E&K kapitel 8

Question 1

Hvad er prospektiv hukommelse

Answer 1

Hnalder om at huske at udføre planlagte handlinger

Question 2

Hvad er hverdags hukommelse

Answer 2

Betragtes som en målrettet handling, der påvirker individets personlighed

Question 3

Hvad er autobiografisk hukommelse

Answer 3

De minder, der relaterer sig til de oplevelser vi har haft, og dem fra andre personer i vores liv, har særlig betydning og danner vores autobiografiske hukommelse = defineret som hukommelse for begivenheder i ens eget liv.

Question 4

Hvad viser neuroimagning ift autobiografisk hukommelse?

Answer 4

Neuroimagning-beviser tyder på, at autobiografisk hukommelse er mere kompleks og involverer flere hjerneområder end episodisk hukommelse.

Question 5

Hvad er episodisk hukommelse?

Answer 5

Specifikke begivenheder, vi har oplevet, som f.eks. vores første skoledag

Question 6

Hvad er semantisk hukommelse

Answer 6

Generel viden, som f.eks. hvor og hvornår vi er født. Det er ikke nødvendigvis baseret på en specifik oplevelse.

Question 7

Hvad er episodisk autobiografisk hukommelse?

Answer 7

Når vi husker episoder fra vores liv (aktiveres occipital cortex og lateral parietal cortex)

Question 8

Hvad er semantisk autobiografisk hukommelse?

Answer 8

Når vi husker generel information om os selv (midterste og inferior frontale cortex)

Question 9

De tre vigtigste funktioner af autobiografisk hukommelse

Answer 9

1) social funktion: At skabe bånd med andre gennem delte minder
2) direktiv funktion: At bruge fortiden som vejledning til fremtiden
3) selv-funktion: At skabe en følelse af selv kontinuitet over tid

Question 10

Hvad udvider Demiray og Janssen de tre vigtigste funktioner med

Answer 10

En ekstra funktion af autobiografisk hukommelse = selvforstærkning

Selv-forstærkning referer til det fænomen, hvor vi ofte føler os mere tilknyttet til vores positive minder end til negative minder.

Question 11

Hvem er Jill Price?

Answer 11

Hun har en utrolig evne til at huske detaljerede informationer om næsten hver dag i sit liv, og besidder derfor højest superior autobiografisk hukommelse (HSAM)

Question 12

Hvad er flashbulb minder?

Answer 12

Livlige og detaljerede personlige minder om dramatiske begivenheder (f.eks. 9/11).

Brown og kulik (1977) hævdede, at dramatiske begivenheder, der opfattes som overraskende og har reelle konsekvenser for individet, aktiverer en særlig neural mekanisme der “printer” detaljerne fra sådanne begivenheder permanent i hukommelsen.

Question 13

Hvornår er folk mest tilbøjelige til at opleve flashbacks?

Answer 13

Hvis amygdala (som er involveret i følelsesmæssig bearbejdning) og områder i den occipitale cortex, der er involveret i billeder, aktiveres

Question 14

Hvor kommer de fleste minder fra?

Answer 14

Fandt rubin

Barndomsamnesi
Reminiscence bumo

Question 15

Hvad er Bardomsamnesi? (infantil amnesi)

Answer 15

Viser sig ved næsten total mangel på minder fra de første tre leveår

Question 16

Hvad erReminiscence bump // Ungdomsbumpet?

Answer 16

Består af en overraskende stor mængde minder fra årene mellem 10 og 30 år (især mellem 15 og 25 år).

Question 17

Hvad foreslog Freud ift til Repression (undertrykkelse)

Answer 17

hvor ubehageligt eller truende minder skubbes til det ubevidste for at beskytte psyken.

Question 18

Hvornår sker udviklingen af det kogntive selv (selvbevidsthed)?

Answer 18

sker i løbet af det andet leveår. Dette er slutningen af infantil amnesi og begyndelsen af autobiografisk hukommelse. Årsagen er, at besiddelse af et kognitivt selv giver et rammeværk for organisering af autobiografiske minder

Question 19

Hvad går den sociokulturelle udviklingsteori ud på?

Answer 19

Sprog og kultur er centrale for udviklingen af autobiografisk hukommelse. Sprog er vigtigt for at kommunikere minder: oplevelser før sprogudviklingen er dermed svære at udtrykke senere og derfor sværere at huske.

Question 20

Hvilke forskelle er der i ungdumsbumpet i forhold til kulturer (Kina og Amerika)?

Answer 20

Kineserne = kollektivistisk kultur, som lægger vægt på gruppens sammenhold. Var mest tilbøjelig til at huske begivenheder med en social eller gruppeorientering.

