Sårheling og sårbehandling hos hest Flashcards
(73 cards)
0
Q
Hvad sker der i sårhelingens inflammationsfase?
A
- oprenser såret
- er nødvendig for sårhelingen
- der kommer et langsomt og protraheret inflammationsrespons hos hest
1
Q
Hvilke 3 faser sker sårheling i?
A
Inflammation, proliferation og remodellering.
2
Q
Hvad sker der i sårhelingens proliferationsfase?
A
- sårhulen udfyldes af granulationsvæv
- kontraktion
- epithelialisering
3
Q
Hvad er det knapt så gode ved epithelialisering hos hest?
A
Det er den langsommeste form for heling, og den giver den grimmeste form for heling.
4
Q
Hvad er excessivt granulationsvæv?
A
Det er hvor proliferationsfasen er løbet løbsk.
5
Q
Hvilke 3 punkter er generelt om excessivt granulationsvæv?
A
- hyppigt på lemmerne
- sår der heler per secundam
- hyppigere hos hest end pony
6
Q
Nævn 10 faktorer som bidrager til dannelse af excessivt granulationsvæv!
A
- nedsat inflammationsrespons
- ringe perfusion/hypoksi
- sårets form
- tension
- bevægelse
- træk og tryk
- kontamination/infektion
- vitale strukturer
- fremmedlegemer
- dyrlægen
7
Q
Hvornår kan huden ikke vokse op over såret og lukke ordentligt?
A
Når granulationsvævet er kommet 3-5 mm over niveau.
8
Q
Hvad sker der i sårhelingens remodelleringsfase?
A
- granulationsvævet remodelleres til arvæv
- sårstyrke øges
- heling per secundam kan give ringe kosmetisk resultat
9
Q
Hvad er heling per secundam?
A
Åben sårheling
10
Q
Hvilken sårheling tager længst tid?
A
Sekundært helende sår»_space;» primært helende sår.
11
Q
Hvad er heling per primam?
A
Lukket sårheling, såret sutureres!
12
Q
Hvilke typer af sårheling er der?
A
- heling per primam
- heling per secundam
- forsinket suturering
- primær: åben sårbehandling i 2-4 dage, herefter suturering
- sekundær: åben sårbehandling i > 5 dage, suturering efter granulationsvæv er dannet
13
Q
Hvor er det specielt svært at få et sår med sekundær heling til at hele?
A
Ved et sår, der ligger over en knogle, hvor karforsyningen er minimal.
14
Q
Hvilke faktorer hos hesten har indflydelse på sårhelingen?
A
- alder
- anden sygdom
- fejlernæring
15
Q
Hvilke faktorer i såret har indflydelse på sårhelingen?
A
- substanstab
- kontusionsgrad
- alder
- placering
- kontaminationsgrad/infektion
- hæmatomer/seromer/ødemer
- traumatisering
- fremmedlegemer
16
Q
Hvilke faktorer i behandlingen har indflydelse på sårhelingen?
A
- antiseptika
- sårspray/-cremer/-salver
- lokalanalgetika
- NSAID
- glucocorticoider
- fremmedlegemer
- forbindinger
17
Q
Hvad er kontusion?
A
Når noget er knust/mast (her menes knusning af væv).
18
Q
Hvordan heler man ballesår?
A
Man immobiliserer ved at lægge gips på. Ellers vil såret konstant blive trukket op.
19
Q
Hvordan vil det nye epithels styrke være ifh.t. før?
A
Epithelet forbliver 15-20% reduceret i styrke.
20
Q
Hvad kaldes de 4 kontaminationsgrader?
A
- rene
- rene-kontaminerede
- kontaminerede
- inficerede
21
Q
Hvad er beskrivelsen af kontaminationsgraden “rene”?
A
Kirurgisk sår.
Ingen snit i hulorganer eller i inficeret/nekrotisk væv.
Kan altid sys!
22
Q
Hvad er beskrivelsen af kontaminationsgraden “rene-kontaminerede”?
A
Kirurgiske sår, hvor der er snit i hulorganer, men med minimal kontamination.
23
Q
Hvad er beskrivelsen af kontaminationsgraden “kontaminerede”?
A
Traumatiske sår, hvor årsagen til såret er relativ ren.
Kirurgiske sår, hvor der er kontamination fra snit i hulorganer.
24
Hvad er beskrivelsen af kontaminationsgraden "inficerede"?
Ældre traumatiske sår. Alle sår, hvor der er pus/abscesser til stede.
Kirurgisk sår, hvor der er kommet kontamination med indhold i hulorganer præoperativt.
Kan aldrig sys.
25
Hvad er definitionen af sårinfektion?
Mere end 10^5 bakterier/gram væv.
26
Hvordan virker behandling med lokalanalgetika på sårheling?
