Lovgivningsprocessen Flashcards
(15 cards)
Nævn de fire stadier i lovgivningsprocessen
- Fremsættelse af lovforslag
- Lovforslagets behandling i folketinget (tre)
- Stadfæstelse af det vedtagne lovforslag
- Kundgørelse af loven
Hvor reguleres kravene til lovforslag
Folketinge forretnings ordens §10
Hvem kan fremsætte lovforslag
Regeringen, jf. GRL §21 - prærogativ, og folketinget §41
Kan folketinge “tvinge” regeringen til at fremsætte et lovforslag?
Nej, regeringens ret til at fremsætte lovforslag er et prærogativ, og går forud i den retlige trinfølge. Folketingsbeslutninger er ikke bindende for regeringen.
Hvad er Qurom reglen?
Folketinget er kun beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede, og deltager i afstemningen, jf. GRL §50
GRL §41, stk. 2
Grundlovskravet til tre behandlinger af lovforslag i folketinget
Hvad er identitetskravet?
- Hvis et lovforslag, er ændret så meget undervejs, at det ikke ligner det første lovforslag, og derfor så ikke har været igennem 3 behandlinger er det ikke længere gyldigt jf. GRL §41, stk. 2
o Emneområdet og formålet skal være det samme efter det har været igennem de tre behandlinger
o Folketingets formand afgør i første omgang om lovforslaget er i strid med §41, stk. 2 og i sidste ende kan domstolene tage stilling til det - Regeringen kan i praksis også, da de kan undlade at stadfæste lovforslaget
Hvad er diskontinuitetsprincippet
- Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love der ikke er endeligt vedtaget, jf. GRL §41, stk. 4
Hvad sker der når et lovforslag stadfæstes?
Det får lovskraft, hvilket vil sige, at det kun kan ændres ved ny lov. Det får kun retsvirkning internt i statsforvaltningen, og ikke over for borgerne.
Hvornår for en ny lov retsvirkning overfor borgerne?
Når loven kundgøres
GRL §22
Stadfæstelse af lovforslag, som er et regeringsprærogativ.
Hvad indebærer den almindelige mindretalsgaranti?
GRL §41, stk. 3. 3. behandling kan udsættes ved et mindretal på 2/5 dele. Formålet er at sikre lovforslagets er mere gennemarbejdet og tid til offentlig debat.
Hvornår og hvorfor kan der begæres folkeafstemning?
jf. GRL §42 kan 1/3 af folketinget begære folkeafstemning, inden for en frist på 3 dage fra vedtagelsen. Findes en række områder, hvor dette ikke er muligt, som primært er af økonomisk karakter.
Kan der afholdes folkeafstemning i tilfælde, hvor det ikke udrykkeligt er reguleret i GRL?
ja det kan der, men så er de kun vejledende. Undtagelserne for folkeafstemning i §42 er dermed ikke gældende. I praksis følges resultatet.