(Betingning) Implicit hukommelse

Question 1

Hvad skal det betyde at en adfærd er blevet “conditioned” (betingning)

Answer 1

Det er ligesom at en adfærd/emotion er blevet indlært (ubevidst). Det kan være at en reaktion af frygt er noget der er blevet indlært.

Question 2

Hvad er en Pavlovian conditioning process? (klassisk betingning)

Answer 2

Det er ligesom en process hvorigennem en neutral stimuli kan komme til at fremkalde en reaktion, hvis den gentagne gange kobles med en stimuli, der allerede udløser den reaktion

Question 3

Redegør for basiskomponenterne i klassisk betingnings process (Ubetinget stimuli, ubetinget respons, betinget stimuli, betinget respons)

Answer 3

Betingningsprocessen (conditioning) har en række basiskomponenter: først og fremmest skal der være en ubetinget stimuli, der fremkalder en eller anden ubetinget respons hos subjektet (fx. at vi er bange hvis man bliver slået), hvis det så sker mens en anden betinget stimuli er til stede (fx. at det er mørkt). og den ubetingede stimuli (og den dermed efterfølgende betinkede respons) og betinget stimuli gentagne gange fremkommer samtidig, således at forbindelsen indlæres. kan den betingede stimuli med tiden komme til at fremkalde en betinget respons (fx. at man så bliver bange for mørket)

Question 4

Hvad var Pavlovs klassiske forsøg, hvor han påviste klassisk betingning?

Answer 4

Pavlov lavede forsøg med hunde, hvor han lod en klokke ringe mens hunden fik mad, og kiggede efter savlen

Question 5

Hvordan indlæres noget under betingning

Answer 5

Ved gentagne forbindelser mellem Ubetinget og betinget stimuli, så lærer man at der er forbindelse mellem dem, og danner associationer (det foregår ubevidst)

Question 6

Identificer komponenterne i betingningen:
Du ser en reklame for en burger, hvor der vises lækre billeder af saftigt kød og sprøde pommes frites. Du begynder at få mundvand, selvom du ikke er sulten.

Answer 6

US: Rigtig mad (som normalt udløser sult/mundvand)

UR: Mundvand

CS: Billedet af maden i reklamen

CR: Mundvand ved billedet

Question 7

Identificer komponenterne
Hver sommer hører en dreng lyden af isbilen og løber ud, fordi han ved, at han får is. Efter nogle gange begynder han at blive begejstret bare ved lyden – også selvom han ikke får is

Answer 7

US: Rigtig mad (som normalt udløser sult/mundvand)

UR: Mundvand

CS: Billedet af maden i reklamen

CR: Mundvand ved billedet

Question 8

Hvordan viste “lille albert forsøget” at frygt kan indlæres?

Answer 8

Man lod ham lege med en rotte (CS) (som han ikke i forvejen var bange for), mens man slog en høj lyd i baggrunden (UCS) som naturligt frembrinnger en frygtreaktion (UCR), da samparingen mellem rotten og lyden, var sket mange gange, fremkaldte rotten i sig selv en frygtreaktion. som dermed var blevet indlært!

Question 9

Hvilken samkobling mellem Ubetinget stimuli og betinget stimuli, har vist sig at være mest effektive for indlæring af sammenhæng?

Answer 9

ud af flere mulige samparinger:
1) forsinket betingning (CS starter før UCS)
2)spor betingning (CS præsenteres og afsluttes før UCS starter)
3) samtidig betingning (CS og UCS præsenteres samtidig)
4) baglæns betingning (UCS præsenteres og afsluttes før CS)
4) tidsmæssig betingning
–> det har vist sig at det forsinkede betingning er det mest effektive, mens bagrudrettet betingning er det mindst effektive

Question 10

Hvad er normalt den mindst effektive betingningsmåde?

