Anatomi Flashcards

(41 cards)

1
Q

Benævn de med pile markerede strukturer A og B.

A

A. pyramis renalis

B. v. renalis sinistra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Benævn i korrekt rækkefølge forløbet af karrene fra aorta abdominalis til glomerulus.

A

A. renalis → a. segmentalis → a. interlobaris → a. arcuata → a. interlobularis og afferent arteriole

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Benævn de organer, der har relation til højre nyres forflade.

A
  • flexura hepatica/ flexura coli dextra
  • colon ascendens,
  • hepar
  • colon transversum
  • pars descendens duodeni
  • tyndtarmsslynger (ileum)
  • lidt af gl. suprarenalis dextra
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv højre nyreloges relation til peritoneum

A

Nyren ligger primært retroperitonealt; der hvor højre nyreloge er beklædt direkte med peritoneum er ud for hepar og ileum.

Laurits: Det vil sige, at nyren kun er dækket af peritoneum anteriort.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv det makroskopiske udseende af blærens slimhinde

A
  • Når blæren er tom ses en foldet slimhinde.
  • Ved fyldt blære bliver slimhinden mere glat.
  • Trigonum vesicae er et trekantet område, som ligger ud for fundus med åbningen til urethra nedadtil og opadtil til højre og venstre åbningerne af de to ureteres.
  • Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv kort den parasympatiske innervation af m. detrusor vesicae, herunder de præ- og postganglionære neuroners forløb samt synapsested

A
  • M. detrusor vesicae innerveres af parasympaticus.
  • De præganglionære parasympatiske nervecellelegemer er beliggende i rygmarvens grå substans ud for segmenterne S2-S4.
  • De præganglionære parasympatiske nervefibre føres fra de ventrale grene af S2, S3 og S4 via nn. splanchnici pelvici til plexus pelvicus og derefter til plexus vesicalis og endelig til blærevæggen, hvor de synapser med de postganglionære parasympatiske neuroner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Redegør kort for, hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af nyresten i ureter.

Svaret skal indeholde en beskrivelse af forløbet af viscerale afferente smertefibre fra ureter til rygmarven, samt en forklaring på, hvorfor patienten fornemmer forskudt smerte fra lænden ned mod lysken.

A
  • Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på, at bevæge stenen nedad i urinvejene; dette giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).
  • Ureter innerveres via plexus uretericus.
  • Smertefibre (visceral afferente) vil følge sympathicus tilbage til rygmarven via spinalnerverne T11, 12, L1 og L2.
  • De visceral afferente fibre har trofisk centrum i de respektive spinalganglier.
  • Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv, hvad der udløser miktionsrefleksen.

A

Udløses ved stimulation af strækreceptorer i blærevæggen ved blærens fyldning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv kort, hvorledes de afferente impulser passerer fra blærevæggen til vandladningscentret i rygmarven

A

Fra receptorer i blærevæggen gennem afferente neuroner som løber gennem plexus vesicalis, plexus pelvicus og nn. splanchnici pelvici til S2 – S4 segmenterne (vandladningscentret) i rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv kort, hvorledes de efferente impulser passerer fra de samme segmenter til blærevæggen og angiv hvilke effektorer (strukturer) der innerveres.

A

De præganglionære parasympatiske nervetråde forlader segmenterne S2 – S4 via nn. splanchnici pelvici, gennem plexux pelvicus og plexus vesicalis for at danne synapse med de postganglionære parasympatiske nervecellelegemer i blærevæggen.

De postganglionære parasympatiske neuroner innerverer de glatte muskelceller i blærevæggen (m. detrusor).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Benævn de markerede strukturer (A – C).

A

A. ren dexter (højre nyre)

B. v. cava inferior

C. aorta abdominalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Benævn de organer, der har relation til de markerede områder (1 – 8) på højre og venstre nyre.

A
    1. hepar
    1. flexura hepatica (colica dextra)
    1. colon ascendens
    1. duodenum (pars descendens)
    1. flexura splenica (colica sinistra)
    1. colon descendens
    1. splen (milten)
    1. pancreas (cauda pancreatis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Benævn de organer, der ved løst bindevæv er forbundet med højre og venstre nyres forflade.

A
    1. colon ascendens
    1. duodenum
    1. colon descendens
    1. pancreas

Disse 4 bør nævnes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv binyrernes (gll. suprarenales) beliggenhed, herunder deres relation til fascia renalis.

A
  • Binyrerne ligger på hver sin nyrepol.
  • Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma.
  • Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv.
  • (Det kan nævnes at højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv kort for urinblærens fundus de forskellige relationer hos manden og kvinden

A

Hos manden findes vesiculae seminales og ampullae ductuum deferentium; hos kvinden cervix uteri og vagina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Benævn de markerede strukturer (A og B) på de viste scanninger.

A

A: pyramis renalis (nyrepyramide),

B: v. renalis sinistra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv fascia renalis.

