Smerte Flashcards
(11 cards)
Definer smerte
Smerte er en ubehagelig emotionel og sensorisk oplevelse associeret med faktisk eller potentiel vævsskade eller beskrevet i termer af en sådan skade.
Kan videre-inddeles efter akut og kronisk smerte:
Akut smerte: Reaktionen på en potentiel vævsskade og smerten under den efterfølgende heling, varer op til 3 måneder.
Kronisk smerte: Smerter, der varer mere end 3-6 måneder. Enten pga. vedvarende/forværrende vævsskadende påvirkning eller dynamiske forandringer i smertesystemet pga. underliggende nerveskader.
Hvad er smerte generelt?
- Smerte er altså subjektivt.
- Smerte er kompleks.
- Smerte er en dynamisk og foranderlig proces.
- Smerte har en klar biologisk funktion for mennesket.
- Smerte er forbundet med vores sanser. F.eks. Gør følesansen os i stand til at mærke varme, tryk og smerter.
- Smerte har altid et sensorisk og emotionelt element.
- Der er to typer af smerte:
Kortvarig smerte er til for at få os til at flytte os væk fra “fare”, og på den måde modvirke yderligere skade. (a-delta fibre)
Langvarig smerte fremmer adfærd, kan f.eks. Være ift. Søvn, som gør at vi hurtigere kommer os. (c-fibre)
Hvordan er nervesystemet opbygget, og hvordan snakker systemerne sammen?
Nervesystemet opdeles i to systemer: Centrale Nervesystem (CNS) og Perifære Nervesystem (PNS).
Når de to systemer arbejder sammen og sender signaler mellem hinanden, sendes det via neuroner:
-Sensoriske neuroner, som signaler fra PNS sendes til CNS
-Motoriske neuroner, som signaler fra CNS sendes til PNS
Den måde hvorpå et signal sendes, og i dette tilfælde et smertesignal, er via neurotransmission.
Hvad er processen bag et smertesignal?
Processen, hvorved et smertesignal sendes fra PNS til CNS, kaldes Nociception.
Når en vævskade finder sted aktiveres nociceptorerne, som er smertereceptorer, og dette igangsætter nociception. Overførslen af et smertesignal sker via to forskellige nervefibre; A-delta og C-fibre.
-A-delta: hurtige - myeliniserede
-C-fibre: langsomme - ikke myeliniserede
Redegør for de central strukturer i den ascenderende smertemodulering
Smertetransmissionen i den ascenderende nervebane, sker ved, at en vævsskade, aktiverer nocireceptorerne, som derefter sender nervesignaler fra det perifære nervesystem til det centrale nervesystem via det dorsale horn. Det dorsale horn er indgangen til rygmarven og fungerer derfor som en modtagercentral for sensoriske signaler, som skal videre ind til det centrale nervesystem.
Herfra kan signalet simultant sendes videre af to nervebaner:
Tractus spino retikularis: signalet kommer til hjernestammen, hvor pons og medulla påvirkes. Dette øger vejrtrækning, hjertebanken, arousal
Tractus spino thalamikus: Signalet kommer til thalamus, som videresender informationen til:
Somatosensoriske cortex (lokalisering og intensitet af smerte)
Primære motoriske cortex (bevægelse væk fra smerte)
Præfrontale cortex (bevidsthed om smerte)
Det limbiske system (affektiv bearbejdning af smerte)
Det ascenderende system snakker sammen med PFC, som er en central struktur i det descenderende smertesystem
Redegør for den descenderende smertemodulering
I den descenderende nervebane reguleres og moduleres nociceptionen. Den descenderende nervebane kan modulere smerteoplevelsen og derved fremme eller hæmme signalet fra den acenderende transmission.
I den descenderende smertemodulering kan Præfrontale cortex (PFC), cingulate cortex (CC) og hypothalamus aktivere PAG.
PAG sidder i pons og producerer endogene opioider, der binder sig til opioidreceptorer. Dette stimulerer raphe nucleus i medulla, som har aksoner ned til det dorsale horn i rygmarven.
Opioiderne frigives i det dorsale horn og går fra det centrale nervesystem til det perifere nervesystem og virker derved hæmmende på det acenderende smertesignal.
Den descenderende smertemodulering indbefatter, at smerteoplevelsen både kan hæmmes og forstærkes af kognitive processer.
–> Hæmmer via opioider, som i eksemplet ovenover
–> Forstærker via hormonet CCK (cholocystokinin), som frigives ved negative emotioner/angst, der hæmmer kroppens frigivelse af endorfiner
Altså mødes det ascenderende og descenderende smertemodulering i det dorsale horn og kommmunikere. Dette fungerer altså som et feedback loop, hvor det ascenderende og descenderende kontinuerligt påvirker hinanden og afgør om signalet sendes videre eller ej.