Answer 10

Bagudrettet betingning betyder, at den ubetingede stimulus (US) kommer før den betingede stimulus (CS). Det skaber generelt meget dårlige betingelser for at lære en association, fordi organismen har svært ved at forbinde CS med US, når US allerede er sket

Question 11

Hvilke andre faktorer (end parringen mellem CS og UCS spiller ind på om der opstår betinget reaktion)

Answer 11

Flere ting:
1) hele sammenhængen generelt, måske er man ikke bange for mænd om dagen, selvom man har associeret dem med vold om natten
2) intervallet mellem den betinget stimuli og ubetinget stimuli, betyder noget for styrken af betinget respons
3) også intensiteten af den betingede stimuli spiller ind (man kan være mere bange for en stor som lille hund)
4) intensiteten af den ubetingede stimuli
5) om organismen måske i forvejen er porgammeret til at være mere følsom overfor en bestemt stimuli (slanger)
6) der bliver nødt til at være en grad af bekræftigelse i at betingede stimuli også fører til UCS. his man mange gange møder betinget stimuli, uden der sker noget påvirker det den betingede reaktion

Question 12

Hvad menes med at redudansen af den betingede stimuli spiller ind på den betingede respons? (Bolle’s teori)

Answer 12

for at vi lærer en forbindelse (klassisk betingning) så skal den betingede stimuli give ny information, som andre signaler ikke giver = altså den betingede stimuli må ikke være ubetydelig. fx. er jeg allerede herre bange for rotter, så kan jeg ikke lære at blive bange for dem, selvom de parres med noget jeg også er bange for (fx. en høj lyd). altså i den situation er frygten der allerede så den ubetingede stimuli tilføjer ikke noget som den betingede stimuli ikke allerede giver.

Question 13

hvordan kan man generelt afbryde en betinget reaktion (CR) hvad skal der ligesom til? (udslukning af CR)

Answer 13

den betingede stimuli skal præsenteres uden den ubetingede stimuli. Vi skal gøre/opleve noget mange gange, uden UCS starter = vi skal ligesom aflære forbindelsen

Question 14

Hvad har størst betydning for hvor meget den betingede reaktion aftager? er det antallet af gange CS præsenteres uden UCS eller er det den samlede til CS præsenteres uden UCS?

Answer 14

Det er den samlede tid!!! CS er der uden UCS!

Question 15

Hvordan er forløbet af udslukningen af betingede respons (CR)?

Answer 15

Pavlov har vist at udslukkningen (hvor CS er til stede uden UCS) kun hæmmes midlertidigt til at starte med. efter styrken af den hæmmende tilstand aftager vender CS evne til at fremlakde CR tilbage. men hvis så CS fortsat præsenteres uden UCS fører det til den langsigtede undertrykkelse af CR.

Question 16

Hvad er betinget hæmning (Pavlov)

Answer 16

Det er hvis den midlertidige hæmning af CR bliver permanent. Hvis vi lærer at forbinde betinget stimuli (CS), med at UCS ikke sker. Altså fx. hvis vi forbinder køleskabet (CS), som før var forbundet med “jeg får mad” (UCS), med at man ikke får mad “Ny CS”, så kan vi hæmme CR permant

Question 17

Hvad er disinhibition?

Answer 17

det er når hæmningsprocessen (inhibition) processen, afbrydes og ødelægges.

Question 18

Hvad er forskellen mellem Extinction (udslukning) og Inhibition (hæmning)? i forbindelse med forhindringen af en betinget respons?

Answer 18

Udslukning er når vi ligesom glemmer noget (altså at vi glemmer at CS og UCS er forbundet, sker ved at de præsenteres uden hinanden). hæmning er mere en aktiv læring af at noget ikke kommer til at ske, at køleskabet ikke fører til mad

Question 19

hvordan kan disinhibition ske?

Answer 19

hvis en ny stimulus introduceres under den fase, hvor UCS og CS ikke præsenteres sammen (udslukning) og forstyrre den hæmning der er opbygget i løbet af udslukningen. resultattet er at CR så midlertidigt vil vende tilvafe

Question 20

Man kan udvikle en CR uden direkte erfaring med UCS, på tre måder?

