Concepter, kategorier og embodiment

Question 1

Hvad er en kategori?

Answer 1

Det er en mængde eller klasse af objekter der hører sammen

Question 2

Hvad er et concept (begreb)

Answer 2

det er en mental repræsentation af hvad der hører til i kategorier. lagret i langtidshukommelsen

Question 3

Hvilken del af langtidshukommelsen vil man sige står for concepter og kategoriseringer?

Answer 3

Det er semantisk viden, altså den deklarative del. for det handler om elementers betydning

Question 4

hvorfor danner vi kategorier af verden?

Answer 4

simpelthen fordi det er mere funktionelt i hukommelse, vi kan ikke huske alle elementer i en kategori, men vi kan kende tegn og dermed hvad der ellers kan høre til i den kategori

Question 5

hvordan kan det at skabe kategorier af objekter være et problem?

Answer 5

det kan skabe fordomme.

Question 6

Hvad er teorien om “fælles egenskaber” (gottlob Frege) og hvilke forhold skelner man concepter basseret på i følge teorien?

Answer 6

Mente at alle concepter var sideordnede (ingen var bedre repræsentanter end andre) og mente at der var klare grænser mellem kategorier. man kunne skelne dem på baggrund af deres “intension” indhold og deres extinsion (omfang, hvem er med) = der er altså i følge ham klare grænser mellem begreber (dermed også med kategorier). Frege mener, at hvis man ikke oplever klare grænser mellem begreber, har man ikke forstået dem korrekt

Question 7

Hvad er 2 centrale kritisk sørgsmål som man kan stille Frege om hans “fælles egenskaber teori”

Answer 7

Om alle medlemmer i kategorier vikeligt er sideordnede (lige gode) om der ikke er nogen objekter en kategori bedre repræsentanter? om der altid er klare grænser mellem to kategorier

Question 8

Hvorfor opstår prototype-teorien (Rosch) (1978)?

Answer 8

Den opstår som en krtik af Freges fællesegenskaber teori, Rosch mener at nogle objekter bedre repræsenterer en kategori end andre.

Question 9

I hvilken kategoriseringsteori, ser man medlemmer af kategorier som sidestillet?

Answer 9

det gør man i Frege’s fælles egenskaber teori.

Question 10

Hvad kan man bl.a. kritisere rosch prototypeteori for?

Answer 10

Rosch uddyber ikke hvordan vi danner kategorierne eller hvordan prototyperne dannes eller processeres i hjernen

Question 11

Hvad mener rosch vores kategorisering og deres concepter (begreber) bl.a. påvirkes af?

Answer 11

hun mener de er kulturafhængige. i nogen kulturer vil kristendommen (som concept) være en bedre prototype på en religion end islam, mend det i andre er omvendt

Question 12

Hvilke to dimensioner for kategorisering identificerer Rosch? som er en måde hvorpå vi kan forstå hvordan kategorisering fungerer

Answer 12

den vertikale dimension (handler om hvilket abstraktionsniveau vi bruger om concepter). den horisontale dimension, dækker over strukturen i den enkelte kategori (altså hvad er mere eller mindre typisk)

Question 13

Hvad dækker den horisontale dimension over i rosch prototype-teori?

Answer 13

det dækker over strukturen inden for en kategori, særligt hvor typisk et concept er frem for noget andet.

Question 14

Hvilke tre niveauer er der indenfor den vertikale dimension?

Answer 14

der er superordinært niveau (overordnet niveau)
det er basis niveau (det er mest informativ og den vi bruger mest)
der er subordinate (det er mere specifikt)

Question 15

Hvad siger prototype - teorien grundlæggende (rosch)

Answer 15

det er en kognitiv psykologisk teori, der foreslår at når mennesker kategoriserer objekter, så gør de det i forhold til hvor meget det minder om et prototypisk (eller idealt medlem) af en kategori. og vi former koncepter på baggrund af kategorie

Question 16

Hvad er det superordinate niveau i rosch prototypekategori? (i den vertikale dimension)

Answer 16

det er det overordende niveau, med højeste abstraktionsniveau, men lav cue-validitet

Question 17

Hvad beviser i følge rosch at prototype -teorien har hold i sig?

