Emotioner Flashcards
(6 cards)
Lokaliser amygdala neuroanatomisk
Hjernens opbygning: Hjernestammen, cerebellum, cerebrum
Cerebrums opdeling: Hemisfærer, corpus callosum og hjernelapper
- Cortex
- Det limbiske system
1. Hippocampus
2. Amygdala
3. Thalamus
4. Hypothalamus
5. Cingulate Gyrus
6. Fornix
Amygdala fungerer som hjernens vagthund. Den er central i vores emotionelle oplevelser af situationer og registrerer hurtigt, hvis en fare eller trussel skulle opstå.
Altså er amygdala central i alle emotionelle opelvelser, men især i stress- og angstresponser.
Redegør for hvordan angstresponser foregår i hjernen med udgangspunkt i LeDoux’s teori om de 2 veje ind til amygdala og de 3 responser.
LeDoux har igennem forsøg på gnavere udarbejdet en model for angstresponser. Modellen fotæller hvordan agstresponser i hjernen kan gå ad to veje. High Road og Low Road. og derved kan udløse 3 responser. Modellen gennemgåes nendenfor udfra High road og derefter low road.
Frygtkredsløbet:
- Individet modtager en stimuli gennem et sanseorgan
- Dette sendes videre til thalamus, hjernens sekretær, som videresender informationen af to veje,high road og low road.
High road:
3. Informationen sendes til det sensoriske cortex. Det sensoriske cortex er forbundet til det præfrontale cortex, som er central ved højere kognitive funktioner. Dette muliggøre altså evnen til at tænke fornuftigt og rationelt. (Eksekutive finktioner)
- Informationen kobles til information fra hippocampus. Her kan individet trække på tidligere erfaringer og viden.
- Informationen videresendes derefter til amygdala. Her kommer informationen igennem to kerner; Den laterale nucleus videre til den centrale nucleus, som aktiverer stressrespons-systemet.
Informationen transmitteres til hjernestammen, hvorfra 3 typer af reaktioner (responserne) opstår:
a. Emotionel adfærd (PAG): fx gråd
b. Autonomisk respons (lateral hypothalamus): øget arousal, vejrtrækning.
c. Hormonel respons (BNST): aktivering af sympatiske nervesystem, som aktiverer
binyremarven → frigivelse af adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hormonerne er med til at forberede kroppen på handling
Udskillelse af kortisol: Udsætter kroppens egne processer (f.eks. immunsystemet)
Simultant med high road kan der i tilfælde også køre en low road:
1.Individet modtager en stimuli gennem et sanseorgan
2. Dette sendes videre til thalamus, hjernens sekretær, som videresender informationen af to veje,high road og low road.
Low road:
3. Informationen videresendes til amygdala. Her kommer informationen igennem to kerner; Den laterale nucleus videre til den centrale nucleus, som aktiverer stressrespons-systemet.
Informationen transmitteres til hjernestammen, hvorfra 3 typer af reaktioner (responserne) opstår:
a. Emotionel adfærd (PAG): fx gråd
b. Autonomisk respons (lateral hypothalamus): øget arousal, vejrtrækning.
c. Hormonel respons (BNST): aktivering af sympatiske nervesystem, som aktiverer
binyremarven → frigivelse af adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hormonerne er med til at forberede kroppen på handling
Udskillelse af kortisol: Udsætter kroppens egne processer (f.eks. immunsystemet)
Diskuter sammenhængen mellem angstresponser og kognition.
Stress-hjerne-modellen:
Når hjernen benytter os af high road, benytter hjernen sig samtidig at kommunikation mellem det limbiske system og frontallapperne. Her er der passagse til at sender informationer begge veje og derved sker der en regulering af følelser grundet brugen af hjernens eksekutive funktioner og informationer fra hukommelsen.
