Metabolisme - DM komplikationer Flashcards
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
*b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
*d. Necrobiosis lipoidica
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
*a. Akut sensomotorisk polyneuropati
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt hyppige vandladninger gennem 4-6 uger. Lægen måler et blodsukker på 28 mmol/l og forhøjede ketonstoffer. Der spørges ind til andre symptomer. Hvilket af nedenstående kliniske tegn er IKKE karakteristisk hos børn med nyopdaget diabetes?
a. Nocturi (natlig vandladning)
b. Mavesmerter/opkastning
c. Genital svampeinfektion
d. Påskyndet vejrtrækning
e. Påvirket højdevækst
*e. Påvirket højdevækst
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
*b. Diabetisk gastroparese
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
*d. Nefropati, retinopati, neuropati
Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?
a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
e. alle ovennævnte.
*e. alle ovennævnte.
En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Charcot neuroarthropati.
b. arthritis urica anfald.
c. dyb venøs thrombose.
d. svær arthrose med fraktur
e. forstuvning
*a. Charcot neuroarthropati.
Opgave 3. Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
a. Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
b. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
c. Antal hypoglykæmitilfælde, vægttab eller vægtøgning, compliance
d. Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
e. Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
b. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
Opgave 31. En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a) Gastro-esophageal refluks
b) Diabetisk gastroparese
c) Coeliaki
d) Mb. Whipple
e) Mb. Crohn
b)Diabetisk gastroparese
Opgave 39. Hvilket af nedenstående symptomer ses hyppigst ved debut af type 1 diabetes hos børn:
a. Nocturi
b. Vægttab
c. Træthed
d. Svampeinfektion i genitalregionen
e. Kussmaul respiration
a. Nocturi
Opgave 65. En 46-årig mand med sukkersyge henvises pga forhøjede ”leverprøver”. Du finder P-ALAT 150 U/l (40-65), P-Basisk Fosfatase 105 U/l (45-100), B-Trombocytter 288 (200-400), P-INR 0,9 (<1,2), P-GGT 78 U/l (40-80), P-IgA 3,5 g/l (2-4), P-IgG 11,2 g/l (6-12), P-Ferritin 45 (15-150). Den mest sandsynlige forklaring er:
a. Primær biliær cholangitis
b. Hæmokromatose
c. Steatose
d. Autoimmun hepatitis
e. Coeliaki
c. Steatose
En 62-årig kvinde med diabetes mellitus type 2 henvises til udredning af ALAT-værdier imellem 87 og 168 i flere år. Der er ingen tegn på kronisk viral eller autoimmun hepatitis. Hun drikker ikke alkohol overhovedet. Vægt 95 kg, højde 165 cm. Ultralydsscanning viser hyperekkoisk lever og 5 cm stor fokal proces i segment 8. Fibroscanning viser forhøjet værdi (16 kPa - på grænsen til cirrose). P-Alfa-1-føtoprotein 1250 (normalt < 5). Sygehistorie og fund giver mistanke om:
a. NASH og hæmangiom
b. NASH og hepatocellulært carcinom
c. NASH og fokal nodulær hyperplasi
d. Nonalkoholisk steatose og metastase fra ukendt primærtumor
e. Nonalkoholisk steatose og benign cyste
b. NASH og hepatocellulært carcinom
Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
- Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
- Hjerte.kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
- Antal hypoglykæmitilfælde, vægtab eller vægtøgning, compliance
- Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
- Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
- Hjerte.kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
- Akut sensomotorisk polyneuropati
- Bilateral peroneus entrapment
- Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
- Median total discusprolaps i lænden
- Guillain-Barré syndrom
- Akut sensomotorisk polyneuropati