Answer 17

Jamen fx. at når mennesker fra samme kultur, skal pege på et eksempel inden for en kategori peger de ofte på den samme

Question 18

Begrænsninger ved prototypeteori

Answer 18

• forholder sig ikke til dannelsen af prototyper
• vurderinger af hvilke eksemplaerer der er mest typisk, afhænger af graden af viden individet har (eksperter har mere specifik viden)
• ikke alle kategorier har prototyper

Question 19

Hvordan adskiller eksemplar-theory sig fra rosch prototypteori, 2 centrale punkter?

Answer 19

1) Her mener man at prototyperne er konkrete eksempler og ikke bare abstrakte ideer. Det er et konkret objekt ude i verden, der er prototypen.
2) det er typikaliteten (frekvensen) af objektet ude i verden, der er afgørende for hvor prototypisk den bliver

Question 20

på hvilke to områder adskiller den videns-basseret teori af kategorisering sig fra tidligere teorier (som fælles egenskaber teorien, prototypeteorien, eksemplar teorien)?

Answer 20

1) Den gør op med udfordringer ved disse andre teorier og hævder at individets viden om forholdet mellem træk, spiller en rolle ift at forstå objektet.
2) så understreger den at begreber er kontekstafængige, at koncepter kan ændre kategori afhængig af kontekst (fx. ordet frø)
–> generelt at situation og viden betyder noget, for kategoriseringen!!

Question 21

Hvad er centralt i embodiment teorien? (og hvordan adskiller den sig fra andre kategoriserings-teorier, som fællesegenskaber teorien, prototypeteorien, eksemplar-theory og vidensbasseret-teori)

Answer 21

Her menes det at kroppen spiller en rolle i udforminingen af vores concepter = de andre teorier for kategorisering arbejder med mentale repræsentationer der er uafhængige af vores direkte erfaringer fra verden- det antages her at vores begreber har oprindelse i vores direkte sansemæssige og motoriske omgang med verden.
VI SKAL HUSKE AT MENTALE REPRÆSENTATIONER ER AFHÆNGIG AF HVAD VI OPFANGER MED VORES SANSER! (KROPPEN ER IKKE BARE EN TOM SKAL)

Question 22

hvad er forskellen på prototype-teorien (af rosch) og eksemplar-teorien?

Answer 22

Rosch argumenterer for at vi laver en mental gennemsnitsmodel (prototypen) for en kategori. i eksemplar-tilgangen mener man at vores prototype stammer fra et konkret eksempel i miljøet (et objekt derude).

Question 23

Hvorfor er “mental rotationsopgaver” i følge Kosslyns synspunkt, et bevis på at kognition er sansemæssigt forankret?

Answer 23

Fordi i en mental rotationsopgave, beder man forsøgspersoner om at se om den forestiller et andet dyr bare drejet. og jo mere drejet figuren er desto længere tager det for folk at finde ud af om den ligner et dyr, derfor kan tanker ikke bare være beregninger, vi må buge sanserne til at skabe billeder af den drejede figur, som om vi “ser” den i hovedet
= mentale repræsentationer må altså være kropsligt forankret som billeder

Question 24

Hvordan har Pylyshyn svaret tilbage på påstanden om at mentale repræsentationer er kropsligt forankret (som billeder på vores nethinde?)

Answer 24

Han har vist at mentale repræsentationer er langt mere upræcise end virkelig perception= og derfor kan repræsentationerne ikke være egentlige forestillingsbilleder men snarer symboler

Question 25

Den centrale debat: er begreber (concepter) abstrakte eller er de embodied (kropsligt forankret)?

Answer 25

Svaret er ikke enkelt!! og der er stor debat

Question 26

Hvilket hjerneområde er involveret i lagringen af koncepter, og hvilket hukommelsessystem har vi med at gøre?

Answer 26

Studier har vist at det er Anterior temporal lope (den forreste del af temporallappen). og vi er i langtidshukommelsen, i den deklarative del og særligt og mere specifikt i den semantiske del (her har vi også viden om typiske forløb, men det lagres i scripts, og ikke som sekvenser)

Question 27

Hvorfor er Hub and Spoke (patteson, 2007) et kompromi mellem abstrakte koncepter (amodale) og embodied teorier om koncepter?

