Proktologi

Question 1

Symptomer på analabsces?

Answer 1

Gradvis tiltagende smerter
Perianal ømhed
Rødme
Hævelse
Induration af huden
Der kan evt. komme pus afgang –> symptomlindring

Question 1

Behandling af chron patient med intraabdominal absces?

Answer 1

Perkutan dræn
Mapping af sygdomsudbredelse
Sikring af god ernæringstilstand
Motivere for rygeophør
Elektiv tarmresektion efter 4-6 uger

Question 2

Typer af analabscesser?

Answer 2

Perianal - hyppigste og mindst komplicerede
Iskiorektal
Perirektal
Intersfinkterisk og submukøse - sjældne
Hesteskoabsces - inddrager begge foss iskiorektales, kommunikerer bagtil

Question 3

Ætiologi og patologi ift. analabscesser?

Answer 3

Perianale: infektionsfokus i analhuden – > hudbakterier, laver ikke så tit fistel.
Iskiorektale og intefsfinkteriske –> laver ofte fistler.

Question 4

Hvad skal man mistænke ved recidiverende abscesser?

Answer 4

Mb. Chron

Question 5

Hvis man mistænker en iskiorektal absces, hvordan undersøger man så patienten?

Answer 5

Det kan være svært at mærke ved rektal eksploration, pt skal i GA.

Question 6

Hvordan kan en patient med en Hesteskoabsces se ud?

Answer 6

Kan være alment påvirket, evt. med sepsis.

Question 7

Hvordan føles en intersfinkterisk og en submukøs absces ved rektal eksploration?

Answer 7

Pudeformet fortykkelse.

Question 8

Hvilke undersøgelser kan man lave ifm. anale abscesser?

Answer 8

Anal-UL
MR-skanning
Alle patienter over 40 år bør endoskoperes.

Question 9

Behandling af perianale og iskiorektale abscesser?

Answer 9

Perinale og iskiorektale:
- Kirurgisk incision, også ved spontan perforation, herefter skal denne renses. Den lades stå åbent. INGEN AB. Skylning med håndbruser min. 1 dgl. eller efter hvert toiletbesøg.

Question 10

Behandling af intersfinkteriske og submukøse abscesser?

Answer 10

Drænage til analkanalen, ved transanal incision.

Question 11

Behandling af perirektal absces?

Answer 11

Drænage til rectum, ved transanal incision

Question 12

Definition af analfistel?

Answer 12

Falsk åbning mellem det perianale hud område til analkanalen eller rectum.

Question 13

Hyppigste årsag til analefistler?

Answer 13

Kommer hyppigst efter en operation af den perianale absces, kan dog også forekomme uden.

Question 14

Hvordan klassificeres anale fistler?

Answer 14

Parks klassifikation
A. Subkutan fistel
B. Intersfinkterisk fistel
C. Transfinkterisk fistel
D. Suprasfinkterisk fistel
E. Rektal fistel

Question 15

Symptomer på analfistler?

Answer 15

Sekretion
Perianal irritation
Kløe
Recidiverende abscesser

Question 16

Hvordan undersøger man en analfistel?

Answer 16

Sondering med en metalsonde gennem den ydre fistel åbning, med samtidig palpation af analkanalen.
evt. suppleret med UL eller MR.

Question 17

Hvad er det overordnede behandlingsformål i behandlingen af en anafistel?

Answer 17

Man ønsker, at opretholde sfinkterens muskulatur og dennes funktion.

Subkutane eller intersfinkteriske: Lay-open teknik

Komplicerede: fistolutomi, LIFT eller fistelplugs.

Question 18

Hvad er en analfissur?

Answer 18

Tenformet revne med blotlægning af muskelfibrene i den interne sfinkter.
Ofte vil der kunne se en ødematøs hudflak - sentinel tag.

Question 19

Hvem har hyppigst analfissur?

Answer 19

Børn og yngre mennesker

Question 20

Ætiologi og patogenese af analfissur?

Answer 20

Kronisk opstipation og øget sfinktertonus.
Sidder ofte bagtil kl. 6, sjældnere gange kl. 12. Enhver anden placering skal få ens tanker hen på, at det kan være malign eller præmalign årsag.

