Øjne: nethindens sygdomme Flashcards Preview

Øjne > Øjne: nethindens sygdomme > Flashcards

Flashcards in Øjne: nethindens sygdomme Deck (21)
Loading flashcards...
1

Hvorledes er nethinden karforsynet?

Dobbelt:
1. Forsiden: via årehinden => fotoreceptorer (høj metabolisme i området + meget eksponeret for et metabolisk miljø der er tæt på den arterielle side af blodkredsløbet)
2. Indersiden: a. centralis retinae => resterende lag

2

Symptomer fra nethinden adskiller sig fra resten af øjet - hvordan og hvorfor?

Fordi der ikke er sensitive nerver i det område

"Smerte" = sysnnetsættelse, lysglimt og forvrængning af billedindtrykket.

3

Hvad skal man huske ved behandling af sygdom på nethinden - rent prognose mæssigt?

Nethinden = neuronalt væv = irrevesible skader

Dvs. behandling er forebygge og opspore sygdomme i nethinden er vigtigt!

4

Inddel nethindens sygdomme:

1. Arvelige sygdomme
2. Karforsyning
2a. indre karforsyning
2b. ydre karforsyning

5

Arvelige sygdomme i nethinden kunne for eksempel være?

1. Retinoblastom
2. Rerinitis pigmentosa

6

Karakteriser retinoblastom:

Arvelig nethindesygdom (tumorsupressor mutation)

Ætiologi:
+ malign tumor
+ 1:17.000 fødsler
+ oftest debut indenfor 1 leveår - sjældent efter 6.

Patofysiologi:
+ kræver 2 allel-hits (arvelig kkromosom 13 eller spontane form)
+ tumor vokser hurtigt (store nekroser), infiltrativ => evt. meningeal, hæmatogen og lymfatisk metastasering.

Symptomer: Bilaterale er "altid" arvelige, men unilaterale kan også være arvelige.
+ debut: leukokori ≈ 90% (hvidlig udfyldning i øjets pupil), evt. skelen ≈ 10%

Udredning:
+ ofthamologi
+ MR: sjældent, men nogle gang er der tumor ved corpus pieale

Behandling efter størrelse:
1. Store: kirurgi (eucleation)
2. små: stråle (meget strålefølsomme) eller kemo
+ husk genetisk udredning

Prognose:
5-års-overlevelse ≈ 95%

Kontrolforløb! især hvis det er arveligt, pga. øget risiko for andre maligne tilstande såsom sarkomer.
+ hvad 4-12. uger i GA

7

Definer retinitis pigmentosa, og nævn et par kendetegn:

Fællesbetegnelse for en gruppe bilaterale tilstande i øjets nethinde med fælles symptomatologi og klinisk fremtræden
- oftest primært tab af stave, og senere involvering af tappene.
- obs. syndrom sammenhæng!

Symptomer:
+ natteblindhed (stave)
+ ring skotom i midtperiferien => centrum => risiko for blindhed

8

Hvad er præmaturitetsretinopati (ROP)?

INDRE KARFORSYNING:
Synstruende nethindesygdom, der optræder hos for tidligt fødte børn, der har fået for megt ilt tilskud i det postnatale forløb.

(Øget ilt => standser karvækst i øjets periferi => hypoxi => patologisk karnydannelse)

Derfor kontrolforløb ved fødsel før uge 31.

9

Betegnelserne for diabetisk retinopati inddeles i følgende? s. 257

INDRE KARFORSYNING:
1. Tidlige ikke synstruende ratinopatiforandringer
a. Baggrundsretinopati (forandringer beliggende i øjenbaggrunden)
b. Non-proliferative diabetisk retinopati
(c. Simplex retinopati)

2. Overgangsformer til synstruende retinopati
i. diabetisk makulopati UDEN involvering af område i og omkring fovea centralis
ii. Præproliferativ diabetisk retinopati

3. Synstruende retinopati
i. Diabetisk makulopati MED involvering af område i og omkring fovea centralis
ii. Proliferativ diabetisk retinopati

10

Er diabetisk retinopati hyppig?

Hyppigere og hyppigere blandt DM1 og DM2

DM2: 1/3 udvikler retinopati - 5 % synstruende

11

Hvordan ser udviklingen af diabetes mellitus påvirkning i øjet ud?

