E&K kapitel 15

Question 1

Hvordan kan vi definere emotioner ?

Answer 1

“any short-term evaluative, affective, intentional, psychological state”

Question 2

Hvordan adskiller emotioner sig fra humør(mood9?

Answer 2

Emotioner varer typisk i kortere tid + er mere intense og derved mere tilbøjelige til at tiltrække opmærksomhed + emotioner er generet af en specifik begivenhed

Question 3

Hvad referer valense til?

Answer 3

Den emotionelle værdi (positiv elelr negativ) forbindet med en stimulus

Question 4

Hvad er forskellen på en kategorisk og en dimensionel tilgang til emotioner?

Answer 4

Kategorisk tilgang til emotioner:
Emotioner opdeles i definerede kategorier (f.eks. glæde, sorg, vrede).
Hver kategori har specifikke egenskaber og udtryk.
Fokus på at identificere og klassificere emotioner.

Dimensionel tilgang til emotioner:
Emotioner vurderes langs kontinuerlige dimensioner (f.eks. valens og arousal).
Betoner nuancerne og variationerne i emotioner frem for faste kategorier.
Fokus på, hvordan emotioner kan variere i intensitet og kvalitet. (denne er der stor opbakning til)

Question 5

Hvad antager appraisal teorier?

Answer 5

at hver emotion fremkaldes af sit efet specifikke appraisal mønster

Question 6

Hvad undersøgte Kuppens et al. (2003) i relation til vrede?

Answer 6

De fandt, at ingen appraisal komponent var essentiel for oplevelsen af vrede i ubehagelige situationer.

Question 7

Hvordan kan vi undersøge kausalitet mellem appraisal og emotioner?

Answer 7

Ved at manipulere folks kognitive vurderinger, når de konfronteres med emotionel stimuli.

Question 8

Hvad er affektiv blindsyn?

Answer 8

Det er evnen til at diskriminere følelsesmæssige stimuli uden bevidst opfattelse af dem.
(hvor en person kan registrere og reagere på følelsesmæssige stimuli, selvom de ikke er bevidste om dem.)

Question 9

Hvad fandt Diano et al. (2017) om veje i emotionsbehandling?

Answer 9

der er både en kortikal rute (bevidst opfattelse) og en subkortikal rute (ubevidst opfattelse) til aktivering af amygdala.

Question 10

To stadie tilgang til emotionsregulering:

Answer 10

1) en indledende emotionel reaktion, 2) efterfølges af forsøg på at ændre den

Question 11

Hvornår sker emotionsregulering?

Answer 11

reguleringen sker når et individ tilsidesætter deres indledende, spontane emotionelle reaktion

Question 12

Hvad består Gross og Thompsons procesmodel af? (5 punkter)

Answer 12

1) Udvælgelse af situationer (situation selection) : at undgå potentielt stressende sociale situationer

2) Situationsændring (Situation modfification): bede en ven om at tage med

3) Opmærksomhedsudbredelse (Attention deployment) : fokusere på distraherende tanker

4) Kognitiv forandring (cognitive change): fortælle sig selv, at de fleste mennesker faktisk er venlige

5) Respons modulation (Response modulation): hæmme det adfærdsmæssige udtryk for angst

Question 13

Gross udvidede model indeholder:

Answer 13

Indentifikation
Udvælgelse
Implementering

Question 14

Hvad er distraktion?

Answer 14

En strategi brugt i emotionsregulering, hvor indidivet frigør opmærksomheden fra emotions processering og fokuserer på neutral information

Question 15

Hvad er revurdering (reapraissal)?

Answer 15

En strategi, der bruges i emotionsregulering, hvor individet udarbejder emotionel information fra en begivenhed, før den ændrer dens betydning –>I stedet for at reagere impulsivt eller følelsesmæssigt, evaluerer og omfortolker man situationen for at få en mere positiv eller neutral følelsesmæssig respons.

Question 16

Hvornår er diskration mere tilbøjelig til at blive brugt?

Answer 16

Distraktion er mindre kognitivt krævende, og kan blive brugt tidligt til at kontrollere negative emotioner og “tage det i opløbet”,

Question 17

Hvornår er reappraisal mere tilbøjelige til at blive brugt=

Answer 17

Revurdering er mere kognitivt krævende man kan give langvarige fordele

Question 18

Hvordan påvirker implicit emotionsregulering processeringen i hjernen?

Answer 18

Implicit emotionsregulering påvirker processeringen ca. 170 ms efter stimulusstarter og er sandsynligvis relativt “automatisk.”