Hvad er et feedback-loop?
De ascenderende og descendrende nervebaner regulerer hinanden. (Det er forbindelsen mellem rygmarven og hjernestammen (dorsale horn) som laver et feedback-loop).
Der kæmpes en “kamp” mellem de inhibitoriske (descenderende signaler) og de excitatoriske signaler (ascenderende, Na+ kommer ind). Nogle signaler vil komme gennem rygmarven, mens andre vil hæmmes.
Diskutér to mulige behandlingsformer overfor smerte
Medicin (exogene opioider/morfin) - har samme funktion som vores endogene opioid
Placebo-effekter: forventninger til smerte kan via descenderende smertemodulering lindre oplevelsen af smerte (endogene opioider). Placebo-effekter kan opnås gennem bl.a. gennem placebo-medicin eller forventninger der skabes af en læge.
Adfærdsterapi: Kan mindske angst - og dermed udskillelsen af CCK -, som ellers hæmmer kroppens produktion af endorfiner
Kan også fremme positive forventninger til behandling - aktivering af PAG i smertemodulering
Redegør for mindst 4 forskellige smerteprovokationsmetoder, der benyttes til at undersøge smerte
4 smerteprovokationsmetoder
Nociceptorerer aktiveres kun af vævskadede stimuli, og kan aktiveres af forskellige typer af stimuli. Vi kan inddele vævskadende stimuli efter hvilken specifik stimuli, som aktiverer dem
Termisk (varme/kulde):
Når en temperatur er tilstrækkelig høj/lav, aktiveres nociceptorerne.
Smertegrænsen er individuel –> kan testes ved f.eks. Varme og kulde mod huden. Smertegrænse = er en samlet betegnelse for detektionstærskel, smertetærskel og smertetolerance.
Mekanisk (tryk eller berøring):
Tryk: Ved tryk kan der opleves smerte når trykket bliver for hårdt.
Berøring: Det kan f.eks. Være win up pain, som er når gentagen bevægelse fører til en kraftigere smerteopleves (kan f.eks være med hestehår).
Denne metode bruges på områder med hyperalgesi (forstærket smerte fra en stimulus, der normalt forårsager smarte) og allodyni (smerte fra en stimulus der normalt ikek foresager smerte).
Kemisk:
Kan provokeres endogent og exogent.
Endogent: intramuskulær stimulation
Exogent: f.eks. capsaicin i chili Ved brugen af capsaicin kan nociceptorerne påvirkes således en smertetransmission udløses.
Summation over tid (temporal/wind-up) eller areal (spatial)
Tid –> Det gør ikke ondt hvis det kun sker en enkelt gang, men hvis man stikker dig hver 3 sek gør det ondt
Areal –> Jo større kropsareal man udsætter for noget, jo mere smerte
Alle fire typer af provokationsmetoder kan stimulere spcifikke smertereceptorer i forskellige strukturer på mennesket (hud, muskler, led, knogler, indre organer)
Beskriv de underliggende smertemekanismer, som smerteprovokationsmetoderne tapper ind i
Disse smerteprovokationsmetoder tapper ind i to typer underliggende smertemekanismer/smertemodulering: ascenderende og descenderende modulering.
De underliggende smertemekanismer er afhængige af formen for smerteprovokationsmetode.
- Smerte påført huden: nociception igangsættes fx af den brændende smerte på huden v. termisk smerte. Hvis der skabes et aktionspotentiale, igangsættes nociception.
Diskutér i hvilket omfang det er muligt at måle smerte subjektivt og objektivt, samt hvilke implikationer dette har.
Subjektiv vs. Objektiv
Smerte er pr. definition subjektivt. Det vil derfor aldrig være muligt at måle smerte 100% objektivt.
Subjektiv måling
Langt de flest metoder til at undersøge smerte tager udgangspunkt i subjektiv rapportering:
Spørgeskemaer
VAS (visuel analog scala)
Interviews
Men der er også andre metoder, såsom:
Kropstegninger
Hjernescanninger: Med hjernescanninger vil man dog aldrig kunne knytte en bestemt del af hjernen til smerte, fordi hjerneområder i stor grad spiller sammen. Man kan derfor ikke tale om en kausal sammenhæng mellem smerte og hjerne områder, idet man ikke kan kontrollere for andre hjerneområder.
PET: Kan måle transmitteraktiviteten under smerte.
Implikationer
Disse metoder gør i høj grad (på nær hjernescanninger) brug af introspektion, hvilket man kan diskutere, om hvorvidt er en pålidelig metode.
–> Kan være påvirket af forvetninger og humør.
