Ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed

Question 1

Hvad er formålet med de politiske frihedsrettigheder?

Answer 1

o Formålet er at sikre demokratiet kan udøves
o Ytringsfrihedens beskyttelse er en forudsætning for demokratiet.

Question 2

Hvad beskytter GRL §77, 2. pkt.?

Answer 2

Formelle ytringsfrihed
- Beskytter, at en ytring aldrig kan blive underlagt godkendelse forud for offentliggørelsen

Beskyttelsen omfatter både:
Legalitetscencur - En ytrings lovlighed kontrolleres

Hensigtsmæssighedscensur - Det vurderes om en ytring er ønskelig

Andre forebyggende forholdsregler
Sikkerhedsstillelse, for evt. erstatningskrav, medfører begrænsende effekt
Aflevering af en ytring før offentliggørelsen, dog intet til hinder for en pligtaflevering i forbindelse med offentliggørelsen

Question 3

Kan censur beskyttelsen i 2. pkt., aldrig indføres igen?

Answer 3

“Kan ingensinde på ny indføres” betyder, at GRL §77, 2. pkt. er kun gældende for den nuværende grundlov, og det kan godt ændres ved grundlovsændring jf. GRL §88

Question 4

Er beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed absolut?

Answer 4

Domstolene kan godt nedlægge fogedforbud, som betyder, at der kan nedlægges fogedforbud mod en ytring, før offentliggørelse, hvis det kan godtgøres at der vil ske uoprettelig skade, eller formålet i øvrigt forspildes, hvis der ikke gribes ind - ses ved retspraksis

Question 5

Hvad er væsenligt i afgørelsen om fogedforbud?

Answer 5

o Højesteretsvurdering om en ytrings samfundsinteresse spiller stor rolle, for afgørelsen, det ses i retspraksis.

 Jægerbog-sagen: Højesteret afviste at nedlægge fogedforbud mod en bog, skrevet af tidligere soldat, som angiveligt indeholdt fortrolige militære oplysninger. Begrundelsen var, at bogen allerede havde været offentliggjort, og derfor var der ingen uoprettelig skade, som kunne forhindres gennem et fogedforbud.

 Frimurersagen, højesteret nedlagde fogedforbud mod en udsendelse, om bl.a. frimurernes optagelsesceromonier. Begrundelse var, at det hørte til privatlivet, og ikke havde samfundets interesse.

 Nordvang-sagen. Højesteret ophævede et fogedforbud, mod et dagblads omtale og billeder af to patienter indlagt på et psykiatrisk hospital. Begrundelsen var, at det havde en betydelig nyheds- og informationsværdi, og i øvrigt var sket i samarbejde med personale.

Question 6

Kan lovgivningsmagten fastsætte regler for den formelle ytringsfrihed?

Answer 6

Ja, de kan fastsætte regler for udøvelsen, såsom tid, sted og måde. Reglerne skal være neutrale i forhold til indholdet, og de må ikke lægge hindringer for en ytring.

Et eksempel herpå er reglerne ved. ophængning af plakater i forbindelse med valgkamp.

Question 7

Hvad er legalitetscencur?

Answer 7

At en ytrings lovlighed kontrolleres

Question 8

Hvad er hensigtsmæssighedscencur?

Answer 8

Om en ytring er ønskelig.

Question 9

hvilke andre forbyggende forhold regler er ulovlige i forhold til beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed?

Answer 9

Sikkerhedsstillelse for et evt. erstatningskrav, da det kan være lige så begrænsende, som et faktisk censur.

Pligt udlevering af ytring inden offentliggørelse
- Ikke ulovligt med pligtudlevering i forbindelse med offentliggørelse.

Question 10

Definer materiel ytringsfrihed

Answer 10

Et område, hvor man kan ytre sig frit, uden at blive stille til ansvar ved domstolene

Question 11

Er den materiel ytringsfrihed sikret i grundloven, ligesom den formelle?

Answer 11

o GRL §77, 1. pkt. afviser en materiel ytringsfrihed, da man kan drages til ansvar hos domstolene
o Det er lovgivningsmagten der fastsætter reglerne for hvornår, da domstolene skal dømme efter loven, jf. GRL §64.

-Lovgivningsmagten kan ikke afskære muligheden for politisk debat, da det er bestemt i grundloven
o Følger af GRL §31, hvor det bestemmes at folketinget skal bestå af en ligelig repræsentation af vælgernes holdninger, hvilket forudsætter politisk debat.