Ved en stress og angst ramt hjerne påvirkes kommunikationen mellem det limbiske system og frontallapperne. Her er der en passage fra det limbiske system til frontallapperne, men ikke den modsatte vej. Det resultere i at hjernens eksekutive funktioner hæmmes og altså er der manglende top-down regulering af tanker, emotioner og adfærd. Her er vi primært igennem en low road, hvor amygdala får en stor rolle da eksekutive funktioner ikke kan “bremse” reaktionen og hjernen har svært ved at trække på hukommelsen.
en mulig grund til at en stress og angstramt hjerne kan have svært ved at bruge de eksekutive funktioner og hukommelsen, skyldes mulgivis at angstresponser aktiverer udskillelsen af kortisol, som blandt andet udskydler vores immunsystem og dræber celler i hippocampus og præfrontal cortex. Samtidig udvider kortisol muligvis amygdala og giver en neurologisk forklaring på at der sker fysiske ændringer i hjernen under en angstrespons, hvilket går ind og hæmmer brugen af hjernens højere kogntive funktioner.
Angstresponser og kognition hænder altså sammen på mange måder, og påvirker hinaden gensidigt, gennem high road og low road. Angstresponser er altså en evolutionær adaptiv mekanisme. Det er evolutionært smart at vi har været i stand til at handle hurtigt igennem stress og angstresponser uden nødvendigvis at gå igennem højere og langsommere kognitive processer.
Modsat kan det være maladaptivt, hvis mennesker under en længerevarende periode oplever stress, da det vil give forhøjet kortisol, som blandt andet udskyder vores immunsystem. Dette kan ende i patologi, da tilstande såsom søvnmangel, PTSD og affektive lidelser er associeret med ændringer i kognitionen.
Beskriv det limbiske system og frontallappernes neuroanatomi.
Hjernens opbygning: Hjernestammen, cerebellum (lille hjernen), cerebrum (storehjernen).
Cerebrums opdeling: To Hemisfærer forbundet af corpus callosum(hjernebjælken). Inddeles i hjernelappper.
- Cortex
- Det limbiske system
1. Hippocampus
2. Amygdala
3. Thalamus
4. Hypothalamus
5. Cingulate Gyrus
6. Fornix
Amygdala fungerer som hjernens vagthund. Den er central i vores emotionelle oplevelser af situationer og registrerer hurtigt, hvis en fare eller trussel skulle opstå.
Altså er amygdala central i alle emotionelle opelvelser, men især i stress- og angstresponser.
Hjernelapper:
1. Occipitallapperne:
2. Parietallapperne:
3. Temporallapperne:
4. Frontallapperne: Eksekutive funktioner.
Frontallapperne er afgrænset af:
Den centrale sulcus - adskiller fra parietallappen
Den sylviske fure (sylvian fissure) - adskiller fra temporallappen
I frontallapperne er også præfrontale cortex og står for de eksekutive funktioner (højere kognitive funktioner). De eksekutive funktioner har en regulerende funktion, dvs. de kan påvirke andre kognitive funktioner.
Det præfrontale cortex kan ydereligere inddeles i orbitifrontale cortex, frontiómediale cortex, dorsolaterale cortex
Orbitofrontale præfrontale cortex:
Impulskontrol, Konsekvensanalyse, Integration af følelsesmæssige erfaringer via det limbiske system (regulerer følelser) & Intuition
Dorsolateral præfrontale cortex:
Arbejdshukommelse, Mental fleksibilitet, Dømmekraft, Planlægning & Styring og kontrol af adfærd
Frontomediale præfrontale cortex:
Styring af arousal, Fastholdelse af aktivitet og motivation/initiativ, Igangsættelse af motorisk og verbal aktivitet & Regulering af social adfærd
Redegør for minimum 1 forbindelsesvej mellem det limbiske system og frontallapperne, der kan være med til at forklare sammenhængen mellem frontal cortex og regulering af følelser og forklar og beskriv, hvordan denne regulering foregår.
LeDoux har igennem forsøg på gnavere udarbejdet en model for angstresponser. Modellen fotæller hvordan agstresponser i hjernen kan gå ad to veje. High Road og Low Road. og derved kan udløse 3 responser. Modellen gennemgåes nendenfor udfra High road og derefter low road.
Frygtkredsløbet:
- Individet modtager en stimuli gennem et sanseorgan
- Dette sendes videre til thalamus, hjernens sekretær, som videresender informationen af to veje,high road og low road.
