3. ET - Arbejdsopdrag (direktør/rådgiver/mellemand) Flashcards
Hvad kendetegner en direktør? er de dækket af den præceptive baggrundsret?
Direktører er ikke i tjenesteforhold, fordi de selv er nøglepersoner, der driver virksomheden → det er ikke ejerne, der driver virksomheden, men derimod direktøren, dvs. Intet tjenesteforhold eller et O/U-ordnelsesforhold mellem direktøren og arbejdsgiveren. Direktøren skal servicere virksomhedens ejer.
Direktøren er derfor ikke dækket af den præceptive ansættelsesretlig baggrundsret.
Hvad bør altid reguleres i direktøraftaler?
Hemmeligholdelsesklausuler:
Der skal altid være denne klausul i en direktørkontrakt, fordi han kender alle hemmelighederne
UP: Kan håndhæves mod tredjemand efter lov om forretningshemmeligheder
Af pædagogiske årsager bør man uddybe og præcisere omfanget
Sanktionen:
Konventionalbod
Hvad er direktørens arbejdstid som UP? Må direktøren have bibeskæftigelse? må de sidde i bestyrelser?
Direktøres skal som UP Sætte al sin tid af til selskabet.
Bibeskæftigelse: som UP kræver dette klar skriftlig aftale med selskabets bestyrelse
Bestyrelseshverv: Man må som udgangspunkt gerne være i bestyrelser, det reguleres typisk i en hensigtserklæring om at bestyrelsen skal godkende hvervet ← tunge poster vil sjændent tilladeles.
Hvad er publikumsorienteret erhverv?
Opdrag der angår personlige, sportslige eller kunstneriske præstationer, der i en eller anden form forevises for et publikum.
Hvad er en rådgiveraftale?
En rådgiver leverer information tilpasset en klients individuelle behov. Der findes to slags rådgiveraftaler:
1) Rådgiveraftaler der vedrører en faglig profession ← Her er der ofte loveregulering eller selvregulering, som gør, at vi ved hvad vi skal forvente
2) De aftaler, som ikke er en del af en profession ← Her er ingen lovgivning og det er sværere hvad man kan forvente, sjældent brancheregulering, derfor er koncipering vigtig
Hvad skal man særligt regulerer i rådgiveraftaler?
Levering: Da rådgiveraftaler ofte er en blanding mellem indsatsforplitgtelser og resultaforpligtelser, er det svært hvornår der er leveret → Dette løser man ofte ved at strukturere rådgiveraftaler i faser.
imma-rettigheder:
Regler som siger, at den der skaber et værk ejer det selv, rettigheden til det gør kun videre i det omfang det er nødvendigt.
Det helt samme gælder i konsulentaftaler og det skal man have med i konsulentaftaler, fordi ellers overgår det ikke.
ikke-definerede ydelser.
Nævn de 5 former for mellemandsaftaler
Der findes forskellige former for mellemmandsaftaler:
1) Forhandleraftaler: Situation, hvor varen skifter ejer undervejs, to køb og to aftaler
2) Formidlingsaftaler: Formidling består i, at mellemledes kun skaber kontakt mellem leverandør og slutbruger/kunde, der er altså kun én aftalereleation med ydelsen, men der er undervejs en relation hvor formidlerenfår noget at formidle, der er altså ét køb og to transaktioner
3) Fuldmagtsaftaler: Indebærer én aftale, aftalen indgås reelt set mellem FM og køber, men aftalen indgås på FG’s vegne, så aftalen er med FG og Køber.
4) Kommissionsaftaler: Aftaler for kommittent regning, men i kommissærens navn.
5) Konsignationsaftaler: Samme situation som kommission, men med ejendomsforbehold. Det er ejerens lager, men konsignantar, som udadtil ligner ejer.
relevant om mellemmandens vederlag
Vederlaget: Det bør incitere mellemmanden til at handle på hovedmandens interesser
- No cure no pay: Mellemmanden aflønnes kun ud fra succeskriterier, det vil sige, mellemmand har risiko, hvis aftalen ikke kommer i stand
- Godtgørelse ved ophør