Answer 20

1) højere ordens betingning
2) sensorisk præbetingnings proces
3) stedfortrædende betingning

Question 21

Hvad er højere ordens betingning?(iforbindelse med hvordan en CS kan skabe CR uden direkte kontakt med UCS)

Answer 21

Det er når jeg får en CR betinget respons af CS2, blot fordi CS2 har forbindelser til CS1 (som er blevet associeret med UCS)

Question 22

hvad er senorisk præbetingnings process? (iforbindelse med hvordan en CS kan skabe CR uden direkte kontakt med UCS)

Answer 22

Når man udvikler en modvilje (holdning) mod en ellers neutral stimuli, på grund af ens tidligere erfaring med den neutrale stimulis sammenhæng med en CS. Vi kobler 2 neurale stimuli inden betingning, og så hvis den ene bliver en CS, bliver den anden det også

Question 23

hvad er stedfortrædende betingning? (iforbindelse med hvordan en CS kan skabe CR uden direkte kontakt med UCS)

Answer 23

det er når vi udvikler følelsesmæssig reaktion på en bestemt stimuli, efter at have lært og observeret andres erfaringer med stimuli. så erhverver man CR gennem stedfordtrædende betingningsoplevelse

Question 24

Hvad kan klassisk betingning bruges til

Answer 24

at uddryde forbier, eller irrationel frygt.

Question 25

eksempel på hvordan vi kan udrydde frygt for kaniner.

Answer 25

frygt (CR) for kaniner (CS) er irattionelt. så vi bør lære subjektet at forbinde kaniner med en rar oplevelse, derfor kan vi bede dem om at spise slik (Ny CS) mens de kæler med kaninen. og dermed skabe en positiv følelsesmæssig reaktion, som man kan håbe at de lærer at associere med kaninen, hvis vi gør det nok gange.

Question 26

hvad er systematisk desensibilisering

Answer 26

Systematisk desensibilisering er en adfærdspsykologisk metode, der bruges til at fjerne fobier ved gradvist at vænne personen til det, de er bange for – samtidig med at de lærer at slappe af, eller får en positiv oplevelse. man vænner dem så til det ved at gå gradvist frem,

Question 27

Hvem var central for studier i opperant betingning? og hvilke forsøg udførte han

Answer 27

B.F. Skinner, og han lavede forsøg med skinner box, hvor han kiggede på indvirkningen af straf og belønnning

Question 28

hvad er contingency?

Answer 28

det er det specificerede forhold mellem adfærd og forstærkning

Question 29

Hvad er forskellen på en instrumental og en opperant betingning?

Answer 29

Operant betingning: her styrer et dyr eller en person reaktionsfrekvensen, og bestemmer mængden af opnået forstærkning. (desto flere gange hunden sætter sig, desto flere snacks får den) Instrumental betingning: her er der begrænsninger på muligheden for at opnå forstærkning

Question 30

Nævn de to typer af forstærkning?

Answer 30

Positiv forstærkning (man tilføjer positiv stimuli) og negativ forstrækning (man fjerner ubehagelig stimuli)

Question 31

Hvad er formgivning? og hvordan kan vi få en rotte til bænkpresse

Answer 31

Formgivning er en måde hvorpå vi kan øge hastigheden hvormed opperant betingning læres. Her starter man med at forstærke den adfærd der ligner den man vil have udført, når adfærden bliver hyppigere, ændre man kravene for at modtage forstærkning, så det kommer tættere på målet. og sådan gør man trin for trin, indtil målet er opnået.

Question 32

Hvilke to grunlæggende metoder kan forstærkning pogrameres efter? (operant betingning

Answer 32

1) forholdsplan for forstærkning (forstærkning afhænger af hvor meget adfærd der udføres) 2) intervalplan for forstærkning (tiden styrer hvornår forstærkning gives, men adfærd skal udføres)

Question 33

Hvad er forskellen mellem fast-ratio tidsplan og variable forstærkningsskemaer? (operant betingning)

Answer 33

ved "fast-ratio" er der en konstant mængde betingede svar der udløser forstærkning . ved variable forstærkningskemer, variere antallet af betingede svar der kræves for forstærkning.

Question 34

hvad er et fast-interval skema? (operant betingning) og hvordan hænger det sammen med kammuslingeeffekten?

Answer 34

Med et FI-skema afhænger forstærkning af både tidens gang og udstillingen af den passende adfærd. det viser sig at rosponsrastigheden stiger når tiden nærmer sig det tidspunkt, hvor forstærkningen igen tilgængeliggøres

Question 35

Hvilke to faktorer spiller væsentligt ind på udviklingen af instrumentel og operant adfærd?

Answer 35

1) sammenhængen mellem respons og forstærkning. hvis belønning følger hurtigt efter, øger det sansynligheden for fremtidig adfærd 2) belønningsstørrelsen: det påvirker hastigheden af erhvervelsen af den operante adfærd

Question 36

Hvordan udslukkes operant adfærd?

