Hjernens plasticitet Flashcards
(11 cards)
Definér plasticitet
“Hjernens evne til at tilpasse sin funktion ved at reorganisere struktur og forbindelser som respons på intern og ekstern stimulering (tanker og adfærd). Plasticitet kan beskrives som
adaptive: resultatet er øget funktionalitet
maladaptive: resultatet er tab af funktion, øget skade, negative konsekvenser”
“Nervesystemets evne til at ændre sig som respons af erfaring og miljø”
Hvad er formålet med hjernens plasticitet?
Plasticitet er det der gør, at vi kan overleve –> lære af vores fejl
Vi lære hele livet, det passer ikke nødvendigvis, at man ikke kan “lære gamle hunde nye tricks”
Nævn to typer af plasticitet i forhold til smerte.
Nogle smertetilstande opstår af plasticitet.
Der kan både være positive og negative funktoner ved plasticitet.
Positive funktioner:
1) regulering/modulering af smerteoplevelse (ekstremt stammeritual)
2) kortikal regorganisering
Negative funktioner:
1) Central sensibilisering
–> Hyperalgesi
–> Allodyni
2)Fantomssmerter
–> Kroniske smerter
Hvad handler central sensibilisering om?
Central sensibilisering: En overfølsomhed over for smerte
Allodyni: Smerteoplevelse ved en stimulus, som normalt ikke medfører smerte – f.eks. let berøring.
Årsag: På grund af central sensibilisering bliver berøringssignaler fejlagtigt behandlet som smerte i rygmarven eller hjernen.
Hyperalgesi:
Forstærket smerte ved en stimulus, som normalt medfører smerte - f.eks. lille niv i armen.
Årsag: Øget følsomhed i smertebanerne – enten fordi nociceptorerne i kroppen bliver mere følsomme (perifer sensibilisering), eller fordi centralnervesystemet forstærker smertesignalerne (central sensibilisering).
Hvad handler fantomsmerter om?
Fantomsmerter er smertefornemmelser, som opleves i en legemsdel, der ikke længere er til stede – fx en amputeret arm eller fod.
Fantomsmerter skyldes en kombination af:
1) Beskadigede nerveender (i amputationsområdet):
Disse nerveender kan sende forstyrrede eller “ukontrollerede” signaler til hjernen, som opfattes som smerte – selv om der ikke er nogen fysisk skade i kroppen længere.
2) Kortikal reorganisering (i hjernen):
Efter en amputation begynder hjernens sansesystem at “omorganisere” sig.
Området i hjernen, som tidligere modtog signaler fra den manglende legemsdel, bliver overtaget af nærliggende områder.
Fx: Hvis hånden er amputeret, kan ansigtsområdet i hjernen “flytte ind” i det område, som plejede at registrere håndens sanser.
Resultat: Berøring af ansigtet kan føles som berøring eller smerte i den manglende hånd.
Hvordan er ekstreme stammeritualer, smerter og plasticitet forbundet?
Positiv funktion af hjernens plasticitet kan ses ved ekstreme stammeritualer. Her kan tanker og følelser vlre med til at hæmme og regulere smertemodulering i hjernen, så smerte ikke opleves. Med tiden vil de neurale netværk i hjernen, der normalt aktiveres ved de smertefulde ritualer, være tilpasset til smerten, så der ikke længere opleves smerte.
Diskutér forskellige metoder, der kan bidrage til at afhjælpe uhensigtsmæssige effekter af plasticitet.
Metoder der kan afhjælpe uhensigtsmæssige effekter af plasticitet
Psykologisk intervention: Forsøge at skabe en permanent forandring ved at aktivere de netværk af neuroner, som modsvare den negative adfærd, således at der kommer en positiv ændring. Og derefter gentage disse netværk for at styrke dem.
Kognitiv adfærdsterapi: Ved kroniske smerter, hvor man har tilpasset hele sit liv efter smerterne, ses det, at man jf. hjernens plasticitet også får et selvopfyldende mønster af smerte. Derfor vil man gennem terapien gå ind og arbejde med den her hverdag, og forsøge at få patienten til at se muligheder frem for begrænsninger → derfor vil man igen benytte hjernens plasticitet til at skabe nye tankemønstre → og derved ses det faktisk, at patienter løbende får brug for mindre smertestillende behandling.
Placebo: → piller (og piller i sig selv)
- Eksempelvis piller mod depression, der kan hjælpe den positive spiral på vej.
Ulemper: patienten kan være så bange for at komme af pillerne igen, at smerterne bliver værre, når pillerne fjernes (nocebo) →
Musik: hjerneskanningsstudier viser, at msuik kan have smertelindrende effekt.
Smertestillende medicin –> smertelindring: opioder kan gå ind og hæmme smertesignalet således at man oplever en smertelindring.
