L7: Mødet med medieorganisationen Flashcards
Journalisten i organisationen
Journalisten arbejder i en organisation, som kan begrænse journalistens udfoldelsesmuligheder
Organisationen har formel indflydelse på at vælge og afvise historier end journalisten
Forholdet mellem organisation og journalist er komplekst, da autonomi er vigtigt g nødvendigt for journalisterne.
Arbejdet ville være for krævende og komplekst for organisationen, hvis den skulle tage stilling og beslutte alt. Derfor kommer journalisten helt naturligt også til at have indflydelse
I idealtypiske professioner som læger eller advokater, er der nogle helt klare regler og nævn. Man har licenser og er nødt til at agere inden for bestemte rammer.
Læger og advokater har klienter og patienter, som de interagerer direkte med
Journalisten skal derimod gennem sin organisation for at påvirke med sit arbejde
Organisationen kan have selvstændige mål eller normer, der clasher med journalistens.
Organisationen kan have kommercielt fokus, der indskrænker journalistens autonomi / mulighed for at agere objektivt
På samme måde kan organisationen have en politisk dagsorden (borgerlige svin!!!!)
Eksempel på, at organisationer kan have politiske mål eller en politisk influeret redaktionel linje
Undersøgelse af tonen i dækning af irakkrigen i 2003:
Politiken var ca. 40% kritisk og 40% opbakkende
Information var en tand mere kritisk
Jyllandsposten var under 10% kritisk. Noget værre lort. Næsten 60% opbakkende.
Redaktionel linje kan også være “kerneværdier”. Sådan lidt apolitisk. Fx da ekstra bladet lagde en redaktionel linje, hvor de skrev, de ville appellere til den ukreative klasse, der hellere vil på mcdonalds end på twitter og alt det der.
Er selvfølgelig politisk, hvis man læser en vælgergruppe ind i det)
Undersøgelse, hvor journalister angiver, graden af enighed mellem journalister og redaktører/chefer:
Journalisterne svarede, at der generelt var enighed om vinklen til en given historie (altså der var ikke grund til diskussion med redaktører)
Journalisterne føler generelt, at de har ret stor autonomi
Eksempel på mødet med medieorganisationen
(se dokumentar “ekstra Bladet - Uden for Citat” på mediestream)
Praktikant bliver bedt om at dække historie om 2-årig, der er faldet ud over altan. Hun er utilpas med opsøger alligevel forældrene, som ikke vil snakke med dem.
Hun får trykt sin historie og lever med, at redaktørerne omkskriver hendes rubrik således, at den er overdreven og falsk.
Regionen klager, og praktikanten er oprørt, men redaktørerne er ligeglade, og siger hun skal blive vant til det.
I dette tilfælde bliver praktikanten socialiseret til at arbejde på en bestemt måde.
Andet eksempel:
Find det lige i slides
Noget med en fra BT, der laver noget snyderi i forbindelse med en historie.
Det, der sker, er, at journalisten gør noget, der er i strid med sine værdier, selvom organisationen ikke har bedt om det. Han siger, at hvis han var blevet bedt om at gøre det, havde han sagt nej, men han følte et pres for at skulle præstere, så han gjorde det af sig selv
Dette er et eksempel på, hvordan organisationen ikke behøver at presse journalisterne direkte for at have indflydelse på deres virke. Selve organisationens natur og kultur kan være nok til at ændre en journalists handlemåde.
Socialisering sker ved
Redaktionsmøder, hvor redaktøren lægger vommen på bordet og sorterer i ideer
Efterkritik, hvor produkter roses eller kritiseres
Egen læsning af eget produkt, hvor journalisten lærer procedurer, og hvad mediet gerne vil have
Kolleger, som kan forklare uformelle forventninger
GRAVENGAARD OG RIMESTAD
Usikkerhed
Redaktionsmøder er en af måderne at tilrette kulturelt (professionelt) uønsket adfærd
Redaktørerne kan på møderne signalere, hvad der er gode historier, og hvad der ikke er gode historier
Et fællesskab af praksis - kontrol fra distancen - Det fællesskab, der i praksis findes i hverdagen, kan udøve kontrol over journalisterne, der ikke behøves at gå gennem redaktøren
BREEDS VÆSENTLIGSTE POINTER
Journalisterne lærer at forudse organisationens ønsker (gennem socialisering) og følger dem for at få belønning eller undgå straf. Det sikrer kontrol “på afstand”
Den vigtigste variabel til at skabe kensensus mellem journalister og ledelse er respekt og anseelse for ledelsen
Dog kan journalisterne til tider omgå organisationens mål og ønsker, fordi de ikke er glasklare og ikkebliver håndhævet kontrant, og fordi nogle historier eller positioner giver mere frihed. (direkte kontrol fra ledelsen er k o n t r o v e r s i e l t.
Eksempelvis kan man vinde større frihed ved selv at komme med historier, hvis man har et særligt (niche) stofområde, eller hvis man har erfaring og stjernestatus
Mulige mekanismer, som får journalister til at arbejde efter organisationens mål
Selektion - mediernes ansættelser.
Ekstra bladet ansætter nok ikke Alex, der gerne vil lave nuancerede dybdegående produkter eller whatever. Altså måske kommer den høje grad af konsensus mellem journalisterne og ledelsen af, at journalisterne vælges og anseættes efter, at de passer ind i organisationens værdisæt
Selvselektion
På samme måde søger journalister nok job hos organisationer, der stemmer overens med deres værdier
Disciplinering - belønning og straf
Siger lidt sig selv
Kontrol - ordrer og tjek af beslutninger og produkt
Det kan være en redaktør, der sidder og sætter røde streger
Socialisering
Journalisten overtager organisationsværdier (de bliver måske endda til rutiner) - det er den mest effektive kontrol på afstand