High road:
3. Informationen sendes til det sensoriske cortex. Det sensoriske cortex er forbundet til det præfrontale cortex, som er central ved højere kognitive funktioner. Dette muliggøre altså evnen til at tænke fornuftigt og rationelt. (Eksekutive finktioner)
- Informationen kobles til information fra hippocampus. Her kan individet trække på tidligere erfaringer og viden.
- Informationen videresendes derefter til amygdala. Her kommer informationen igennem to kerner; Den laterale nucleus videre til den centrale nucleus, som aktiverer stressrespons-systemet.
Informationen transmitteres til hjernestammen, hvorfra 3 typer af reaktioner (responserne) opstår:
a. Emotionel adfærd (PAG): fx gråd
b. Autonomisk respons (lateral hypothalamus): øget arousal, vejrtrækning.
c. Hormonel respons (BNST): aktivering af sympatiske nervesystem, som aktiverer
binyremarven → frigivelse af adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hormonerne er med til at forberede kroppen på handling
Udskillelse af kortisol: Udsætter kroppens egne processer (f.eks. immunsystemet)
Simultant med high road kan der i tilfælde også køre en low road:
1.Individet modtager en stimuli gennem et sanseorgan
2. Dette sendes videre til thalamus, hjernens sekretær, som videresender informationen af to veje,high road og low road.
Low road:
3. Informationen videresendes til amygdala. Her kommer informationen igennem to kerner; Den laterale nucleus videre til den centrale nucleus, som aktiverer stressrespons-systemet.
Informationen transmitteres til hjernestammen, hvorfra 3 typer af reaktioner (responserne) opstår:
a. Emotionel adfærd (PAG): fx gråd
b. Autonomisk respons (lateral hypothalamus): øget arousal, vejrtrækning.
c. Hormonel respons (BNST): aktivering af sympatiske nervesystem, som aktiverer
binyremarven → frigivelse af adrenalin, noradrenalin og kortisol. Hormonerne er med til at forberede kroppen på handling
Udskillelse af kortisol: Udsætter kroppens egne processer (f.eks. immunsystemet)
Diskuter sammenhængen mellem følelsesregulering og kognitive processer.
Stress-hjerne-modellen:
Når hjernen benytter os af high road, benytter hjernen sig samtidig at kommunikation mellem det limbiske system og frontallapperne. Her er der passagse til at sender informationer begge veje og derved sker der en regulering af følelser grundet brugen af hjernens eksekutive funktioner og informationer fra hukommelsen.
Ved en stress og angst ramt hjerne påvirkes kommunikationen mellem det limbiske system og frontallapperne. Her er der en passage fra det limbiske system til frontallapperne, men ikke den modsatte vej. Det resultere i at hjernens eksekutive funktioner hæmmes og altså er der manglende top-down regulering af tanker, emotioner og adfærd. Her er vi primært igennem en low road, hvor amygdala får en stor rolle da eksekutive funktioner ikke kan “bremse” reaktionen og hjernen har svært ved at trække på hukommelsen.
en mulig grund til at en stress og angstramt hjerne kan have svært ved at bruge de eksekutive funktioner og hukommelsen, skyldes mulgivis at angstresponser aktiverer udskillelsen af kortisol, som blandt andet udskydler vores immunsystem og dræber celler i hippocampus og præfrontal cortex. Samtidig udvider kortisol muligvis amygdala og giver en neurologisk forklaring på at der sker fysiske ændringer i hjernen under en angstrespons, hvilket går ind og hæmmer brugen af hjernens højere kogntive funktioner.
Angstresponser og kognition hænder altså sammen på mange måder, og påvirker hinaden gensidigt, gennem high road og low road. Angstresponser er altså en evolutionær adaptiv mekanisme. Det er evolutionært smart at vi har været i stand til at handle hurtigt igennem stress og angstresponser uden nødvendigvis at gå igennem højere og langsommere kognitive processer.
Modsat kan det være maladaptivt, hvis mennesker under en længerevarende periode oplever stress, da det vil give forhøjet kortisol, som blandt andet udskyder vores immunsystem. Dette kan ende i patologi, da tilstande såsom søvnmangel, PTSD og affektive lidelser er associeret med ændringer i kognitionen.