Answer 27

Fordi den kombinerer begge ideer: siger at vores konceptuelle viden er organiseret i et system af "Spokes" og "hubs". spokes (er egenskaber ved koncepter, og de behandles i sensoriske og motoriske dele af hjernen), og de integreres så bagefter i "hubs" der er et center, hvor der så dannes en abstrakt mental repæsentation bassseret på egenskaberne. men de er uafhængige af hinanden

Question 28

Hvad er "spokes" i pattesons et al (2007) hub and spokes model?

Answer 28

Det er områder i hjernen hvor koncepters modal-specifikke information lagres, fordan noget føles fx., et andet sted er det lagret, hvordan man bruger det, og hvordan noget ser ud.

Question 29

Hvad er "hubs" i pattesons et al (2007) hub and spokes model?

Answer 29

Hubs er kerne-elementer af begreberne (koncepterne) de er integreret information "fra spokes" der gemmes til en samlet abstrakt forståelse af hvad noget er. det er det centrale begreb

Question 30

hvor menes "hubs" i pattesons et al (2007) hub and spokes model?

Answer 30

i anterior temporal lobe (temporallappen)

Question 31

Hvad er Barsalous ide om kognition, som han samler i sin "grounded cognition", og hvorfor er den cntral inden for embodiment?

Answer 31

Barsalou argumenterer for at vores processering af koncepter er dybt forankret i situationen og at vores konceptuelle cognition er dybt forankret i vores perceptuelle system (sanser) og sensoriske erfaringer. siger at koncepterne bunder i kropslige oplevelser.

Question 32

Hvad kan man kritisere barsalous "grounded cogniition" for?

Answer 32

det er svært at beskrive hvordan abstrakte begreber som "demokrati" "lighed" frihed mm. kan have en kropslig forankring. derudover kommer teorien ikke med bud på lagring af konceptuelle betydning

Question 33

Hvilken teori, om læring af koncepter kan siges at være en viderudvikling af barsalous "embodied cognition"?

Answer 33

det kan Hub and spokes model = det er en integrationsmodel, der både siger at ja koncepter er basseret på sansemæssige oplevelser, som integres til at forme abstrakt concept der så lagres i den foreste del af temporallappen

Question 34

hvad er semantisk demens?

Answer 34

hukommelsestab i anterior temporallappen, noget der i høj grad har bidraget til studier af concepter og kategorisering

Question 35

Hvad er to centrale debatter inden for koncepter og semantisk hukommels?

Answer 35

1) hvordan vi danner konceper: hvad de består af (kroppens rolle) 2) hvordan vi organiserer koncepterne

Question 36

Hvad henviser "family resemblance" til i roschs prototypemodel?

Answer 36

Hvor godt et objekt matcher prototypen

Question 37

hvilket koncept-teori taler det her argument for? "vi kan ikke forstå meningen af et ord, hvis det udelukkende defineres med andre ord"?

Answer 37

det er argument for embodied cognition. betydningen af nigen ord må have grundlag i en ikke-verbal oplevelse

Question 38

Hvad er to måder som det i Eysenk og brysbaert foreslåes at koncepter kan organiseres på?

Answer 38

1) som hirakier af koncepter (Herunder rochs vertikale niveau) 2) på baggrund af koncepternes semantisk relaterbarhed (i et semantisk netværk)

Question 39

Hvad er en metode til at undersøge semantisk relaterbarhed (som er et foreslag til hvordan koncepter organiseres)?

Answer 39

med Word association task, hvor forsøgspersoner skal nævne de første ord der falder dem ind ved target ord

Question 40

Hvad er executive functions?

Answer 40

det er kognitive egenskaber der bruges til at kontrollere og koordinere kognitive evner og adfærd.

Question 41

Hvordan kommer koncepter (som viden er lagret i) til at indgå i skemaer (også i vores semantiske hukommelse)?

Answer 41

1) koncepter ("hund"), relateres til andre ord gennem tale og skriftsprog og vi kommer til at huske koncepter i forhold til hinanden ("den hund") 2) det kaldes propositioner. propositioner anvender vi når vi forholder os til verden omkring os og til at beskrive begivenheder, minder mm. 3) begivenheder. gentages nogen begivenheder mange gange (beskrevet for os selv via præpositioner), kommer vi til at forbinde dem, og de bliver indlejret i 4) skemaer - der er en en generel viden om verden

Question 42

Hvorfor mener Rosch at vi former kategorier?