Answer 36

Jamen ved at forstærkningen (belønningen) ikke længere gives ved responsen, der ellers har udløst den

Question 37

Hvordan er forløbet for udslukningen af operant adfærd?

Answer 37

Jamen lidt det samme som ved klassisk betingning. går der en periode hvor forstærkningen ikke følger med en bestemt adfærd, vil der ske en hurtig hæmning af adfærden (responsen). men den hæmning vil aftage over tid, og CR kan dukke op hvis CS præsenteres igen

Question 38

Spontan recovery, hvad er det (både klassisk og operant betingning)

Answer 38

Spontan recovery er fænomenet, hvor en betinget respons (CR), som tidligere er blevet udslukt (dvs. aftaget ved gentagen præsentation af den betingede stimulus uden den ubetingede stimulus, eller uden forstærkning), pludselig vender tilbage efter en tids pause uden nogen yderligere træning. Det viser, at udslukning ikke sletter den oprindelige læring, men blot undertrykker den midlertidigt

Question 39

Hvad er en central forskel mellem Operant og klassisk betingning? (læring aktiv vs. passiv)

Answer 39

Klassisk betingning Handler om at associere to stimuli: En neutral stimulus (fx klokken) bliver koblet til en ubetinget stimulus (fx mad), som automatisk vækker en respons (fx glæde eller savlen). (læringen er passiv) Operant betingning Handler om, at adfærd styres af dens konsekvenser: En aktiv handling (fx at trykke på en knap) følges af en belønning eller straf (læringen er aktiv og målrettet)

Question 40

hvad er den delvise forstærknings effekt? og hvordan kan den være mere modstandsygtig overfor udslukning?

Answer 40

delvis forstærkning er, hvis forstærkningen kun gives nogen gange en adfærd udøves ikke hver gang. det kan faktisk skabe en adfærd der er mere modstandsygtig overfor udslukning fordi forstærkningseffekten er forårsaget af betinget vedholdenhed. fordi forstærkningen ligesom er bundet op på, hukommelsen om at man kun får forstrækningen (reinforceren nogle gange)

Question 41

Hvad er et contingency management? (og hvordan kan vi ændre folks adfærd med det?)

Answer 41

det er en metode hvor forstærkning gives kontroleret og systematisk, for at ændre uønsket adfærd. skinner nævnte at dårlige straf/belønningsplaner, hvor man ikke er konsekvent faktisk kunne gøre adfærd mere modstandsygtig overfor forandringer af den.

Question 42

Hvad snakker Wood og Neal (2007) om

Answer 42

De har en social kognitiv teori om vaner (noget indlejret i procedural hukommelse). men deres teori hviler på mange principper fra behaviorismen

Question 43

Liiiige tag den igen, hvad er non-deklarativ hukommelse

Answer 43

non-deklarativ hukommelse henviser til langtidshukommelse som påvirker adfærd, uden det involverer at vi bevidst genkalder os det --> det er fx. processural hukommelse, betingning, priming

Question 44

Liiiige tag den igen, hvad er deklarativ hukommelse?

Answer 44

deklarati hukommelse er en form for langtidshukommelse der involverer bevidst genkaldelse eller genkendelse (man skal vide at noget har fundet sted)

Question 45

Hvad er vaner (i følge wood og Neal)?

Answer 45

Det er lærte dispositioner til at gentage tidligere adfærd i en bestemt kontekst. en automatiseret handling (kræver ikke bevidst genkaldelse)

Question 46

Hvordan opstår vaner i følge (wood og neal)?

Answer 46

først og fremmest kræver det at både konteksten og adfærden er mentalt repræsenteret = og er konteksten og adfærden det mange gange, bliver det associeret med hinanden i vores psyke

Question 47

Hvordan kan vaner aktiveres, der er to måder at cue'e på?

Answer 47

1) gennem direkte cuing (hvor der er kold samvariation mellem kontekst og respons, der er altså ingen straf eller belønning involveret) 2) motiveret cuing: (når der er gentagen samvariation mellem adfærd og kontekst forbundet med belønning)

Question 48

Hvorfor mener Wood og Neal (2007) at vaner opstår?

