Suverænitetsoverladelse Flashcards
(12 cards)
Hvad indebærer suverænitetsoverladelse?
- Ved suverænitetsoverladelse overlades internationale organisationer kompetencer til at udøve myndighed, og dermed beføjelser til at have direkte virkning i vores nationale retsorden, og dermed have direkte virkning overfor borgerne
Hvad er forskellen på §19 og §20
- Modsat GRL §19, som er underlagt det dualistiske princip, hvor indgåelse af traktat, først har virkning for borgerne når de inkorporeres i dansk ret, kan internationale organisationer, ved suverænitetsoverladese givet, i medhør af §20, lave retsregler som har direkte virkning for borgerne.
Kræves det stadig samtykke, jf. GRL §19, for at Danmark kan indgå i en traktat, med suverænitetsoverladelse, hvis proceduren i GRL §20 følges?
For at DK kan indgå i en traktat kræver det stadig folketingets samtykke jf. ÆFL §19, GRL §20 er KUN hjemmel til suverænitetsoverladelsen
Hvilke beføjelser kan overlades, jf. GRL §20
Beføjelser som tilkommer rigets myndigheder i henhold til grundloven - Den udøvende, lovgivende og dømmende magt, jf. GRL §3
Regeringens beføjelse til at handle rigets vegne udenrigspolitisk jf. GRL §19
Regeringens beføjelse til at slå mønt jf. GRL §26
Hvilke beføjelser kan ikke overlades, jf. GRL §20?
Beføjelser der ikke tilkommer rigets myndigheder
* Udstede retsakter der strider imod grundloven
* Ændring af grundloven jf. GRL §88
* Ændring af valgretsalderen, da det kræver folkeafstemning jf. GRL §29, stk. 2, og befolkningen ikke er en del af rigets myndigheder.
* GRL §20 kan ikke overlades
_________
- Folketingets beføjelse til at afgøre valgs gyldighed, jf. GRL §33
- Rigsretstiltale jf. GRL §16
I hvilket omfang kan beføjelserne overlades?
Skal overholde bestemthedskravet, som har to krav:
o Beskrivelse af hvilke beføjelser der overlades, f.eks. om det er lovgivende myndighed
o Emneområderne for de overladte beføjelser skal beskrives – skal blot være indenfor en kategori
- Ikke noget krav om, at overladelse kun kan ske i mindre omfang
- Så længe omfanget er beskrevet er der ingen begrænsninger for omfanget
o Det kan ikke overlades til en international organisation selv at bestemme hvilke kompetencer der loverlades -Dvs. GRL §20 ikke kan overlades (Maastricht-sagen)
Til hvem kan der overlades beføjelse?
- Mellemfolkelige myndigheder = Internationale organisationer oprettet ved aftale mellem stater
- Dvs. overstatslige organisationer som EU, og IKKE private organisationer
(Ikke andre stater)
Er der et krav om strukturel kongruens for overladelse?
Intet generelt krav om at medlemslandenes struktur af dets statsorganer skal være ens
- Overladelse af dømmende magt kan kun ske til organer, der i det væsentlige besidder samme uafhængighed som danske domstole ellers ville det stride mod GRL § 3
o Tvind-sagen, at en lovgivende myndighed ikke kan varetage dømmende magt, da det er i strid med magtadskillelsesprincippet.
Hvordan er proceduren, for suverænitetsoverladelse?
Følger af GRL §20, stk. 2
To fremgangsmåder:
1. KUN Lovforslag om suverænitetsoverladelse vedtages med 5/6 flertal
a. Flertallet omfatter alle folketingsmedlemmer, og ikke kun dem der stemmer
- Lovforslag med almindeligt flertal, men mindre end 5/6, undergives der folkeafstemning efter GRL §42, stk. 5
a. Negativt bindende folkeafstemning. Lovstemningen står ved magt, medmindre et flertal af stemmerne, der udgør mindst 30% af de stemmeberettigede, er imod
Kan overladte beføjelser, jf. GRL §20, trækkes tilbage igen, og hvordan?
- Kan ske ved alm. lov
- Ikke noget krav om, at proceduren i GRL §20 følges (det fremgår direkte af forarbejderne til §20)
- Tilbagekaldelse kan også ske ved, at regeringen med folketingets §19 samtykke opsiger den relevante traktat
Kan der overlades yderlige beføjelser, og kræver det, at proceduren i GRL §20 følges igen?
- Hvis der skal overlades yderlige beføjelser end de allerede givet skal proceduren i §20 overholdes
o Både hvis der overlades nye emneområder
o Og hvis der overlades beføjelser af en anden karakter end hidtil - Traktatændringer, der indebærer en ændring af organisationens struktur, sammensætning og procedurer kræver som udgangspunkt IKKE iagttagelse af GRL §20 - Maastricht-sagen
Forklar, hvordan Maastricht-sagen forklarer noget om i hvilket omfang suverænitet kan overlades
Højesteret ”Udtrykket i nærmere bestemt omfang må forstås sådan at der skal laves en positiv afgrænsning, med beskrivelse af overlade beføjelser og beskrivelse af sagsområdet (…)Sagsområderne kan beskrives i rummelige kategoriserer, og det kan ikke kræves at det er så præcist formuleret, at der ikke kan blive tale om skøn eller fortolkningstvivl”.
Dvs. højesteret anerkender at der ikke skal være tale om overladelse i et mindre omfang