Amerikanerne = individualistisk kultur, der understreger personlig ansvarlighed og præstation. Var mest tilbøjelig til at huske begivenheder, der relaterede til dem selv

Question 21

Hvad er liv scripts?

Answer 21

er kulturelle forventninger om de vigtigste livsbegivenheder i de fleste menneskers liv.

Question 22

Hvad er cue-word metoden til at huske minder?

Answer 22

Deltagerne får et ord, som skal hjælpe dem med at huske en begivenhed. Hvis de får ordet “bryllup”, kan de tænke på deres eget bryllup eller et, de har været til. Denne metode kan føre til, at folk husker minder, men ikke nødvendigvis de mest betydningsfulde eller centrale begivenheder i deres liv.

Question 23

Hvordan tilgår vi vores minder? de to måder at hente minder på:

Answer 23

Generativ genkaldelse
Direkte genkaldelse

Question 24

Hvad er generativ genkaldelse?

Answer 24

Her forsøger vi bevidst at huske minder ved at tænke på vores nuværende mål. Eksempel → Hvis du lige er blevet forfremmet, vil du måske huske minder, der relaterer sig til dine tidligere job eller præstationer.

Question 25

Hvad er direkte genkaldelse?

Answer 25

Her husker vi minder ubesværet, når noget i vores miljø minder os om det. For eksempel, hvis du ser en restaurant, hvor du har spist før, kan det automatisk få dig til at huske det måltid.

Question 26

Hvordan husker personer minder med den agentiske personlighedstype?

Answer 26

Denne er motiveret af uafhængighed, huskede oftere minder om succes

Question 27

Hvordan husker personer med kommunal personlighed minder?

Answer 27

huskede minder om kærlighed og venskab.

Question 28

Husker man bedre minder når man er ældre eller ung?

Answer 28

Forskningen viser, at vi husker livsperioder (f.eks. hele barndommen) bedre, når vi bliver ældre, og de er ofte mindre følelsesladede end specifikke minder.

Question 29

Fire hjernenetværk er der er involveret i konstruktionen af autobiografiske minder:

Answer 29

Fronto-parietalt netværk Cinguli-operculum netværk Medial præfrontal cortex netværk Medial temporallap netværk

Question 30

Hvordan aktivieres hjernen, når folk husker personlige minder, og hvordan ændrer denne aktivitet sig i 2 faser?

Answer 30

Fase 1: Søgning og adgang Fase 2: Uddybbende behandling

Question 31

Hvad betyder MEST (Memory specificity training)

Answer 31

denne træner deprimerede til at generere mere specifikke autobiografiske minder gennem ord

Question 32

Hvad går en anden tilgang der bruges til hukommelsesfleksibilitet memflex ud på?

Answer 32

Her træner de deprimerede at 1) balancere genkaldelse af både positive og negative minder, 2) Uddybe positive minder, 3) veksle mellem specifikke og generelle minder

Question 33

Hvad betyder bekræftelsesbias?

Answer 33

er at vidne hukommelse påvirkes af deres forventninger.

Question 34

Hvad er Misinformations effekten?

Answer 34

Den mest oplagte grund til at vidners hukommelse ofte er nøjagtig = de er ikke fuldt opmærksom på situationen, da den er pludselig og uventet Kan også nemt blive forvrænget af misvisende information givet efter hændelsen

Question 35

Hvad kan reducerer øjenvidners hukommelse?

Answer 35

Våbeneffekten

Question 36

Hvad betyder easterbrooks hypotese?

Answer 36

angst foråsager en indsnævring af opmærksomhed, hvilket reducerer individers hukommelse for perifere detaljer

Question 37

Hvornår er våbeneffekten størst?

Answer 37

Våbenfokuseffekten er størst når våbnet dukker op uventet → f.eks. hvis en forbryder er en kvinde, trækker et våben frem = kvinder med en kniv er uventet.

Question 38

Hvad er egen-alder bias?

Answer 38

Øjenvidner identificerer ofte gerningsmænd bedre, hvis de er i samme alder som dem selv. Dette kan skyldes, at folk er mere vant til ansigtstræk fra personer i deres egen aldersgrupp

Question 39

Hvad er ubevidst overførsel?

Answer 39

Et ansigt genkendes korrekt som noget, der er set før, men fejlagtigt vurderes at være ansvarligt for en forbrydelse.

Question 40

Hvad er race-effekten?

Answer 40

et ansigtstræk af samme race identificeres bedre end ansigtstræk af en anden race = dette skyldes, at folk har mere erfaring og fortrolighed med ansigtstræk fra deres egen race.

Question 41

Hvad er estimator variabler?

Answer 41

→ Der er faktorer, som politiet ikke kan kontrollere, når en forbrydelse finder sted, f.eks. belysning og hvor lang tid hændelsen varede → disse kaldes estimatorvariabler, da de kan påvirke, hvordan øjenvidner husker hændelsen

Question 42

Hvad er systemvariabler?

