Udenrigsforhold Flashcards
(11 cards)
Hos hvem ligger kompetencen til at handle på rigets vegne i udenrigsforhold
Regeringen, jf. GRL §19
Er folketingsbeslutninger vedr. udenrigsforhold bindende for regeringen?
Nej. Det er et regeringsprærogativ. Dog med hensyn til MAL §5, og oplysningspligten.
Hvordan påvirker international ret, som traktater, den nationale ret?
Traktater er ikke en del af den nationale retsorden. Regler i traktater, skal optages i den nationale ret, igennem den almindelige lovproces (4 trin)
Hvorfor kræves folketinges samtykke til forpligtelser, som ellers kræver folketingets medvirken, jf. GRL §19, 2. pkt.?
Hviler på princippet om dualisme >Formålet er at beskytte folketinget mod, at regeringen kan indgå traktater som forpligter dem, og omvendt beskytte regeringen mod at indgå traktater, som folketinget ikke vil indgå.
o Skyldes, at traktater ikke er bindende i dansk ret, før i de optaget heri, gennem almindelig lovgivningsproces
Kan regeringen opsige traktater uden folketingets samtykke?
Nej, jf. GRL §19, stk. 1, 3. pkt.
Kan regeringen alene forøge eller indskrænke rigets område?
Nej, jf. GRL §19, stk. 1, 2. pkt. - Begrundelsen er, at det ofte er af stor betydning, og at det ofte kræver ny lovgivning, hvor folketinget er nødvendigt for opfyldelse af dette.
Hvad indebærer følgende “Indgåelse af forpligtelser, der til opfyldelse, ikke kræver folketingets medvirken, men i øvrigt er af større betydning kræver folketingets samtykke” – GRL §19, stk. 1, 2. pkt.
- Enhver traktat, som stiller krav til dansk ret, sådan at den fikseres – det vil sige, at der ikke senere vil kunne lovgives frit.
Vurderes ud fra indholdet samt den politiske betydning af forpligtelsen - Eks. den kriminelle lavalder ikke må være lavere end 15 år. Dansk ret opfylder allerede dette, men man vil ikke senere kunne lovgive på området, som ellers er meget diskuteret på den politiske plan.
Hvad betyder Irak-sagen, for betydningen af FN-pagten, og hvornår folketinget kan give sin samtykke til anvendelse af militære magtmidler
Det følger af forarbejderne til GRL §19, at folketingets samtykke til anvendelse af militære magtmidler kun ske hvis det opfylder betingelserne i FN-pagten. Det viser Irak-sagen ikke er tilfældet, da højesteret slår fast at det ville betyde at FN-pagten har grundlovsforrang, hvilket den ikke har. GRL §19 fortæller bare, folketinget skal give samtykke, men sætter ingen begrænsinger for hvornår folketinget kan give samtykke
Hvad indebærer militære magtmidler?
Cyberoperationer, som forventes at kunne føre til tab af menneskeliv, Personskade samt ødelæggelse af fysiske objekter
I juli 2015 deltog udenrigsminister Uffe Mellemfolkelig (UM) i Den centraleuropæiske Badekongres, hvor regeringsrepræsentanter fra europæiske lande mødtes. Som afslutning på mødet underskrev samtlige regeringsrepræsentanter “Den centraleuropæiske Konvention om Tilskud til Badehætter” (fiktiv konvention). Folketinget havde givet samtykke til Danmarks tiltrædelse af konventionen. Konventionen angav, at alle borgere i de kontraherende stater havde et retskrav på et tilskud på 10 euro til indkøb af badehætter. Konventionen angav tillige at træde i kraft “straks”, og at denne umiddelbart kunne “påberåbes af de ifølge konventionen berettigede”. Folketinget påbegyndte herefter den relevante lovgivningsproces, som blev afsluttet i 2016.
Samtidig glædede vinterbader Tina Vandhund fra Læsø sig over det lykkelige udfald af kongressen, som hun havde læst om i avisen. Den 1. november 2015 troppede hun således op på det offentlige badekontor på Læsø og forlangte sit tilskud til en nyanskaffet badehætte udbetalt iht. konventionen.
Skal badekontoret udbetale tilskuddet?
Nej for traktaten er ikke gældende overfor borgerne i Danmark kun staten. Da de endnu ikke har afsluttet lovgivningsprocessen.
Kan et mindretal i folketinget, jf. GRL §42, kræve folkeafstemning om et samtykke givet i medhør af GRL §19?
- Hvis et folketingssamtykke iht. GRL §19 er vedtaget i lovsform kan der IKKE begæres folkeafstemning jf. GRL §42, stk. 6
o U: Folkeafstemning kan afholdes, hvis der er vedtages en lov, der konkret hjemler dette - Altså et mindretal kan ikke selv begære folkeafstemning