Answer 42

Det er for at have maksimalt information med mindst muligt kognitiv effort, vi behøver ikke at have indlejret alle fugle, for at identificere at et dyr vi aldrig har set før er en fugl. = cognintiv økonomi

Question 43

Hvad handler Gallagher (2024) om?

Answer 43

Han undersøger den oplevelsesmæssige (fænomenologiske) side af, hvordan vores tænkning er forankret i kroppen. og gennemgår den historiske udvikling af det synspunkt, at kroppen også spilller en rolle.

Question 43

Hvad er embodied cognition for et begreb?

Answer 43

Det er ligesom et parablybegreb for alle de teorier, der siger at kroppen og miljøet ikke bare er en tom skal, men spiller en rolle ift kognition

Question 44

Hvad var grundholdningen i computionalistisk-kognitionsmodeller (og hvordan er embodied cognition en reaktion på det)

Answer 44

at mennesket var ligesom en computer, her var fokus på interne processer (lidt reaktion på behaviorisme), ikke fokus på kroppen

Question 45

Hvem var Husserl og hvad skelnede han mellem (i gallagher 2024)

Answer 45

Han var fænomologisk filosof: en af de første til at tildele kroppen en rolle i processering mm. skelnede mellem kroppen som et levet subjekt og kroppen som objekt.

Question 46

Hvad er kropslig selvbevidsthed (BSC)?

Answer 46

det er en fænomolologi om kroppen (en oplevelse af kroppen). det er når vi er selvbevidste om vores egen krop virker

Question 47

Hvad indebærer kropslig selvbevidsthed (i forbindelse med kropslig fænomonologi)

Answer 47

Kropslig ejerskab (opfattelsen af at vores krop tilhører os selv) det er en følelse af at vores krop tilhører os selv.

Question 48

Hvad er fænomonologi om kroppen?

Answer 48

det er oplevelser af kroppen/følelsern af kroppen i sig selv: herunder oplevelse af agens og ejerskab

Question 49

Hvad er forskellen på kropsskema og kropsbillede (gallagher, 2024). tænk bevidst vs. ubevidst, og dets forskellige funktioner

Answer 49

Kropsskemaer er ubevidste (det er kroppen som et subjekt) fx. at række efter en kop uden at kigge, der bruger vi ubevidst ide om vores egen krop, og det hælper os med motoriske opgaver). Kropsbilleder er eksplicitte, det er når vi har bevdiste tanker om hvordan vi fysisk tager os ud (spiller ind på self-opfattelse og identitet)

Question 50

Er gallagher (2024) tilhænger eller modstander af embodied cognition og hvorfor?

Answer 50

Han er tilhænger af embodied cognition, fordi han hævder at vores kropslige oplevelser/følelser fænomonologi),( fx. oplevelsen af agens og kropsligt ejerskab). bidrager til at skabe subjektiv ramme om kroppen, der spiller ind på de kognitive processer. og det gælder både bevidste og ubevidste kropslige processer

Question 51

Hvad er den subjektive krop (Gallagher 2024)

Answer 51

det er den oplevede krop, kroppen som vi fornemmer den, føler den --> gallagher vil sige at det er før bevidst refleksion.

Question 52

Hvad er kroppen som opbjekt? (Gallagher 2024)

Answer 52

det er den krop vi er bevidste om, kropen som vi reflekterer over den. tænker på den, den er bevidst, og del af vores identitet.

Question 53

Beskriv Enactivism modellen (Varela, thompson og rosch) (embodied cognition)

Answer 53

de afviser ideen om at sindet fungerer ligesom en computer (der lagrer og maniulerer repræsentationer) de mener at kognition opstår fra individets interaktion med miljøet --> de sige at kognition kommer fra oplevelsen af at have en handlende krop med sensoriske kapaciteter. Kognition er "embeded" i hvordan vi oplever og handler i verden.

Question 54

hvad kan man kritisere Enactivism modellen (Varela, thompson og rosch) (embodied cognition) for

Answer 54

1) de har ikke klarhed omkring begrebet kognition 2) ikke alle kognitive processer kan forklares gennem sensoriske interaktioner (fx. planlægning, matematisk ræssonering mm).