Question 12

Hvad fortæller domstolenes fortolkning af lovregler, om politikeres materielle ytringsfrihed?

Answer 12

Der er en udvidelse af politikeres materielle ytringsfrihed
o Karen Sund-sagen: Højesteret: Omsrid udtalelse var sket i en politisk debat, om vigtige samfundsmæssige anliggender, hvilket var med til frifindelse, for injurier.
o Mogens Camre-sagen: Østre landsret ”Hensynet til den ytringsfrihed der særligt tilkommer politikere”. Vedkommende blev ikke frifundet, men dommen fortæller, at der findes en udvidet ytringsfrihed for politikere, men at den ikke er ubegrænset.

Question 13

Hvad fortæller domstolenes fortolkning af lovregler, generelt om den materielle ytringsfrihed?

Answer 13

• Selvom der ikke findes en beskyttelse af den materielle ytringsfrihed i GRL §77, har domstolenes fortolkning af lovregler i retspraksis vist, at der eksisterer en vis materiel ytringsfrihed, som fastlægges gennem en afvejning
  o På den ene side interessen i at sikre ytringsfriheden, og på den anden side modstående hensyn der kan begrunde indskrænkninger i ytringsfriheden
  o Ytringsfriheden, har grundet dens plads i grundloven, en fortrinsstilling, således at der skal tungtvejende hensyn for a modveje ytringsfriheden.

Ses blandt andet i Aukens have, hvor der blev lavet en afvejning af samfundets interesser mod privatlivets fred.

Question 14

Hvad kan der siges om mediernes materielle ytringsfrihed?

Answer 14

o Medierne har en særlig vidtgående ytringsfrihed, når det kommer til samfundets interesse

Ses ved Auken-sagen, hundehandler-sagen og Grønjakke-sagen

Mediernes ytringsfrihed er dog ikke ubegrænset:
Pedal-ove sagen
* Journalisterne havde selvstændigt fremsat beskyldninger mod en navngiven politimand, hvor samfundets interesse (og mediernes rolle som vagthund), ikke opvejer voldsomme injurier mod en tjenestemand

Dokumentfalsk-sagen
* Journalister havde brugt forfalskede dokumenter for at opnå sin viden. Her opvejer samfundet interesse ikke beskytttelseshensynet bag dokumentfalsk

Question 15

Hvilke hensyn opvejer ikke ytringsfriheden og samfundets interesse?

Answer 15

Eks. racisme - racismedommen, hvor en politikers racistiske udtalelser ikke opvejede den politiske udvidede ytringsfrihed.

Question 16

Hvad har særlig betydning for at domstolene tillægger ytringsfriheden stor vægt?

Answer 16

Offentlighedens interesse

Question 17

Kan anstalsforhold godtgøre indskrænkninger i ytringsfriheden?

Answer 17

o Anstalt betragtninger kan være hjemmel for indskrænkning af ytringsfriheden, men i så fald gælder propornationalitetskravet og at den skal være saglig i forhold til anstaltens formål.
 Kurt Thorsen-sagen
* Højesteret godtog, at den varetægtsfængslede ikke kunne modtage besøg af journalister, da dette kunne være skadeligt for den igangværende efterforskning
 Modsat ved Hashhandler sagen, da interviewet udelukkende ville omhandle forholdene ved varetægtsfængslingen.

Question 18

Hvad gælder for en offentlig ansats ytringsfrihed?

Answer 18

Offentligt ansatte kan deltage i den frie debat på lige fod med alle andre, når det ligger uden for deres arbejdsområde

o Hvis en offentligt ansat udtaler sig på sin institutions vejne, er vedkommende underlagt institutionens retningslinjer, og beføjelser fra sin overordnede

o Når vedkommende udtaler sig inde for sit arbejdsområde, men som privat person, er vedkommende ikke underlagt indskrænkninger
Vedkommende må dog ikke fremsætte groft urigtige påstande.

Begrundelsen er at vedkommende kan bidrage med kendskab til den offentlige debat —> En del af formålet for beskyttelsen af ytringsfriheden
* Hvis ytringen har skadelige virkninger på det fremtidige samarbejde mellem den ansatte og andre ansatte eller ledelsen, kan det dog begrunde ledelsesmæssige sanktion –> Kræver dog tungtvejende hensyn.

