Shock og væsketerapi Flashcards Preview

Basal Klinisk Teori for Store Husdyr > Shock og væsketerapi > Flashcards

Flashcards in Shock og væsketerapi Deck (97):
0

Hvad er shock?

Det er utilstrækkelig blod- eller ilttilførsel til vævet
Eller kredsløbskollaps.

1

Hvilke årsager er der til shock?

- kardiogent shock (hjertesvigt) (sjældent hos store husdyr)
- hypovolæmisk/hæmoragisk shock (væske-/blodtab)
- dehydrering
- traume
- vasogent shock (primært blodtryksfald)
- sepsis
- endotoxæmi
- anafylaksis

2

Hvad er de hyppigste grunde til shock i stordyrsklinikken?

- traumer/blodtab
- akut abdomen (iskæmisk tilstand fx torsion, mave/tarm ruptur, diarrétilstand)
- sepsis/endotoxæmi (neonatal sepsis)

3

Hvad er forskellen på sepsis og endotoxæmi?

Sepsis er mere overordnet, da endotoxæmi skyldes gram negative bakterier, hvor sepsis også kan skyldes gram positive bakterier.

4

Hvad er følgerne af kredsløbskollaps og shock?

- dårlig hypovolæmi => dårlig vævsperfussion => nedsat ilttilførsel og ophobning af affaldsstoffer
- forskydninger i kroppens syre-/basebalance
- forskydninger i kroppens elektrolytbalance

5

Nævn forløbet i shockets onde cirkel!

Karkonstriktion => dårlig blodtilførsel => stagnationsanoksi => nedsat venøst tilbageløb => nedsat minutvolumen => blodtryksfald => yderligere karkonstriktion...
Stagnationsanoksi vil på et tidspunkt => systemic inflammatory response syndrome SIRS => organsvigt (multiple organ dysfunction syndrome MODS => død

6

Hvad er stagnationsanoksi?

Når blodet står stille i noget tid pga. karkonstriktion, så kommer der en rødlig farvning af vævet.

7

Hvad kaldes de 3 faser som de kliniske shock symptomer deles op i?

1. Den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)
2. Den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase)
3. Den terminale dekompensatoriske fase

8

Hvad er de kliniske shock symptomer i den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)?

> 15% akut tab af blodvolumen.
Nedsat vævsperfusion => neurohormonelt respons.
Tachycardi, tachypnø, hyperæmiske slimhinder, hurtig CRT, kraftig puls.
Husk der kommer dog blege slimhinder inden de hyperæmiske slimhinder!

9

Hvad er de kliniske shock symptomer i den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase)?

30-40% akut tab af blodvolumen.
Tachycardi, tachypnø, kolde ekstremiteter, forlænget CRT, cyanotiske slimhinder, svag puls, nedsat urin produktion, apati.

10

Hvad er de kliniske shock symptomer i den terminale dekompensatoriske fase?

> 40% akut tab af blodvolumen.
Bradycardi, blege/grå slimhinder, anuri, somnolens.
Ikke responsiv for terapi.

11

Hvilke elementer er der i en shockbehandling?

Væskebehandling/volumenekspansion
- krystalloider
- kolloider
- plasma
- blod
Antiendotoxinbehandling
- antiinflammatorika (NSAID, steroider)
- lidokain infusion
Antikoagulantia
- low molecular weight heparin
Antibiotika
Vasopressive farmaka (sjældent anvendt!)
Ilt
Glukose og evt. insulin

12

Hvad er den vigtigste form for shockbehandling?

Væskebehandling

13

Hvornår bliver blod givet ved shockbehandling?

Givet til dem, der har mistet meget blod.

14

Hvornår bliver lidokain givet ved shockbehandling?

Givet til dem, der har fået fjernet en del af tarmen.

15

Til hvem bliver vasopressive farmaka givet ved shockbehandling?

Oftest føl.

16

Hvordan opdeles kroppens væskerum?

Total kropsvæske (60% kropsvægt, 300kg for 500kg hest)
- intracellulær væske (40% kropsvægt el. 2/3 total kropsvæske)
- extracellulær væske (20% kropsvægt el 1/3 total kropsvæske)
- interstitiel væske (15% kropsvægt)
- intravaskulær væske - plasma (5% kropsvægt)

17

Hvor meget og hvad ligger uden for cellerne i kroppens væskerum?

1/3 af kroppens totale kropsvæske ligger uden for cellerne.
Det svarer til 20% af kropsvægten.
Det består af 5% plasma og 15% interstitielvæske.

18

Hvor meget og hvad ligger inden for cellerne i kroppens væskerum?

