenterne kan være motiveret af andet end økonomi 6. Crowding out-hypotesen: Økonomiske incitamenter kan fortrænge intritisk motivation (Andersel et al, 2010)

Question 28

Typer af nudges

Answer 28

**decision assistans** - ønsker at forstærke selvregulering (f.eks. reminders eller commitment devices) **decision structure** - påvirker strukturen omkring valg (f.eks. default setting) **decision information** - mere information gør det lettere for individet at sammenligne alternativer og tage en beslutning

Question 29

Hvad handler Laibson & List (2015) om?

Answer 29

Adfærdsøkonomi (at forklare handlinger og politik ud fra økonomiske begreber) Man mener noget ud fra optimering, ligevægt og empiri fra økonomiens kerneprincipper: * Folk forsøger at vælge den bedst mulige løsning (optimering) * Folk forsøger at vælge deres bedst mulige mulighed for at interagere med andre (ligevægt) * Modeller skal testes med data (empiri) Seks principper for adfærdsøkonomi: 1. Folk forsøger at vælge det bedste, men fejler nogle gange (ind imellem forudsigeligt ud fra deres erfaring, for eksempel) 2. Folk bekymrer sig om deres omstændighed sml. med deres referencepunkt 3. Folk har problemer med selvkontrol 4.

Question 30

Hvad handler Andersen et al (2010) om?

Answer 30

Økonomiske incitamenter ud fra PA-teori. Incitamenter bruges af en principal til at gøre en agent mere tilbøjelig til at handle efter principalens interesser. * Forudsætter, at agenten er interesseret i incitamentet og egennyttemaksimerende, så de vælger det, der giver størst nytte. * PA-forhold har som regel informations- og asymmetri. Graden afgør, hvilket incitament, der er klogt PA-teorien er forsimplet, og der er andre forhold, der påvirker brugen af incitamenter: