Hjernens Anatomi Flashcards
(11 cards)
Hvad er hjernens opbygning?
Hjernen kan groft opdeles i 3 dele:
- Cerebrum = storehjernen (styrer højere kognitive funktioner) - herunder er også cortex, som er hjernebarken
- Cerebellum = lillehjernen (styrer
- Hjernestammen = forbinder hjernen med rygmarven (styrer homeostase: temperatur, vejrtrækning, blodtryk, puls, søvn)
Hjernestammen kan yderligere inddeles i:
- Midthjernen
- Pons
- Medulla oblongata
Hvad er cerebrums anatomi?
Hjernen inddeles i 2 hemisfære:
- en venstre og en højre, som styrer kontralateralt.
- Derudover har vi Corpus Callossum (hjernebjælken); som forbinder de to hemisfærer
Hvad hedder de fire cortex områder? og hvilke ting er de forbundet med?
Frontallappen: Sidder i front og styrer front funktioner
Parietallappen: Sidder midt øverst og her sidder sensorisk cortex + sensorisk og spatial opmærksomhed
Temporallappen: Sidder midt nederst ved ørene - her sidder det auditive cortexområde og lugt
Occipitallappen: Sidder bagerst i hjernen - øjne i nakken (her sidder synet)
Hvilke opgaver er det limbiske system involveret i?
- Det limbiske system har følelsesmæssig betydning for situationer.
- Det modtager input fra alle sanserne, og sørger for, at vi kan reagere så hurtigt som muligt.
- Det har en emotionel hukommelse
- Det gør det muligt at have en hurtig respons
Det har betydning for overlevelse.
Hvilke makroskopiske strukturer består det limbiske system af?
Det limbiske system er en del af cerebrum (storehjernen)
Det limbiske system består af
HAT:
Amygdala: vagthunden, vurdering og dannelse, regulering af emotioner.
Hippocampus: hukommelse og indlæring
Thalamus: Laver planlægningsfunktioner –> fordeler information ud til de forskellige regioner i hjernen.
Og HGF:
Hypothalamus: regulering og frigørelse af hormoner (f.eks. Andrenalin)
Cingulate gyrus (bark foldet ind): vigtig for vores motivation, attention og dirigering af opmærksomhed.
Fornix: fiberbundt, der forbinder frontallappen med det limbiske system.
Andre opgaver som det limbiske system er involveret i?
- Læring og emotioner: DLS, står for positiv eller negativ kodering. Følelser spiller en afgørende rolle for læring. Positive følelser fremmer læring, da de fremmer nysgerrighed og øger motivationen. Modsat så kan negative følelser hæmme læring, da det skaber ulyst og potentielt angst.
- Hukommelse: særligt hippocampus er vigtig, fungerer som “porten” til langtidshukommelsen. En blender der opdeler minder og fordeler dem rundt i hjernen. Evt. understøt med HM og hvordan hans skade påvirkede hans hukommelse à fik fjernet mediale temporallapper og dele af hippocampus er resulterede i anterograd amnesi.
Hvordan kommunikerer de forskellige hjernestrukturer med hinanden?
Kommunikation mellem strukturer:
-Det neurale netværk facilitere kommunikation mellem de forskellige hjerneområder. Neuroner kommunikerer via neurotransmission. Gennem neurotransmission bliver information fra forskellige hjernestrukturer integreret.
Der er altså ikke noget centralt styrepunkt for hjernen, men det er et forgrenet netværk af nerveceller.
Hvad er de fire vigtigste neurotransmittersystemer?
Cholinergisk (acetylcholin) – læring og opmærksomhed
Serotonerg (serotonin) – humør og søvn
Dopaminerg (dopamin) – motivation og belønning
Noradrenerg (noradrenalin) – arousal og stressrespons
Hvilke fordele kan det give mennesket at det limbiske system kan ændres gennem livet?
- Emotioner og det limbiske system er vigtige for mennesket: high road og low road → evolution
-Når læring og hukommelse er koblet med emotioner (emotioner = det limbiske system) –> fører til stærkere neurale netværk + at tidligere erfaringer m. emotionelt indhold generelt set huskes tydeligere.
-Jo mere man træner/gentager brugen af funktioner forbundet med det limbiske system, jo stærkere bliver netværket. F.eks. Hippocampus –> indlæring og hukommelse.
-Synaptisk plasticitet for hukommelse.
Hvordan kan funktionen af det limbiske system ændres gennem livet?
Hjernen styrer adfærd, men adfærd styrer også hjernen –> Hjernen er formbar og kan tilpasse sig ydre og indre påvirkninger gennem hele livet. –> Det betyder at der er en konstant forandring i de neurale netværk gennem hele livet.
Plasticitet er stærkest i ens udviklings-år –> Adfærd og erfaringer resulterer i fysisk og biokemiske ændringer i hjernen
Ændringerne er forbundet med hvorvidt om der er gentagen aktivitet i det neurale netværk eller ej, da der sker en øget effektivitet jo mere det aktiveres.
Hvornår kan plasticitet være maladaptiv?
Fx ved kronisk smerte, hvor hjernen vedligeholder smerteforbindelser selv efter skaden er helet