Ift. Psykiske lidelser:
Psykoterapi (top-down)
Psykofarmaka (bottom-up)
Obs på psykofarmakas virkning over tid (tolerance) og vedligeholdelse af effekter fra psykoterapi.
Definér begrebet synaptisk plasticitet
Synaptisk plasticitet er plasticitet på synapse niveau
Synaptisk plasticitet betyder mere specifikt, at hjernen tilpasses og lagrer viden ved at ændre synapserne og dermed ændres styrken af et signal også.
Hjernecellers funktion styrkes og dermed dannes nye netværk: mere forgrenet, flere forbindelser ved træning.
Redegør for de 6 typer af forandringer, som kan observeres i synapsen som resultat af processen.
A) Frigivelse af mere neurotransmitter
1: Flere transmittere frigives
2: Postsynapsen bliver mere følsom over for signaler (flere receptorer)
3: Præ- og postsynapsen bliver større/længere
B) Ændringer ved interneuron modulering
4: Interneuronet stimulerer axonterminalen og får derved præsynapsen til at udløse mere neurotransmitter
C) Dannelse af nye synapser
5: Præsynapsen deles, sådan det stimulerer to postsynapser. Kan ske hvis det neurale netværk bruges ofte.
D) Reorganiseriong af synaptisk input
6: Anden præsynapse stimulerer postsynapsen
Sker ved stærk aktivitet, der kan få det neurale netværk til at overtage mindre aktive forbindelse
Hvad er Long term potentiation (LTP)
LTP:
Det er en forklaring på den bagved liggende proces på synaptisk plasticitet. Og er en betegnelse for hvordan den langvarige plasticitet forekommer i synapsen ved gentagen aktivering.
Hippocampus signaltransmission: I hippocamous er der mange glutamat-neuroner. Glutamat binder sig til postsynapsensreceptorer (excitatoriske) –> AMPA og NMDA.
Ved normale forhold: Kun AMPA receptorer er aktive og NMDA er blokeret af Mangesium-ion
– AMPA laver influks af Na+ ioner.
Ved kraftigt signal: Fjernes Magnesium-ion, så NMDA aktiveres
– NMDA laver influks af Ca2+ i neuronet
–> Ca2+ bevæger sig ned til neuronets kerne, og igangsætter nogle større forandringer i postsynapsen i cellekernen.
–> som gør at der dannes nye byggesten, som neuronet kan bruge til at forbedre sig selv ved fx; -at lave flere receptorer, - mere sensitive receptorer, - større synapser eller - flere forbindelser i netværket (flere og stærkere dendritter)
–> Derudover sker der ændringer i præsynapsen, når NDMA receptorerne aktiveres –> der bliver sendt besked via en gas (retrograd messenger) tilbage til præsynapsen, så frigivelsen af neurotransmittere øges.
DVS; der sendes mere signal samtidig med at postsynapsen er blevet mere effektiv til at modtage signalet
LTP bidrager til at øge effektiviteten i neurale netværk (fra “sti” til “motorvej” –> styrket signaltransmission)
Diskutér, hvordan uhensigtsmæssige effekter af plasticitet kan påvirke behandlingseffekt og holdbarhed af psykologiske interventioner.
Hvordan kan plasticitet være negativt?
Hjernen tilpasser sig både de positive påvirkninger, men også de negative påvirkninger.
De negative påvirkninger:
-PTSD –> de neurale netværk der forstærkes, er uhensigtsmæssige og vil fastholde individet i traumeoplevelsen, fordi det er de “stærkeste” netværk.
-Depression –> påvirker også de neurale netværk, man fanges i et dårligt tankemønster.
-Misbrug –> kan føre til overeksponering, der regulerer neurotransmittere og receptorer à derfor skal et større signal til for at nå fyringstærsklen.
Psykologiske interventioner:
- Psykologisk intervention inducerer neuronal plasticitet gennem en aktivering af nye netværk af neuroner som går imod tidligere maladaptive netværk. Dette kan være gennem ændring i adfærd, tankemønstre, coping strategier og læring, hvor man arbejder på at styrke de positive tankemønstre (LTP).
- Det tager lang tid at ændre de neurale netværk à derfor vigtigt at fastholde behandlingen i lang tid/gentage den, så man ikke falder tilbage med det samme.
- Den mest effektive behandlingsform er at anvende både psykologiske interventioner (top-down) og psykofarmaka (bottum-up), fordi behandlingen dermed understøttes af psykofarmaka, som kan virke hurtigere og stabilisere individet, hvilket kan gøre denne mere modtagelig overfor at ændre uhensigtsmæssige mønstre.
-Psykologiske interventioner kan være svære at virke på sigt.