Answer 42

Faktorer som politiet kan kontrollere. Dette inkluderer, hvordan man viser billeder af mistænkte til øjenvidner (identifikation) og hvordan politiet interviewer øjenvidnerne. Disse kan ændres for at forbedre hukommelsen

Question 43

Dobbeltblind vs enkeltblind identifikation

Answer 43

Dobbeltblind: Her ved de, der præsenterer billederne, ikke hvem mistænkt er. Dette hjælper med at sikre, at øjenvidner ikke bliver påvirket af hints eller signaler fra politiet. Enkeltblind: Her ved administratorerne, hvem mistænkt er, hvilket kan føre til utilsigtede påvirkninger. Dobbeltblind er generelt bedre, fordi det gør identifikation mere pålidelig.

Question 44

Hvad er simutane line-ups?

Answer 44

Øjenvidnet ser alle mistænkte på én gang

Question 45

Hvad er sekventielle line-ups?

Answer 45

Øjenvidnet ser kun én mistænkt af gangen

Question 46

Hvad er retrospektiv hukommelse?

Answer 46

hvor fokus er på fortiden (især individers evne til at huske tidligere begivenheder eller viden lagret i langtidshukommelsen) Det er basically fortid vs fremtid i hukommelsen

Question 47

Hvad er prospektiv hukommelse?

Answer 47

“Den kognitive funktion vi bruger til at formulere planer og løfter til at bevare dem og til at genkalde dem senere enten på rette tidspunkt eller ved optræden af passende ledetråde

Question 48

Prospektiv hukommelse vs retrospektiv hukommelse?

Answer 48

Retrospektiv hukommelse involverer at huske, hvad vi ved om noget og kan have høt informationsindhold VS → Prospektiv hukommelse, som fokuserer på, hvornår man skal gøre noget, og har lavt informationsindhold Prospektiv hukommelse er mere relevant for vores hverdag og mål

Question 49

Hvilke underkategorier er der af prospektiv hukommelse?

Answer 49

Tid-baseret prospektiv hukommelse → Involverer at udføre en given handling på et bestemt tidspunkt (eks. at ringe til en ven kl 20) Begivenheds-baseret prospektiv hukommelse → Involverer at udføre en handling under passende

Question 50

Faser i prospektiv hukommelse:

Answer 50

1) intention dannelse 2) Beholdningsinterval 3) cue-detektion og intention genkendelse 4) Selv-intieret genkaldelse

Question 51

Folk med OCD præstere dårligere på?

Answer 51

Studier har vist at tjekkere (=folk med OCD) præsterer dårligere på begivenheds-baserede og tids-baserede prospektiv hukommelsesopgaver. Kan være fordi at den OCD-patienter har nedsat mental fleksibilitet

Question 52

Hvad betyder inhibitorisk kontrol?

Answer 52

Nedsat evne til at kontrollere deres tanker og impulser, hvilket kan forværre hukommelsesproblemer

Question 53

Hvad forklarer multiprocess-rammeværk?

Answer 53

dette rammeværk forklarer, hvordan forskellige kognitive processer, herunder opmærksomhed bruges, når vi arbejder med prospektiv hukommelse. Det siger at vi ofte automatisk kan opdage cues til at huske noget, når visse betingelser er opfyldt:

Question 54

Hvad er en fokal opgave?

Answer 54

hvis den igangværende opgave hjælper med at behandle det, vi skal huske

Question 55

Hvad er ikke-fokale opgaver?

Answer 55

Ikke-fokale opgaver er eksempelvis hvis din opgave er at afgøre, om en sætning er korrekt, men den prospektive hukommelsesopgave ikke relaterer direkte til det.

Question 56

Hvad beskriver daul-pathway modellen?

Answer 56

Denne model beskriver to måder, vi kan huske en handling, vi skal udføre i fremtiden Spontan genfinding: Dette sker, når vi automatisk husker noget, når vi ser et relevant stimulus, uden at vi aktivt har ledt efter det Intentionel genfinding: kræver, at vi aktivt tænker over, hvad vi skal huske, og derfor være mere opmærksomme på cues.

Question 57

Der er to kognitive processer der ligger til grund for succesfuld prospektiv hukommelsespræstation

Answer 57

1) Overvågning → Involverer top-down opmærksomhedskontrol for at søge efter cues, der indikerer at den prospektive hukommelseshandling skal udføres 2) Spontan genfinding → Involverer bottom-up processering udløst af behandling af en cue

Question 58

Hvad er metakognition?

Answer 58

Handler om, hvad vi ved og tror om vores egne tankeprocesser og hvordan vi præsterer