Question 55

Hvad henviser billedet af egg vs. chicken positionen om

Answer 55

ideen om hvorvidt man mener at der er en førgivet verden (høne) eller om verden kun eksisterer i kraft af det kognitive system (egg= verden er kun i vores hoveder)

Question 56

Beskriv dynamic systems modellen (esther thelen) og hvilken central undersøgelses metode den bygger på:(embodied cognition)

Answer 56

Hun beskæftiger sig særligt med udvikling hos børn, og siger at deres udvikling jo ikke bare følger en liniær plan, men deres udvikling er en dynamisk process der involverer samspil mellem krop, miljø og perception, erfaringer mm. Og derfor er kognition noget der ikke blot foregår i hjernen men noget der ligsom kombineerer mange systemer i nuet. hvilket en computer ikke gør (derfor er hun meget mostander af den teori)

Question 57

Beskriv A-not-B fejlen, og hvorfor Esther thelen påstår at den understøtter hendes (dynamiske) teori om embodied cognition?

Answer 57

A-not-B-fejlen er en klassisk udviklingspsykologisk observation, som man typisk ser hos børn op til omkring 12 måneders-alderen. Den beskriver, hvordan et barn, selv efter at have set en genstand blive gemt et nyt sted (B), alligevel rækker mod det oprindelige sted (A), hvor genstanden tidligere blev gemt. Esther Thelen siger den støtter hendes teori, fordi det viser at børn ikke blot handler ud fra hvad de ved, men også af kroppen, vaner og konteksten.

Question 58

Hvad er synet på kognition i Clarks "Extended mind theory" (embodied cognition)

Answer 58

Han mener at vi kan bruge elementer fra computinalistiske modeller, og skaber det han kalder en integreret embodied model. han mener ikke at computationalisme skal begrænses til hjernen. men at kognition er noget der deles mellem hjerne, krop og miljø. Han ser kognition som noget der går udover kroppen og også involverer eksterne værktøjer (fx. i problemløsning)

Question 59

hvad er ideen bag Action-perception loop?

Answer 59

At handlinger konstant bidrager til at skabe anlæg for nye sanseinputs og dermed opfattelser, der skaber nye hanlinger og nye opfattelser.. centralt i enaktivism modellen og hos gibson

Question 60

Hvorfor er clarks og thelens embodied cognition teorier som udgangspunkt inkonsistente?

Answer 60

de deler mange synspunkter, og ser ikke kognition som noget der er begrænset til at foregå i hjernen, men hvor thelen vil afskaffe computionalistiske modeller, mener Clark at de har deres ret, hvis vi ikke kun lader dem bruge om hjernen

Question 61

Hvilke tre hovedkategorier (baseret på de tre grundlæggende teorier om embodied cognition) mener Sharpiro at man kan opdele embodied cognition og forskningen i?

Answer 61

1) Konceptualisering (de der søger at vise at koncepter i en vis forstand bestemmes af kroppens og sanseorganernes egenskaber) (verala, thomspson og rosch 2) erstatning: de der vil erstatte computionalistiske og repræsentationelle ideer 3) konstitueringshypotesen (clark): ideen om at sindets bestanddele rækker udover hjernen. mental aktivitet er også i kroppen, miljøet og hjernen og deres interkation

Question 62

Hvad har embodied cognition teorierne tilfælles? (4 koncepter)

Answer 62

1) Kognition er embodied og afhænger af kroppens sanslige kapaciteter 2) Embedded: kognition formes af det fysiske og sociele miljø 2) Enactive: kognition opstår gennem aktiv engagement med verden 3) Extended: kognitive processer kan udvides over verden ind til værktøjer og teknologi

Question 63

Hvad menes med at kognition ( i følge embodied cognition teorier) er embedded?

Answer 63

kognition formes af det fysiske og sociele miljø

Question 64

Hvad menes med at kognition ( i følge embodied cognition teorier) er embodied?

Answer 64

Kognition er embodied og afhænger af kroppens sanslige kapaciteter

Question 65

Hvad menes med at kognition ( i følge embodied cognition teorier) er extended?

Answer 65

kognitive processer kan udvides over verden ind til værktøjer og teknologi

Question 66

Hvad menes med at kognition (i følge embodied cognition teorier) er enactive?

Answer 66

kognition opstår gennem aktiv engagement med verden

Question 67

Hvad er en central debat indenfor koncepter og teorier om koncepter?

Answer 67

Hvorvidt koncepter er abstrakte mentale repræsentationer, eller om de er basseret på kropslige (embodied cognition) kropslige senoriske inputs.