2/3 af kroppens totale kropsvæske ligger inden for cellerne.
Det svarer til 40% af kropsvægten.
Det består alt sammen af intracellulærvæske.

19

Hvilke kræfter er der i væskeforskydninger?

Passive mekanismer
- osmotiske/onkotiske kræfter
- hydrostatiske kræfter
- elektrostatiske kræfter

Aktive mekanismer
- elektrolytter

20

Hvad står de osmotiske kræfter for?

Fordeling af elektrolytter og proteiner.

21

Hvad står de hydrostatiske kræfter for?

Fordeling af vand.

22

Hvad står de elektrostatiske kræfter for?

Fordeling af positive og negative ladninger.

23

Hvad står elektrolytterne for?

De energikrævende ionkanaler, hvor Na/K-pumpen er den mest betydende.

24

Hvilken lov fortæller om reguleringen af det intravaskulære volumen?

Starlings lov

25

Hvad siger Starlings lov?

Det intravaskulære volumen = osmotiske kræfter x hydrostatiske kræfter.
Her vil de osmotiske kræfter trække vand ud i blodet, hvor de hydrostatiske kræfter vil trække vand ind i vævet, og det er ligevægten mellem disse to, der holder væsken inde i karrene.

26

Hvilke former for væsketab er der?

Der er et ydre og et indre væsketab.

27

Hvad er et ydre væsketab?

Det er hvor væsken tabes til omgivelserne, fx ved diarré, svedudbrud eller blødning.

28

Hvad er et indre væsketab?

Det er hvor væsken sekvestreres internt, og her kan man finde væske i mave-tarmkanalen og bughulen.

29

Hvor kommer et akut væsketab næsten altid fra?

Extracellulærvæsken.

30

Hvilke egenskaber har betydning for en infusionsvæskes evne til at give en varig forøgelse af det intravaskulære volumen?

Molekylernes størrelse (onkotiske egenskaber).
Man skal altså give noget med store molekyler i, hvis man vil have en langvarig forøgelse af det intravaskulære volumen.

31

Hvadber blodet normale pH-værdi?

7,35-7,45

32

Hvordan foregår reguleringen af blodets pH-værdi?

Reguleringen sker via:
Blodets buffersystemer (primært i erythrocytterne)
- bikarbonat HCO3-
- fosfat PO4--
- plasmaproteiner
- hæmoglobin
Respirationsvejene
Nyrerne

33

Hvad er det, man skal forstå ved standard base exces SBE?

Det er den mængde base (bikarbonat), der skal bruges for at titrerer pH tilbage til normal.

34

Hvad er den normale værdi for CO2 i det venøse blod (pCO2)?

40-46 mmHg

35

Hvad er den normale værdi for bikarbonat HCO3-?

23-32 mmol/L

36

Hvis blodets pH ændrer sig (syre base forstyrrelser), hvad kan det så kaldes?

Acidosis ved pH < 7,35

Alkalosis ved pH > 7,45

37

Hvad kan acidosis inddeles i?

Respiratorisk acidose ved CO2 > 45 mmHg

Metabolisk acidose ved HCO3- < 22 mmol/L

38

Hvad kan alkalosis inddeles i?

Respiratorisk alkalose ved CO2 < 40 mmHg

Metabolisk alkalose ved HCO3- > 30 mmol/L

39

Hvilket klinisk tegn ses ved respiratorisk acidosis?

Hypoventilation

40

Hvad vil plasmas pH være ved respiratorisk acidosis?

Lav

41

Hvad er den primære forstyrrelse ved respiratorisk acidosis?

Øget pCO2

42

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for respiratorisk acidosis?

Øget renal syreudskillelse med øget serum bikarbonat.

43

Hvilket klinisk tegn ses ved respiratorisk alkalosis?

Hyperventilation

44

Hvad vil plasmas pH være ved respiratorisk alkalosis?

Høj

45

Hvad er den primære forstyrrelse ved respiratorisk alkalosis?

Nedsat pCO2

46

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for respiratorisk alkalosis?

Nedsat renal syreudskillelse med nedsat serum bikarbonat.

47

Hvilke kliniske tegn ses ved metabolisk acidosis?

Diarré, dehydrering.

48

Hvad vil plasmas pH være ved metabolisk acidosis?

Lav

49

Hvad er de primære forstyrrelser ved metabolisk acidosis?

Nedsat HCO3-
Øget laktat, hypoNa, hyperCl

50

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for metabolisk acidosis?

Hyperventilation med resulterende lav pCO2.

51

Hvilke kliniske tegn ses ved metabolisk alkalosis?

Ileus med sekvestrering af H+ og Cl- i ventrikel (løbedrejning, proximal enteritis).

