11. Tilsynet med kommunerne Flashcards
(16 cards)
Det statslige tilsyn
Retlige styringsbeføjelser over for kommunerne kræver lovhjemmel
- Vi er uden for det statslige hierarki, og der er dermed ikke hjemmel i o/u forhold
Sektortilsynet
Tilsyns- eller klagemyndigheder ex. rekurs
Hjemmelgrundlag i o/u (hvis dette findes) ellers hjemmel i loven
kommunaltilsynet er subsidiært i forhold til sektortilsynet
GRL § 82 er en løfteparagraf, hvad betyder det?
En løfteparagraf er en bestemmelse, som ikke i sig selv giver nogen ret eller kompetence, men som udtrykker en intention eller et princip, som lovgiver kan vælge at udmønte i konkret lovgivning. Den har altså ikke direkte retsvirkning, men fungerer som en politisk tilkendegivelse eller ramme.
Derfor er § 82 en løfteparagraf, fordi den ikke i sig selv fastlægger kommunernes beføjelser, men blot siger, at kommunalt selvstyre skal reguleres af Folketinget gennem lovgivning.
Kommunaltilsynet
Kommunaltilsynet er et legalitetshensyn, hvilket vil sige de kun prøver lovligheden og ikke hensigtsmæssigheden
Tilsynet med kommunerne, jf. KMSL § 47, stk. 1, omfatter al virksomhed i kommunerne, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på dennes vegne, dvs
Kommunaltilsynet er Ankestyrelsen
Hvad er ankestyrelsen?
Ankestyrelsen er dem der fører tilsyn med, om kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder
Kommunaltilsynets beføjelser
Forudgående godkendelse omfattende legalitets- og hensigtsmæssighedsvurdering
Tilsynsagernes rejsning
Tilsynsmyndighederne handler af egen drift (ex officio)
”Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.”
Tilsynsagernes oplysning
Tilsynsmyndigheden er underlagt officialprincippet
Hvem er part I en tilsynssag
Den almindelige afgrænsning gælder: ”Væsentlig og individuel interesse”
Kommunalbestyrelsens medlemmer vil ligeledes kunne blive part i en sag (fx ved tvangsbøder)
Kommunalbestyrelsen er ikke part i Ankestyrelsens sag, men KB vil være part i en tilsynssag om annullation, når denne påklages til IM
Ankestyrelsens adgang til at udtale sig
Tilsynsmyndighederne har traditionelt uden særskilt lovhjemmel kunnet afgive uforbindende udtalelser
Nu er der dog særlige regler for retten til at Ankestyrelsen kan udtale sig vejledende (KMSL §§ 50 og 63a)
Sanktioner (hvilke bestemmelser)?
Anvendelsen af sanktionsmidler kræver lovhjemmel og er udtømmende reguleret i KMSL §§ 50 a-d
Hvem rettes sanktionen mod?
UP: Mod Kommunalbestyrelsen eller dennes medlemmer, hvis de har truffet ulovlig beslutning (eller undladelse)
U1: Mod Økonomiudvalget, stående udvalg eller magistrat, når beslutningen ikke kan indbringes for KB.
U2: Mod beslutninger truffet af borgmester i medfør af KMSL § 31, stk. 1.
Klarhedskriteriet
I praksis stilles der krav om, at der ikke må være rimelig tvivl om, at lovgivningen er tilsidesat, når der anvendes annullation og tvangsbøder
U 1990.601 H ”Max Blicher Hansen”
Sagen angik Indenrigsministeriets annullation af Borgerrepræsentationens beslutning om at afskedige en brandmand. Københavns kommune anlagde efterfølgende sag med påstand om annullationens ugyldighed.
Klarhedskriteriet var ikke opfyldt, og derfor kunne tilsynsmyndigheden ikke annullere denne afgørelse
Indenrigs- og sundhedsministeriets tilsyn
Det overordnede kommunaltilsyn, hvori indenrigs- og sundhedsministeriets tilsyn er i
Kan stadfæste, ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse
Tager sager op af egen drift
Indenrigsministeriets skrivelse af 18. november 1986, U 1990.892 H, U 1991 B. 147 ”Skurvognssagen”
Kvinde bor i skurvogn med sin søn, men denne brænder ned. Her søger hun om hjælp til dækning af lejen, samt hjælp til at flytte en skurvogn til en lejr. Kommunen ville ikke hjælpe denne kvinde, da opsættelse af skurvogn på denne plads er i strid med zoneloven
IM ville ikke via tvangsbøder tvinge Hanstholm KB til at gennemføre en
Højesteret fastslår dog, at Ankestyrelsens afgørelse ikke er åbenbart ulovlig eller behæftet med væsentlige mangler.
Derfor skal kommunen rette sig efter den og dække udgifterne.
En kommune kan ikke nægte at følge en rekursafgørelse, blot fordi den er tvivlsom eller muligvis ulovlig — kun hvis den er åbenbart ulovlig.
