13. Produktansvar 1 Flashcards
Regelsæt og anvendelsesområde
Regelsæt og definition
- Regelsæt:
o PAL (som implementerer PAD) –> regulerer personskader og forbrugertingsskader
o Regler om produktansvar udviklet i retspraksis –> regulerer øvrige skader, fx tjenesteydelser og fast ejendom
- Definition: En producent el. mellemhandlers ansvar for de fysiske skader, som forvoldes af et defekt produkt –> er anderledes mangelsansvaret, hvor der kan ifaldes ansvar for skade på produktet selv
Regelsæt og anvendelsesområde
Skadebegrebet
o PAL:
Der skal være tale om en fysisk skade –> personskader og forbrugertingsskader, jf. PAL § 1
”Forbrugertingsskade”: En genstand, som efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsageligt er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed, jf. PAL § 2, stk. 2
o RUR: Omfatter erhvervstingsskader og alm. formueskade (medmindre følgeskade af skadelidtes person- el. forbrugertingsskade)
Regelsæt og anvendelsesområde
Skadevoldende produkt
o PAL: Skaden skal være forvoldt af et produkt –> enhver løsøregenstand, uanset om den er forarbejdet el. er et naturprodukt, og uanset om den er indført som en bestanddel af en anden løsøregenstand el. fast ejendom, jf. PAL § 3
o RUR: Omfatter fast ejendom og tjenesteydelser
Regelsæt og anvendelsesområde
Defektbegrebet
o Produktet skal være defekt –> et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes, jf. PAL § 5, stk. 1
Ved bedømmelsen tages hensyn til: 1) Produktets markedsføring, 2) den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og 3) tidspunktet, da produktet blev bragt i omsætning
o Et produkt anses ikke for at være defekt, alene fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsætning, jf. PAL § 5, stk. 2
o Hvis produktets skadelige virkninger er alment kendt og accepteret –> systemskade og dermed ikke defekt
Regelsæt og anvendelsesområde
Bragt i omsætning
Producenten er ikke ansvarlig, hvis han kan godtgøre, at produktet ikke var bragt i omsætning, da det forvoldte skaden, jf. PAL § 7, stk. 1, nr. 1 –> hvis produktet er bragt i omsætning af andre, produktionsprocessen ikke er afsluttet, el. hvis produktet er anvendt til privat formål af producenten
Regelsæt og anvendelsesområde
Ansvarsgrundlaget
o PAL:
Der påhviler producenten et objektivt ansvar for produktansvarsskader, jf. PAL § 6 (hensyn: Producenten har mulighed for at overvælte omkostningerne ved ansvaret på aftagerne af produkterne gennem prisen på produktet)
• Ansvaret er præceptivt, jf. PAL § 12 –> kan ikke fraviges ved aftale
Producenten er dog ikke ansvarlig, hvis han kan bevise, at det pga. den videnskabelig og tekniske viden på omsætningstidspunkt, ikke var muligt at opdage defekten, jf. PAL § 7, stk. 1, nr. 4 –> udviklingsskade
o RUR: Skærpet culpaansvar, og også mulighed for ansvarsfrihed ved udviklingsskader
Regelsæt og anvendelsesområde
Producentbegrebet
o Producenten er det primære ansvarssubjekt
o ”Producent” omfatter, jf. PAL § 4: 1) Den, der har fremstillet produktet, 2) den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EU mhp. videresalg, og 3) enhver mellemhandler, hvis skadelidte ikke kan konstatere, hvem der har fremstillet produktet, el. hvem der har indført det i EU
Regelsæt og anvendelsesområde
Mellemhandleransvaret
o En mellemhandler skal erstatte produktskader, medmindre mellemhandleren kan godtgøre, at skaden ikke skyldes dennes fejl eller forsømmelse, jf. PAL § 10 –> præsumptionsansvar
o En mellemhandler hæfter umiddelbart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden for ansvar for produktskader, i det omfang skaden skyldes fejl el. forsømmelse begået af producenten el. tidligere mellemhandlere, jf. PAL § 10 a –> hæftelsesansvar