Answer 48

Vaner opstår fordi vi har et mål, der indebærer en hvis adfærd. det føre så til at man gør en adfærd mange gange i en bestemt kontekst, og det fører så til at en kontekst direkte kan udfrie en adfærd (respons) selv uden målet ter aktiveret

Question 49

Hvad er det i første omgang der skaber grundlag for en vane (ifølge wood og neal)?

Answer 49

Jamen det kræver et indledende mål der iværksætter en adfærd, og den skal ske i en bestemt kontekst (så der over tid skabes associationer mellem adfærd og kontekst)

Question 50

Hvordan påvirker mål vores vaner?

Answer 50

vaner er formet på baggrund af mål, men mål styrer os også efterfølgende ind i kontekster hvor vaner kan aktiveres (skal vi have cykelhjelm på når vi skal i skole, går vi ud i skuret, og herefter tager vi cykelhjelmen på af os selv)

Question 51

hvad guider adfærd hvis mål og vane er forbundet med samme adfærd?

Answer 51

Det gør vanen (her iværksættes målet ikke)

Question 52

hvad guider adfærd hvis mål og vane er i konflikt? og hvordan spiller selvreguleringsmekanismer ind der?

Answer 52

vanen vil guide adfærd hvis selvreguleringsressoircerne er lave. målet vil guide adfærd hvis selvreguleringsressoircerne er lave.

Question 53

Hvordan er Wood og Neals model for vaner, anderledes end den man ville møde under behaviorismen?

Answer 53

Wood og Neal ser vaner som automatiske handlinger, der kan udløses af omgivelser (lærte associationer) men som spiller sammen med vores mål og intentioner.

Question 54

Hvad er Wood og Neals centrale ide om vaneresponser?

Answer 54

at vaneresponser er styret af kontekster uden mægling af mål. De er automatiserede, og udløses af kontekst, ikke af mål

Question 55

Hvor lagres vaner?

Answer 55

det læres i proceduralhukommelsen, som er en del af det non-deklarative system. det er automatiseret og kræver ikke bevidst genkaldelse for at påvirke mennesket

Question 56

Hvordan former mål-vaneindlæring? og hvorfor adskiller det synspunkt sig fra beahvioristiske tanker

Answer 56

Jamen man kan sige mål, gier ligesom indledende top-down kontrol (mentale processer, skaber grobund for adfærde) indtil responsen øves til en vane og konteksten kan udløse vanen på en bottum-up måde, og automatisk

Question 57

Hvorfor er priming en del af den non-deklaretive hukommelsestype?

Answer 57

Fordi vi ikke er bevidste om at vi har primet noget

Question 58

Hvad er priming?

Answer 58

Det er facilitering af processering af en stimuli, ved at præsentere en relateret stimuli kort forinden

Question 59

Hvad er perceptuel priming?

Answer 59

Når man hurtigere opfatter noget, fordi man præsenteres for en stimuli kort foridenden

Question 60

Hvad er konceptuel priming?

Answer 60

det er når meningen af elementer overlapper (ikke opfattelsesmæsigt, med sanser) men på baggrund af to elementers mening. Det afhænger så af hvordan man har associeret begreber med hinanden

Question 61

Hvornår kan priming effekter obersveres?

Answer 61

Blot efter en enkel præsentation af stimuli (det adskiller det fra vaner mm.)

Question 62

Hvad er implicit hukommelse /non-deklarativ hukommelse? ift. klasiske modeller

Answer 62

det er hukommelse, som ikke kræver bevidsthed for at forme adfærd

Question 63

fixed-interval scedule, hvad er det

Answer 63

belønning gives, til en bestemt tid efter man har løst en opgave. jeg løser opgave, får forstærkning 5 min efter.

Question 64

Fixed ratio schedule

Answer 64

man får forstækningen efter et bestemt antal reinforcere

Question 65

Variabel ratio schedule

Answer 65

man får forstærker efter et variabelt antal gange man har udført adfærden

Question 66

Varibalt interval schedule

Answer 66

Her får man belønning til et variabelt tidspunkt efter man har lavet opgaven. fx. løser opgaven, og så ved jeg ikke hvornår jeg får den belønning

Question 67

Hvilken metode kan bruges til at adfærd aflæres i klassisk betingning?

Answer 67

systematisk desintivering

Question 68

Hvilken metode kan bruges til at adfærd aflæres i opperant betingning?

Answer 68

contingency manegement