Question 19

Hvilke maladaptive strategier engagerer personer med angst- og depressive lidelser?

Answer 19

Rumination og ekspressiv undertrykkelse. De bruger også mindre effektive strategier som accept, problemløsning og revurdering.

Question 20

Hvilke emotionsregulerende strategier er forbundet med reducering af symptomer på angst og depression?

Answer 20

Accept, problemløsning og revurdering, som alle har vist sig at reducere symptomerne.

Question 21

Hvad viser forskningen om implicit emotionsregulering hos personer med emotionelle lidelser?

Answer 21

De har svært ved at regulere emotioner implicit, hvilket kan påvirke deres evne til at håndtere følelser effektivt. (ubevidst)

Question 22

Hvad omhandler fænomenet affekti-kognitiv-feedback?

Answer 22

Betyder, at vores emotioner giver os information om, hvordan vi skal handle.

Question 23

Hvad viser forskning om positiv affekt?

Answer 23

Positive emotioner fremmer udvidelsen af tanker, opfattelse og handlinger, hvilket kan forbedre opmærksomheden.

Question 24

Hvad viste Talarico et al. (2009) om emotionelle minder

Answer 24

Detaljer fra stærkt følelsesmæssige minder (som vrede eller frygt) blev ofte glemt, mens triste minder kunne føre til bedre hukommelse af perifere detaljer.

Question 25

Hvad fandt Steinmetz et al. (2016) om hukommelse og følelsesmæssige cues?

Answer 25

De fandt, at perifere eller baggrundsinformationer huskes bedre, når følelsesmæssige objekter præsenteres.

Question 26

Hvordan påvirker humør hukommelse?

Answer 26

Emotioner kan øge hukommelsen for central information, men mindske hukommelsen for ubetydelig information (f.eks. våbenfokus-effekten).

Question 27

Hvordan påvirker emotioner langtidshukommelsen?

Answer 27

Emotions-oplevelser huskes generelt langsommere end neutrale (især dem, der producerer negative) i forhold til positive affekter.

Question 28

Hvilket problem har folk med urback-wiethe sygdom? (ødelagt amygdala)

Answer 28

Cahill et al. (1995) fandt, at en patient (BP) havde dårligere hukommelse for en meget følelsesmæssig historie end for en neutral begivenhed

Question 29

Hvad bliver husket bedre negative billeder eller neutrale?

Answer 29

at negative billeder blev husket bedre end neutrale 24 timer efter læring.

Question 30

Hvilke to hobedmekanismer er involveret i hukommelsesfremmende effekter af emotioner?

Answer 30

De mediale temporal lapper (MTL) herunder hippocampus og amygdala Den mediale, dorsolateriale og ventrale præfrontale cortex

Question 31

Hvad er Mood congruity?

Answer 31

Folk husker generelt mest negative eller ubehagelige minder. I kontrast husker vi typisk positive minder, når vi er i godt humør → Disse eksempler illustrerer mood congruity - følelsesmæssigt tonet materiale læres og genkaldes bedst, når dets affektive værdi matcher læreren (eller huskerens) humørtilstand.

Question 32

Hvad er Tulvings (1997) kodningsspecifikationsprincip?

Answer 32

at det er lettere at huske noget, hvis der er et overlap mellem den information, vi har til rådighed, når vi forsøger at huske det, og den information, der allerede er lagret i vores hukommelse. Med andre ord: Jo mere lig den information, du prøver at huske, er med det, du allerede ved, desto lettere vil det være for dig at genkalde den.

Question 33

Når positive stimuli blev præsenteret, blev et specifikt hjerneområde, hvilket?

Answer 33

den subgenuale cingulate

Question 34

Hvilket hjerneområde bliver aktiveret ved negative stimuli?

Answer 34

Posterior Orbitofrontale Cortex

Question 35

Hvad er mood-state dependent memory?

Answer 35

Hukommelsespræstationen er bedre, når individets humørtilstand er den samme ved læring og genfinding end når den adskiller sig. --> Hvis du for eksempel var glad, mens du lærte kortet, vil det være lettere at huske det, hvis du også er glad, når du skal genkalde informationen.

Question 36

Hvad er do-it-yourself princippet?

Answer 36

Dette princip fokuserer på, hvordan humør er mere afgørende, når man aktivt skal generere information. Det indikerer, at når vi skal huske noget aktivt, har vores følelsesmæssige tilstand en større indflydelse på vores evne til at huske.