o NB: PAL §§ 10 og 10 a er direktivstridige, da PAD er et totalharmoniseringsdirektiv, og PAL skærper ansvaret yderligere
Produktansvar ctr. mangelsansvar
Defektbegrebet sammenlignet med mangelsbegrebet
- Største forskel: Skade, der rammer selve det defekte produkt, omfattes ikke af produktansvaret –> krav om skade på person el. forbrugerting
- Defektbegrebet sammenlignet med mangelsbegrebet:
o Defektbegrebet:
Produktet frembyder ikke ”den sikkerhed, som med rette kan forventes”, jf. PAL § 5, stk. 1 –> objektiv vurdering
Defektbegrebet er præceptivt, jf. PAL § 12 –> aftalen har ingen betydning
o Mangelsbegrebet:
Produktet kan betegnes som mangelfuldt iht. aftalen el. efter KBL –> ikke objektiveret i samme grad
o Købers undersøgelsespligt gælder ikke på samme måde ved produktansvar – dog kan erstatningen nedsættes/bortfalde pga. egen skyld, jf. PAL § 9
Produktansvar ctr. mangelsansvar
Forskelle i retsfølger
o Mangelsansvaret er er underlagt en 2-årig reklamationsfrist fra varens overgivelse, mens der ikke gælder nogen reklamationsfrister, men alene forældelsesfrister på hhv. 3 og 5 år i relation til produktansvaret
o Produktansvaret kan gøres gældende af skadelidte over for producenten, selv om der ikke er noget kontraktforhold ml. parterne, mens det mangelsansvaret som UP alene er et ansvar over for kontraktparten
o Ved mangelsansvaret kan man som UP begrænse sit ansvar for følgeskader, mens en sådan aftale i relation til produktansvar vil være i strid med PAL § 12 og vil i et vist omfang også blive tilsidesat efter RUR
o Det er ikke altid mest gunstigt for skadelidte at gøre sit krav gældende efter de produktansvarsretlige regler,
Da der ved genuskøb gælder et strengt og ikke-skyldbaseret ansvar for sælgeren, jf. KBL § 43, stk. 3, jf. § 24, hvorimod der efter RUR alene gælder et objektiveret culpaansvar for producenten
Da der i relation til forbrugertingsskader gælder et præsumptionsansvar for mellemhandleren efter produktansvarsreglerne, mens der efter KBL § 24 gælder et strengere ansvar for kontraktparten
Produktansvar ctr. mangelsansvar
Regulering af overlap ml. produktansvar og mangelsansvar
o UP: Konkurrencelæren –> skadelidte har valgfrihed ml. kontraktregelsættet (det køberetlige) og deliktregelsættet (det produktansvarsretlige)
o U: KBL’s regler kan ikke danne grundlag for et produktansvarskrav –> hvis skadelidte ønsker at gøre et produktansvarskrav gældende, skal dette ske efter de produktansvarsretlige regler
Komponent- og ingredienstilfælde
- For at der kan være tale om skadetilføjelse på andet end det defekte produkt selv, må det skadevoldende produkt ikke ved anvendelsen være blevet en så integreret del af det samlede produkt, at der ikke længere kan sondres mellem det skadede og det skadevoldende produkt
- Komponenttilfælde:
o Det skadevoldende element kan identificeres –> produktansvar er muligt
o Selvbeskadigelsestilfælde, hvor produktet forvolder skade på sig selv –> ikke produktansvar, jf. Masnedø – se dog Medierøret
- Ingredienstilfælde:
o Det skadevoldende element kan ikke identificeres, fx Cementa –> produktansvar ikke muligt, men mangelsansvar er muligt
o Omfatter omdannelsestilfælde (eks. med isterninger) og sammenblandingstilfælde (eks. med maling)
- Sondring ml. komponenter og ingredienser –> kan den defekte genstand teknisk udtages af det fremstillede produkt?
o Integrationsgraden, dominansgraden og intakt beståen
- NB: Ingrediens-/komponentlæren er ikke afgørende i tilfælde, hvor der sker personskade el. skade på andre ting end slutproduktet