52

Hvad vil plasmas pH være ved metabolisk alkalosis?

Høj

53

Hvad er de primære forstyrrelser ved metabolisk alkalosis?

Øget HCO3-
HyperNa, hypoCl, hypoalbumin

54

Hvad vil kroppen gøre som kompensation for metabolisk alkalosis?

Hypoventilation med resulterende stigning i pCO2.

55

Ud over respiratorisk/metabolisk acidosis/alkalosis hvad kan syre-base forstyrrelsen så også være?

Mixed syre-base forstyrrelse

56

Hvilken syre-base forstyrrelse er normal at finde ved løbedrejning hos køer?

Metabolisk alkalosis.

57

Hvad er ofte kendetegnet ved mixed syrebase forstyrrelser?

- pH er sjældent korrigeret til normal
- pH kan være forskudt i modsat retning ifht. primær lidelsen
- HCO3- og CO2 vil ofte bevæge sig i modsatte retning af hinanden

58

Hvordan vil HCO3- og CO2 bevæge sig ved respiratorisk/metabolisk acidosis/alkalosis?

HCO3- og CO2 vil følges ad, så stiger den ene værdi, vil den anden også stige.
Dette modsat mixed syrebase forstyrrelser.

59

Nævn 6 årsager til hypokalæmi!

Diarré, kraftig sved, væsketerapi > 48 timer, anoreksi i flere dage, reflux, nyrelidelser

60

Hvordan behandler man hypokalæmi?

Man supplerer med KCl til i.v. eller p.o. væske med K+

61

Hvornår ser man oftest hyperkalæmi?

Ved blæreruptur hos føl.

62

Hvordan behandler man hyperkalæmi?

Man giver NaCl.
Supplerer evt. med Ca, glukose og HCO3- for at trække K+ ind i cellerne.
Der gives altså væske uden K+.

63

Nævn 6 årsager til hypocalcæmi!

Kolik, transit tetani, akut nyresvigt, blister beetle toxicity, rhabdomyolysis, iatrogen.

64

Giv en årsag til hypokalæmi!

Mælkefeber

65

Hvad er den normale værdi for laktat i blodet?

< 2 mmol/L

66

Hvornår stiger laktat i blodet?

Stiger ved vævshypoxi
- dehydrering/dårlig vævsperfusion
- tarmtrangulationer/tarmbetændelse

67

Hvad undersøger man klinisk ved vurdering af væske- og syrebase-status?

- almentilstand
- slimhinders farve og fugtighed
- kapillærfyldningstid
- hudelasticitet
- øjnenes placering (evt. indsunkne)
- puls (frekvens og styrke)
- respiration
- temperatur (rektal og perifer)

68

Hvad undersøger man i laboratoriet ved vurdering af væske- og syrebase-status?

Hæmatokrit, plasmaprotein, elektrolytter, blod pH, SBE, CO2 og HCO3-, laktat

69

Hvilke parametre kigger man på ved vurdering af dehydrering?

Hudtugor (sek.), slimhinders fugtighed, kapillærfyldningstid (sek.), øjnes placering, hæmatokrit (PCV), plasmaprotein (TP), puls frekvens, andet.

70

Hvordan vil de forskellige parametre se ud ved en mild dehydrering (4-6%)?

- hudtugor: 1-3 sek.
- slimhinders fugtighed: fugtige
- kapillærfyldningstid: 1-2 sek.
- øjnes placering: normal
- PCV: 40-50%
- TP: 65-75 g/L
- puls frekvens: 40-60

71

Hvordan vil de forskellige parametre se ud ved en moderat dehydrering (7-9%)?

- hudtugor: 3-5 sek.
- slimhinders fugtighed: klistrede
- kapillærfyldningstid: 3-4 sek.
- øjnes placering: indsunkne
- PCV: 50-65%
- TP: 75-85 g/L
- puls frekvens: 60-80
- andet: svag puls, langsom fyldning af v. jugularis

72

Hvordan vil de forskellige parametre se ud ved en svær dehydrering (>10%)?

- hudtugor: > 5 sek.
- slimhinders fugtighed: tørre
- kapillærfyldningstid: > 4 sek.
- øjnes placering: dybt indsunkne
- PCV: > 65%
- TP: > 85 g/L
- puls frekvens: > 80
- andet: apatisk, kolde ekstremiteter

73

Hvornår vil man først kunne se klinisk, at dyret er dehydreret?

Ved er dehydrering på 4-5%

74

Hvordan estimeres væskebehovet ved en væskebehandling?