Question 37

Hvad er forskellen på mood-state-dependet, mood congruity og do-it-yourself princippet?

Answer 37

Mood-State-Dependence fokuserer på, hvordan hukommelse forbedres ved at matche følelsesmæssige tilstande mellem læring og genfinding. Mood Congruity handler om, hvordan vores nuværende humør påvirker, hvilken type information vi husker (positive eller negative). Do-it-yourself-princippet fokuserer på, hvordan humør er vigtigere, når vi aktivt skal generere information.

Question 38

Hvad handler trolley dilemmaet om?

Answer 38

For eksempel stiller trolleyproblemet et moralsk dilemma, hvor du skal beslutte, om du vil omdirigere et forløb, der truer livet for fem mennesker. → handler om: Du skal beslutte, om du vil skubbe én person over en bro for at redde fem menneskers liv. Forskning viser, at 90 % af folk vælger at omdirigere en trolley (trolley problem), men kun 10 % vælger at skubbe personen fra broen (footbridge problem).

Question 39

Hvad er deontologiske bedømmelser?

Answer 39

Med personlige moralske dilemmaer baserer dem, der træffer deontologiske bedømmelser, sig på moralske regler eller forpligtelser (f.eks. ikke dræbe) ud fra det første, affektive system. (footbridge problem) (hjertet)

Question 40

Hvad er utilitariske bedømmelser

Answer 40

Dem der utilitaristiske bedømmelser, træffer beslutninger baseret på at maksimere konsekvenserne (f.eks. at redde så mange liv som muligt) ved at bruge det mere kognitive system. (hoved)

Question 41

Individer er mere tilbøjelige til at tage utiliaristiske bedømmelser

Answer 41

Psykopater

Question 42

Hvad er integrale emotioner?

Answer 42

Opstår fra den aktuelle vurdering eller valg --> for eksempel kan en person, der belsutter, om han eller hun vil satse mange penge på et risikabelt projekt opleve angst.

Question 43

Hvad er incidente emotioner?

Answer 43

Ikke relateret til den aktuelle opgave --> for eksempel kan den positive effekt, du oplever efter at have bestået en vigtig eksamen, påvirke dine efterfølgende vurderinger og beslutninger om helt forskellige emner.

Question 44

Hvad er optimismebias?

Answer 44

De fleste individer har en optimismebias, de mener, at de er mere tilbøjelige til at opleve positive begivenheder, men mindre tilbøjelige til at opleve negative begivenheder

Question 45

Hvordan ser angste individers beslutningstagen ud?

Answer 45

Angste individer træffer typisk mindre risikable beslutninger end ikke-angste individer Lee et al. (2006) = beviser fra den virkelige verden: De, der er mere bekymrede eller nervøse (angst), var meget mindre tilbøjelige til at vælge Job A (høj løn, lav jobsikkerhed). De foretrak i stedet Job B (gennemsnitlig løn, høj jobsikkerhed), fordi de ønskede at undgå usikkerhed og risiko.

Question 46

Hvordan ser triste individers beslutningstagen ud?

Answer 46

Deprimerede unge engagerede sig meget mere i flere former for risikabel adfærd end ikke-deprimerede. Måske føler deprimerede individer, at de har "lidt at tabe." Bilister viste mere risikabelt kørsel efter at være i en trist sindstilstand

Question 47

Hvad er misery-is-not-miserly effekt?

Answer 47

Triste individer betalte mere end andre for at opnå en bestemt vare. → Mere specifikt var triste individer (især dem med høj selvfokus) villige til at betale fire gange så meget som dem i en neutral humørtilstand for en vandflaske.

Question 48

Hvad er myopic misery?

Answer 48

Hvor en person er så fokuseret på deres nuværende negative oplevelser eller følelser, at de mister evnen til at se eller tænke på fremtidige muligheder eller løsninger Triste individer har en følelse af tab og er utålmodige med at opnå belønninger for at erstatte det, der er mistet.

Question 49

Hvad er Scadenfreude?

Answer 49

Glæde over ulykker, der rammer personer, man ikke kan lide

Question 50

Hvordan adskiller vrede sig fra angst og tristhed?

Answer 50

Vrede fører til mere optimistiske vurderinger af sandsynligheden for negative begivenheder, mens angst og tristhed fører til mere pessimistiske vurderinger

Question 51

Hvad fører vrede til i forhold til kognitiv bearbejdning

Answer 51

Vrede fører til mere overfladisk (heuristisk) informationsbearbejdning og mindre analytisk tænkning

Question 52

De otte positive sindsstemninger:

Answer 52

Ærefrygt, morskab, interesse, stolthed, taknemmelighed, glæde, kærlighed og tilfredshed. Disse følelser aktiverer et fælles neuralt belønningssystem (mesolimbisk bane), der involverer dopamin.