Question 19

Hvad gælder for lovgivningsmagtens kompetence til at begrænse politiske partiers materielle foreningsfrihed?

Answer 19

Det følger af GRL §31, stk. 2, at lovgivningsmagten ikke kan forbyde politiske partier generelt, da dette er en forudsætning for forholdstalsvalg. Der er dog ingen yderligere begrænsing for lovgivningsmagten til at gøre bestemte politiske partiers formål ulovlige.

Question 20

Hvorfor er det lovgivningsmagten der afgør den materielle foreningsfrihed, når det er bestemt i GRL §78, stk. 2, at det afgøres ved dom.

Answer 20

Domstolene er underlagt at dømme efter gældende ret, jf. GRL §64, hvorfor det er lovgivningsmagten der reelt bestemmer hvilke formål, som er ulovlige, da kompetencen til at lovgive ligger her.

Question 21

Hvilke begrænsninger findes der for lovgivningsmagen i at indskrænke den materielle ytringsfrihed?

Answer 21

GRL §67 - religiøse foreninger
GRL §31, stk. 2 - Politiske foreninger
Ingen ydereligere begrænsninger af GRL §78

Question 22

Hvordan har lovgivningsmagten hidtil forholdt sig til at gøre formål ulovlige

Answer 22

Tilbageholdende

Question 23

Kan en forening opløses ved lov?

Answer 23

Intet til hinder herfor af GRL, og retspraksis ved kommunisloven-sagen, siger at det kan den godt.
Sidenhen har Tvind-sagen dog været der, som fastlagde

Question 24

Hvordan kan en forening opløses?

Answer 24

En forening kan opløses ved dom, jf. GRL §78, stk. 1-3.
Principielt også ved lov.
En forening kan ikke opløses administrativt, jf. GRL §78, stk. 3

Question 25

Forklar hvornår foreninger kan opløses med hjemmel i hhv. stk. 1 og stk. 2

Answer 25

- Foreninger med et ulovligt formål kan opløses med hjemmel i GRL §78, stk. 1 o Ved vurdering lægges der vægt på foreningens faktiske aktiviteter, og ikke dens vedtægter Loyal to familia sagen, Højesteret: LTF har regelmæssigt anvendt vold, som led i sin virksomhed. o Det er lovgivningsmagten, der igennem lovgivning, bestemmer hvad der anses for ulovligt - Foreninger der virker ved, eller søger at nå deres mål, med vold, eller ligende strafbar påvirkning af anderledes tænkende kan opløses med hjemmel i stk. 2 o Diskussion, hvorvidt det er en pligt at der rejses tiltale o Loyal to familia-sagen viste, at en forening kun kan opløses med hjemmel i stk. 2, hvis volden udøves for at påvirke anderledes tænkende.  Højesterets fandt, a LTF ikke kunne opløses, jf. stk. 2, da volden ikke var sigtet mod at påvirke anderledes tænkende

Question 26

Hvilken særlig beskyttelse har politiske foreninger for opløsning

Answer 26

En politisk forening, kan altid indbringe deres opløsning for højesteret, jf. GRL §78, stk. 4

Question 27

Hvad defineres en forsamling som:

Answer 27

o Ross: Krav om en ledelse, og en i forvejen lagt plan  Kan næppe betrages som betingelser o En forsamling er kun beskyttet af §79, hvis dens formål var at fremkomme en meningstilkendegivelse  Det er kerneområdet for beskyttelsen, men kan ikke stilles som krav.  Begrænsning af foreningsfriheden, for foreninger, som ikke har en politisk agenda.  Rockerlov-sagen: Højesteret, foreningens selskabelige sammenkomster var også omfattet af beskyttelsen o Fysiske blokader er også omfattet af beskyttelsen, da det er vanskeligt at sondre mellem deres formål  De er dog underlagt de materielle begrænsninger, som alle andre forsamlinger, jf. GRL §79, 3. pkt.

Question 28

Hvad fortæller rockerlov sagen om forudgående indgreb i forsamlingsfriheden?

Answer 28

forudgående indgreb mod en forsamling kan være i overensstemmelse med GRL § 79, hvis indgrebet er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet o Det blev bestemt ved lov, at politiet kan forbyde bestemte personer at opholde sig i en ejendom, der tjener som tilholdssted for en rockergruppe, som de mente var i strid med forsamlingsfriheden o Højesteret : GRL §79 hindrer ikke, at der ved lov fastsættes regler, som - uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser - begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse [...]”