A
  • Normalt deriveret fra fascia transversalis.
  • Ved nyrens laterale kant spalter fascien sig i to blade, der beklæder nyrens for- og bagflade.
  • Ud for nyrens mediale rand forenes de to blade i nyrekarrenes adventitia.
  • De to blade i fascia renalis er smeltet sammen over binyren, mens de ved den nedre nyrepol forbliver adskilte. (inden for fascia renalis benævnes fedtvævet det perirenale fedtvæv; fedtvævet uden for fascia renalis benævnes det pararenale fedtvæv)
18
Q

Visceral afferent information fra urinblæren

En 20-årig mand fornemmer tydeligt sin fyldte urinblære efter indtagelse at rigelig væske.

Angiv lokalisationen af de visceral afferente neuroners cellelegemer.

  • a. spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne S2 – S4
  • b. forhornene i rygmarven svarende til spinalsegmenterne S2 – S4
  • c. spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne T5 – T9
  • d. de præaortiske ganglier svarende til aa. testiculares’ afgang fra aorta abdominalis
  • e. spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne T10 – L2
19
Q

Benævn i korrekt rækkefølge de plexer og nervegrene, som fører de i opgave a) nævnte neuroner fra strækreceptorerne i blærevæggen til neuronernes cellelegemer. (viscerale afferente neuroners cellelegemer ift. blæren)

A

fra blærevæggen til plexus vesicalis, derefter til plexus hypogastricus inferior (plexus pelvicus), herfra via nn. splanchnici pelvici til rami ventrales af S2 – S4, gennem de respektive spinalnerver og dorsale rødder til spinalganglierne.

20
Q

Angiv hvilken betydning encervical tværsnitslæsion af rygmarvenhar på vandladningen.

A

den voluntære kontrol over vandladningen vil være tabt, og der indtræder blæreautomatik.

21
Q

Benævn de markerede strukturer A – D på urografien samt den muskel, hvis laterale kant er markeret (E).

A
  • A. øvre nyrepol (ren dxt.)
  • B. calyx minor
  • C. ureter dxt.
  • D. pelvis renalis sin.
  • E. m. psoas major
22
Q

Benævn de markerede strukturer 1 – 3 på det viste sagittalsnit

A
  1. gl. suprarenalis dxt.
  2. perirenalt fedtvæv
  3. fascia renalis
23
Q

En 60-årig kvinde med en fastklemt sten i højre ureter har voldsomme, anfaldvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.

Redegør kort for, hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af en fastklemt sten i ureter, og angiv en forklaring på den forskudte smerte (”referred pain”) til lysken og genitalia.

A
  • Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene.
  • Dette giver kraftige anfaldvise smerter (ureterkolik).
  • Ureter innerveres autonomt via plexus uretericus.
  • Smertefibre vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2.
  • ”Referred pain” (forskudt smerte) er lokaliseret til de dermatomer, der innerveres af spinalsegmenter som også innerverer ureter.
  • Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden.

(Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis).

Svaret i parentes behøves ikke.

24
Q

Vesico-ureteral reflux

Redegør kort for, hvorledes vesico-ureteral reflux (tilbageløb af urin fra blæren til ureter) forhindres og hvorfor dette er klinisk vigtigt.

