L11: Medieforbrug Flashcards
Medieudviklingen
digitaliseringsudviklingen: gået fra no-choice mediebillede til high-choice miljø.
Journalisterne havde i højere grad magten, da alle havde så få muligheder - nu kan alle være i gang med hver deres individualiserede nyhedsforbrug.
“Audience duplication” (push-miljø) til “audience fragmentation” (pull-miljø) - modtageren har magten nu - de trækker information. Førhen havde journalisterne magten til at skubbe det ud, de mente skulle ud.
Fragmentation: publikum er spredt ud, ser CNN og nogen ser Fox, hvorimod førhen vil deres nyhedsforbrug overlappe (ender ude i individualiserede forbrug, der passer til ens preferencer).
En løbende udvikling fra low-choice til high-choice:
Introduktion af radio og TV.
1988: monopoludbrud: TV2
start 90’erne: internettet
2007: facebook DK, iPhone
2010: Instagram
2012: Netflix DK, HBO nordic
^udviklingen har haft konsekvenser for mediebilledet. Fra 1992 var der 1000 flow-tv programmer der kunne samle en million, der så samme tv program. 2017 er der omkring 100 programmer - flere valg, individualiserede valg, højere grad af fragmentation. Stigende grad af sociale medier og streamingstjenester + alternative nyhedsmedier.
Alternative nyhedsmedier (Blach-Ørsten og Mayerhöffer, 2021)
Undersøgelse om alternative nyhedsmedier i danmark. Målt på fokus på klassisk “fast news” journalistik og eksplicit partisked. Medier såsom Den korte avis, Konfront, Solidaritet, Indblik havde alle partisked. (Se slides)
Flere højreorienterede medier: indflydelse af bølgen af skeptikere i usa og europa samt opfattelse af af nyhedsmedier er “for venstreorienterede” - nudersøgelser dog vist, at dette ikke er sandt.
Sverige har flere alternative medier: begrundelse - danmark har større åbenhed for ekstreme holdninger.
Hvad er der sket?
- Nye teknologier har skabt større medieudbud
- Mediemiljøet er blevet mere framenteret og individualiseret
- Fra “push” (afsender i kontrol) til et “pull” (modtager i kontrol)
- Bevægelse væk fra traditionelle nyhedsmedier mod alternative - særligt sociale medier fylder mere
- Et hybridt, high-choice mediemiljø.
OMA-modellen
Opportunity, Motivation, Ability
Opportunity: Mediemiljøet (udbudet, konteksten)
Motivation: præferencer (efterspørgsel, individ)
Uddannelse/viden (efterspørgsel, individ)
Vi har mange flere muligheder i et high-choice mediemiljø.
OMA-modellen: udbuddet har ændret sig over tid. Man kan også argumentere, at folk har fået nye præferencer. Men modellen siger, at efterspørgslen er det samme - folk i low-choice og high-choice miljøer har de samme præferencer, samme efterspørgsel.
Udbuddet: flere underholdningsmuligheder udover nyheder (netflix osv.) har ændret sig. Dvs. at udbuddet har større betydning for, om folk følger med eller ej.
I dag er man ikke begrænset af konteksten længere, du er ikke begrænset til de få medier, der var dengang, selvom interessen stadig var der.
Når udbuddet eksplodere, er det ikke kun af nyheder, men også alt andet - underholdning; film, serier, sport. Dermed påvirker det interesse. Efterspørgslen er betinget af udbuddet.
Dengang var der “accidential exposure” - man havde ikke andet at se. I dag har vi mulighed for at indfri vores præferencer, derfor mindre af den tilfældige eksponering (dog er den der stadig, eks. når en artiklen er i vores facebook-feed.) Men vi kan i højere grad opsøge, hvad der passer til vores interesser.
Mathew-effekt?
Selektiv eksponering
- Når folk vælger indhold ud fra deres præferencer
- Kan både ske pbs. politisk interesse og ideologi.
Hvis folk er politisk interesserede - ekokamre, høre kun den holdning man selv deler; risiko for at ende med selektiv viden. Hvis der er betalingsmur, holder man sig til det medie.
Risiko: news avoiders. enten fordi forbruget er holdt til underholdning , eller fordi de aktivt vælger nyheder fra. (Se slides)
- Risiko for polarising af medieforbrug (og politisk viden, deltagelse og holdninger) grundet indrielse af præferencer.
- Risiko for ekkokamre og filterbobler
- Opdeling af news avoiders og news seekers på venstre- eller højrefløjen.
Selektiv eksponering: politisk interesse (Strömbäck et al., 2013)
- Undersøger betydningen af politisk interesse for individers nyhedsforbrug over 24 år (1986-2010)
- Spørgeskemaundersøgelser med repræsentativt udsnit af den svenske befolkning og må for medieforbrug og politisk interesse
- Standard variationen viser, at der er kommet større spredning i svarene over tid - ergo folks nyhedsforbrug er i højere grad fragmenteret.
- Flere scorer højere som news seekers, men ligeledes er der flere og flere news avoiders. Stor opdeling
- kritik: over tid forandrer forståelse af nyheder og journalistens rolle.
selektiv eksponering: politisk ideologi (Lyengar og Hahn, 2009)
- Undersøger betydningen af medie for valg af nyhedshistorie blandt hhv. republikanere, demokrater og uafhængige amerikanere.
- Anvender ekseperimentelt design, hvor samme historie vises med forskelligt logo.
- I alt 288 historier over en periode på ca. to uger
- Både “hårde news” og “soft news”
- Afhængigt af politisk ideologi, vil eks. republikanere i højere grad vælge en historie fra fox news, hvorimod demokraterne vil ikke. Hvis Fox News er afsender, ligegyldigt historien, vil republikanere i højere grad vælge at læse den - selvom det er samme historie. ens politiske overbevisning har betydning for nyhedsforbruget. Effects of story label on story selection.
Politisk polarisering - fragmentation, mere og mere opdelt, skaber polariseret opsøgning af nyheder - “de andre er nogle idioter”, søger nyheder der bekræfter egen viden, og mere ekstreme medier.
Eksponering og mediemiljøets skift (sum-up)
Gået fra low-choice til high-choice - kan nu skabe selektiv eksponering og ekkokamre. dem med højt medie forbrug før i tiden har blot fået større medieforbrug - nu kan de se nyheder døgnet rundt hvor som helst.
Dem med lavt har mulighed for eskapisme nu.
OMA: Opportunity - low-choic etil høj-choice, medierne har mulighed for at lave flere nyheder (Udbud). Det betinger folks motivation og ability - før i tiden betød motivation ikke meget, for uanset om man var nyhedsinteresseret, så man nyheder på tvøet fordi der ingen andre muligheder var. I dag har motivation stor betydning for (selektiv eksponering fremfor tilfældig eksponering) (efterspørgslen). Ability for at opsøge det, forståelse for, hvor man finder sandfærdige information, og hvordan nyhederne laves? kan man navigere mediemiljøet og sortere fake news fra, har man baggrundsviden for emnerne (om f.eks. samfundet)?
