1. Hjemmelskravets område og styrke Flashcards
(11 cards)
Kort om hjemmel
(herunder Legalitetsprincippets 2 forgreninger + de 2 opfattelser)
Udledes af legalitetsprincippet, GRL § 3
- Det er et krav om bemyndigelse i lovgivningen eller en hermed sidestillet retsnorm
Legalitetsprincippets 2 forgreninger:
Den formelle lovs princip (den retlige trinfølge)
- Forvaltningen må for det første ikke handle i strid med lovgivningen
- Giver lovgivningsmagten en enekompetence: Hvad der én gang er reguleret ved lov, kan kun ændres ved lov (én gang lov, altid lov)
- Trin lavere lav må ikke stride mod trin højere
Hjemmelskravet (krav om bemyndigelse)
- Forvaltningen må ikke handle uden lovhjemmel
2 opfattelser
Århus opfattelsen
Ved indgreb i borgernes frihed eller ejendom kræves hjemmel i lov eller dermed sidestillet retsnorm
Københavns opfattelse (Ross’ opfattelse)
Al forvaltningsvirksomhed kræver lovhjemmel. Den udøvende magt er i det hele afledet i forhold til den lovgivende magt
Typer af hjemmel
Lovgivning
+
Andre retskilder end formel love (lagalitetsprincippet kan tilfredsstilles gennem andet end lov)
- Retssædvane
- Retspraksis
- Forholdets natur
Flagsagen, FOB 2023.3976
Borger (T) flagede med det amerikanske flag fra sin bolig. Myndighederne ønskede at straffe ham efter flagbekendtgørelsen af 1915, som henviste til ældre kongelige resolutioner fra 1833 og 1854.
Højesterets resultat:
Ingen tilstrækkelig hjemmel til indgreb i borgerens rettigheder
Ældre forbud udstedt under enevælden er ikke tilstrækkelige efter nutidens krav.
En bekendtgørelse uden klar lovhjemmel kan ikke bære et strafsanktioneret forbud.
Illustrerer:
- Indgreb i borgerens frihed kræver klar, præcis og nutidig hjemmel. Bekendtgørelser uden lovhjemmel er ikke nok ved indgribende foranstaltninger.
Variation af hjemmelskrav (intensitet og væsentlighed)
Jo mere intensivt forvaltningens disposition, jo stærkere hjemmelskravet kræves der
- Vægt på både hvilket gode, der gøres indgreb i, og hvad indgrebet består i
Der lægges her også vægt på væsentlighedskravet, hvor væsentligt er indgrebet i forhold til indgrebets intensitet
Skærpet hjemmelskrav
Altid en konkret vurdering, dog er der på nogle områder krav om skærpet hjemmelskrav
- Gælder blandt andet indgreb i erhverv, straffebestemmelser eller tilbagevirkendekraft
Lempet hjemmelskrav
Altid en konkret vurdering, ud fra om borgerens retsstilling kun berøres indirekte og i mindre væsentligt omfang
- Fx ved tjenestebefalinger og visse sagsbehandlingsregler
- Fx ved anstaltsforhold, kan der være lempet hjemmelskrav (Niels-hundeven sagen)
- Fx ved bibestemmelsen (her er det accepteret af praksis og teori, at det ikke kræver skærpet hjemmel)
Hjemmelskravets område ved skatter, gebyrer, aftaler mv.
Skat og gebyrer kræver særskilt lovhjemmel, og her er der derfor tale om skærpet hjemmelskrav.
Aftalelignende situationer falder uden for legalitetsprincippet
Betaling i forbindelse med benyttelse af offentlig institution
- Ved pligtmæssig = Krav om lovhjemmel ved økonomisk byrder (ellers gratisprincip)
- Fakultativ = Ikke alm. udg. pkt. Hvis der opkræves gebyr, så kun til dækning af underskud, ingen fortjeneste må foretages (konkurrencepåvirkning = hjemmel)
U 1983.871 H ”Udflugt til Zoologisk Have”
Der opkræves 2 kr. pr. elev i folkeskoles 2. klasse; et forældrepar finder sig ikke i den slags. Tur kostede 724; elever betalte 58.
HR – alle 9 accepterer betaling med delvist forskellige begrundelser.
― Flertal (5) finder ikke situation omfattet af gratisprincip i folkeskolelovens § 40 om ”udgift til folkeskolen”.
― 3 dommere finder § 40 kan anvendes men lægger vægt på frivillighed og beskedne beløb.
Pensum finder frivillighed (og beskedne beløb) spiller stor rolle – passer med fakultative tankegang.
Forvaltningsretlige regler, der har strafferetlige konsekvenser
Det er typisk i forbindelse med at en forvaltningsretlig regel bliver overtrådt, og strafsanktionen så er bøde eller fængsel
Efter retspraksis er det stadig et spørgsmål om der gælder et særligt krav om skærpet hjemmel. Og retspraksis har ikke været helt enig.
U 1989.688 H ”Præmiekonkurrence i det Fri Aktuelt” ctr. U 2008.1404 H – ”Buskørsel med venner” ctr. U. 2015.1509 H – ”Erhvervsmæssig personbefordring”
U 1989.688 H – “Fri Aktuelt”
Kort beskrivelse: Avisen Fri Aktuelt afholdt en præmiekonkurrence i en særskilt tryksag. Spørgsmålet var, om det var tilladt efter MFL § 8, stk. 2.
Konklusion: Højesterets flertal frifandt – objektiv fortolkning af lovens ordlyd gav ikke grundlag for straf, trods forarbejder pegede i anden retning.
U 2008.1404 H – “Buskørsel med venner”
Kort beskrivelse: En mand kørte venner og familie til marked i sin bus uden tilladelse til erhvervsmæssig kørsel.
Konklusion: Højesteret frifandt – “nærmere tilknytning” i loven kunne ikke begrænses til kun nærmeste familie, jf. straffelovens § 1.
U 2015.1509 H – “Erhvervsmæssig personbefordring”
- Kort beskrivelse: Spørgsmål om en vognmand opfyldte krav til lønvilkår ved at følge alternative overenskomster (NOTRA/KRIFA).
- Konklusion: Højesteret frifandt og var enig i Landsrettens mindretal – Trafikstyrelsen skulle anerkende disse overenskomster, da loven ikke gav klart grundlag for at kræve bestemte overenskomsters niveau.
Alle disse 3 domme er konklusionen at der kræves et skærpet hjemmelskrav
Hvad taler for og imod et skærpet hjemmelskrav ved forvaltningsretlige bestemmelser med strafsanktion
Det der taler for:
- Det er ekstremt indgribende i en borgers retsforhold at blive straffet, og derfor er en klar gerningsbeskrivelse vigtigt, for at se hvad man kan blive straffet for
Det der taler imod:
- Her er det et spørgsmål om effektiviteten
- Det kan medføre at loven bliver for præcis, og dermed enten udelukker nogle handlinger som egentligt burde være strafbare, eller at loven simpelthen bliver for lang og uoverskuelig.