A
  • Det skrå forløb af ureter gennem blærevæggen og de slynger muskulaturen i trigonum vesicae danner omkring den terminale del af ureteres; herved aflukkes den terminale del af ureteres under blærevæggens kontraktion.
  • Infektion af de øvre urinveje er almindelig, hvis refluks intræder
25
En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe. Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter. **Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter og angiv det anatomiske grundlag for patientens forskudte smerte.**
* **Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene; dette giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).** * **Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2.** * (Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. * Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis). * Svaret med fed skrift er det forventede. * Det er muligt at nogle studenter kommer med uddybende kommentarer lig svaret med alm. skrift.
26
Redegør kort for hvorledes den terminale del af ureter holdes lukket under blæremuskulaturens kontraktion så reflux (tilbageløb) forhindres
Ureter har et skråt forløb gennem blærevæggen og på slimhindesiden fremkommer en seglformet fold i slimhinden, som presses mod ureteråbningen og virker som en klap, der hindrer refluks
27
Nyresten. En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe. Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter. ## Footnote **Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter og angiv en forklaring på den forskudte smerte til lysken og genitalia.**
* **Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene, som giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).** * **Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer.** * **Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden.** * (Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis). * Svaret i parentes behøves ikke.
28
Benævn de kar, der løber gennem columna renalis.
a. og v. interlobaris.
29
Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af nyresten i pelvis eller ureter herunder en forklaring på den forskudte smerte fra lænden ned mod lysken.
* Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene; dette giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik). * Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. * Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. * Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. * (Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis).
30
Beskriv kort innervationen af m. detrusor vesicae.
* M. detrusor vesicae innerveres af parasympaticus. De præganglionære parasympatiske nervecellelegemer er beliggende i rygmarvens grå substans ud for segmenterne S2-S4. * De præganglionære parasympatiske nervefibre føres via plexus pelvicus og plexus vesicalis til blærevæggen, hvor de synapser med de postganglionære parasympatiske neuroner.
31
Benævn de markerede makroskopiske strukturer (D-F) på CT-scanningen.
**D:** ren dxt. (højre nyre), sideangivelse skal med **E:** v. cava inferior **F**: aorta abdominalis
32
Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes i forbindelse med miktion (vandladning).
* Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. * Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. * Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. * Når m. detrusor afslappes lukkes ostiet igen af de elastiske fibre
33
Benævn de organer, der har relation til de markerede områder (1 – 8) på højre og venstre nyre.
1. hepar 2. flexura hepatica (colica dextra) 3. colon ascendens 4. duodenum (pars descendens) 5. flexura splenica (colica sinistra) 6. colon descendens 7. splen (milten) 8. pancreas (cauda pancreatis)
34
Benævn de organer der ved løst bindevæv er forbundet med højre og venstre nyres forflade.
* 3. colon ascendens * 4. duodenum * 6. colon descendens * 8. pancreas disse 4 bør nævnes.
35
En patient har pådraget sig en hvirvelfraktur med en total tværsnitslæsion af rygmarven til følge ud for spinalsegmentniveau C7. ## Footnote **Redegør kort for patientens vandladning efter rygmarvslæsionen.**
* Ved en tværsnitslæsion af rygmarven oven for de sacrale segmenter S2 – S4, vil den voluntære kontrol af vandladningen være tabt, og der indtræder blæreautomatik. * Blæren vil fyldes og tømmes reflektorisk, pt. har en automatisk blære. * Der er ikke kontrol over m. sphincter urethrae externus. * Desuden vil de hæmmende impulser fra hjernen, der kan undertrykke vandladningstrangen ikke fungere. * De studerende har endnu ikke haft neuro og kender derfor ikke centre og baner i detaljer.
36
Angiv relationerne til fundus vesicae (urinariae) hos manden og kvinden.
Fundus vender ud mod rectum. Hos manden * findes mellem fundus og rectum vesiculae seminales og ampullae ductuum deferentium (en udvidelse på sidste stykke af ductus deferens). Hos kvinden findes * mellem fundus og rectum cervix uteri og vagina.
37
Beskriv kort blærens slimhinde (makroskopisk)
* Når blæren er tom ses en tyk væg og en foldet slimhinde. * Ved fyldt blære bliver væggen tynd og slimhinden mere glat. * Ved beskrivelsen skal trigonum vesicae med. * Trigonum vesicae er trekantet med åbningen til urethra nedadtil og opadtil til højre og venstre åbningerne af de to ureteres. * Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.
38
Beskriv kort nyrernes arterieforsyning fra aorta til de afferente arterioler før glomerulus.
Det vil være tilstrækkeligt at angive de enkelte kar fra aorta abdominalis. aorta - a. renalis - a. segmentalis (delingen i segmentarterier ses som regel i hilum) - a. interlobaris (deling af segmentarterie i a. interlobaris ses i sinus; a. interlobaris løber i columna renalis mellem pyramiderne) - a. arcuata (løber i en bue langs basis af hver pyramide) - fra a. arcuata afgives a. interlobularis (løber ud i cortex mellem marvstråler og afgiver talrige afferente arterioler til corpuscula renis).
39
En 60-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerterne stråler ned i højre lænd og genitalia. Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter ved indmundingen til blæren. **Beskriv kort forløbet af pars pelvica ureteris hos kvinden.**
* Løber dækket af peritoneum foran a. iliaca interna; krydser henover n. obturatorius og vasa obturatoria. * Ud for spina ischiadica svinger den ind i parametriet ud for cervix uteri, krydser bag ved a. uterina og ud for den øverste del af vaginas lateralvæg passerer ureter skråt gennem blærevæggen.
40
Beskriv forløbet af smertefibre fra væggen i pars pelvica ureteris til rygmarven.
* Smertefibre følger sympaticus tilbage til rygmarven ud for niveau L1 og L2. * Man bør ud fra adfærdstermen have hovedpunkterne med fra følgende rettevejledning: * Smertefibre løber fra uretervæggen gennem plexus uretericus til plexus pelvicus (plexus hypogastricus inferior). * Via nn. splanchnici sacrales til truncus sympaticus i bækkenet; ascenderer i truncus sympaticus til spinalnerveniveau L1 og L2; via rami communicantes albi til spinalnerve L1 og L2; til spinalganglierne på de dorsale rødder (cellelegemets placering) og til baghornene ud for L1 og L2.
41
Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen.
* Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. * Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. * Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. * Når m. detrusor afslappes, lukkes ostiet igen af de elastiske fibre