- kraftige syrer => direkte vævsirritation
| - noradrenalin => karkonstriktion => lokal hypoxi
27
Hvordan virker behandling med NSAID på sårheling?
Hæmmer inflammationsrespons => kronisk, lavgradig og ineffektiv inflammation.
28
Hvordan virker behandling med glucocorticoider på sårheling?
- steroidcremer kan hæmme excessivt granulationsvæv
| - hæmmer sårhelingen ved længerevarende brug
29
Hvordan er opbygningen af en handlingsplan ved sårheling?
Førstehjælp -> (Evt. Shockbehandling ->) Generel klinisk undersøgelse -> Anamnese -> Sedation -> klargøring af sår og såromgivelser -> sårundersøgelse -> yderligere diagnostiske undersøgelser -> sårdiagnose -> prognose -> valg af sårbehandlingsstrategi
30
Hvad består førstehjælp i sårbehandlingens handlingsplan af?
- kompression
- Esmarchs slynge = årepresser
- direkte hæmostase på kar
31
Hvor meget blod kan en hest tåle at tabe, før man skal begynde at blive urolig?
Ca. 8 L
32
Hvad består generel klinisk undersøgelse i sårbehandlingens handlingsplan af?
- TPR
- slimhinder: farve, fugtighed
- perifer cirkulation: kapillærfyldningstid, pulsslagets styrke
33
Hvad består anamnesen i sårbehandlingens handlingsplan af?
- vaccinationsstatus (tetanus?)
- sårets alder
- tidligere behandling
- årsag til opståen
- blodtab
34
Hvad anvendes IKKE ved sedation i sårbehandlingens handlingsplan?
Phenothiazin-derivater
35
Hvad består klargøring før sårundersøgelse i sårbehandlingens handlingsplan af?
- pak såret med fugtige tamponer eller hydrogel
- klip omkring såret
- vask med klorhexidin
- skyl med isoton eller steril opløsning
- lokalanalgesi (ved suturering)
- uden noradrenalin
- hellere ledning end infiltration
- overbrusning af såret
36
Hvad består sårundersøgelse i sårbehandlingens handlingsplan af?
Inspektion:
- placering
- form
- kontaminationsgrad
- kontusionsgrad
Palpation/sondering
- vævstab
- lommer
- vitale strukturer
37
Giv eksempler på vitale strukturer i sårundersøgelsen!
Ved led, seneskeder, bursaer, knogler.
38
Hvad består yderligere undersøgelser i sårbehandlingens handlingsplan af?
- røntgen
- tryktest af synoviale strukturer (er der kommunikation til leddet? Sterilt saltvand sprøjtes ind i leddet, og så ses der, om det løber ud gennem såret)
- scanning
- kontrastoptagelser
- artroskopi
39
Hvad består sårdiagnose i sårbehandlingens handlingsplan af?
- størrelse
- placering
- alder
- kompliceret/ukompliceret
- beskrivelse af involverede vitale strukturer
40
Hvad består evaluering af prognose i sårbehandlingens handlingsplan af?
- quo ad vitam:
Kan patienten overleve overhovedet?
- ad rest. completam:
Kan den komme sig fuldstændigt til den brug, som er ønsket?
- ad tempus:
Hvor lang tid vil der gå, før man kan komme til at bruge hesten igen?
- informer ejer om forventet forløb
41
Hvad kan en sårbehandling bestå af?
- lavage
- debridement
- antibiose
- NSAID
- tetanusprofylakse
42
Hvad er lavage?
Skylning af sår
- isotoniske væsker til friske sår
- vandhanevand ok til ældre sår
- brug 60 ml sprøjte + 18 G kanyle => 10-15 psi (ønskede tryk)
43
Hvad er debridement?
Et "indgreb" hvor alt beskadiget, nekrotisk, kontamineret og inficeret væv fjernes.
Men bevar mest muligt væv - fjern aldrig hud!
44
Hvad er de hyppigste bakterier i sår?
- staph. aureus
- strep. pyogenes
- gram neg. aerobe GI bakterier
- anaerobe
OBS anaerobe forhold i stikkanaler
45
Hvordan er hestes immunrespons?
Heste har et sladdent immunrespons, derfor er det godt at give NSAIDs til dem.
46
Hvordan vaccinerer man for tetanus?
- hvis hesten er korrekt vaccineret
=> booster vacc. (kun tetanus) i.m.
- er hesten vaccineret inden for et halvt år
=> ingenting
- er hesten ikke vaccineret eller status ukendt
=> tetanus vacc. i.m. + tetanus antiserum s.c.
47
Hvad er formålet med afspændende suturmønstre?
Fordeling af tension.
48
Hvad er anvendelse af afspændende suturmønstre?
