L2: Normative forventninger+L3: Objektivitet Flashcards
normative forventninger og demokratimodeller
Husk ikke at sige x land er y - vi tager en af de fire forskellige briller, hver brille (proceduralt, konkurrence, detalgelses, deliberativt) siger, hvilken normativ forventning for journalisten og borgerne fungerer bedst for demokratiet. Der er jo en forskel mellem det normative og det deskriptive.
Schudson (2008)
- Informere offentligheden om, hvad politiske autoriteter, andre politiske aktører og folk indlands og udenlands har gang i
Hvad journalister skal: være uafhængige, selvom folk ikke bryder sig om det, da det er nødvendigt for et velfungerende demokrati.
2. Være en undersøgende vagthund #Kritik: Journalisterne bliver nødt til at være det, når andre ikke kan
3. Tilbyde analyser #Kritik: Hvem foretager analyserne?
4. Opfordre til social empati #Kritik: Til en vis grænse, så vi ikke skræmmer folk væk
5. Være offentlig forum for debat
6. Advokere for forskellige politiske synspunkter: #Forskelligt fra land til land - om dette er ok
7. Argumentere til fordel for demokratiet
Informed vs. monitorial
The full news standard: borgerne har ansvaret til konstant at holde sig opdateret - som en life guard.
The burglar alarm standard: hvis der virkeligt sker noget vigtigt, skal medierne trække i alarmklokkerne (breaking news) for at nå ud til alle. Men hvis alt går til breaking, fungerer det så?
Normer
-Retningslinjer for eller forventninger til passende ansvar. Eksempelvis at give hånd fremfor at bukke (eller albue)
-Muliggør/letter vores omgang med hinanden - når normer ikke står klart; eksempelvis efter coronatiden - albue eller give hånd? Der står normer ikke klart, hvilket besværliggøre vores tilværelse. Det letter omgangen med hinanden - der er en forventning til, at journalistikken rapporterer verden objektivt.
-Varierer på tværs af (sub)kulturer og tid.
Objektivitetsnormen
- Den definerende norm i moderne journalistik
-Professionel etik, der giver ligitimitet og guider journalister - gør folk stoler på journalister, men også et lavpraktisk guide hvordan vi skal lave vores journalistik.
-Både moralsk ideal og et praktisk værktøj
-Men også abstrakt begreb, der kan være svært at gøre konkret.
Deuze
Objektivitet indgår i “Hvad er journalistik?”, men objektiv er også grundlæggende for de andre dele - public service, autonomi og etik - objektivitet er en norm der gennemsyrer professionen.
Objektiv som journalist
Alle kilder, alle sider, neutralt sprog.
Gør sit bias klart for sig selv - prøv at afbekræft din vinkel (confirmation bias)
Være kritisk overfor kilderne - er det objektivt, hvis man godtager hvad kilder siger?
Måske mere journalistikken, der skal være objektiv fremfor journalisten - man kan aldrig være 100% objektiv, og det kommer meget an på, hvor grænsen til definitionen ligger.
Der er nemlig mangler skævredninger - prioritering af historier fra chefredaktører og kan man undlade at have sig selv med, når man laver en historie?
Kan det sepereres, det personlige og det professionelle, hvis vi går ud fra Deuze’s definition af journalistik som professionsideologi - kan man være journalist og stemme politisk? Kan man frigøre sig personlige holdninger nogensinde? Og vil folk stole på en, hvi sman veksler mellem de to?
Objektivitets fire dimensioner (Skovsgaard et al., 2013)
- Ingen subjektivitet
- Balance - at man skal høre begge parter af en sag
- Hårde fakta - man skal holde sig til fakta og reporterer fakta.
- Værdidomme - i hvor høj grad, man må vurdere, om noget er mere rigtigt end noget andet. Balancen er meget skæv - hvad er objektivitivt. F.eks, er klimaforandringerne menneskabt? Eller skal man høre begge parter? Værdidomme handler om i hvor høj grad, man må nedlægge disse værdidomme. Når der er i tvivl om de hårde fakta, kan værdidomm eog subjektive holdninger komme mere i spil. Er det en værdidom eller sandhed?
Hvor kommer objektivitetsnormen fra?
Kommer fra teknologiske advances (teknologiske forklaring):
telegrammer - ikke så meget plads (straight to the point)
Avisprint - meget info skal ud til mange.
TV - at kunne kommer meget bredere ud hurtigt.
Hvis man vil tjene mange penge og nå så bredt ud med journalistikken - det kræver objektivitet.
