L5: Modeller for betingelserne Flashcards
Hiarchy of influences-model
jij
Gatekeeper-begrebet (beskrevet i Albæk et al., 2015)
Journalisters valg af historier - hvilke kommer gennem porten?
White’s gate-keeper studie (1950):
- iagttog en telegramredaktør (Mr. Gates): hvorfor vælger han at bringe nogle telegrammer og ikke andre?
Konklusion: stærkt subjektive valg
- Stor magt til journalisten - bestemmer hvilke historier der skal ind i spotlyset.
Det oplagte spørgsmål til studiet: er det virkelig så simpelt? Har vi virkelig så meget magt ude på medierne? Svaret er nej…desværre lol.
Vi arbejder ude for nogle bestemte rutiner (deadline, korrespondenter etc.), normer, politik, seertal (publikum), hvor redaktøren eks. kan sige, at historien ikke lever op til nyhedskriteriene etc. Man er hele tiden underlagt faktorer der begrænser en - hvilken rolle, hvilket medie, hvilke kilder??
Mange af de “subjektive” holdninger fra studiet blev analyseret igen - tale om fejltolkning? Man har tilsluttet journalisten Mr. Gates større betydning end hvad han måske har - eks. blev “at noget var for langt” katagoriseret som en subjektiv holdning, der påvirkede valget af historierne på mediet.
Hoi-model (Hiarchy of influences)
- Oprindeligt præsenteret i bogen Mediating the Message: theories of influences on mass media content (Shoemaker and Reese, 1996)
- Placerer forskellige faktorer, som kan påvirke medieindholdet, på forskellige niveauer fra mikro til marko:
- Individual level (journalisten og dens baggrund), media routines level (mediet, man arbejder for), organization level, extramedia level (samfundet), ideological level (hvilke større samfundsstrukturer, demokrati eller diktatur, påvirker medieindholdet?)
Modellens formål:
- At systematisere forskellige forklaringer på, hvorfor det journalistiske indhold ser ud, som det gør
- Forklaringer på forskellige niveauer (fra enkelte journalist til mediet til samfundet)
- forskellige forklaringer er i spil samtidig med givetvis med forskellige styrke (niveauerne er i spil på samme tid, med forskellig styrke og situationer, der betinger af hinanden - en forklaring på et niveau er afhængigt af de andre niveaur - e.g., journalistens arbejdsmetode afhænger af mediet, etc.)
- Forklaringer på de forskellige niveauer kan betinge hinanden
- Komparativt sigte: både inden for og på tværs af lande. Inden for et land kan man vurderer og sammenligne, hvilke niveauer har betydning i forskellige sager, såvel som lande - har nogle faktorer mere betydning i nogle lande end andre. Eks. spiller public service-normen en stor rolle i danmark, men ikke i USA.
Husk: teoretiske modeller er altid forenklinger - også denne gang.
Det individuelle niveau
-Udgangspunkt i den enkelte journalist og deres subjektive valg (ligesom gatekeeper-begrebet betegner)
- Baggrundskarakteristika, værdier og overbevsninger
- Eksempler: køn, alder, etnicitet, bopæl, uddannelse, politisk overbevisning (de fleste journalister stemmer rødt), hvor bor man (de fleste journalister bor i de store byer), mm.
- “Den individuelle journalist” (Albæk et al., 2015) - at den individuelle journalist og dens baggrund har stor betydning for, hvorfor journalistikken ser ud, som den gør.
Rutiner kan begrænse journalisten (se ovenfor), men samtidigt gør standarderne, at vi ikke skal genopfinde den dybe tallerken hver gang “Den professionelle journalist (medieniveauet) - rutiner som “vi skal høre den anden part ad”, “vi skal finde en case”, nyhedskriterierne, osv. Ligesom Collignon - at vi har denne kappe, med visse rutiner der fører vores arbejde i en bestemt retning.
Organisationsniveauet
- Organisationens mål og værdier
- Betinget rutiner, der kan variere på tværs af medieorganisationer
- Eksempel: forskel mellem tabloide medier (BT, Ekstra Bladet, Se og Hør) og omnibus (Politiken, Berlingske, TV-avisen m.fl.)
I USA, hvor der ingen mediestøtte er, kan man eksempelvis forestiller sig, at sensations-kriteriet betyder mere. Hvert medie har desuden deres egne nyhrfdktiyrtirt.
- “Den organiserede journalist” (Albæk et al., 2015)
Extra-media-niveauet
- Samspillet med andre instutioner i samfundet
- Eksempler: regeringen, annoncørerne, PR, magtfulde kilder og andre medieorganisationer (nu kører x denne historie, det bør vi nok også…)
- Eksempel: politikernes indflydelse på mediernes dagsorden (hvis politikerne beslutter sig for reform på et område, så påvirker det journalistikken (f.eks. SU-reformer) - de begynder at sætte fokus på det emne og interviewe politikerne.
Ideologiske niveau
- Forskellige politiske systemer og mediesystemer - markeds udbud og efterspørgsel påvirker.
- Medierne afspejler større sociale interesser og er derfor med til at bevare status quo.
- Eksempler: demokratisk vs. autorativt styre, kapitalisme. I danmark får public service-medier mange penge, modsat USA, hvor der er annoncekroner og et marked i det. Strukturen, der omgiver journalistikken, påvirker i høj grad journalistikken.
Objektivitet?
Kan man være objektiv, hvis man er involveret i situationen? Eksempelvis Krasniks jødiske baggrund i sin dækning af Israel-Palestina.
Kan man tage journalistkappen på? Påvirker det individuelle niveau eller ej? Og vedørerer det så om det faktisk er objektivt, eller om det ses som subjektivt fra seernes side? Hvor går grænsen - kan man ikke dække kødproduktionen, fordi man er vegetar?