1. Tidlige forandringer:
dilatation af retinale arterioler => hyperperfusion (+ DM-patienter har ofter hypertension) => øget kapillærtryk typisk temporalt i makulaområdet med evt. mikroanurismer => pletblødninger og evt. bomuldspletter (lokaliserede udvidelser af nethindens nervefibre)

2. Senere:
Diabetes makulopati = grundet kapillær læk af proteiner => ekssudater og ødemdannelse ofte i de cirkulære præcipitationszoner
=> synstruende ved involvering af fovea centralis (klinisk signifikant makulært ødem)

3. Proliferativ diabetisk retinopati: okklusion af kapillærene i den retinale periferi, hvor nye kar udgår fra synsnerven og vokser HENOVER nethinden, og senere hen vil karrene dækkes af bindevæv
=> risiko for spontan ruptur og blødning i glaslegemet

4. Risiko for neovaskulært glaukom

12

Hvorfor at det vigtig at øjen screene DM-patienter?

Grundet svage symptomer. Evt. sløret syn og problemer med at læse.

Screening:
1. Synsstyrke
2. Fundusfotografiering
(3. stabilisering blodsukker og hypertension)
henvisning ved mistake til øejnafdeling => med fluorescein-angiografi

13

Hvordan inddeles vaskulære okklusioner i nethinden og hvorfor?

Om det er på arterie eller venesiden

Opdeling pga. forskellig: klinik, patofysiologi og senere komplikationsmønster

14

Karakteriser vaskulære okklusion i nethinden:

FACTS:
A risikoen stiger med alderen,
i. arterielle: kardielle sygdomme (hjerteklapper, arteriel hypertension og arteriosklerose)
ii. Venøse: mistænk medfødt koagulapati, arteriel hypertension og ateriosklerose, og åbenvinklet glaukom

B: hyppigere venøse end arterielle - obs. artritis temporalis

ÅRSAGER:
A: oftest emboli fra hjerte eller carotider
V: Virchows triade

SYMPTOMER:
+ Akut synstab (IKKE smerter)
A: inden for sekunder
V: inden for min.

15

Artritis temporalis kan give anledning til vaskulær okklusion i øjet - hvordan kan symptomerne præsenterer sig?

Akut synstab +
+ febrilia og almenpåvirkning
+ smerter ved skulder og tindinger

=> MÅL sænkningsreaktion akut => hvis ja, højdosis systemisk steorid
__________
Artritis temporalis involverer A. ofthalmica => oftest iskæmisk papilødem

16

Hvordan kan man se forskel på en arteriel og venøst udløst vaskulær okklusion?

Aterielt: blegt

Venøs
+ hæmorrhagier, ødem, bomuldspletter og ekssudater
+ sent: atrofi og fibrose af okkluderede kar

17

Hvad er typisk for ventral serøs chorioretinopati (stress-øje)?

Indre karforsyning:
+ serøs afløsning af nethinden
+ oftest mænd og binyrebarkbehandlede - evt. stressudløst
+ symptomer: let synsnedsættelse med ofte hypermetropisering, nedsat farveopfattelse
=> fluroscensangiografi

18

Nethindeforandringer ved generaliserede sygdomme kunne fx være?

1. arteriel hypertension og arteriosklerose = fundus hypertonicus grad I-IV

Andre:
+ leukæmi (kokader), hyperviskositetssygdomme
+ reumatologiske sygdomme
+ infektionssygdomme fx HIV

19

Fundus hypertonicus grad I-IV opdeles hvorledes?

Vaskulære sygdom i indre kar:
Grad I-IV i hhv.
1. Strukturelle
2. funktionelle

Se s 272

20

Ved sygdomme der involverer nehindens YDRE karforsyning skyldes det oftest?

Degenerative tilstand, som påvirker stofudvekslingen ml. årehinden og nethindens fotoreceptorer

Fx Aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

21

Aldersrelateret maculadegeneration kan inddeles i?

1. tidliger ikke synstruende forandringer
i. alderelateret makulopati
2. synstruende forandringer (optræder oftest sammen, men forskellige områder)
i. Atrofisk tør (AMD)
ii. Ekssudativ våd (AMD) => diskord AMD

obs. 60+ år og rygning (og genetik)