7. Folketingets Ombudsmand Flashcards
(16 cards)
Baggrund og formål
Kerneområdet for ombudsmandens virksomhed er den enkelte borgers interesser i forhold til offentlige myndigheder.
Den konkrete prøvelse vil som regel have en karakter, som minder om den efterprøvelse, der sker ved domstolene.
Fordelene ved Ombudsmanden er at de ringen procesomkostninger er og der er hurtig sagsbehandling
Retsgrundlag
GRL § 55 = Løfteparagraf
- Der er tale om en løfteparagraf, der pålægger lovgivningsmagten ”at give” en lov som omhandlet i bestemmelsen.
Bestemmelsen blev opfyldt ved Ombudsmandsloven
- Det gældende retsgrundlag er ombudsmandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013.
Personel (organisatorisk) afhængighed
Efter hvert folketingsvalg og ved embedsledighed vælger Folketinget en ombudsmand, jf. ombudsmandslovens § 1, stk. 1.
Folketinget kan til enhver tid afskedige ombudsmanden, hvis Folketinget ikke længere har tillid til ham, jf. ombudsmandslovens § 3.
Funktionel uafhængighed
Fastslået i ombudsmandslovens § 10 – ”Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Folketinget”.
Hvad skal Ombudsmanden være?
upolitisk, upartisk, neutral
- Han må ikke inddrages i politisk konflikt mellem Folketingsgrupper og regeringen
Samrådsproblematikken
Samråd er når folkeudvalget træffer afgørelse i en forvaltningsretlig sag, med vedkommende minister.
Samrådsproblematikken handler om, at der en gang var en indstilling fra Ombudsmanden om, at han ikke tog stilling til de sager som der var taget stilling til ved samråd. Dette var for at bibeholde hans upolitiske og neutrale stilling. Han er altså inkompetent, ligesom hvis Folketinget havde truffet en formel beslutning.
Ombudsmanden kan altså ikke tage stilling, når der er en risiko for for at Folketinget har taget stilling.
Ombudsmanden var indstillet på en ændring af praksis, hvorefter samrådsbehandling ikke automatisk førte til afvisning af sagen hos ham –> Udvalget for forretningsordens skrivelse af 27. november 1989 til de stående udvalg
Der skulle blot klarlægegs en procedure, om at Ombudsmanden skulle kunne se, når der var blevet afholdt samråd i en sag, og når der var blevet taget stilling
Alle samråd skulle fremover som udgangspunkt ikke indeholde stillingtagen til sagerne
Ombudsmanden og den private sektor
OMBL § 7, stk. 1, modsætningsvis: Ikke kompetent over for private; nærmere afgrænsning
UP: Alt oprettet på privatretligt grundlag falder uden for FO-kompetence (organisatorisk afgrænsning)
FOB 1972.82 ”Det Danske Hedeselskab”
En offentlig indflydelse på institutioner på privat retligt grundlag ikke er nok til at det falder ind under Ombudsmandens kompetence
Kompetence over for kommuner
kommunale og regionale myndigheder er på samme måde som statslige myndigheder omfattet af ombudsmandens kompetence.
Kompetence over for domstolene
Ombudsmandslovens § 7, stk. 2: Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke domstolene.
Ombudsmanden er afskåret fra at tage stilling til forvaltningsforhold, der er bedømt af domstolene.
Domstolenes kompetence over for ombudsmanden
Ombudsmandsmandens udtalelser mv. kan komme til bedømmelse hos domstolene på flere måde:
Indirekte prøvelse (mest almindelige)
- Forvaltningsforhold, der er bedømt af ombudsmanden indbringes for domstolene
- Domstolene har det sidste ord og kan frit tage stilling efter FO
Direkte prøvelse
- Ombudsmandslovens § 25: domstolene kan efter påstand fra ombudsmanden afvise søgsmål mod ham i anledning af hans afgørelser, udtalelser m.v.
Sagsrejsning og sagsbehandling
En sag for ombudsmanden kan rejses på to måder:
1. Klage, jf. OBML §§ 13-16
2. Ombudsmanden af
Indgivelse af klage har ikke opsættende virkning
§ 19, stk. 1: Myndigheder forpligtet til at meddele ALLE de oplysninger og ALLE de dokumenter, FO beder om
Bedømmelsesgrundlag
Bedømmer både gældende ret og god forvaltningsskik, jf. OMBL § 21
Prøvelse
De retlige krav til sagsbehandlingen kan som udgangspunkt prøves fuldt ud af FO
Reaktionsmuligheder
Ombudsmandens reaktionsmuligheder (OMBL §§ 22-25)
FOB 1988.100 “Tamil-sagen”:
Ombudsmanden kritiserede Justitsministeriet og Udlændingedirektoratet for urimeligt lange sagsbehandlingstider i tamilske familiesammenføringssager (op til 16 måneder). Prioriteringen var ikke sagligt begrundet, da fred i Sri Lanka ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
Ombudsmanden prøvede, om sagsbehandlingsforsinkelsen skyldtes usaglig prioritering (magtfordrejning).
Selvom han fandt forholdet “overordentligt kritisabelt”, afsluttede han sagen uden yderligere tiltag, fordi myndighederne lovede at rette op fremadrettet.