Hvis man vil bredt ud med journalistikken og tjene penge, skal den nå så bredt ud til alle mennesker i samfundet - derfra kommer objektiviteten.
Hænger sammen med den generelle bevægelse mod oplysningen væk fra religionen.
Schudson, 2005 - vi formål med objektivitetsnormen, der skildrer, hvordan normen blev gennesyerende i journalistikken
Men hvorfor blev det ovenstående til en norm? Hvis vi skal forstå hvorfor det bliver til en norm i journalistikken, skal vi forstå, at den har tjent forskellige formel gennem tiden. Hvorfor gennemsyer normen i journalistikken?
Objektivitetsnormen har været under løbende udvikling:
- Rituel solidaritet (indadtil) - deuze, vi skal have nogle værdier, der adskilder os fra de andre, altså at skabe et sammenhold for professionen journalistik. Det kan objektivitetsnormern være med til at skabe.
- Adskillelse fra andre grupper (udadtil) - det er med til at definere journalister ind- og udadtil. Objektiviteten giver indikationer af, hvad der er journalistik. (Deuze)
- Socialisering - objektiviteten gør det nemmere at optage nye medlemmer i sin profession.
- Kontrol - eks. hvis man er redaktør, kan man ikke give feedback til alle. Det skaber det, at journalisterne indretter sig efter objektivitetsnormen. Normen spiller en kontrolnorm, der kontrollerer, hvordan journalisten udretter sit arbejde.
Er objektiviteten hensigtsmæssig?
Mediemetaforer: mediespotlyset - der sker mange valg og fravalg i journalistikken: alt kan ikke fortælles, er det så objektivt??
Kritik af objektivitetsnormen (Skovsgaard)
Skovsgaard et al, 2013; Collignon, 2018)
Kritk af objektivitetsnormen:
- Journalisterne kan ikke leve op til den
- En illusion da journalistik er med til at konstruere virkeligheden og ikke blot beskrive den - ethvert menneske er fanget i sin egen subjektivitet (the view from nowhere)
- Uhensigtsmæssigt at journalister ikke kan tage moralsk standpunkt, da det gør dem uengagerede og afkobler dem fra det, de dækker - hvis ingen subjektivitet er der, bliver det et kedeligt produkt, der ikke vækker interesse og engagement hos læserne.
Jørgensen og Westergård, (2018) (Den journalistiske forbindelse) (1. løsning til færre abonnenter på aviser, etc.)
Argumentere:
- Nyhedsmedierne har tabt forbindelsen til borgerne, efterhånden som de blev mere neutrale og tilstræbt objektive i deres dækning.
- Der er i stedet brug for, at journalistikken er mere agiterende og aktiverende og dermed mere relevant for borgerne.
Kritkken overnover er ud for deltagerdemokratiets synspunkt.
Medier har også taget et standpunkt i sager - ekstrabladets nej til forsvarsforbeholdet, Zetland og klimaforandringerne, posten med nej til broafgiften.
Dog opstår der en problematik, da det er journalistik - hvor meget må journalistikken strække sig og bevæge sig væk for objektivitetsnormen, og stadig kalde sig selv journalistik? Intet rigtigt svar….
Collignon 2018 (Tilbage til virkeligheden) (2. løsning til færre abonnenter på aviser, etc.)
- Forkert at tro, at en mere agiterende og aktiverende journalistik er løsningen.
- Journalistik med holdninger kan risikere at føre til endnu mere mistro
- Journalistikkens vigtigste opgave er oplysning baseret på fakta for fornuft - ellers ender vi med gætværk, overtro og manipulation.
Collignon, 2018
Kritisk objektivitet:
- Journalister skal nærmer sig sandheden vha. en stringent metode, der er uafhængig af egne holdninger, meninger og følelser - journalister kan have en privatperson derhjemme, men tager kappen på (kritisk objektiv metode) - kan man overhovedet det?
- Det er ikke journalisten eller resultatet, som er objektivt, det er metoden.
- Det indholder bl.a. at man ikke må have skrevet sine konklusioner, før researchen går i gang.
Kritisk objektive metode er:
- retvisende - give et billede af, hvordan virkeligheden er
- Aktiv - gå ud og grave i sager, være undersøgende
- Vurderende - man må gerne vurdere (værdidommene) om noget er mere rigtigt eller forkert end noget andet
- Man skal være uafhængig og upartisk
- Fejlbarlig - man skal være åben for, at de ting man finder frem til i researchen er forkerte…afbekræfte vinkel. Man må have en hypotese, men undlad at have en konklusion på forhånd.
- Reflekterende - hvad påvirker os i den journalistiske process.