1. Estimering af væsketab: % dehydrering x kropsvægt (kg)
Fx 0,10 x 500 kg = 50 L

2. Væskebehov til vedligeholdelse: 50-60 ml/kg/døgn
Fx 0,50 L x 500 kg = 25 L

3. Erstatning af fortsat væsketab: typisk samme som vedligeholdelses behovet.
Fx her 25 L

Så totale væskemængde her = 100 L over 24 timer

75

Hvad er vigtigt at vide om i.v. som administrationsrute ved væskebehandling?

- "route of choice" i intensiv terapi
- dyrt

76

Hvad er vigtigt at vide om s.c. som administrationsrute ved væskebehandling?

- bruges til neonatale patienter
- begrænset volumen
- langsom absorption

77

Hvad er vigtigt at vide om p.o. som administrationsrute ved væskebehandling?

- det er et godt alternativ til i.v. administration
- billigt
- stiller små krav til væskens sterilitet og sammensætning
- patienten skal kunne tåle at absorbere p.o. væske
- det er ikke tilstrækkeligt i intensiv terapi
- max volumen er 8 L til hest og 20 L til kvæg

78

Hvad er vigtigt at huske ved heste, hvis man bruger p.o. som administrationsrute ved væskebehandling?

Man skal tjekke, om maven er tom, da heste ikke kan kaste op => for meget væske => maven kan springe

79

Nævn 5 væsketyper, som hyppigt anvendes til væskebehandling?

Rent vand evt. tilsat elektrolytter, krystalloider, kolloider, plasma, fuldblod.

80

Krystalloider opdeles i to former for væsketerapi, hvilke?

Isoton og hyperton væsketerapi.

81

Hvilke former for isoton væsketerapi (krystalloider) kan gives ved væskebehandling?

- Ringers laktat/acetat
- Ringers klorid
- 0,9% NaCl

82

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med isoton væsketerapi (krystalloider)?

- de fleste præparater er balancerede, så de har en sammensætning, der modsvarer plasma mht. elektrolytter og bufferkapacitet
- der kan suppleres med specifikke elektrolytter ved forskydning i elektrolytbalancen
- de kan gives hurtigt og i store mængder

83

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med isoton væsketerapi (krystalloider)?

Giver en kortvarig volumen ekspansion, derfor bliver man ofte nødt til at supplere med andet.

84

Hvilke former for hyperton væsketerapi (krystalloider) kan gives ved væskebehandling?

7,5% NaCl

85

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med hyperton væsketerapi (krystalloider)?

- trækker væske ind i blodbanen fra intracellulærrummet
- giver en hurtig volumenekspansion på 2-4 gange det infunderede volumen
- mindsker ødemtendensen

86

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med hyperton væsketerapi (krystalloider)?

- volumen ekspansionen er kortvarig og bør opfølges af isoton væsketerapi
- kvæg tilbydes vand eller pumpes med 20 L vand p.o.
- bør kun anvendes if.m. akut hypovolæmi

87

Hvad kan gives ved væskebehandling af acidosis?

- Ringers laktat/acetat
- natriumbikarbonat NaHCO3

88

Hvad kan gives ved væskebehandling af alkalosis?

- Ringers klorid
- NaCl

89

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med kolloider?

- refordeles kun i mindre grad og giver dermed en længerevarende volumenekspansion (ca. 24 timer)
- relativt små infusionsvolumener nødvendigt

90

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med kolloider?

- kan udløse overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
- kan forårsage øget blødningstendens
- pas på overdosering
- gør blodet fedtet og er derfor mindre egnede forud for kirurgiske indgreb
- ret dyrt

91

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med plasma?

- kan ligesom syntetiske kolloider holde væske i blodkarrene pga. indholdet af store molekyler
- har negativt ladede molekyler, der også holder på vandet
- antiinflammatoriske proteiner
- koagulationsfaktorer
- antistoffer

92

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med plasma?

- dyrt
- svært at få adgang til donor
- risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
- tids-, mandskabs- og udstyrskrævende
- smitterisiko

93

Hvornår gives fuldblod typisk ved væskebehandling?

- ved akut fald i PCV til < 20%
- ved kronisk lav PCV < 14%

94

Hvilke fordele er der ved væskebehandling med fuldblod?

- den bedste behandling af blodmangel
- giver varig volumenekspansion
- blodtransfusioner er relativt sikkert

95

Hvilke ulemper er der ved væskebehandling med fuldblod?

- der findes bedre præparater til behandling af syrebase forstyrrelser og væske-/elektrolytmangel
- svært at få adgang til donor
- risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)
- tids-, mandskabs- og udstyrskrævende
- smitterisiko

96

Hvor meget blod indeholder en hest?

9% af kropsvægten er blod.