Question 53

Når deltagere skal vælge mellem fx et æble og en chokoladebar, vælger glade personer ud fra hvilken præference, og triste ud fra hvilken præference??

Answer 53

Når deltagere skal vælge mellem fx et æble og en chokoladebar, vælger glade personer ud fra deres implicitte (heuristiske) præferencer, mens triste vælger ud fra eksplicitte (analytiske) holdninger.

Question 54

Hvad er Appraisal-tendency framework

Answer 54

Det er en model (Lerner & Keltner, 2000), der viser, hvordan sindsstemninger påvirker vurdering og beslutningstagning gennem bestemte kognitive vurderinger.

Question 55

Hvad afgør en emotions effekt ifølge Appraisal-tendency framework?

Answer 55

et er ikke følelsens valens (positiv/negativ), men de specifikke vurderingsprocesser knyttet til følelsen, der afgør dens effekt.

Question 56

Hvad viser Emotion-imbued choice model?

Answer 56

Modellen viser, hvordan følelser påvirkes af både, hvordan vi vurderer mulighederne, hvordan vi bearbejder information, hvilke mål vi fokuserer på og hvordan vi forventer at have det efter valget.

Question 57

Hvad er fortolkningsbias?

Answer 57

Tendens til at fortolke tvetydige stimuli og situationer på en negativ måde, selv når de objektivt set kunne tolkes neutralt eller positivt.

Question 58

Hvad er eksplicit hukommelsesbias?

Answer 58

Tendens til at genkalde mest negativ eller ubehagelig information – frem for positiv eller neutral – i hukommelsestests, hvor man bevidst skal huske tidligere information.

Question 59

Hvad er implicit hukommelsesbias?

Answer 59

Tendens til at præstere bedre på hukommelsestests med negativ information end med positiv eller neutral – uden at den testede er bevidst om genkaldelsen.

Question 60

Hvad er perceptuelle processer?

Answer 60

Hurtige, automatiske, stimulus-drevne (bottom-up). fremmer angst, som trusler.

Question 61

Hvad er konceptuelle processer?

Answer 61

Langsomme, kontrollerede, top-down; involverer eksplicit hukommelse. = fremmer depression af indre tanker

Question 62

Tripartite-modellen forklarer ligheder og forskelle mellem angst og depression:

Answer 62

De adskiller sig på to centrale punkter: Depression er kendetegnet ved lav positiv emotion (lav energi og lystengagement); det er ikke tilfældet ved angst. Angst er kendetegnet ved fysiologisk hyperarousal (øget kropslig aktivering); det er ikke tilfældet ved depression.

Question 63

Hvad er dot-probe-opgaven?

Answer 63

To stimuli (fx ansigter) vises samtidig – én negativ, én neutral. En prik vises derefter på stedet for én af stimuli. Hurtigere reaktion på prikken ved negativ stimulus = opmærksomhedsbias mod negativt indhold.

Question 64

Hvad er emotionel stroop opgave?

Answer 64

Deltagere skal nævne farven på ord (ikke selve ordet). Nogle ord er følelsesladede (fx "fare"), andre neutrale. Længere reaktionstid på følelsesladede ord = opmærksomhedsbias.

Question 65

Hvad kan give en bedre måling af opmærksomhedsbias?

Answer 65

Eye-tracking

Question 66

Hvornår opstod bias i social angst og depression ifølge Moser et al. (2012)?

Answer 66

Bias opstod allerede efter ca. 400 ms.

Question 67

Hvad viser forskning om hukommelsesbias ved depression?

Answer 67

Der er stærk evidens for eksplicit hukommelsesbias, især dårligere hukommelse for positivt materiale (Blaney, 1986).

Question 68

Hvad er inhibition?

Answer 68

Undertrykke irrelevante eller dominerende reaktioner (Har folk med depression svært ved)

Question 69

Hvad er shifting?

Answer 69

Skifte fleksibelt mellem opgaver (Har folk ved depression svært ved)

Question 70

Hvad er cognitive bias modification?

Answer 70

Er en form for kognitiv adfærdsterapi, som bruger psykologiske metoder til at ændre uhensigtsmæssige, forvrængede eller biased tanker og adflærd --> ka bruges til at reducere angst og depression