Question 21

Symptomer og kliniske fund ved en analfissur?

Answer 21

Skærende og krampagtige smerter særligt ved defækation og lige efter.
Svie, kløe og stikkende smerter
Soiling i underbuskerne (sekret blandet med afføring)
Blødning - striber på toiletpapir eller afføring.
Sentinel tag

Analfissur kan være sekundært til inflammatoriske tarmsygdomme, veneriske sygdomme eller cancer

Question 22

Behandling af analfissur?

Answer 22

De akutte - konservativt
Regulering af obstipation.

Lokal applikation af calciumantagonist (hovedpine - bivirkning)

Botox injektion intersfinkterisk.

Lateral intern sfinkterotomi

Excision af den interne sfinkter.

Question 23

Hæmorider - epidemiologi?

Answer 23

45-65 år, hyppigst blandt kvinder, særligt multipara.

Question 24

Hæmorider - ætiologi og patologi?

Answer 24

Bindevævet i de analcushions svækkes, hjulpet på vej af bugpresse og passage af hård og knoldet fæces - altså må betragtes som en BV sygdom.

Question 25

Klassifikationen af hæmorider?

Answer 25

Golighers klassifikation.

I - Kan erkendes ved endoskopi, prolabrer ikke

II - Prolabere under defækation, reponeres spontant.

III - Skal reponeres manuelt

IV - Kan ikke reponeres.

Question 26

Symptomer på hæmorider?

Answer 26

Blødning - blod på toiletpapir, striber, men også som kummesprøjt.

Fornemmelse af ikke at få tømt tarmen ordentligt.

Smerter er ikke et almindeligt symptom, med undtagelse af thrombe eller inkarceration.

Question 27

Behandling af hæmorider?

Answer 27

Konservativt med kostfibre.

Ingen hæmoridemidler kan kurer sygdommen.

Minimalt invasiv kirurgi
- Inducere fibrose, fiksere submucosa
- Gummiringsligatur - ambulant uden anæstesi
- Milligan-Morgans hæmoridektomi, Golden standard. obs. komplikationer i form af stenose, og beskadigelse af sfinkser muskulaturen
- Doppler vejledt ligatur af aa. haemorrhoidales

Akut thromboserende skal selvfølgelig også behandles.

Question 28

Analinkontinens, epidemiologi?

Answer 28

Overvægt af kvinder >50år med flere vaginale fødsler.

Question 29

Klassifikation af analinkontines?

Answer 29

Wexners score

Question 30

Ætiologi og patologi af analinkontinens?

Answer 30

Fødselsskader
Kirurgiske beskadigelser
Neurologiske sygdomme

Question 31

Symptomer på analinkontinens?

Answer 31

Besvær med at holde på luft
Ufrivillig afgang af større eller mindre mængder af afføring.
Imperativ afføringstrang, kan sammlignes med urge.

Question 32

Undersøgelse af analinkontinens?

Answer 32

Sigmoideoskopi - udelukke cancer eller tarmsygdom.
Anal UL - er der skader eller defekter af lukkemuskulaturen.
Rektal eksploration - mærke sfinktertonus.
Rtg (defækografi)

Question 33

Behandling af analinkontinens?

Answer 33

Lettere grader: fibertilskud, laksantia ved obstipation, daglig klyx.

Defekter i sfinkter: rekonstruktion

Elektrisk stimulation af sakralnerverne.

Stomi

Question 34

Hvem får rektal prolaps?

Answer 34

Ældre og svækkede personer, men kan også ses hos yngre efter stort vægttab.

Question 35

Symptomer på rektal prolaps?

Answer 35

Inkontinens

Blødning

Prolaps i forbindelse med fysisk anstrengelse eller ved defækation, og kan reponeres. Sjældent fremme hele tiden.

Varierende længder

Prolapsen kan være forsaget af en tumor!

Question 36

Behandling af rektal prolaps?

Answer 36

Delomeres operation - perianal adgang
Altemeiers operation - abdominal adgang.

Ved begge operationer er der en recidivrisiko på 10-20%.