- anlægges langt fra sårrandene mhp. at trække disse mod hinanden
- anvendes evt. sammen med almindelige appositionelle suturer
- relativ tyk sutur
49
Hvad er formålet med dead space?
At hæmme akkumulation af trans- og ekssudater.
50
Hvilke teknikker er der for dead space?
- suturering i dybden "walking sutures"
- komprimerende bandagering
- deklive åbninger
- dræn
51
Hvad gør walking sutures?
- afspændende
- eliminerer lommer
- startes indefra
- penetrerer ikke hele hudens tykkelse
52
Hvad gør komprimerende bandagering?
- moderat stram/fast bandage med god polstring, startes helt distalt
- holder lommen komprimeret
- anvendes også til at mindske ødem
53
Hvad funktion har deklive åbninger?
- giver drænage
| - aflaster suturlinjen
54
Hvornår skal et dræn fjernes?
Lige så snart såret ikke væsker mere, eller hvis der er gået 5 dage, så fjernes drænet.
55
Hvad er de 6 fordele ved bandagering?
- forhindrer udtørring samt kontamination og irritation fra omgivelserne
- giver mulighed for at administrere topikal behandling
- stimulerer fibroplasi og epithelialisering, dvs. hurtig granulationsvævsdannelse, hvilket er gavnligt initialt
- giver forbedret kosmisk resultat
- mindsker risikoen for sarcoid transformation
- immobilisering
56
Hvad er de 3 fordele ved bandagering?
- giver et fugtigt, varmt og surt miljø, der fremmer cellemigration og -proliferation
- inducerer hypoxi førende til proliferation af fibroblaster
- forårsager akkumulation af ekssudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation
57
Hvordan foregår heling per primam/primær suturering?
Såret sutureres efter debridement og sårlavage, således at der opnås fuldstændig approksimation af sårrandene og dermed hurtig sårheling. Der skal lægges dræn i, hvis der er lommedannelse tilstede.
58
Hvilke 4 forudsætninger er der for brug af heling per primam/primær suturering?
- lille vævstab
- totalt debridement muligt
- relativt lav tension
- rene eller rene-kontaminerede sår
59
Hvornår skal heling per primam/primær suturering anvendes?
- operationssår
| - accidentelle sår med lille vævstab, lav grad af kontusion.
60
Hvilke 4 fordele er der er der ved heling per primam/primær suturering?
- god apposition af sårrande
- korte helingsfaser
- hurtig heling
- godt kosmetisk resultat
61
Hvordan foregår heling per sekundam?
Åben sårheling, der finder sted ved indvækst af granulationsvæv, epithelialisering og sårkontraktion. Sårheling skal understøttes af bandagering.
62
Hvilken forudsætning er der for brug af heling per sekumdam?
Ingen blottede vitale strukturer (her bør suturering som regel forsøges).
63
Hvornår skal heling per sekundam anvendes?
- hvor der er stort vævstab
- sår med megen tension
- svært kontaminerede eller inficerede sår
64
Hvilke ulemper er der ved heling per sekundam?
- stor infektionsrisiko
- langt forløb
- arvævsdannelse
Er ofte eneste mulige behandling for lemmesår
65
Hvordan foregår forsinket primær suturering?
Suturering af ældre eller kraftigere kontaminerede sår. Der gives systematisk antibiose og foretages daglig lavage, debridement og bandagering i 2-4 dage indtil såret har overstået den værste inflammation, debridement og demarkering, herefter sutureres såret.
66
Hvilke 3 forudsætninger er der for brug af forsinket primær suturering?
- vævet skal være rent og sundt
- hævelse skal være aftaget
- lille mængde lugtløst, serøst ekssudat
67
Hvornår skal forsinket primær suturering anvendes?
Hvor kraftig ekssudation forventes (kontaminerede, svært kontuderede eller hævede sår).
68
Hvilke fordele er der ved forsinket primær suturering?
- reduceret risiko for infektion (sårdehiscens undgås)
- helingstid forlænges ikke
- god apposition
- godt kosmetisk resultat
69
Hvordan foregår forsinket sekundær suturering?
Er en udvidelse af den forsinkede primære suturering, dvs. længere periode med åben sårheling (så lang at der dannes granulationsvæv).
70
Hvilke 2 forudsætninger er der for brug af forsinket sekundær suturering?
- det skal være sundt granulationsvæv tilstede i såret (trimmes evt. i niveau)
- lille mængde lugtløst serøst ekssudat - ingen infektion
71
Hvornår skal forsinket sekundær suturering anvendes?
Ved kroniske svært kontaminerede eller inficerede sår.
72
Hvilke fordele er der ved forsinket sekundær suturering?
- afkorter helingstid
| - apposition opnås i nogle tilfælde (fuld suturering er ofte ikke muligt, idet der er sket sårreaktion)
