L6: Journalisten og rutiner

Question 1

Albæk et al 2015

Answer 1

• Størstetallet af journlister har højere uddannelse - problematisk, at journalisterne ikke er “repræsentative” for befolkningen? Hvad med dem med andet end en universitetsuddannelse.
• Skævredning mellem køn (etnicitet tages ikke højte for)

Question 2

Albæk et al 2010

Answer 2

• Undersøgelse fra 2007 om journalisters politiske orientering - venstre og sf var særligt underrepræsenteret.
• Generelt stemmer journalister i højere grad rødt end blåt (sammenlignet med den generelle befolkning). Stemte særligt på Radikale. Radikale: midterparti (journalister vil være objektive mod begge sider?)
• Har det at gøre med gennemsnitsaldered? generelt lavere end den generelle befolkning. Eller at beskæftige sig med befolkningens problemer; bliver rød lidt af sig selv?
• Hvordan er det i dag?
• Påvirker journalisternes baggrund (værdier og overbevisninger) journalistens arbejde/indholdet? Eller betyder organisationen mere? Det er sandsynligvis større indlydelse - redaktøren skal nok komme efter dig. Rutiner har større betydning for journalistens arbejde - et politisk værk vil ikke blive udgivet. Journalisten kappen. Journalistens baggrund kan godt have betydning for, hvilke historier der vælges - dog, hvis det udarbejdes professionelt, kan det lade sig gøre at være objektiv - så længe konklusioner ikke skrives på forhånd.

Question 3

Eksempler på rutiner

Answer 3

• Nyhedskriterierne
• Objektivitetsnormen
• forhold til kilderne
• “Go-to” vinkler (eksempelvis human-interest framing (cases))
• Allokering af ressourcer (fx. redaktioner og korrespondenter bestemte steder).

Hvorfor har vi disse rutiner?
- Det er uklart, hvad der er en nyhed, og hvad der ikke er
- Medierne prøver at mindske denne usikkerhed ved at organisere arbejdet. Så man ikke dag for dag skal genopfinde den dybe tallerken.

Question 4

Rutinernes konsekvenser…

Answer 4

• Høj grad af ensartethed på tværs af nyhedsorganisationer: nyhedsmedierne som en institution (Cook, 1998)

Skævvridninger:
- Strukturelt bias (utilsigtet - opstår ubevidst ud fra rutinerne) - et resultat af rutiner. Skævvridning eksempelvis hvilke dele af verden der dækkes - flere korrespondenter i Washington end i Afrika.
- Politisk bias (tilsigtet) - et resultat af holdninger. hvis man eksempelvis har en politisk holdning, der sniger sig ind i sin journalistik, hvor man dækker visse sider af sagen etc., for at skubbe samfundet i bestemt retning. (Fox news f.eks.)

Question 5

Kunsten at holde balancen (Albæk, Hopmann, de Vreese)

Answer 5

Er det rutinerne eller journalisterns politikers holdninger, der afgør journalistikken. Vi ved, at journalister generelt stemmer rødt, men kommer dette til udtryk i dækningen? Kiggede på indslag der ledte op til valgkampene.
Samme mønstre: regeringspartiet havde altid mest dækning (holde magthaverne til ansvar). Hver valgkamp var det den siddende regering, hvor fleste kilder blev inddraget. Man giver mere opmærksomhed til dem, der har magten. Dette peger mod, at rutinerne betyder mere end journalisternes egne holdninger.

Question 6

Nyhedskriterierne (oprindeligt skabt af Galtunf og Ruge 1965)

Answer 6

• Et eksempel på de rutiner, som journalister arbejder efter.
• Bruges til at vælge og fravælge historier
• Ofte en mavefornemmelse (tavs viden), men også til forhandling
• Kan variere fra medie til medie.

Question 7

Konsekvensen af nyhedskriterier (avis-k)

Answer 7

• Et nyhedsbillede præget af negativitet og konflikt - et skævvredet verdensbillede.
• Unødig bekymring og angst (nyhedstræthed og -undgåelse)

Question 8

Undersøgelse af journalistisk brug af ekspertkilder

Answer 8

“Tre kvinder og ingen med anden etnisk baggrund” ud af de 50 mest citerede eksperter i 2022. - Journalisten