Hjernen og læring Flashcards
(8 cards)
Definér læring
Læring er at omsætte informationer modtaget fra vores omverden til viden, så vi kan handle målrettet; omsætningen sker under påvirkning af en række individuelle faktorer. Læring er altså både en proces og et resultat, og både proces og resultat er noget fuldstændig individuel.
Redegør for vejen til optagelse af sanseindtryk til handling
Først modtages sanseindtryk, som sendes til den sensoriske hukommelse i den forlængede marv (hjernestammen), som filtrere indtrykkene. Heraf bliver kun 1% sendt videre til bearbejdelse i senseområdet via thalamus –> og følgende proces igangsættes
- De primære sansningsområder: Primære sensoriske hjernebark samler enkeltelementer og får en form. F.eks. støj/larm
- De sekundære sansningsområder: Samlede former får objektiv betydning (genkendelse). Her behandles sanseindtrykkene stadig særskilt, men de bliver nu tilskrevet en helt generel betydning. F.eks. specificeres nu lyden af støj/larm til “latter” eller “bilstøj”
- Det associative område: Syns-, føle- og høreindtryk samles til en helhed og giver en samlet oplevelse af verden (ubevidst proces)
- Det integrative område: Helheden tilskrives personlig betydning for den enkelte via det limbiske system (ubevidst proces)→ det vi sanser afhænger altså af den enkelte.
- Aktivering af de motoriske hjernebarken i frontallapperne; indtrykket omsættes til handling
OBS: ikke en lineær proces
Så snart oplevelsen er nået til frontallapperne og en handling er blevet igangsat, skal denne oplevelse gentages og lagres i hjernen, før det kan blive til viden (konsolidering).
Redegør for vejen fra handling til lagring af viden i langtidshukommelsen
Den sensoriske information er nu indoptaget og sendt til arbejdshukommelsen i frontallapperne. Arbejdshukommelsen har to trin
Arbejdshukommelsen, kan inddeles i to trin:
Trin 1: Mere ubevidst trin, som er et midlertidigt lager for netop modtaget information. Max 20 sek. lagringstid. F.eks. “drej til højre om 200 m”, dette huskes i den tid det er relevant, og så kasseres det bagefter.
Trin 2: Information behandles bevidst. Informationerne kan være fra sanseindtryk fra omgivelserne eller det kan være information hentet frem fra langtidshukommelsen.
I det øjeblik hjernen beslutter at der skal arbejdes videre med informationen, træder de centrale eksekutive funktion i kraft, som koordinerer tre moduler:
Den fonologiske arbejdshukommelse: Fastholder verbal information
Den visuo-spatielle arbejdshukommelse: Fastholder visuel og spatial information
Den episodiske buffer: Fastholder de to arbejdshukommelser fra langtidshukommelsen og udfører mellemregninger –> så det hele samles i en tankemæssig helhed.
Hippocampus: “Porten til langtidshukommelsen”
Hippocampus fungerer som en blender, der slynger enkeltenheder ud i forskellige dele af hjernen, men fastholder dem i neurale netværk, så oplevelserne kan genkaldes.
Langtidshukommelse: Er summen af vores erindringer og færdigheder.
I det øjeblik vores hjerne erkender at den har brug for informationen der er bearbejdet i arbejdshukommelsen, overføres informationerne via hipoocampus til langtidshukommelsen og så er det blevet til viden.
Når man genkalder sig information og trækker det tilbage fra langtidshukommelsen til arbejdshukommelsen, så forstærkes de neurale netværk (når det anvendes). Der kan også komme nye indtryk til informationen, som så lagres på ny (dermed en cyklus).
At kunne huske kræver gentagelse, gentagelse, gentagelse (Long-term-potention er når et netværk bruges meget og forstærkes)
Hvilke to typer af viden opdeles der i?
Deklarativ viden: ‘Vide hvad’, Viden som kan udtrykkes i ord. Det er viden vi kan; huske, forstå og kan tale om. Det opdeles i:
- Semantisk viden: viden om verden. Den er upersonlig og tidsløs
- Episodisk viden: viden bygget på personlige oplvelser; første kys, en fest…
Ikke-deklarativ viden: ‘Vide hvordan’. Det man kan, men ikke kan beskrive med ord. Færdighedsviden og betingning (mundvand med duft af mad)
Diskutér følelsernes betydning for læringsprocessen og videnskonstruktionen
Følelser spiller en afgørende rolle for læring.
Vi lærer ved at tænke og handle, men læringsprocessen som sådan drives af vores følelser.
–> Alt den information vi modtager og transformerer til viden bliver udstyret med et element af følelser (et mærke i tøjet).
- Positiv kodering: positive følelser udløser dopamin (transmitterstof), endorfiner, oxytocin, som skaber en positiv atmosfære, der avler nysgerrighed og motivation til at lære.
- Negativ kodering: negative følelser hidser amygdala op, som svækker hippocampus, hvilket gør det vanskeligere at lære (lukker for højere eksekutive funktioner = PFC)
- Stress: påvirker læring positivt og negativt (dis-stress: negativt / eu-stress: positivt da det udfordrer den lærende og kan føre til flow). Handler om “balanceret stress”.
- Self-efficacy: tro på at man kan mestre læring/ny viden.
Redegør for hvilken rolle hippocampus har for læring
Hippocampus er porten til langtidshukommelsen. Den er derfor afgørende for at vi kan huske og huske det vi har lært.
Derudover er det hjernens blender → den slynger information videre ud i forskellige dele af hjernen (cortex), hvor informationen kan lagres og viderebearbejdes.
- Er vejen til LTH: sender informationer videre hvis de er vigtige.
- Skade på hippocampus: svært at danne nye minder.
Redegør for hvilken rolle amygdala har for læring
Amygdalas opgave er at agere som en stopklods, og er en del af “the low road”.
Den kommer i spil; –> hvis en ‘helhed’(samlet oplevelse), kan rumme farer, så sendes helheden ikke videre til bearbejdning i frontallappen men direkte til den lille struktur amygdala. –> I amygdala slås så de højere funktioner fra og vi handler i stedet efter devisen: Kæmp, frys eller flygt.
Sker dette, er oplevelsen sendt af the “low road”
Bagefter så kan oplevelsen på turen gennem frontallapperne “the high road”, og på den måde kan oplevelsen blive uskadelig gjort. Men de negative følelser kan forblive en voldsom del af erindringen.
Derudover er amygdalas funktion:
- Er også med til at også med til at afgøre, hvor fokus og opmærksomhed er rettet, hvis der f.eks. er information med stærke følelser tilknyttet.
- Kan “slukke” for eksekutive funktioner v. angst/stress = ingen læring
Diskutér negative følelsers betydning for læreprocessen og videnopbygningen.
Negative følelser:
Tæt forbindelse mellem amygdala (emotioner) og hippocampus (hukommelse).
- Positiv kodering = Positive følelser udløser dopamin (transmitterstof), som skaber en positiv atmosfære, der avler nysgerrighed og motivation til at lære.
- Negativ kodering = Negative følelser hidser amygdala op, som svækker hippocampus, hvilket gør det vanskeligere at lærer.
- Ved stærke emotionelle oplevelser vil stresshormonet adrenalin blive udløst og påvirke amygdala til at udløse noradrenalin. Noradrenalinen får erindringen til at sætte sig godt fast i LTH à ubehagelige oplevelser ligger dybt i os.
- Negative følelser kan også mindske koncentration og motivation à dårligt for indlæring.
-Dis-stress og EU-stress –> Stress kan påvirke læring både positivt og negativt. Dis-stress påvirker lræingen negativt.
